How can I forget you?? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2012
  • Opdateret: 16 aug. 2012
  • Status: Færdig
Maria er en enkel, men glad pige på 15 år. Hun har ikke haft et speciel svært liv, men hun synes selv det kunne være meget bedre. Hun var den første til at 'blive voksen' i sin klasse med flere års forspring og hun har svært ved at se i øjnene at hun bare er anderledes og at der ikke rigtigt er noget forkert ved hende.

Hun har endelig fået sommerferie og hendes forældre er taget på ferie i Italien, så hun er alene hjemme med hendes storesøster Christina på 23 år. Maria har fået et sommerferie job i et almindeligt pizzaria, men ikke så almindeligt som hun troede, da en flot mystisk fyr træder ind af døren.

Det bliver en sommerferie hun sent vil glemme

48Likes
158Kommentarer
7898Visninger
AA

7. Ved stranden

 

Vi var lige stået ud af bilen, da en varm brise ramte mit ansigt og mit noget af mit løse hår røg ind foran mine øjne, så jeg nærmest var blind. Jeg fjernede det med min højre hånd. Zayn var allerede henne på stranden for at finde et god sted. Han havde taget solbriller på, så han ikke var SÅ let at kende, men jeg tror nu stadig, det ville være nemt, hvis man kendte ham ordentligt. Jeg begyndte at små løbe hen til ham. Sandet var varmt mod min fødder og irriterende, da jeg stadig havde klip-klapper på. Jeg tog dem af og lagde dem ned i min strandtaske.

Jeg var endelig noget over til Zayn. Han var i gang med at tage sin T-shirt af og jeg tog mig selv i at stirrer og det gjorde Zayn også, men han smilede bare flirtende. Jeg tror da det var et flirtende smil. Jeg smilede forsigtigt tilbage og gravede lidt i sandet med min venstre fod. "Fuck!" udbrudte jeg. Jeg havde lige skåret mig på en knivmusling. Blodet kom langsomt til syne. "Hvad er der sket?" spurgte Zayn lettere bekymret. "Jeg skar mig på en musling og nu bløder det" sagde jeg en smule panisk. Zayn fik spræt et tæppe ud i sandet og fik mig sat på det. "Lad mig se" sagde han og jeg løftede min venstre fod. Ja, det blødte, men ikke meget. Jeg havde jo kun skåret mig på en musling. Zayn kiggede ned i sin taske og fandt noget papir, som han slog om min fod. "Tak" mumlede jeg. Han smilede til mig. "Det var da så lidt" sagde han.

Min fod var holdt op med at bløde, men jeg skulle nok holde mig lidt fra vandet den første times tid. Suk. Jeg elskede vandet, jeg var en rigtig vandhund. Vandet var nærmest min bedste ven, også selvom jeg ikke var den bedste svømmer. Jeg sukkede højlydt og Zayn kiggede spørgende på mig. "Jeg vil bare så gerne i vandet, men jeg bliver nød til at vente" sagde jeg og afsluttede det med et suk mere. "Jamen vi kan da sagtens gå i vandet nu" sagde han med et smil. Han havde taget sine solbriller af og han lå nu ved siden af mig og tog sol. "Jaee!" sagde jeg begejstret og rejste mig op. Jeg tog min tanketop og mine hotpantes af. Zayn betragtede mig imens og jeg tror jeg rødmede svagt. Hvem ved? Ja okay, det gjorde Zayn nok. "Skal vi komme der ud?" sagde jeg glad. Han tog blidt min hånd og gik ned mod vandet, som svar. Alt i min mave begyndte at fisse rundt og slå kolbøtter, det er vidst det man kalder for 'sommerfugle i maven.' Sandet var dejlig blødt, men en gang i mellem, kom man til et sted med mange muslinger og man skulle nærmest gå på tær, for ikke at gå på det skabe skaller.

Vandet ramte mine fødder og et gys gik igennem min krop. Øv, det var koldt. Jeg gik længere ud, sammen med Zayn. Han havde vidst ham nogen lunde den samme reaktion som mig. Det begyndte at svig på min venstre fod, som jo var den var såret var. Jeg skar en lille grimasse og prøvede så bare at glemme det. Jeg skød det om i baghovedet og trak et smil frem. Vandet var endelig blevet varmt. Zayn's hånd gled ud af min og alle sommerfuglen forsvandt lige så hurtigt, som det var kommet.

Noget koldt og vådt ramte min højre arm og jeg vente mig forskrækket om. Det var selvfølgelig vand og det var bare en bølge der var ramt mig. Ved min side stod Zayn og grinede. Nok over hvor forskrækket jeg var blevet, men jeg havde jo bare stået i mine egne tanker, ikke andet. "Ja ja grin du bare" sagde jeg med et skævt smil på læben. Zayn begyndte bare at grine endnu mere, så meget at han næsten ikke kunne holde balancen. Jeg så mit snidt og skubbede ham ned i vandet. Han faldt ned under vandet, selv med hovedet også selvom vandet kun gik mig til numsen. Jeg smilede lidt og holdte et grin inden. Han blev under vandet og svømmede rundt.

Noget tog fadt om mit ben og jeg gik totalt i panik. Jeg sparkede det hårdt og løb så min vej. Da jeg var noget op pa sandet kiggede jeg tilbage og så en leende Zayn. Var det bare ham? Og jeg var blevet så bange, da han havde taget fat i mig, hvor var jeg dog let at narre. Jeg gik ud i vandet tilbage til Zayn. Jeg begyndte selv at grine, ikke fordi jeg synes det var sjovt, mere fordi jeg synes det var pinligt også prøvede jeg at skjule det på den måde.

Jeg nåede ud til ham. "Når er du ikke bange for at noget skal få dig under?" sagde han med et smil på læben. "Ha ha meget morsomt" sagde jeg små irriteret. "Ej, hold nu op, det var bare for sjovt" sagde Zayn. "Jeg ved det godt, jeg tror bare ikke jeg er så god til at tag sjov" sagde jeg. "Skal vi ikke gå længer ud i vandet?" spurgte Zayn. "Du går da bare længer ud i vandet, hvis du vil" sagde jeg, som om han var dum. Kun for sjov selvfølelig. Okay, jeg var mærkelig. Jeg kunne ikke selv tag sjov, men forventede alligevel at andre kunne. Det var vidst ikke helt fair. "Når jo" sagde Zayn og små klukkede. Jeg gik længer ud i vandet, men Zayn blev stående. Var det ikke ham der ville længer ud i vandet?

Jeg var kommet ud til der, hvor vandet lige nåede over min navle. Jeg var ikke så høj,(hellere ikke lav) så det var ikke specielt langt. Jeg stoppede op og tænkte på hvad jeg nu ville. Ville jeg svømme lidt rundt eller vente på den næste stor bølge, så 'den' kunne vælte mig om kuld? Jeg nåede ikke at tænke på det mere, da et par stærke arme tog fat om livet på mig og løftede mig op i luften. Lidt efter satte personen mig ned igen og vendte mig om. Gæt hvem det var. Ja, det var Zayn. Jeg kiggede ind i hans smukke øjne og så igen det mystiske blik, som jeg elskede. Ja, jeg sagde elskede. Jeg håbede på at han også var forelsket i mig, for jeg var i hvert fald forelsket i ham.

Jeg var vidst faldet i staver, da jeg kiggede ind i hans øjne. Pinligt, igen. Han tog mig ind i et vådt, men varmt kram. Det var så dejligt, så rart. Det føltes som om jeg hørte hjemme der, at jeg var skabt til at være i hans favn. For evigt. Zayn trak sig lidt ud af krammet, så han kunne se ned på mig. Jeg kiggede først på hans læber inden mit blik landede på hans øjne, som jeg druknede i, igen.

Jeg havde sådan en lyst til at kysse ham, men hvad nu hvis han ikke ville? Hvad nu vidst han ikke kunne lide mig på den måde? Og hvad nu hvis jeg kyssede dårligt? Jeg havde aldrig kysset nogen sådan rigtigt, så jeg var sikkert vildt dårlig.

Zayn's ansigt var få centimeter fra mit og billeder af Søren kom frem. Vi havde også været så tætte, og han havde kysset mig. Jeg slog tanken ud af mit hoved. Lige pludselig slog alt fornuft fejl. Mit ansigt nærmede sig Zayn's og han så lidt overrasket ud. Jeg blev ved med at lade mit ansigt nærme mig hans indtil vores læber mødtes. Jeg vil ikke sige det var et perfekt kys, for det var det ikke. Jeg var som jeg regnede med, elendig. Jeg havde aldrig prøvet det før, så jeg måtte bare prøve mig frem. Det var et godt kys, ja det var det. Min mave gik i oprør og jeg begyndte næsten at ryste. Jeg håbede han blev min.

Jeg trak mig ud af kysset, da jeg manglede luft. Det så ud til at Zayn godt kunne være blevet ved lidt mere, men jeg var ikke i særlig god form, så... Det kan i vel gætte. Zayn smilede til mig og slap mig. Hans arme havde hvilet på min hofter og det gjorde mig glad inden i, bare ved at tænke på det. Der var tavshed i mellem os og den var så langsomt begyndt at blive akavet.

"Jeg tror jeg er forelsket i dig" sagde jeg for at bryde tavsheden og så havde jeg ikke andet at sige. Jeg ville endeligt sige noget andet, men det var de 7 ord, der var kommet ud af min mund. Zayn kiggede forbavset på mig. Så følelserne var ikke gengældt. Mit før så glad ansigt, blev til en trist grimasse af et ansigt og alt inden i mig brød nærmest sammen. Det føltes næsten som om han havde flået min sjæl ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...