How can I forget you?? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2012
  • Opdateret: 16 aug. 2012
  • Status: Færdig
Maria er en enkel, men glad pige på 15 år. Hun har ikke haft et speciel svært liv, men hun synes selv det kunne være meget bedre. Hun var den første til at 'blive voksen' i sin klasse med flere års forspring og hun har svært ved at se i øjnene at hun bare er anderledes og at der ikke rigtigt er noget forkert ved hende.

Hun har endelig fået sommerferie og hendes forældre er taget på ferie i Italien, så hun er alene hjemme med hendes storesøster Christina på 23 år. Maria har fået et sommerferie job i et almindeligt pizzaria, men ikke så almindeligt som hun troede, da en flot mystisk fyr træder ind af døren.

Det bliver en sommerferie hun sent vil glemme

48Likes
158Kommentarer
7784Visninger
AA

14. Musik på arbejdet

 

Klokken nærmede sig 4 og jeg sad fanget med min storesøster, som var fast besluttet på, at få mig på andre tanker end Zayn, men for mig lød det stadig umuligt. Zayn var perfekt, hans øjne, hans læber, hans ansigt, hans hænder og alt andet på ham, for den sags skyldt. Der var intet bedre end ham, bare at se hans smil ville gøre mig glad, selvom dommedag var nær. Bare at holde ham i hånden, så svævede jeg allerede på en (grim) lyserød sky. Zayn var bare så...

"Hører du overhoved efter?" spurgte Christina og ruskede i mig, så jeg faldt ud af min drømmeverden om Zayn. Øv. Jeg kiggede over på Christina og flyttede hendes arme fra mine skuldre. "Øm... Nej" sagde jeg stille og kiggede ned.

"Du tænker på Zayn igen, ikke?" sagde Christina og kiggede strengt på mig. Hun havde da også været forelsket engang og der skulle jeg bare 'lade hende være,' men når det er mig der er forelsket, så må jeg ikke tænke på ham uafbrudt, det er da mega snyd! "Ja, og hvad så?" spurgte jeg gnavent. Hun skulle ikke bestemme om jeg skulle tænke på eller ej.

"Jeg prøve jo bare at hjælpe dig, så du ikke begår de samme fejl, som mig" sagde Christina og prøvede at fange mit blik. Jeg undveg. Hun lød som en overbeskyttende mor. "Lad mig dog begår mine egne fejl!" skreg jeg hende ind i hendes hoved. Raseriget havde taget over, nu var jeg bare sur. Jeg fór op og løb op på mit værelse.

Jeg lå i min seng og stirrede op på mit loft. Der var intet specielt over det, men jeg skulle jo fortage mig noget og at være i Zayn-land hele dagen er måske ikke den bedste idé, selvom det lyder fristende. "I've seen you cried, way too many times, when you deserve to be a life. a life" sang min mobil.

Jeg tog den op til mit øre. "Hey Maria, kan du ikke lige tag en ekstra vagt?" spurgte Lars, men chef. "Johanne er blevet syg, så hvis du kan tag hendes vagt i dag og i morgen, ville det være dejligt" sagde hans stemme. Der var lidt panik i stemme, så jeg gætter på jeg er hans sidste mulighed. "Hvornår er det?" spurgte jeg. "Kan du komme over nu og så har du fri klokken 23, når den lukker og dem samme med i morgen" sagde han, så hurtigt, at det var svært at følge med. "Okay, det kan jeg godt, men jeg ved ikke hvor hurtigt jeg kan være der i dag. Jeg skal lige skifte og så skal jeg også køre eller gå derned. Jeg kommer så hurtigt jeg kan" sagde jeg og lage på.

Jeg skiftede hurtigt til et par sorte jeans og rød T-shirt på, da det var rimelig varmt i dag. Jeg gik ned til Christina og så hun var på vej ud. "Christina vil du ikke kører mig ned til pizzeriaet?" spurgte jeg og lavede hundeøjne, selvom jeg var dårlig til det. "Okay, men du er bare så heldig at jeg skal ned til Malene, hun bor alligevel den vej" sagde hun overgivende.

Jeg spurtede hen til hende og tog min jakke og sko på. Jeg var ude af døren, inden hun selv var klar til at gå ud af den. "Jeg er klar" sagde jeg med smil på læben. "Du skulle da ikke arbejde i dag, skulle du?" spurgte Christina. "Nej, men Johanne er blevet syg, så jeg tag hendes vagt i dag og i morgen." sagde jeg om gik over mod hendes bil. Hun låste den op og vi åbnede dørene på samme tid. Jeg satte mig ind ved siden af hende og hun satte foden på speederen.

5-7 minutter senere var vi der. Jeg hoppede ud af bilen og løb ind i pizzeriaet. jeg vidste at han manglede hjælp. Jeg var omme bag disken på 0,5 og havde taget et forklædet på endnu hurtigere. "Jeg er klar nu" sagde jeg og fik et smil på læben. Man skal altid se glad ud, når man stor ved kassen eller hjælper nogen.

Det var det samme som de andre dage, ikke særlig meget at lave, men så længe jeg fik løn var jeg glad. Tiden sneglede sig af sted og klokken var kun lige blevet 17:45 og jeg skulle være her til 23:00! Jeg overlevede da ikke. Min mobil vribrede og jeg ikke op, for at se om der var nogle kunder.

Det var der ikke, så jeg tog min mobil op af lommen og tjekkede den sms jeg lige havde fået. Hey søde, har du tid til en middag? Den var fra Zayn, min Zayn. Bare at tænke på ham gjorde mig glad. Nej desværre :-( Jeg er på arbejde til klokken 23 svarede jeg ham og lagde min mobil tilbage i lommen.

Jeg løftede mit hoved og så stadig ikke nogen. Min mobil vibrerede igen og igen kiggede jeg op, for at være sikker på der ikke var nogen. Igen ingen. Jeg tog min mobil op af lommen og tjekkede den igen. Når :-( men må jeg så ikke komme og underholde dig lidt? :-P Og igen var den fra Zayn, men hvem skulle den ellers være fra? Kun hvis du køber noget ;-) svarede jeg ham hurtigt. Jeg ventede ikke på svar, jeg lagde den bare tilbage i min lomme. Et smil gled op på mit ansigt, da jeg tænkte at Zayn ville komme. Min lomme vibrerede, men jeg kunne ikke tag den, da der var kommet kunder.

"2 nummer 13" sagde en stram stemme, der tilhørte en halv gammel kvinde med gråt hår og en grøn kjole. Det så totalt latterligt ud! Jeg kvalte et grin og skrev hendes bestilling ind på kassen. "Det bliver 165 kr." sagde jeg og smilte et falsk smil. Hun gav mig pengene og jeg gav hende bonen. Hun stirrede bare stift på mig og satte sig så ned i den anden ende af pizzeriaet. Sure mukke.

Det sure mukke stod og stirrede på mig, som om det ville få hendes pizzaer til at blive hurtigere færdig. Jeg smilte bare tilbage, selvom det kostede meget af min selvkontrol ikke at slå hende i fjæset, men hvis jeg gjorde det, ville jeg blive fyret og ville nok ikke kunne få et job igen. Hun irriterede mig grænseløst og jeg prøvede ihærdigt at ignorere hende.

Det var ikke så svært, da døren blev åbnet og ind kom to drenge. Drengene havde hættetrøjer på og solbriller. Den ene havde en guitar i hånden og jeg kunne ane hans blonde hår og den anden havde ikke noget specielt med, men hans sorte hår fik mig til at tænke på Zayn. De gik hen til mig og tog deres hætter og solbriller af.

Zayn og Niall stod foran mig. Hvor var den sidste? Never mind. "Hej" sagde jeg og smilede stort. "Vi skal havde en nummer 23, som familie pizza" sagde Niall og kiggede sulten på menukortet bag mig. Jeg grinte let og tastede det ind på kassen. "Det bliver 125 kr." sagde og smilede stort. "Var.. Ingen kæreste rabat?" spurgte Zayn med sin søde stemme, da han gave mig pengene og jeg gav ham bonen. "Nej desværre, så må du tale med min chef" sagde jeg stille og blinkede til ham.

Hold da kæft! Han kaldte mig sin kæreste! Best day in my life! Nu ved jeg han elsker mig! Niall og Zayn satte sig ved det nærmeste bord. Jeg smilede helt op til ørene og det så sikker latterligt ud, men jeg var ligeglad, for Zayn var her og han havde sagt, at vi var kærester! Jeg er totalt oppe og køre inden i, men uden på er jeg bare helt stivnet.

Jeg er faldt lidt ned, da Lars giver mig 2 pizzaer. "Nummer 13" råbte jeg op, selvom jeg ikke rigtig behøvede, da der ikke var lam derinde. Den sure halv gamle kvinde ko hen og tog pizzaerne ud af min hånd, som om jeg ødelagde dem bare ved at røre dem. Tumpe!

Niall tog sin guitar og lagde hænderne over dem og slog en tone an og så begyndte han at spille 'Let me love you' og Zayn begyndte langsomt at synge til den. Han kiggede på mig igennem hele sangen og jeg blev bare gladere og gladere inden i. Jeg blev rørt over at ville bruge sin tid på det og jeg var endelig bare glad. Jeg var så heldig at havde ham.

Pludselig havde jeg meget travlt. Næsten alle teenager der var i byen i aften styrtede ind. De sad alle rundt om Zayn og Niall og prøvede ihærdigt at få deres opmærksomhed, men Zayn holde øjenkontakten til mig til længer, men jeg blev nød til at bryde den, da Lars kom.

"Hvad sker der?" spurgte han lidt forvirret. Jeg var endelig ikke helt sikker selv. "2 fra One Direction sider og spiller herinde" sagde jeg forsigtigt. Og den ene af dem er min kæreste. Det bliver jeg aldrig træt af.

Jeg havde ikke regnet med at han var så berømt, men det var han så. Lars kiggede bare på mig i lidt tid inden han gav mig en familie pizza og 2 colaer. "Colaerne er på huset" sagde han stille og gik igen. Han var nu en god chef.

"Nummer 14" råbte jeg og nu for at Zayn og Niall kunne høre mig, for alle de skrigende piger. Den sure halv gamle dame kiggede surt på Niall og Zayn og skyndte sig så ud. Jeg smilte for mig selv, da Niall og Zayn kom op til mig. Jeg gav dem pizzaerne og colaerne. "Colaerne er på husets" sagde jeg smilende. "Så der er en fordel ved at være kæreste med dig" sagde Zayn og kyssede mig blidt på kinden. Pigerne stirrede ondt på mig, men jeg så kun Zayn for mig, indtil at satte sig tilbage for at spise.

 

-------------

Jeg tag på ferie i morgen og er først hjemme igen d. 4 august, men der lover jeg også der kommer en masse kapitler:-)

Jeg håber i kan lide historien og jeg ville blive glad, hvis i like og smider en kommentar :-D

- MSH1912

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...