How can I forget you?? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2012
  • Opdateret: 16 aug. 2012
  • Status: Færdig
Maria er en enkel, men glad pige på 15 år. Hun har ikke haft et speciel svært liv, men hun synes selv det kunne være meget bedre. Hun var den første til at 'blive voksen' i sin klasse med flere års forspring og hun har svært ved at se i øjnene at hun bare er anderledes og at der ikke rigtigt er noget forkert ved hende.

Hun har endelig fået sommerferie og hendes forældre er taget på ferie i Italien, så hun er alene hjemme med hendes storesøster Christina på 23 år. Maria har fået et sommerferie job i et almindeligt pizzaria, men ikke så almindeligt som hun troede, da en flot mystisk fyr træder ind af døren.

Det bliver en sommerferie hun sent vil glemme

48Likes
158Kommentarer
7667Visninger
AA

21. Zayn's sommerflirt?

 

"Tak for turen" sagde Zayn til kaptajnen og hjalp mig op på land. Det føltes helt mærkeligt at havde fast grund under fødderne efter 1 og en halv time på en båd. Zayn kom op på min side og tog mig i hånden.

Sammen gik vi op til restauranten, som lå på en lille skråning. Den havde sikkert en rigtig god udsigt ud over havet. Jeg lod mit hoved lande på Zayn's brystkasse og tog mine hænder rundt om ham i et kram. Zayn lagde også sine arme rundt om mig. Vi lignede sikkert et nyforelsket par eller noget, som vi også var, da vi gik op til restauranten.

Da vi var nået derop, stod en tjener og ventede på os. Han vidste os hen til et bord indenfor med en udsigt ud over havet. Der var mange mennesker på restaurant og klokken var kun lidt over 6, så jeg havde kun 3-4 timer med Zayn endnu.

Jeg satte mig ned overfor Zayn og rykkede mig og stolen lidt ind. Tjeneren gik over til Zayn og hviskede noget i Zayn's øre. Jeg kiggede ud over havet og lod som om jeg ikke hørte efter, men jeg var for nysgerrig. "... lægge d... i des... okay?" hviskede Zayn, som svar på hvad end tjeneren havde sagt.

"Du ved hvad vi skal havde" sagde Zayn lidt højre til tjeneren, der gik lidt efter med et nik. Jeg kiggede over på Zayn igen og smilte til ham. Hvad havde han planlagt? Hvad hviskede han med tjeneren om? Det undrede mig meget, må jeg sige.

"Når der er vidst en der har en lille hemmelighed" sagde jeg raskt med antydningen af et smil i stemmen. Jeg havde vel lov at drille Zayn lidt, når han jo holdte noget hemmeligt for mig, lige for næsen på mig. Et lille grin kom fra Zayn og han smilede stort.

"Har du ikke gætte, hvad det er jeg holder hemmeligt for dig?" sagde Zayn med et smil. Han latter var så blød, men alligevel ikke. Den var bare Zayn's. det fik mig til at smile stort og grine med. Han var da bare dejlig, virkelig dejlig.

"Neeej..." sagde jeg langtrukken. Hvad var det han hentydet til? Var det virkelig så indlysende? Var det kun mig der ikke kunne se det? Var det fløjet hen over mit hoved? Det lød usandsynligt, men det kunne da godt være sket. Eller også synes Zayn bare det var indlysende, uden det var det.

Zayn's latter skar igennem rummet og de fleste vendte hovedet rundt, for at se hvem der grinede så højt. To teenager, der sad sammen med deres familie, vendte hovederne og deres øjne blev store som tekopper, da de så det var Zayn. De kiggede hurtigt hen på deres forældre og rejste sig så bravt op og nærmest løb over til Zayn.

"Iiiiiiiiii, det er Zayn fra One Direction!" skreg en af pigerne til den anden på vej op til Zayn. Nu kiggede alle på dem i stedet for Zayn. Jeg smilede svagt ved deres glæde. "Nej, jeg kan ikke tro det!" sagde den anden.

De lignede meget hinanden. Rødt hår, fregner, pænt tynd og ret højde. Måske tvillinger ellers var aldersforskellen ikke mere end et år. Jeg havde lyst til at sige ginger, men det var det ikke på den måde jeg så dem på. De var meget enkle og smukke eller pæne den rigtig betegnelse?

"Må jeg få din autograf?" spurgte de i munden på hinanden, men ikke på samme tid, så det lød lidt sjovt. Deres stemmer var helt skingre, det krævede sikker meget for dem, for ikke at råbe og skrige op.

Zayn kiggede over på mig, som om han ville havde min tilladelse. Jeg nikkede svagt til ham og smilede stort. "Selvfølelig må i det" sagde Zayn med et stor smil. "Hvor skal den være?" spurgte han lidt efter.

"På min højre arm" "På min venstre arm" sagde de i munden på hinanden. Jeg kunne ikke engang sige, hvem der sagde hvad. Zayn så ud til at opfatte det, utroligt nok. Han kiggede skiftevise på dem, indtil de opfattede at han manglede en tusch. Den ene trak en tusch op af baglommen og gav den til Zayn.

En tjener kom med nogle tallerkner og jeg gætter på Zayn's og min forret er på den og hvis ikke så hovedretten. Han havde nogle få problemer med at sætte Zayn's mad, da pigerne spærrede vejen, men han fik gjort det til sidst.

Da den første pige havde fået skrevet på sin højre eller venstre arm, gik hun over til mig. Hvad var det hun ville? jeg var her med Zayn, så jeg var jo ikke så vigtig i denne situation. Ikke efter min mening.

"Er du så Zayn's sommerflirt?" spurgte hun med en hæslig stemme. Ja undskyld, men den var træls og grim. "Er i på en sidste date, inden Zayn glemmer dig igen?" spurgte hun og jeg havde næsten revet hovedet af hende. Det siger man bare ikke! Hvor kunne hun. Jeg river armene af hende og brænder dem på et bål! Hun skal lide!

"Nej, jeg er hans kæreste" sagde jeg med bestemt stemme og lagde alt min opmærksomhed mod min mad. Det var vidst noget kaviar, men jeg er ikke sikker. Kaviaren lå på noget salat og så endeligt bare lækkert ud.

Jeg lagde mit bestik på tallerken og tog serviet op til min mund og tørrede den let. Jeg servietten fra mig igen og kiggede op på Zayn. Zayn var også blevet færdig, men om det var eller efter mig ved jeg ikke.

Hovedretten havde været vild god. Det var noget kyllingekød, serveret med nogle stegte grønsager og noget jeg ikke vidste hvad var, men det smagte rigtig godt. Jeg er næsten sikker på, det havde kostet det hvide ud af øjnene.

Vi sad i stilhed et øjeblik, inden en tjener kom os til os. "Er i færdige?" spurgte han og kiggede skiftevis på Zayn og mig. Zayn nikkede og kiggede så hen på mig. Jeg nikkede svagt, men det var tydeligt nok, for tjeneren. Han tog vores tallerkner op på den ene arm og tog vores glas med den samme hånd, som holdte tallerknerne. Jeg har altid været imponeret af tjenernes måde at jonglere med tallerknerne og glassene.

"Hvad er klokken?" sagde jeg, for at få stilheden til at forsvinde, bare et øjeblik. Zayn trak sin Iphone op af lommen og kiggede på den et øjeblik, inden han lagde den ned i lommen igen. Han rettede sit blik op på mig og smilede sødt.

"Halv 8" sagde Zayn. "Så vi har en time inden vi skal hjem til dig, for at sige farvel" sagde han og hans øjne var i et splitsekund triste, men blev hurtigt afløst. Han var vidst også ked af at han skulle af sted, selvom han glædet sig. Jeg kunne mærke på han at han glædet sig. Han glædet sig til at komme hjem.

 "Okay" sagde jeg og prøvede at lyde optimistisk, men det lykkes kun halvt. Sandheden var jo, at jeg vil savne ham. Savne ham som bare pokker. Han var mit et og alt, og jeg kunne ikke forstille mig et liv uden ham. En hver dag hvor han ikke var der. Det måtte være forfærdeligt og ikke noget jeg kunne klare eller havde overskud til, men jeg havde intet valg, det var som det var og jeg kunne ikke lave om på det.

"Jeg kommer altså til at savne dig" sagde jeg inden jeg kunne nå at stoppe det, fra at komme ud. Jeg tog min ene hånd op for min mund, men tog den hurtig ned igen, da det ikke ville hjælpe noget. Jeg kiggede over på Zayn, for at se hans reaktion på det jeg sagde.

Zayn smilede et trist smil og nikkede svagt. "Jeg kommer virkelig også til at savne dig" sagde han og kiggede om bag min ryg. Jeg vendte mig næsten om, for at se hvad det var han kiggede på, men lod være, da han forsatte.

"Og det er derfor..." sagde han med et smil på læben, da vores dessert blev sat på bordet. Det var en eller anden fin kage med noget sorbé is, blåbær måske? På min tallerken lå, der en lille kuvert i blå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...