How can I forget you?? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2012
  • Opdateret: 16 aug. 2012
  • Status: Færdig
Maria er en enkel, men glad pige på 15 år. Hun har ikke haft et speciel svært liv, men hun synes selv det kunne være meget bedre. Hun var den første til at 'blive voksen' i sin klasse med flere års forspring og hun har svært ved at se i øjnene at hun bare er anderledes og at der ikke rigtigt er noget forkert ved hende.

Hun har endelig fået sommerferie og hendes forældre er taget på ferie i Italien, så hun er alene hjemme med hendes storesøster Christina på 23 år. Maria har fået et sommerferie job i et almindeligt pizzaria, men ikke så almindeligt som hun troede, da en flot mystisk fyr træder ind af døren.

Det bliver en sommerferie hun sent vil glemme

48Likes
158Kommentarer
7988Visninger
AA

12. Mærkeligt

 

Jeg glemte alt andet og løb ind på badeværelset, for at børste tænder og der stod jeg så nøgen og børstede tænder. Jeg er mærkelig. Jeg børstede i mindst 10 minutter og jeg børstede så hårdt at jeg blev nød til at skifte min tandbørste ud, da jeg var færdig. En gang i mellem er jeg stærk, men normalt er jeg bare dovn eller jeg synes jeg er dovn. Jeg er nok ikke så dovn som Christina, for jeg spiller fodbold i min fritid, så... og nu, ja hun løb, når mor og far tvang hende.

Jeg gik ind på mit værelse og over til mit skab. Jeg tog et par stramme sorte bukser på og en lilla top, så fandt jeg et par strømper og tog dem på. Jeg gik over til mit spejl og så mig 'an.' Jeg så da fin nok ud, men mere bliver det heller ikke.

Jeg gik ind i stuen igen, for gå ind i køkkenet og lave morgenmad. Jeg gik hen til køleskabet og åbnede det. Jeg kiggede derind og så ikke særlig meget, men jeg kunne da lave pandekager, så det blev pandekager jeg ville lave. Meget enkelt.

Jeg stod og lavede pandekager og det gik faktisk god i mine øjne (jeg havde kun brændt 3 på), da Zayn kom ind. "Her dufter dejligt" sagde han og gik hen til mig. "Ja, det er pandekagerne." sagde jeg smilende. "Nej, det er dig" sagde han og tog mig på røven. Jeg kiggede ned i jorden og holdte bare blikket der, men efter lidt tid blev jeg tvunget til at tag blikket op, da denne pandekage ikke skulle brænde på hvis det stod til mig.

Jeg fik den sidste pandekage vendt om og lagt på en tallerken. Jeg slukkede komfuret og vendte mig mod Zayn. Han havde ikke fået tøj på endnu, så jeg begyndte at rødme som en tomat. Jeg kan ikke lide tomater, men jeg kan godt rødme som dem. Hvor dumt. Zayn kiggede ned af sig selv, som om han ikke vidste hvad jeg rødmede over. "Du så mig sådan i går, hvorfor rødme nu?" spurgte han helt upåvirket. Ja, det kunne han sagtens sige, han havde gjort det før, men det havde jeg ikke, så det var stadig mærkeligt for mig og hvad ville Christina ikke sige om det? Måske skulle jeg bare lade være med at sige noget. Ja, det skulle jeg, så slog hun ikke Zayn ihjel og det ville jeg ikke kunne klare.

"Det ved jeg ikke" sagde jeg og jeg tror faktisk det var laver, end en mus stemme. "Du skal ikke være pinlig berørt, det er naturligt" sagde Zayn og gik over til mig. Han tog de stærke arme om mig. og jeg tog min arme om ham. Det var det mest akavet kram nogensinde. Helt seriøst, har du prøvet at kramme en der er nøgen? Det er bare mærkeligt og du håber næsten, det aldrig vil ske igen.

Jeg trak mig ud af krammet og satte mig ned på en stol ved køkkenbordet. "Skal vi ikke spise nu?" spurgte jeg, for at komme ud af den akavet stemning, jeg følte der var her. "Jo" sagde Zayn og satte sig over for mig. Han smilte til mig, da han tog den første pandekage. Jeg tog også selv en og smilte til ham.

Zayn sad klistret til sin mobil, da han var færdig med at spise, så jeg gik i gang med opvasken. Det varme vand brændte næsten på mine hænder, men jeg skulle bare lige vende mig til det. Det var heldig vis ikke en stor opvask, så jeg var hurtig færdig. Jeg fik sat det hele på plads og vendte mig om mod bordet, blot for finde ud af at  Zayn ikke var der.

Jeg gik ind i stuen og så en fuldt påklædt Zayn. Øv. "Hey søde, jeg bliver nød til at gå nu. Mig og drengene skal være sammen i dag" sagde han, imens han gik iver mod mig. Han kyssede først min pande og så min mund, og der stod vi så i LANG tid og kyssede, indtil Zayn trak sig tilbage og gik ud i gangen, for at tag sko på. Jeg fulgt med ham derud.

"Vi ses søde" sagde han og tog sin jakke. Han åbnede døren og tog det første skridt ud og vendte sig så om. "Du var god" sagde han og vendte sig så om igen og gik ud til sin bil. Han synes jeg var god! Han elskede mig og han var ligeglad med at jeg ikke havde prøvet det før. Han gik ind i bilen og startede den. Jeg vinkede til ham, indtil hans bil var helt ud af syne.

Jeg lukkede døren bag mig og gik ind i stuen. Stilheden tog rummet med storm og jeg blev hurtig helt trist. Nu var jeg helt alene. Alene. Jeg savnede allerede Zayn. Jeg kiggede rundt i rummet. Jeg skulle nok rydde op nu.

Det tog frygtelig lang tid at rydde op, alt min energi blev brugt i går aftes. Selvom det er svært at tro, så bruge man meget energi på sådan noget. Det kræver alligevel meget. Jeg havde fået næsten alle tingene på plads, det eneste jeg manglede var min dyne og pude.

Jeg tog det op i min favn og blev næsten overrumplet af duften, den udsendte. Duften af mig og Zayn, men mest Zayn. Duften af Zayn hypnotiserede mig nærmest. Jeg stod stille i, jeg ved ikke hvor lang tid og bare indåndede duften af Zayn. Den var helt guddommelig. Perfekt og fantastisk.

Jeg fik endelig taget mig sammen og lagt det ind til mig, da jeg kom i tanke om, at Christina måske ville kunne lugte det, så jeg tog sengetøjet af og gemte under min seng(til senere) og lagde noget nyt på. Så, nu kunne jeg slappe af til Christina kom hjem.

En smerte i mit underliv fik mig til at falde ned på gulvet. Jeg rejste mig forsigtigt op igen, da smerten var gået væk, men lidt efter kom den igen. Denne gang faldt jeg godt nok ikke, men smerten blev ved og ved. Jeg kunne ikke få den væk. Hvad fanden sket der med mig? Hvad var der gjaldt? Jeg måtte havde svar. Og det skulle være nu!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...