How can I forget you?? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2012
  • Opdateret: 16 aug. 2012
  • Status: Færdig
Maria er en enkel, men glad pige på 15 år. Hun har ikke haft et speciel svært liv, men hun synes selv det kunne være meget bedre. Hun var den første til at 'blive voksen' i sin klasse med flere års forspring og hun har svært ved at se i øjnene at hun bare er anderledes og at der ikke rigtigt er noget forkert ved hende.

Hun har endelig fået sommerferie og hendes forældre er taget på ferie i Italien, så hun er alene hjemme med hendes storesøster Christina på 23 år. Maria har fået et sommerferie job i et almindeligt pizzaria, men ikke så almindeligt som hun troede, da en flot mystisk fyr træder ind af døren.

Det bliver en sommerferie hun sent vil glemme

48Likes
158Kommentarer
7665Visninger
AA

9. Date?

 

Vi gik ind på hotel værelset. "Du skal ikke spise alt Zayn's mad, så bliver han bare sur" sagde en hæs drenge stemme. "Jamen der er ikke mere mad inden hos mig" sagde en sød stemme med irsk accent.  "Så bestil roomservice" sagde den første stemme. Det var nok de venner han havde med på pizzeriaet. "Hvorfor er du her?" spurgte den anden. "Jeg vil hører hvordan det gik Zayn på hans date" sagde den første. Var det en date jeg havde været på? Hvis det var, så var det min første date. Jeg kiggede over på Zayn, som stille rystede på hovedet af dem. "Hey, du svarede ikke på mit spørgsmål" forsatte han. "Men det var ikke et spørgsmål..." sagde den anden lidt efter. Zayn gik ind til dem, men lavede et tegn til at jeg skulle blive her og være stille, så det gjorde jeg jo.

"Vas happening?" sagde Zayn. "Hey Zayn, vi hørte dig slet ikke komme ind" sagde den første stemme. "Det er fint Harry, hvad laver i her?" spurgte han, som om han ikke vidste det. Så den første hed Harry, den første havde stort krøllet hår i brun og grønne øjne. En meget pæn fyr. "Jeg ville høre hvordan det gik på stranden med hende pigen..." sagde Harry. "Og jeg var sulten og der var ikke mere mad hos mig" sagde den anden jeg ikke havde navnet på endnu. "Niall, du kan jo bestille roomservice" sagde Harry igen. Så den anden hed Niall. Det var ham der var blond og havde blå øjne. "Du kan selv spørge hende" sagde Zayn lidt efter. "Hvad snakker du om, Zayn?" spurgte Harry. "Kommer du ikke ind, Maria?" sagde Zayn stille. Når nu skulle jeg møde hans venner.

Jeg gik stille ind, uden at ane hvor jeg kom hen. Jeg regnede at komme ind i stuen og det gjorde jeg også. et stort fladskærms tv hang flot på væggen og to store lænestole og en sofa stod pænt lidt væk med et sofabord foran. I sofaen lå Harry og Niall sad i en lænestol med en pose chips. Zayn var på vej hen til mig med udstrakt hånd, så jeg kunne tag den, når han var kommet hen til mig. Jeg tog hans hånd, da han vente sig om, for at gå hen til hans venner. "Maria, det her er Harry og Niall. Drenge, det her er Maria." sagde Zayn og præsenterede os for hinanden. "Hej" sagde jeg stille og kiggede ned i jorden. Genertheden kom tilbage. Pokkers. "Hej" sagde Harry. Jeg løftede hovedet og så han havde rejst sig op for at hilse ordentligt på mig. "Hej" sagde Niall med munden fuld af chips. Jeg begyndte at grine lidt, og Niall smilede bare sødt tilbage. Jeg gengældte hurtigt smilet. Han så ud, som om han var en sød dreng. Harry lagde sig tilbage i sofaen.

"Dine venner er lidt dovne" sagde jeg efter at havde været sammen med dem i 5 minutter. Zayn og mig var gået ud i køkkenet, for at finde lidt frokost til os. Niall og Harry havde råbt ind til os, om ikke vi ville lave noget til dem. "Ja, det er de" sagde han muntert. "Hvad skal vi finde på? Her er jo intet" sagde jeg. "Niall har spist det hele" konstaterede Zayn. "Bliver han ikke tyk af at spise så meget? Det ville jeg" sagde jeg spørgende og forvirret. Jeg forstod det ikke, han var da så tynd eller måske ikke så tynd, men han var langtfra tyk. "Det er også en gåde for os" sagde han med et smil. "skal vi ikke spise på hotellets restaurant?" spurgte Zayn om. "Er det så også en date?" sagde jeg for sjov og blinkede til ham. "Hvis du synes" sagde han seriøst. Jeg havde sagt det for sjov, men nu jeg mærkede efter ville jeg gerne på date med ham. "Jo, det ville være dejligt" sagde jeg og rødmen kom igen. Jeg gider ikke den rødmen mere.

"Vi tag ned på hotellets restaurant" råbte Zayn i til dem. "Må jeg komme med" råbte Niall inde fra stuen. "Av, jeg spurgte jo bare" sagde han lidt efter. Jeg begyndte at grine, da jeg godt kunne gætte mig til hvad der var sket. Jeg vente mig om og gik ud af gangen og ud på hotellet store gang. Zayn var lige bag mig, men kom hurtig op på min side. Han tog min hånd og vi gik sammen ned til restauranten.

Restauranten var fyldt med mennesker, men hist og her var der et tomt bord. Restauranten så meget fornem ud og jeg tror ikke mit tøj passede så godt ind i den sammenhæng. Jeg kiggede nervøst og skeptisk på Zayn. Han så det og jeg tror også han forstod det, for han sagde "Bare man kan betale er de ligeglade" "Men jeg kan ikke betale" sagde jeg og lød som en lille mus. "Men jeg betaler jo også" sagde han og smilede. Jeg pustede lettet ud. Han måtte gerne betale for mig. Jeg skulle bare huske, at gøre noget andet for ham en dag.

"Et bord til to" sagde Zayn og smilede til tjeneren. Tjeneren smilede stift tilbage og kiggede septisk på mig. Jeg lod mine øjne falde til gulvet. "Løft hovedet og vis din ære frem ellers kommer du ikke langt mellem disse mennesker" hviskede Zayn i mit øre. Han kyssede min kind og fulgte så tjeneren mod vores bord. Jeg fulgte hans eksempel, og prøvede at ranke min ryg på vej derhen.

"Hvad vil du havde?" spurgte Zayn mig og brugte en stemme jeg aldrig har hørt ham med før, men okay, jeg har kendt ham 1 dag. Det var en rigtig sukkersød stemme og den tændte mig lidt for meget, for min smag. "Det vælger du, jeg har ikke så stor forstand på det" sagde jeg med min søde stemme. Jeg ved ikke om den var sukkersød, men Zayn så i hvert fald på mig med et sulten blik. "Skal vi havde dessert?" spurgte jeg og kom til at tænke på hvor forkert det endelig lød. Jeg håber ikke Zayn lagde mærke til det. For sent. Han kiggede på mig med et endnu mere sulten blik. Lidt efter fandt han ud af, hvad jeg virkelig mente. Pinligt, for mig. Han begyndte at grine vildt og ustyrligt, så han til sidst ikke kunne få vejret. "Tag det roligt Zayn" sagde jeg med den søde stemme igen. "Skal jeg... nok" sagde han i mellem hans grin. Han fik vejret igen og stoppede med at grine, lige inden tjeneren kom. Tak gud!

"Hvad skulle det være?" spurgte tjeneren med en kold stemme. "Vi vil gerne havde nummer 27 gravad laks, 2 nummer 46 hvidvinsdampede bækforrel med ny små kartofler og smeltet smør og så vil vi slutte af med 2 nummer 67 abrikos sorbet, tak." sagde Zayn og lød pisse fornem. "Hvad vil herskabet havde at drikke?" spurgte tjeneren efter at havde noteret det hele på hans notesblok. "En flaske husets vin og en flaske æblecider." sagde Zayn efter havde kigget på mig. Jeg smilede til ham. Jeg var nu ret glad for jeg ikke skulle drikke vin. Det brød jeg mig ikke rigtig om.

----------------------------

I må gerne like og kommentere den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...