I can't [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Færdig
Summer er 18år, hun har en lille lejlighed, en søn på 3år og en gæld der vokser sig større, og Selvom hun har et fuldtidsarbejde har hun svært ved at få tingende til at løbe rundt. Og udover det er hun helt alene med Hendes søn Christopher, hendes forældre døde for 2år siden i en bil-ulykke, de var det eneste familie hun nogensinde har haft, venner har hun ingen af eftersom de alle forsvandt da hun blev gravid, men hun har dog en sød underbo: En lidt ældre kvinde ved navn Grace som passer Christopher engang imellem. En dag Summer er på arbejde falder hun og spilder sodavand ud over en gæst, den gæst vil senere få stor indflydelse på hendes liv.

48Likes
78Kommentarer
9264Visninger
AA

26. "Zayn....Jeg synes at vi skal ende det her nu..."

"5 minutter til" Bekendt gjorde Liam, jeg nikkede stille "Jeg håber virkeligt, ikke at det er for hårdt for ham" Sagde jeg stille og rejste mig fra bænken udenforan retssagen. Det var idag Chris skulle vidne og jeg var så nervøs på hans vejene, han var en lille dreng og derfor forstod jeg virkelig ikke hvorfor, han skulle vidne. Eller faktisk forstod jeg det godt, hans far er dummere end lort og derfor er det ikke gået op for ham at han har et LILLE barn..Og ikke en teenager.

"Det skal nok gå" Prøvede Louis, alle drengende var der for at Chris skulle føle sig bedre tilpas, det var noget Niall havde foreslået og det var godt han gjorde det fordi det var en rigtig god idé. Jeg nikkede stille "Det er bare min lille søn.....Skal vidne, det synes jeg bare er lidt svært at lade ham gøre, når han nu kun er 4" de andre nikkede forstående, Harry rømmede sig "Men se det på den lyse side, så er der større chance for at han snart kommer hjem" Det var selvfølgelig rigtigt nok, godt at Harry er så positiv idag! 

Vi sad bare lidt i stilhed, før Richard kom ud fra retssagen og hentede os "I må gerne komme ind nu" vi gik med hurtige skridt derind. Grunden til at vi ikke var derinde noget før, var fordi at Dommeren skulle fortælle dem reglerne, når nu det var sådan et lille barn der skulle vidne.

Drengende satte sig på en af de forreste stolerækker og sendte mig trøstende smil, jeg gengældte deres smil og begav mig op til klient-borderet.

Michael kom hurtigt gående ind med sine øjne nede i sin telefon, jeg rullede hurtigt med øjnene og vendte mig så om imod Dommeren. 

Da Michael havde sat sig og havde lagt sin telefon væk, rømmede Dommeren sig "Lige om lidt kommer Christopher Hastings ind, som i nok er klar over skal han vidne men for at gøre det til en god oplevelse for ham, så ingen skænderier og suremine" Forklarede han og nikkede så til en mand i jakkesæt, som åbnede døren og ind kom Chris og George gående. George havde Chris på armen, han gik hurtigt op til vidne-stolen og satte sig med Chris på sid skød. 

Chris vinkede til mig "Hej Mor!" Nærmest råbte han af glæde, jeg vinkede til ham og sendte ham et luftkys, Chris begyndte på at sprælle for at komme ned, men George holdte ham fast "MOOR!" Sagde han bedene, jeg rejste mig op "Chris min skat, Du skal lige svare på nogle spørgsmål og så kommer jeg og krammer dig og kysser dig, kan du gøre det for mig?" Spurgte jeg desperat, Chris kiggede op på George som nikkede, Chris efterabede ham.

Mrs. Deifer rejste sig op og gik langsomt over til ham "Hej Christopher, Mit navn er Carmen....Jeg har bare nogle få spørgsmål....Ved du hvem den mand er?" Mrs. Deifer eller Carmen....Nej! Mrs. Deifer pegede ned på Michael, som sendte Chris et smil og vinkede til ham. Chris nikkede stille men sagde ikke noget "Kan du sige hvem det er?" Spurgte Mrs. Deifer så, Christopher kiggede afventende over på mig, jeg nikkede bare "Michael" Svarede Chris stille.

Hvilket fik Michael til at se forkert ud i hovedet, Mrs. Deifer nikkede "Det er nemlig rigtigt, men ved du hvad han er til dig?" Spurgte hun og kiggede på ham, som om at han ikke kunne tale. Chris rystede på hovedet og kiggede tilbage på George "Han er Bedstefar Georges Søn" Mrs. Deifer sagde det som om at Chris selv skulle regne det ud, hun ved tydeligvis intet om børn.

"Ligesom onkel Jonathan?" Spurgte Chris, Mrs. Deifer grinte lidt "Jeg har ikke flere spørgsmål" hun vendte sig om og gik tilbage til din plads. "Hun vil prøve og få det til at se ud, som om at du har holdt Chris væk fra Michael med vilje" Hviskede Richard til mig og rejste sig så. Han tog nogle papir osv. der lå med foresiden ned af, op og gik over imod Chris.

"Hej Chris, Jeg ved ikke om du kan huske mig? Jeg var ovre og besøge dig og dine bedsteforældre for nogle uger siden. Vi tegnede nogle tegninger sammen og snakkede lidt" Forklarede han, Chris nikkede "Rich" Richard nikkede. 

Han vendte det første papir om "Jeg bad dig, om at tegne din familie og så tegnede du denne her. Vil du være sød, at fortælle mig hvem det er?" Richard holdte tegningen frem imod Chris, som rakte ud med sin arm og pegede "Det er Mig og Niall, vi gynger" Fortalte Chris, Richard nikkede og drejede lige en omgang for at vise hvem Chris havde peget på.

"Hvem er de her 3? Og hvad laver de?" Spurgte Richard glad, Chris grinte lidt "Leyum, Harry og Louis, de bygger sandslot" Richard drejede endnu en omgang og viste hvem han snakkede om. 

"Hvem er det?" Spurgte Richard og pegede på to andre mennesker, Chris grinte lidt og pegede ned på mig "Mor og Zayn, De køber mad til os" Nuurh! Hvor sødt! Jeg havde verdens bedste søn, lige meget hvad i siger.

Richard drejede endnu en omgang og stoppede foran Chris "Hvem er det så? Og hvad laver han helt ude i siden?" Chris så usikkert hen imod Michael "Michael, han er ond mod mor" Dommeren udstøde et foravet gisp, Michael så virkelig pissed ud og Mrs. Deifer så opgivende ud....Jeg havde lidt lyst til at smile men jeg lod vær, det ville virke forkert.

"Chris ved du hvad en far er?" Spurgte Richard og lagde tegningen i bunden af sine papir, Chris nikkede "Mor siger at det er ligesom en mor, bare i drengeslags........Som elsker mor og er sød ved alle, og passer på mig" Min lille Einstein, han var så dejlig. 

"Okay, hvem er det her og hvad er han til dig?" Spurgte Richard og vendte et billede med Niall, Chris smilede stort "Onkel Niall!" Chris kiggede afventende ned på mig, jeg nikkede glad. "Hvem er det her så?" Richard vendte et billede med Liam "Onkel Leyum" Chris kiggede ned forbi mig og det var vist først nu, han fik øje på drengende fordi han begyndte at vinke til dem.

"Og det her?" Richard vendte et billede om af Louis "Onkel Louis" Svarede Chris smilende, Richard vendte et billede af Harry om "Og det her?" Chris hostede lidt men svarede så "Onkel Harry" Richard nikkede og vendte endnu et billede om, bare af Zayn "Onkel Zayn" Svarede han glad.

Richard vendte det sidste billede om, som var af Michael "Og det her?" Spurgte han stille, Christophers smil forsvandt og han tøvede lidt "Michael" Svarede han usikkert. Richard nikkede "Chris, det du fortalte om før, det med hvad en far er....Hvem af de her er så din far?" Spurgt Richard og lagde billederne foran Chris.

Chris sad lidt og studerede billederne før han tog et op, Richard tog det og drejede rundt så vi andre kunne se det.....Det var billedet af Michael.................Just kidding! Det var billedet af Harry. Richard samlede billederne og rømmede sig så "Hvorfor er Harry, din far?" Chris kiggede forvirret rundt i rummet før han svarede "Harry er sød og sjov og han laver mad til mig og leger med mig og han elsker min mor og han er venner med alle" Forklarede Chris, jeg elskede at han svarede.....For hvis det var før vi var flyttet ind til Louis og Harry, så havde han ikke sagt et eneste ord...Det havde virkeligt ændret ham på en god måde, at bo hos dem.

"Tusind tak Chris, jeg har ikke flere spørgsmål til dig. Du må gerne sige hej til din mor nu" Richard vendte sig om imod mig og sendte mig et smil. Dommeren rømmede sig "Miss Hastings..Da din søn sagde at Mr. Wilson havde været ond ved dig....Mente han så at Mr. Wilson har slået dig?" Spurgte han bekymret, jeg rystede på hovedet "Nej, overhovedet ikke....Han mente nok bare, at han havde såret mig meget" Forklarede jeg og rejste mig op for at lade Chris løbe ind i min favn.

 "Hey Boo!" Jeg gav ham et ordenligt klem og rejste mig op, med ham i min favn, hvorefter jeg begyndte at svinge ham rundt. Han begyndte at skrige af grin "STOOP MOR!" Jeg stoppede og kyssede ham i panden, han lagde sig helt ind til mig "Jeg har savnet dig, min lille skat" Hviskede jeg til ham, han kyssede mig på kinden "Jeg har osse savnet dig mor" Jeg kunne mærke tårene presse sig på, men det ville bare virke uansvarligt overfor Dommeren, hvis jeg begyndte at tude her. 

"Jeg er ked af at afbryde, jeres lille moment! Men skal vi ikke til at videre?" Spurgte Mrs. Deifer, Dommeren rømmede sig "Ligemeget hvor meget det ærgrer mig, så har hun ret" Sagde Dommeren, jeg nikkede forstående. "Jeg elsker dig Chris, giv mor et kys" Chris gjorde som jeg sagde og jeg gav ham et hurtigt kys, før jeg satte ham ned, så han kunne gå ud med George. 

Jeg satte mig på min plads igen og ventede på at Richard, ville præsentere hans vidne som jeg ikke vidste hvem var. "Okay, Så.....For et par dage siden...Skulle Henry Tales have vidnet...Men han nægtede at gøre det for Mr. Wilsons fordel, pga.. Nogle beskeder som Mr.Wilson havde sendt til ham....Så jeg har snakket lidt med Mr. Tales og han ville gerne vidne alligevel, så værsgo Mr. Tales" Richard lavede en ´værsgo-at-tage-plads´- bevægelse med armen og lidt efter rejste den eneste der ellers sad som ´publikum´ sig og gik op imod vidne-stolen. Jeg havde ikke lagt mærke til ham før nu. 

Henry satte sig op og sværgede ved gud, jeg kunne godt huske Henry, fordi han og Michael gik way-back! Han havde altid været super flink og glad...Hvorfor var han venner med Michael igen?

"Siden at det er mit vidne, går jeg ud fra at jeg begynder!" Bekendt gjorde Richard stolt, Dommeren nikkede "Det er korrekt" Svarede han, selvom det mere var et grundlag og ikke et spørgsmål. "Mr. Tales, du og Mr. Wilson har været rigtigt gode venner i flere år...Og derfor stoler han på dig...Det er ikke spørgsmålet! Mit første spørgsmål er: Hvorfor ville du ikke vidne for et par dage siden? Da Mr. Wilson havde spurgt dig?" Richard trådte lidt tilbage og satte sig på borderet foran mig. 

"Fordi Mr. Wilson havde sendt mig nogle beskeder på Facebook, hvor der stod hvorfor han ville have forældre myndighederne over Christopher og det var noget som jeg ikke kunne stå inde for og støtte" Forklarede Henry stille, Richard nikkede forstående "Hvad stod der i de beskeder?" Spurgte han forvirret, som om at han ikke vidste det....Han havde sikkert studeret dem grundigt og kunne dem i hovedet...Plus at han sikkert havde flere tusind kopier af dem.

"Der stod at Mr. Wilson kun vil have forældre myndighederne over sin søn, for at ramme Miss Hastings" Det gjorde mig sygt glad at det kom frem, men jeg var virkelig trist over hvad vores forhold var kommet til......Han ville altid være mit svage punkt mens jeg bare var en der skulle straffes for hvad?!

"HAN LYVER! DET HAR JEG ALDRIG SKREVET! DET ER ALT SAMMEN NOGEN HAN HAR FUNDET PÅ" Råbte Michael, hvilket fik Richard til at grine "Det tænkte jeg nok at du ville sige, så jeg har kopier af samtalen her" Richard rejste sig og fandt papirene frem, han gav en kopi til dommeren og en kopi til Mrs. Deifer.

"Der står her:´Jeg kunne ikke være mere ligeglad med Christopher, hvis han døde ville jeg ikke engang tage med til hans begravelse *Glad smiley* Han og Summer har bare været med til at smadre mit liv fuldstændig, det er derfor at jeg har slæbt Summer i retten, jeg vil kun have forældre myndighederne fordi det ville ødelægge Summer fuldstændig og det fortjener hun fuldt ud´ Det var alt jeg havde og byde på" Sagde Richard og satte sig ned ved siden af mig. 

Jeg følte mig dårlig tilpas, hvordan kunne Christopher intet betyder for Michael? Hvad fanden var det, for noget at skrive? Jeg havde lyst til at sætte mig ned og tude eller flippe ud på ham, men han er ikke det hver! Fuck ham. "Tak Mr. Nells....Mrs. Deifer jeg tror ikke rigtigt at du kan ændre noget...Så jeg vil gå ud og træffe nogle beslutninger sammen med juryen" Sagde dommeren og forlod hurtigt retssagen, juryen? Hvilken Jury?. 

Jeg rejste mig op og gik over til borderet, som Michael sad bag ved. Jeg slog mine hænder ned i borderet, hvilket fik ham til at kigge op på mig fra sin telefon, da hans øjne mødte mine flød et smørret smil hen over hans ansigt. "Hej Michael! Lang tid siden at vi har snakket! Jeg vil bare sige at jeg tilgiver dig, for alle de gange du har været et røvhul overfor mig...Jeg har tilgivet dig hver evig eneste gang! Men det du har gjort imod Chris...Det vil jeg aldrig nogensinde tilgive dig for! Men det gik lige op for mig, at du kan være pisse ligeglad med min mening og det er du sikkert! Fordi du er ikke et særligt godt menneske! Og nu når det endelig er gået op for mig, så vil jeg bare fortælle dig at jeg håber at jeg aldrig ser dig igen" Vendte om på mine hæle og gik over til min plads.

"You go girl!" Jokede Richard, jeg trak på skuldrene "Jeg havde lige brug, for at fortælle ham det" Richard nikkede "Forståeligt nok."

 

Et kvarter efter kom Dommeren tilbage, med 5 mennesker ved sin side, de stilede sig foran Dommer-podiet og Vidne-stolen, ved siden af hinanden.

Dommeren rømmede sig "Hver dag har jeg taget noter og så har jeg givet dem videre til disse mennesker, som er juryen og de har så været med til at beslutte hvem Chris skulle bo hos......Hvis vi skulle have besluttet det igår var beslutningen nok anderledes, men der er kommet så meget frem siden igår! Så Vi har besluttet, at Summer Alicia Flica Hastings får de fulde forældre myndigheder over sønnen Christopher Zarckarias Alexander Hastings, Michael Pete Wilson mister udover retten til at se sin søn, mister han titlen som Mr. Hastings far på vedlag af frygt for at Mr. Wilson vil gøre sønnen ondt. Vi vil derimod tilbyde Mr. Harry Edward Styles at adoptere Mr. Hastings på grundlag af at Mr. Styles har gjort det klart at han med gode intentioner gerne ville overtage Mr. Wilsons rolle....Det var det! Selvfølgelig skal Mr. Styles kun skrive under her, hvis han har lyst" Forklarede Dommeren og holdte et stykke papir frem, før jeg nåede at kigge tilbage på Harry, var han løbet op til dommeren og var igang med at skrive under. 

Jeg rejste mig op og gik henimod dommeren og juryen, jeg rakte hånden frem imod dem og de tog imod den en efter en "Tusind tak, jeg kan slet ikke beskrive hvor meget det her betyder" Jeg gik hurtigt over til Richard og gav ham et stort kram "Diego havde ret, du er den bedste advokat nogensinde!" Richard grinte og vi slap hinanden "Lige meget hvor meget jeg elsker anderkendelse.....Så var det din søns nye far, som fandt ud af det med beskederne på facebook" Forklarede Richard, jeg kiggede over imod Harry der smilede stort til mig "Richard vi holder en festmiddag i aften, for at fejre det! Du skal være så hjertelig velkommen! Du har adressen, det starter klokken 19! Vi ses! Jeg skal ud og hente min søn" Jeg tog hurtigt min jakke og taske og begyndte at gå ud af salen, men jeg stoppede op og vente mig om imod Harry og resten af drengende "Jeg mener VI skal ud og hente vores søn" Jeg kiggede Harry direkte i øjnene og sendte ham et stort smil. Harry kom løbende op til mig og tog min hånd.

 

 

********************************************

Jeg var så freaking glad! Chris skulle bo hos mig! Michael var endelig ude af både mit og Christophers liv! Harry havde adopteret Chris! Alt sammen var så fantastisk, men det skulle Eleanor selvfølgelig ødelægge med hendes ´Du skal til lægen´- ting. Så her sad vi: Eleanor, Chris og jeg, Okay, jeg indrømmer at jeg nok ikke skulle have taget Chris med, men jeg ville tilbringe al den tid jeg kunne, med ham.

Vi sad og ventede på svarene på de forskellige prøver, inde på lægens kontor, hos en læge som lå 4 meter fra lejligheden. Jeg må ærligt indrømme at jeg var begyndt at blive nervøs....Jeg giver Eleanor skylden! Jeg havde bare været lidt træt og haft hovedpine, det var jo ikke som om at jeg havde kræft eller noget........Det håbede jeg i hvert fald ikke! 

"Eleanor, hvad hvis jeg er alvorligt syg?" Spurgte jeg med en rystende stemme, Eleanor tog min hånd "Det er du ikke! I hvert fald, ikke noget som de ikke kan gøre noget ved" Prøvede hun. Jeg tog min ene arm og krammede Christopher ind til mig, hvilket var nemt fordi at han sad på mit skød. 

Jeg havde lige fået ham tilbage, jeg kunne ikke være syg nu og dø fra ham! Hvorfor arbejder min hjerne sådan her? Hvorfor er den så deprimerende og dømmende? Positive tanker! Lægen kom ind med en form for en blok, han satte sig ned overfor os, bag sit skrivebord. 

"Summer, næsten alle dine prøver kom negative tilbage.... udentagen en! Kan du gætte hvad det er for en?" Ja, Hr. Doctor! Jeg har kræft i mavesækken, det er godt at du kan lave en leg ud af det! Jeg rystede stille på hovedet, var det her jeopardy eller noget i den stil? Må jeg ikke hellere komme til en rigtig læge? "Tillykke Summer, du skal have et barn!" Sagde lægen med et stort smil. WHAT! Jeg var gra-gra-gra-gravid?! Men jeg havde taget en test, jeg kunne ikke være gravid! Zayn og jeg havde ikke været ´sammen´ siden jeg havde taget testen.

"I can't.....I can't be" Fik jeg fremstammet, Eleanor kunne se at jeg var helt chokeret så hun overtog "Men hun har taget en graviditetstest og hun har ikke haft sex siden. Hvordan kan det være rigtigt?" Lægen tog en dyb indånding og rømmede sig så "Graviditets testende er ikke 100% sikre, men det er vores system" Forklarede han, men...men....men! "Summer, jeg kan se at det kommer som et chok for dig, og hvis det er kan du godt få en tid til imorgen, til at få en abort" Tilbød han sødt, jeg kunne mærke at tårene begyndte at presse sig på.

Zayn var ikke klar til at få børn og nu var jeg gravid....Så det ville betyde at vores forhold var slut.....Efter alt vi er gået igennem for det....Så er det slut....

"Nej tak! Summer går ikke ind for aborter, men tak for hjælpen" Eleanor rejste sig og gav lægen hånden, inden hun samlede Chris op og tog min hånd endnu engang og hev mig med ud derfra.

Da vi kom ud på gaden stoppede hun op og satte Chris ned og tog hans hånd i stedet "Summer, du blev helt skuffet sidst fordi du ikke var, hvorfor er det ændret nu? Når du er? Chris glæder sig til at blive storebror! Ikke Chris?" Eleanor kiggede forvirret på mig, Mens Chris nikkede, tårene begyndte at løbe ned af mine kinder "Fordi sidst havde jeg ikke fået snakket med Zayn" Svarede jeg og tørrede mine kinder, mens vi begyndte at gå.

"Hvad har idioten sagt?" Spurgte Eleanor allerede irriteret på Zayn.

"At han var for ung og der var så mange ting han gerne ville nå før det skete....Og Han havde ikke tid, plus at han ikke er parat"

"Hvis han ikke gider tage sig sammen, så gør jeg det...Jeg er der for dig 100% skat" Eleanor tog min hånd op og kyssede den hurtigt. Jeg sendte hende et smil "Tak søde."

Eleanor stoppede med at gå, da vi nåede til opgangen "Jeg skulle købe noget flute med, så jeg tager Chris med og så har du mulighed for lige at snakke med Zayn" Eleanor gav mig et hurtigt kram, før hun tog Chris med over vejen til en lille bager-forretning-ting.

Jeg låste døren op og begav mig hurtigt op af trapperne.

Da jeg kom til lejligheden, tog jeg en dyb indånding før jeg hev ned i håndtaget og skubbede døren op.

Jeg nåede lige at træde ind og se drengende samle sig foran mig, de sendte mig alle 5 et afventende trist blik "Hvad så?" spurgte Harry nervøst, man kunne nemt hører at han havde kæmpet sig mod til at spørger. Jeg rømmede mig lidt, for ikke at lyde lille "Zayn, må jeg gerne snakke med dig?" Spurgte jeg neutralt og ignorerede fuldstændigt Harrys spørgsmål. Zayn nikkede og gik ind imod stuen, jeg fulgte hurtigt efter og sendte et lille trist smil til drengende. 

Zayn satte sig i sofaen, mens jeg satte mig i lænestolen overfor ham "Zayn....Jeg synes at vi skal ende det her nu..." Jeg kiggede ned i gulvet for at undgå øjenkontakt, men jeg kunne se Zayns ansigts udtryk ud af min øjenkrog....Han så foravet ud "Hvorfor? Er du syg?" Spurgte han bange, jeg rystede på hovedet "Det er ligemeget hvorfor....Jeg gider ikke mere og sådan er det....Sorry Zayn" Jeg kiggede langsomt op på ham, han så chokeret på mig "Det mener du ikke vel?" Fat det dog! Jeg slår op med dig, end of the story! Han ville ikke have børn endnu og jeg var gravid.....Længere er den ikke! Jeg nikkede "Jo, det gør jeg faktisk."

"Hvorfor? Du kan ikke bare slå op og så ikke give mig en grund" 

"Det kan du jo se jeg kan" 

"Summer lad lige vær med det der! Er du syg? Svar mig, ærligt!" Jeg så noget i Zayns øjne som jeg ikke havde set før, frygt.....Han var virkelig bange! Men hvorfor? "Nej, jeg er ikke syg...Hvorfor kan du ikke bare forstå at jeg ikke vil være sammen med dig mere?" Tårene begyndte igen og lidt efter gjorde de det samme hos Zayn "Fordi jeg elsker dig så ufattelig højt og jeg er ikke klar til at miste dig" Jeg rejste mig op og tørrede mine kinder, jeg ville heller ikke miste ham! Men jeg var nødt til at sætte ham fri....Jeg kunne ikke presse ham indtil det her.

"Undskyld Zayn" Jeg gik hurtigt ud af stuen og ind på badeværelset, for at rette min make-up. Mit hjerte gjorde ondt, ikke fordi at jeg ikke skulle være sammen med Zayn men fordi jeg vidste at jeg lige havde knust hans hjerte uden at fortælle ham hvorfor.......Jeg elskede ham men vi kunne ikke være sammen, fordi han ville ikke det samme som jeg og han skulle have lov til at gøre sit.

Jeg kunne høre på Zayns fodtrin at han gik ud i køkkenet til de andre, jeg fjernede hurtigt det mascara der var løbet ned af mine kinder og tog en dyb indånding før jeg forlod badeværelset. 

Jeg fik øje på Eleanor, som lige havde hjulpet Chris af med sin jakke og sko, så nu var hun igang med sine egne sko.

"Hej" Sagde jeg stille, hvilket fik Eleanor til at kigge forvirret op på mig "Hey, hvad så?" Jeg rystede kort på hovedet og gik over imod Chris "Vi er I-K-K-E sammen mere" Eleanor så overrasket ud, hun åbnede sine arme og omfavnede mig i et kram.

"Jeg skal være storebror" Sagde Chris stolt ud i luften, hvilke fik mig til at slippe Eleanor og kigge på ham "Ja, men det skal du ikke gå og sige" Sagde jeg stille, hvilket fik Chris til at kigge på mig med et drillende smil før han begyndte at løbe ud imod køkkenet. 

Han nåede ud i køkkenet med et smil på læben, mens jeg jagtede ham "Christopher!" Råbte jeg, men han nåede over til Harry, som forvirret samlede ham op "Hvad så?" Spurgte Harry og kiggede forvirret på mig, Christopher kiggede drillende på mig, som om at han sagde ´Jeg gør det nu´ og med det råbte han op midt ude i køkkenet "Jeg skal være storebror!" Selv Zayn der stod ovre ved køleskabet, og snakkede med Niall hørte det. 

Alle blikke blev rettet imod mig, hvilket gav mig lyst til at bryde sammen igen......Jeg stod lidt og trippede over hvad jeg skulle sige, men da jeg kunne mærke tårene begynde at trille ned af mine kinder igen, løb jeg nærmest ud af køkkenet og op af trapperne.

Jeg nåede ikke særligt langt før jeg mærkede en hånd på min arm, der fik mig til at stoppe og vende mig om, hvorefter jeg fik øjenkontakt med Zayn "Zayn..Slip mig" Hviskede jeg nærmest, ikke fordi det var min hensigt men fordi der var så mange følelser tvunget ned i den sætning. "Det kunne jeg ikke drømme om at gøre, især ikke nu når vi skal have et barn" Hans øjne udstrålede glæde men osse frygt, jeg rystede på hovedet og prøvede på at hive min arm til mig, men uden helt "Jeg vil ikke presse det her ned om hovedet på dig, især ikke efter hvad du sagde....." Zayn afbrød mig "Jeg mente jo ikke noget af det, det er bare noget enhver fyr ville sige...For at få pigen til at forstå at de ikke vil have et ´planlagt´-barn endnu.......Men dette her barn er ikke planlagt og jeg.......Vil have det sammen med dig" Sagde han usikkert, jeg sukkede trist "Men Zayn, du sagde selv at du ikke er parat" Zayn trak på skuldrene "Jeg har ni måneder....Jeg tror sgu jeg når det."

Zayn lænede sig frem imod mig "Og desuden....Jeg kan ikke bare lade dig forlade mig" Han pressede sine læber ind mod mine, jeg havde savnet hans læber imod mine! Så meget....Selvom det ikke havde varret særlig lang tid....Han lænede sig væk fra kysset, alt for tidligt...Hallo! Det skulle være et langt lidenskabeligt kys, ikke et forlænget tantekys!

Zayn smilede til mig "Gift dig med mig" Zayns stemme var helt seriøs og hans ansigt var smilende, men vi havde kun været sammen.....Zayn afbrød mine tanker "Jeg ved godt hvad du tænker......Og Jeg er ligeglad med at vi kun har været sammen meget kort tid......Du er den rigtige for mig og jeg elsker dig så ufattelig højt! Jeg vil ikke spilde mere tid, jeg elsker dig, du elsker mig...Vi skal have et barn sammen......Som jeg allerede elsker! Lad os gøre det!" Han tog min hånd og kiggede afventende på mig, jeg fugtig gjorde mine læber og nikkede så langsomt "Men kun hvis du ikke føler dig tvunget ind til det" Sagde jeg seriøst.

Zayn tog min hånd og førte mig ned af trappen og ud i køkkenet "Hey allesammen! Vi har noget som vi gerne vil offentliggøre: Vi skal have et barn og Vi skal giftes" Sagde Zayn højt, før han lænede ind og kyssede mig på kinden "Når det kommer til dig, det eneste jeg føler mig tvunget til: Er at elske dig og det er mit hjerte der tvinger mig."

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej Allesammen :D Tusind tak fordi I læste med, det var en fornøjelse at skrive for jer ;) Det sidste kapitel er skrevet lidt hurtigt men jeg håber at i kunne lide det alligevel ;==) Jeg håber virkeligt at I har nydt at lære Summer og alle de andre at kende! <3 Tusind tak for alt........I må meget gerne skrive som kommentar, hvad i synes om den osv. Det ville betyde meget <3 I skal være mere end velkomne til at tjekke nogle af mine andre historier ud, men selvfølgelig kun hvis i lyster<3 Tusind tak for alle de søde kommentarer der er kommet undervejs...De varmer! Osse selvom jeg ikke har svaret på halvdelen af dem <3 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...