How can I forget you?? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2012
  • Opdateret: 16 aug. 2012
  • Status: Færdig
Maria er en enkel, men glad pige på 15 år. Hun har ikke haft et speciel svært liv, men hun synes selv det kunne være meget bedre. Hun var den første til at 'blive voksen' i sin klasse med flere års forspring og hun har svært ved at se i øjnene at hun bare er anderledes og at der ikke rigtigt er noget forkert ved hende.

Hun har endelig fået sommerferie og hendes forældre er taget på ferie i Italien, så hun er alene hjemme med hendes storesøster Christina på 23 år. Maria har fået et sommerferie job i et almindeligt pizzaria, men ikke så almindeligt som hun troede, da en flot mystisk fyr træder ind af døren.

Det bliver en sommerferie hun sent vil glemme

48Likes
158Kommentarer
7929Visninger
AA

19. 5 overraskelse... Til mig!?

 

Hans smil kom hurtigt tilbage, da han løftede hovedet og kiggede på mig. "Først skal vi hygge os her, så skal vi i biografen, så ud på en båd tur, der stopper tæt ved en restaurant, der har rigtig god mad, hvor vi skal spise og til sidst skal vi hjem til dig, hvor Niall er klar med en af dine overraskelser." sagde han i en lang snører. Var der mere end en overraskelse? "Du for en ting, hver gang vi skal lave noget nyt." sagde han sødt.

"Men.. men .. men jeg har ikke noget til dig" sagde jeg ulykkeligt. Jeg gik totalt i panik. Han var så sød ved mig og gav mig så meget og så var der mig og jeg gav ham ingenting. Jeg var en dårlig kæreste. Det her var forfærdeligt! Hvorfor var jeg så dum?

"Det er lige meget bare vi er sammen" sagde Zayn og smilede stort. Han løg, selvfølelig gjorde han det. Han kunne jo ikke gøre andet, han ville sikker også helst havde at vi var glade, når han rejste. Han lod den passere nu, men ville helt sikkert tænke på den senere.

"Du lyver" sagde jeg med meget lille stemme, men stadig uden at hviske. Det var mere et spørgsmål end en konstateringen. Hans ansigt gik fra et stort smilende ansigt til et stort spørgsmåls tegn. Jeg vidste det, jeg havde ret. Men det var da sødt, at han ville lyve sådan for mig.

"Må jeg få et kys, som afskeds gave" spurgte han og lod det andet ligge. Jeg kiggede på ham, som om han var dum. Han ville da havde fået et kys ligegyldigt hvad! Endda flere, mange flere.

"Selvfølelig" sagde jeg med en stemme, der sagde du behøvede ikke engang spørge. "Du er en idiot" sagde jeg sødt. Jeg smilede sødt og rakte min hånd over bordet, så Zayn kunne tag den.

"Ja, men jeg er din idiot" sagde han og tog min hånd. Han smilede stort til mig og tog med sin anden hånd en gaffel og tog et stykke af tærten med den. Han tog det i munden og hans ansigt skiftede. Igen. Ren nydelse stod skrevet i hans ansigt.

"Er den så god" sagde jeg og tog selv et stykke og smagte på den. Jeg fik et frydende ansigt udtryk frem på mit ansigt. Ja, den var faktisk ret god, men jeg måtte indrømme jeg mere var til hindbær eller æble tærte.

"Den bedste!" sagde han glad. Han smilede over hele ansigtet. Han så rigtig kær ud. "Er det sådan Niall har det hele tiden" spurgte jeg. Jeg havde hørt at Niall elskede mad og jeg havde da også set det en gang. Zayn nikkede med hovedet og tog et stort stykke af tærten og puttede det i munden.

Vi havde hygget os meget på caféen , vi fik snakket rigtig meget om alt hvad vi kunne finde på og nu var vi på vej ud. Zayn havde betalt, selvom jeg godt kunne betale for mig selv, men han sagde bare han havde penge nok. Han kan overtale mig til alt. Jeg er for svag til at modstå hans charme, ikke at jeg prøver, men i ved hvad jeg mener.

Da vi stod udenfor caféen gav Zayn mig et kys på kinden og bad mig vente her, til han var tilbage, og igen jeg er for svag til at stå i mod, så det gjorde jeg. Jeg stod og kiggede på menneskerne der gik forbi, nogle så stresset ud, andre afslappet, glade eller forelsket. Der kom nogle par gående engang i mellem, men ikke alle så forelsket ud og det var endeligt ærgerligt.

Nogle hænder blev lagt om mine øjne og jeg genkendte hurtigt de dejlige, store og bløde hænder. Zayn.  "Gæt hvem det er" sagde Zayn stemme, men han lavede den unaturlig dybt. Jeg grinede svagt og smilede for mig selv. Det var halvt mørkt, men der hvor fingrene var ved siden af hinanden kom der lidt lys og det så helt lyserødt ud. I kender farven på en gris, lidt ligesom den bare lidt mørkere og med lidt gul engang i mellem.

"Min søde idiot" sagde jeg sjovt. Zayn tog hænderne ned til mine hofter og jeg kunne se, menneskerne gå forbi mig, igen. Zayn fik mig drejet rundet og han løftede en lille mørke rød rose. Den havde ingen stilk, men jeg tro, det var meningen. Han satte den i mit hår, ved mit øre og fik den på magisk vis til at side fast.

"Er jeg stadig en idiot, når jeg giver dig en rose?" spørg han med bedende stemme. "Du vil altid være min idiot, men det er en god ting" sagde jeg sødt. Jeg smilede sødt og Zayn trak mig med hen til hans bil. Nu var det tid til biografen!

Vi havde kørte i et stykke tid og jeg begyndte at undre mig om hvorfor vi kørte i så lang tid. Biografen var ikke så langt ude fra byen. Måske 5 minutters kørsel, men heller ikke mere. Jeg kiggede ud af vinduet og så en masse små huse. Det gav ingen mening, de hus var langt fra biografen.

"Hvor er vi på vej hen?" spurgte jeg stille. Jeg kiggede over på Zayn, som sad på venstre side af mig. Han kiggede forvirret hen på mig. "Det har jeg da sagt. Biografen" sagde Zayn roligt, men hans blik var forvirret.

"Hvorfor spørg du?" sagde Zayn efter 1 minuts tid. "Fordi vi køre den forkerte vej" sagde jeg og så sødt på Zayn. Han så bare så sød ud lige nu. De øjne og det smil var bare helt fantastisk. Han var bare så kær. "Vi køre en omvej, så vi kan snakke lidt" sagde Zayn med et lille smil.

"Hvad vil du se?" spurgte Zayn, da vi stod i biografens lobby. Jeg kiggede lidt rundt, biografen så ud som den plejede, men der var ikke så mange mennesker, da klokken kun var 2 og de fleste ville nyde det gode vejr enden det sluttede.

"Hmm. Det ved jeg ikke. Du  må vælge, bare det ikke er en splatter" sagde jeg med et stort smil plantet på læberne. Zayn smilede igen og hans øjne begyndte at stråle, som aldrig før. "Okay... går du så ikke hen og køber noget slik?" sagde han og gav mig nogle penge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...