How can I forget you?? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2012
  • Opdateret: 16 aug. 2012
  • Status: Færdig
Maria er en enkel, men glad pige på 15 år. Hun har ikke haft et speciel svært liv, men hun synes selv det kunne være meget bedre. Hun var den første til at 'blive voksen' i sin klasse med flere års forspring og hun har svært ved at se i øjnene at hun bare er anderledes og at der ikke rigtigt er noget forkert ved hende.

Hun har endelig fået sommerferie og hendes forældre er taget på ferie i Italien, så hun er alene hjemme med hendes storesøster Christina på 23 år. Maria har fået et sommerferie job i et almindeligt pizzaria, men ikke så almindeligt som hun troede, da en flot mystisk fyr træder ind af døren.

Det bliver en sommerferie hun sent vil glemme

48Likes
158Kommentarer
7781Visninger
AA

10. For langt

 

"Når er vi så rigtig fint på den nu?" spurgte jeg, da vi sad og spiste forret. Hvad det så end hed, var det laks. Meget fint laks, men i mine øjne er laks, laks og intet andet. "Ja, det er vi vel" sagde Zayn og smilede flirtende til mig. Jeg gengældte, det kunne jeg vil godt, når det jo var en date. Ikke? "spiser du tit så fin og dyr mad?" spurgte jeg med et smil. "Nej, det her er kun for din skyld" sagde han. Ej, hvor var han da bare sød! Alle sommerfuglene i min mave gik amok på grund af de ord. Jeg smilede et (for) stort smil og tog mit glas op. "Skål?" sagde jeg. "Skål" sagde Zayn og løftede hans vinglas op. "Tak for middagen og for at invitere mig" sagde jeg med end nu sukkersød stemme. "Så lidt" svarede han og tog min frie hånd i hans. Glassene klinede let sammen og vi tog hver en lille slurk.

Vi havde fået spist forretten og hovedretten på 3 timer og nu kom desserten. Den så helt fantastisk. Det var noget jeg kunne kaste mig over, men det kunne jeg nok  ikke på denne restaurant eller på nogen anden, for den sags skyld. Zayn og jeg havde lært hinanden godt at kende på de 3 timer, men jeg må også sige, det er lang tid at spise i og vi var ikke end gang færdige endnu. Vi var fantastiske sammen, vi var ikke (eller jeg var ikke) genert mere og vi snakkede begge, som et vandfald og det var rigtig rart. Jeg var helt lykkelig inden i. Jeg ville gøre alt for Zayn, men jeg skylde ham også en tjeneste efter det her. Her var ufatteligt dyrt og jeg tro vi fik noget af det dyreste man kunne få. Jeg skylde ham rigtig meget. Det måtte jeg ikke glemme.

"Det bliver 1325 kr." sagde tjeneren og smilede igen falskt. Jeg hadede den tjener, kunne han ikke bare smile rigtigt, bare en gang? Var det virkeligt så svært? Zayn tog hans kort frem og gav det til tjeneren. Tjeneren tog kort og gik sin vej igen. "Han tog dit kort?" sagde jeg forvirret. "Ja, så jeg kan betale" sagde Zayn og smilede af min uvidenhed. "Du er bare så sød" sagde han bagefter.

"Her og din kvittering" sagde tjeneren, da han var kommet tilbage.  "Tak" sagde Zayn og tog i mod sit kort og kvitteringen, så rejste han sig op. Jeg rejste mig også op og gik hen til Zayn, da jeg stadig følte mig, som Bambi på glatis. "Hvor vil du hen nu, søde?" spurgte Zayn. Han havde hvisket det ind i mit øre og kysset min pande bagefter. Jeg sukkede tilfreds og smilede til ham. Jeg kiggede ind i hans dybe brune øjne og faldt næsten i staver.

"I've seen you cried, way too many times, when you deserve to be a life. a life" sang min mobil. Jeg tog den op af min bukselomme."Det er Maria" sagde jeg. "Hej Maria, det er mor" sagde min mors stemme i mobilen. "Hej mor. Hvad så?" spurgte jeg. "Jeg ville bare fortælle at vi er Italien, i en lille by uden for Rom. Jeg håber ikke du har været bekymret for os, lille skat" sagde hun og snakkede videre som et vandfald om hvor varmt det var derned og hvordan de havde det. "Ja ja mor, det er fint. Jeg er ked af at slutte af nu, men jeg er sammen med en ven, så... vi ses mor" sagde jeg. "Vi ses skat" sagde hun. Jeg lagde på og lagde min mobil tilbage i min bukselomme.

"Hvem var det så?" spurgte Zayn nysgerrigt. "Det var min mor. Hun havde endelig fået taget sig sammen, for at fortælle mig de var taget til Italien." sagde jeg og fik en svag vrede i stemmen til sidst. Jeg elsker min mor, men helt ærlig, hun kunne da godt fortælle at de tog til Italien. "Vidste du ikke de var taget af sted?" spurgte han og tog armene om mig. "Nej jeg vågnede op til et hus med kun mig og min søster." sagde jeg lidt tris. Fuck, nu havde jeg ødelagt stemningen eller nej, der havde ikke været en, men jeg havde gjort den værre. "Vidste hun noget?" spurgte han lidt efter. "Ja, de havde sagt det til hende, men ikke mig." sagde jeg og lod en tårer falde ned af min kind. Jeg havde troet, at jeg havde det fint med det, men det var en løjen overfor mig selv. Zayn vuggede mig stille i sine arme og jeg faldt langsomt til ror.

"Jeg skal nok til at komme hjem nu" sagde jeg stille. "Skal jeg ikke kører dig hjem" sagde Zayn og smilede opmuntrende til mig. "jo tak" sagde jeg stille. Han trak mig ud af vores akavet stilling og tog min hånd i hans. Jeg stillede mig på tær og kyssede hans kind. Igen, jeg er ikke så høj. Han vente sit ansigt mod mig og lod sit ansigt komme tættere og tættere på mit. Han kyssede mine læber hård, men kærligt. Et skarpt lys, fik mine øjne til at blive sorte med små hvide pletter.

Mit synd kom tilbage og jeg trak mig ud af kysset. Jeg kiggede mig forvirret rundt og så en masse mennesker med kameraer. Jeg kiggede over på Zayn igen, som trak mig med ud til hans bil. "Hvem er de?" spurgte jeg. "Paparazzier. Nu har de den næste store historie." sagde Zayn bittert. "Lad være med at se nyhederne både i avis, tv og på internettet. De kan komme med nogle grimme artikler. Hvor sandheden ikke er der" sagde han og låste bilen op. Vi skynde os begge ind i bilen.

"Må jeg sove ved dig i nat?" spurgte Zayn om. "Jo selvfølelig, men hvorfor?" sagde jeg. Min mor var ikke hjemme, så hun kunne ikke sige nej, som hun ville havde gjort, da Zayn, mærkeligt nok, er en dreng/fyr. "Når jeg kommer tilbage til hotellet vil der være flere paparazzier og nok også en masse fans og lige i dag orker jeg det ikke" sagde han og lød træt. "Okay, drej ind her" sagde jeg.

"Hey Chin, jeg er hjemme" sagde jeg. Chin var mit kælenavn til Christina, samt China. Hun var let at finde kælenavne til. "Hej Maria" sagde hun. Hun havde stadig ikke fundet et kælenavn til mig, som jeg kunne lide. Kræsen, ja det var jeg. "Hvem er det her så?" sagde hun og hentydet til Zayn. "Det er ham, jeg fortalte om" hviskede jeg til hende. "Det her er Zayn" sagde jeg højt, så Zayn også kunne hører det. "Og det her er min storesøster Christina" sagde jeg og smilede til Zayn. "Zayn bliver og overnatter" sagde jeg og hang min jakke på knagen og tog mine sko af. "Okay" sagde Christina. Hun lavede et tegn til mig om at jeg skulle følge med, så det gjorde jeg.

"Du sagde ikke, at han var så meget ældre en dig" sagde hun bebrejdende. "Og?" spurgte jeg. "Og så vil han sikker noget du ikke er parat til." sagde hun og kiggede mig ind i øjnene. "Men han elsker mig, det sagde han selv." sagde jeg og kiggede ned i jorden. "Det er okay, men du skal komme til mig, hvis der sker noget" sagde hun blidt til mig. Selvfølelig ville hun mig kun det bedste. Jeg smilede stort til hende og gik ud i stuen, hvor Zayn sad så fint og ventede. Han var da bare dejlig.

"Jamen i er alene i nat, jeg skal over til Sara" sagde Christina og sendte Zayn et skarpt blik. Ja, hun ville bare beskytte mig, men var det ikke lidt for meget? Det var for meget. Zayn var en god fyr, han ville ikke gøre mig noget eller tvinge mig til noget jeg ikke ville. Christina gik ind på hendes værelset, sikkert for at pakke.

"Din storesøster stoler ikke på mig" sagde Zayn bebrejdende. "Nej, men det er kun fordi hun er så overbeskyttende. Hun ville ikke stole på den sødeste fyr i verden... som faktisk sider ved siden af mig" sagde jeg. "Jeg er ikke den sødest" sagde Zayn og lagde mig ned i sofaen, for derefter at begynde at kilde mig til døde. Jeg grinede og grinede, jeg kunne slet ikke stoppe og til sidst begyndte jeg at hoste og få tårer i øjnene, men det var først der han stoppede. Han lagde sig forsigtigt ved siden af mig i sofaen, selvom der ikke var meget plads.

"Jeg ville aldrig tvinge dig til noget" sagde Zayn ud i det blå. "Jeg elsker dig" sagde han stille. Han lagde sin arm over mit liv og vente sit hoved mod mig. "Jeg elsker også dig Zayn" sagde jeg og kiggede ind i hans smukke brune øjne. Hans hoved kom langsomt tættere og tættere på mit. Vi havde endeligt kysset mig i dag også når man ser på at vi kun har kendt hinanden i dag. Det hele var så surrealistisk. Zayn's læber ramte min og jeg kyssede hurtigt med. Gud, hvor jeg elskede ham. Det gav ingen mening, hvor heldig jeg havde været. Jeg havde fået Zayn. Jeg ville aldrig mere klage over mit liv.

Kysset udviklede sig hurtigt og Zayn's hænder famlede rundt på min krop. I ved nok hvor. Det blev ved og ved og ved. Der var kun pauser, når vi SKULLE havde luft. Hele min verden drejede sig kun om Zayn, intet andet var vigtigt. En falsk hosten skød igennem hele rummet og Zayn trak hurtigt sine hænder til sig. Vi trak os stille fra hinanden og kiggede op. Som forventet stod Christina ved enden af gangen med tasker og det hele. Hun kiggede forfærdet på os. Zayn fik et hurtigt dræberblik, inden hun gav mig et blik, der sagde 'Husk hvad jeg sagde.' Jeg nikkede stille og hun gik ud på gangen. "Der er pizza i fryseren" råbte hun og døren smækkede ikke lang tid efter.

Vi begyndte begge at grine helt ustyrligt. "Næste gang... skal der... ikke... være nogle... hjemme" grinede Zayn. "J..ja" stammede jeg. Tårerne trillede ned af min kinder, da jeg langsomt stoppede mit grineflip. Jeg hev efter vejret adskillige gange. Zayn gjorde det også et par gange, men han fik hurtigere vejret en mig. Han lænede mig over til mig og kyssede mig. Jeg kyssede blidt med, men stoppede lidt efter. Jeg satte mig op og rettede på mit tøj.

"Hvad skal vi lave?" spurgte jeg, Zayn. Zayn satte sig også op og lagde armene om mig. "det ved jeg ikke skat. Hvad vil du?" sagde Zayn. "Jeg vil hvad du vil" sagde jeg og lød som en nyforelsket idiot, som jeg jo endeligt også. Der kan man jo bare se. Jeg kunne se han var ved at flække af grin. "Det vil din storesøster nok ikke synes om" sagde han med et grin. "Hvad med at se en film og bestille noget at spise." sagde han lidt efter. "Jo... bestiller du?" spurgte jeg og gik ind på mit værelse for at finde alle de film jeg havde. Eller ikke alle, jeg valgt nogle af de film jeg ville se, som Zayn nok også ville se. Jeg håbede da han ville se dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...