Når en engel forsvinder.

Det her er Anders historiem igennem det sidste tid.
Hvil i fred Anders, jeg savner dig så meget, du var virkelig et inspirene menneske, som forlod verden for tidligt.

(Det vil starte med at være mit ''synspunkt'', Anders liv vil komme i andre kapitler)
(Vis du ikke har en interesse i andres liv, osv, så smut.)
(Undskylder stavefejl, jeg har skrevet det her ret hurtigt, jeg retter en anden dag)

0Likes
1Kommentarer
415Visninger
AA

1. Den femte febuar.

Jeg husker den femte febuar tydeligt. Ikke fordi det var den bedste dag, eller min fødselsdag. Faktis, fordi det var den værste dag i hele mit liv, sådan da. Jeg kan huske, at jeg skrev med en af mine gode venner. Plusligt svare han ikke. Han var nyresyg, så jeg gik ud fra at han sov. Jeg prøvede at skrive en halv time senere. Stadig ingen svar. En bekymrende tanke strjefede mig. Jeg huskede den onsdag, hvor jeg ventede på bussen. Anders som han hed, gik hen til mig, og snakkede. Jeg kan ikke glemme hvordan han så ud. Så syg. Hans hud var næsten kridhvid, som et lig. Vi snakkede om at det snart var min fødselsdag. Også da bussen kom, gik vi hver til sit. Jeg kan huske den søndag, hvor en ambulance kom ned kørende, med fuld udrykning. Én nervepirrende time, indtil vi så ambulancen kørte langsomt væk igen. Jeg troede det var en gammel dame, der havde fået et tilfælde. Næste morgen, modtog jeg en forfærdelig nyhed. Anders havde fået et hjertestop. Og så var det som en del af mig døde. Jeg ville ikke tro på det.  Jeg skulle jo i skole, selvom min far tilbød mig at blive hjemme. Men jeg nægtede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...