How can I forget you?? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2012
  • Opdateret: 16 aug. 2012
  • Status: Færdig
Maria er en enkel, men glad pige på 15 år. Hun har ikke haft et speciel svært liv, men hun synes selv det kunne være meget bedre. Hun var den første til at 'blive voksen' i sin klasse med flere års forspring og hun har svært ved at se i øjnene at hun bare er anderledes og at der ikke rigtigt er noget forkert ved hende.

Hun har endelig fået sommerferie og hendes forældre er taget på ferie i Italien, så hun er alene hjemme med hendes storesøster Christina på 23 år. Maria har fået et sommerferie job i et almindeligt pizzaria, men ikke så almindeligt som hun troede, da en flot mystisk fyr træder ind af døren.

Det bliver en sommerferie hun sent vil glemme

48Likes
158Kommentarer
7895Visninger
AA

8. Solcreme

 

"Jeg troede aldrig, jeg ville hører de ord fra din mund, før jeg sagde dem" sagde Zayn overraskende nok, efter nogle sekunders tavshed. Jeg fik hurtigt glæden tilbage i mit ansigt og i min sjæl. Min sjæl var kommet tilbage, han havde sat den på plads igen. "Sååååå du elsker også mig?" spurgte jeg forsigtigt om. Han gik hen til mig og kyssede mig på munden igen og jeg tror det betyder ja. Jeg ville nu helst hører ordet fra hans mund, med hans stemme, bare det ene ord, ja, men det her var også okay.

Han hvilede igen sine arme på min hofter og jeg tog mine arme om hans hals. Jeg er sikker på det lignede et kikset forside billede til en kærligheds roman, men det kunne da være lige meget, for jeg havde det fantastisk. Zayn skilte vores læber ad og begyndte at udforske min mund. Jeg var også usikker på dette og sikkert også elendig, men efter et stykke tid gik det nu meget godt. Jeg håber nu at Zayn kunne klare at jeg ikke var så god endnu, for hvis han ikke kunne ville jeg dø. Ja, så nu havde jeg også prøvet at snave. Måske ville jeg endda blive god til det en dag. Jeg var lykkeligere end nogensinde før.

Jeg lå på mit håndklæde og tog sol, da jeg kom i tanke om, jeg ikke havde taget solcreme. Det tog jeg altid på, da jeg let blev solskoldet. "Zayn, vil du ikke smøre solcreme på mig?" spurgte jeg. Jeg vente hoved mod ham og så et sulten blik i hans øjne. Han hungrede efter... mig? "Ja, selvfølelig vil jeg det" sagde han og fik et idiotisk stort smil på læben. "Bare læg dig til rette, søde" sagde han. Han kaldte mig søde! Han var sød og dejlig og perfekt. Den perfekte fyr for mig. Jeg elsker ham og han elsker mig. Vores aldersforskel gjorde intet. Det gjorde i hvert fald ikke noget for mig.

Noget koldt landede på min mave og lidt efter ramte en varm hånd også min mave. Zayn's hånd. Han nærmest masserede solcremen ud over min krop og det føltes dejligt. Han smurte solcremen ud i mit hoved og begyndte at kysse mig stille og blidt. Jeg fik sommerfugle i maven, der truede med at springe ud af min mave. Han var nået til min ben og han gjorde det ekstra langsomt ved mine lår. Drenge. Men sagen var at det var dejligt og jeg fik igen den kildende fornemmelse i de nedre dele. Jeg hungrede vidst også efter ham.

"Vend dig om" sagde Zayn. Nu var han færdig med front siden af mig. Jeg vente mig langsomt om på maven. Zayn satte sig på min numse og begyndte langsomt at massere solcremen ud på min ryg, han gjorde det meget grundigt, da han nåede der hvor min numse næsten var og hvis jeg ikke tag meget fejl røg hans hænder ved et 'uheld' lidt for langt ned. Han vente sig om og fordelte cremen på mine ben og igen var han meget grundig, der hvor min numse næsten var.

Da han var færdig masserede han mig bare et stykke tid, inden han 'hoppede' ned fra min ryg. Det havde ellers været meget dejligt og for min skyld måtte han godt blive ved. Jeg lod et suk undslippe min læber, inden jeg vendte mig om på ryggen, for at nyde solstrålerne på mit ansigt.

Det begyndte så langsomt at blive middagstid og min mave begyndte at rumle, så jeg satte mig op og kiggede rundt. Der var ingen kiosker på denne strand, hvor upraktisk. "Zayn skal vi ikke tag hjem og få noget at spise, jeg er lidt sulten." sagde jeg og kiggede over på Zayn. Han åbnede øjnene og lagde så på albuerne. "jo, det kan vi godt. Vil du med hjem til mig og få frokost" spurgte han og så på mig med begær i øjnene. Han var da vildt kær. Hans øjne flakkede en gang i mellem ned på mine bryster og så, så op til mine øjne igen, når han opdagede at jeg havde set det og hver gang kom en let rødmen frem i hans kinder, men det forsvandt hurtigt igen. Hvordan kunne det forsvinde så hurtigt igen? Når jeg rødmede blev det der i LANG tid.

Vi havde pakket vores ting sammen og satte kursen mod Zayn's bil. Der var kommet mange mennesker siden vi kom og en flok teenager piger kom løbende hen mod Zayn. Han kiggede på mig med et undskyldende blik, men jeg smilede bare opmuntrende tilbage, det var jo en del af hans job, som superstjerne eller hvad man nu kalder det. Han kastede sine bilnøgler over til mig, inden han næsten blev overfaldet er skrigene piger. Jeg kunne mærke jalousien blusse op i mig. Den skulle ikke være der, for det var jo bare fans. Eller bare og bare, men i ved hvad jeg mener.

Jeg sad i Zayn's fede bil og ventede, det tog jo en krig. Jeg havde ikke forstand på biler, må jeg indrømme, men denne her var overdrevet sej. Den havde helt sikkert kostet det hvid ud af øjnene, for det var ikke en bil man så hver dag. Jeg havde tændt motoren, så jeg kunne høre musik. Ja, jeg brugte unødvendig CO2, men jeg var ligeglad. Sorry modernatur. Lige nu blev der spillet boyfriend med Justin Bieber. Den var nu okay, men jeg ville nu hellere høre Paramore, som nu er mere min stil. Folk må høre hvad de vil, så jeg må jo gerne høre Paramore.

Jeg hørte en bildør gå op, så jeg vente hovedet mod førersædet og der var Zayn i gang med at komme ind. Han smilede undskyldende til mig igen. "Det er lige meget" sagde jeg og smilede oprigtigt til ham. "Skal vi komme af sted" sagde han med et skævt smil på læben. "Jo da" sagde jeg. Han satte sig til rette og tog sin sele på og jeg kom hurtig i tanke om at jeg nok skulle gøre det samme. Da jeg fik spænd min sele var Zayn allerede ude på vejen.

Han stoppede bilen udenfor et stort og dyrt hotel. "Så du bor ikke her?" spurgte jeg om. Okay, det kunne da ha' sagt sig selv. Han er en popstjerne, hvis han boede her ville jeg nok vide det. "Nej, jeg bor i London." sagde han med et trist smil. "Hvorfor er du så her og hvor lang tid skal du så være her?" spurgte jeg. Jeg blev en lille smule tris. Jeg ville ikke kunne være sammen med ham for evigt, da han jo ikke boede her og jeg var ikke gammel nok til at flytte hjemme fra endnu. "Jeg er på ferie med nogle venner og vi er her til ugen er omme" sagde han med et lidt mere trist smil. "Så jeg har kun 4 dage mere sammen med dig, minus de dage du skal være sammen med dine venner" sagde jeg helt fortvivlet. "desværre" sagde Zayn og slukkede motoren. "Skal vi ikke få det bedste ud af det?" sagde han lidt efter. "Jo... Skal vi ikke gå ind?" spurgte jeg og lukkede døren op. Jeg steg ud af bilen og smækkede døren forsigtigt i. Lidet efter var Zayn over ved mig og løftede mig op i et stort kram. Han kyssede mig på kinden og tog mig i hånden, inden vi sammen gik ind på hotellet.

Dørene åbnede sig automatisk, da vi var tæt nok på og lukkede sig bag os bagefter. Vi kom ind på hotellet og det var virkelig fornemt at se på. Det strålede af elegance og skønhed. Her ville jeg ikke end gang kunne bo en nat, uden at skulle havde arbejdet på pizzeriaet et år. Jeg tror jeg var stoppet op, for Zayn trak blidt i min hånd. "Vil du med?" spurgte han. Jeg nikkede bare og fulgte ham til elevatoren. Han trykkede på knappen der vidste 4 på og dørene lukkede sig. En svag musik kunne høres i elevatoren. Den klassiske musik fyldte min øre og jeg var ved at kvæles. Jeg hader klassisk musik. Ja undskyld, men det gør jeg.

Døren sagde en svag 'ping' lyd og elevatorer dørene gik op. Jeg fulgte Zayn ud af elevatoren. Smukke mørkerøde tæpper fyldte den lange gang og passede godt til de også mørkerøde vægge. Der hang falske lyse stager på væggene i ny og næ. Det så ganske godt ud. Zayn stoppede op ved værelse 45 og tog et kort op af hans bukselomme. Han tog kortet i døren og det sagde 'klik.' Så åbnede han døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...