I can't [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Færdig
Summer er 18år, hun har en lille lejlighed, en søn på 3år og en gæld der vokser sig større, og Selvom hun har et fuldtidsarbejde har hun svært ved at få tingende til at løbe rundt. Og udover det er hun helt alene med Hendes søn Christopher, hendes forældre døde for 2år siden i en bil-ulykke, de var det eneste familie hun nogensinde har haft, venner har hun ingen af eftersom de alle forsvandt da hun blev gravid, men hun har dog en sød underbo: En lidt ældre kvinde ved navn Grace som passer Christopher engang imellem. En dag Summer er på arbejde falder hun og spilder sodavand ud over en gæst, den gæst vil senere få stor indflydelse på hendes liv.

48Likes
78Kommentarer
9522Visninger
AA

25. "Stoler du på mig?"

Jeg havde lige sværget på min gud osv.! Jeg sad og ventede på at Mrs. Deifer skulle stille mig et dræbende spørgsmål.....Hun kom langsomt gående over imod mig og jeg havde det som om at jeg skulle tisse i bukserne af skræk! Jeg var så fucking bange!

Mrs. Deifer stod helt henne ved mig, der gik lidt tid før hun rømmede sig og begyndte "Miss Hastings, Hvorfor er du så meget imod at Mr. Wilson ser jeres søn?" Startede hun ud, jeg var meget overrasket over spørgsmålet! Jeg troede at hun ville spørger mig, om hvorfor jeg ikke bare gik ud og lagde mig til at dø....

Jeg fugtig gjorde mine læber "Det har jeg heller ikke.....Jeg vil bare ikke have, at han kommer og forlanger at Chris og han har et forhold, når Chris ikke kender Michael" 

"Hvorfor synes du at de ikke har noget forhold?"

"Det er ikke noget JEG synes, det er fakta.......Normalt når man ikke ser nogen i flere år og ikke rigtigt kan huske dem.....Så har man ikke noget forhold" Jeg sendte Mrs. Deifer et tilfreds smil, jeg troede at det ville være meget værre! Hun nikkede sarkastisk "Hvad er dit forhold til Mr. Wilson?" Bare rav i det, Mrs. fuckhead! 

"Før i tiden betød han alting for mig, sammen med vores søn selvfølgelig....Men så svigtede han os og jeg tror aldrig helt at jeg vil tilgive ham for det.....Så det er ikke specielt godt" Svarede jeg stille, Mrs. Deifer så tilfreds ud "Så du straffer Mr. Wilson pga. at han svigtede dig? Så det er hævn, du vil have? Det er grunden, til at han ikke må se sin søn!" Hendes stemme lød helt sejr-risk og det virkede som om han prøvede at få mig til at flippe ud på hende.....Men hun virkede ikke helt på toppen alligevel! Så måske havde Richard taget fejl........Ellers.....Så sparede hun sine kræfter til Chris? Hvis hun gjorde det, så ville jeg smadre hende om Chris ville blive fjernet eller ej! 

"Nej, Michael er velkommen til at se Chris anytime....Når altså Chris er hjemme hos mig! Men de gange han har gjort det, er det bare endt galt fordi han altid er i dårligt humør og har en dårlig attitude! Plus at han kritisere alting" Forklarede jeg stille og rolig, Fuck dig Mrs. Deifer! Du skal sgu ikke tro at du kan manipulere med mig.

"Hvem synes du har bedst indflydelse på Chris? Dig eller Mr. Wilson?" Mrs. Deifer lagde sine arme i kryds og kiggede afventende på mig, jeg sukkede "Jeg synes ikke at Michael har dårlig indflydelse på Chris, han har bare et slemt temperament og nogle dårlige holdninger" Jeg svarede ikke direkte på spørgsmålet, men hun havde forhåbentligt noget i mellem ørene. 

"Men du er jo ikke selv ligefrem bedre....Du flippede ud på din chef, da du blev fyret....Du skændes tit med Zayn og Michael når han er der. Du har lånt penge af Frankie Sinara! Ja, det ved vi godt. Du har selv et temperament og nogle dårlig holdninger" Bekendt gjorde hun, jeg trak på skuldrene "Nogle er værre end andre. Men det var vist ikke et spørgsmål" Hvor var den selvtillid kommet fra? Ærligt jeg ville gerne vide det, jeg var lidt nysgerrig.

"Hvis du synes at Mr. Wilson har sådan nogle dårlige holdninger, hvorfor var du så sammen med ham?" Det var faktisk et ret godt spørgsmål, hvorfor var jeg det? Det var jo ikke fordi han var den pæneste fyr eller den sødeste....Det var måske det var han var spændende? Jeg var det sgu ærligt talt ikke...."Fordi jeg var helt og adeles forelsket i ham.....Og nogle gange er man nødt til at følge sit hjerte" Det var ikke engang løgn, jeg elskede Michael så højt....Han var min første rigtige kæreste.....Jeg ville vel nok altid elske ham bare en smule.

"Kærlighed det er en smuk ting,,,,,Men synes du ikke af respekt for jeres gamle kærlighed, Mr. Wilson fortjener at du behandler ham ordenligt?" Spurgte Mrs. Deifer stille, jeg begyndte at grine lidt hvilket fik hende til at kigge underligt på mig "Undskyld, det er bare lidt sjovt at du siger det....Fordi jeg har prøvet...Jeg har virkeligt prøvet....Men jeg har været eneste af Michael og jeg der har prøvet på at vise respekt for ham, mens han behandler mig som shit" Jeg havde så meget styr på denne her retssag.

 

*********************************

Jeg havde overlevet Mrs. Deifers angreb, som ikke havde været særligt slemt og Richard havde været igang med at udspørge mig i 20 minutter.

"Miss Hastings, da dine forældre døde......Og du havde ingen andre at vænne dig til.....Hvad gjorde du så?" spurgte Richard og kiggede på mig med et undskyldene blik, nok fordi at han bragte det på banen men nogle gange må man gøre, hvad der skal til. 

"Jeg tog mig sammen, det var ligesom gået op for mig at Michael ikke kom tilbage.....Og jeg kunne ikke sætte mig ned og tude.....Så jeg solgte deres hus og købte en lejlighed, jeg fik Chris i børnehave og tog mig sammen istedet for at lade det knuse mig" forklarede jeg.

"Hvordan er det at bo hos Harry og Louis?"

"Det er det bedste nogensinde! Jeg har ikke følt mig så glad, tryg og lykkelig siden mine forældre var i live. Alle drengende hjælper mig så meget, hver evig eneste dag......De tager sig af Chris, de trøster mig og tager mig med ud hvis jeg har brug for det....Vi tager os på en måde af hinanden" Forklarede jeg glad, Richard nikkede forstående "Hvad ville du gøre, hvis Chris kom til at bo hos Michael?" Satte mig ned og tude? Ej, det ville være dumt....

"Jeg ville ringe til Rosie, George og Jonathan og spørger om de ikke kunne tage over og besøge Michael for at se til Chris, for jeg ville ikke føle mig tryg, ved at lade Michael have ham mere end en weekend....Hvis altså at det endte sådan."

"Stoler du ikke på Mr. Wilson, når det kommer til Chris?" 

"Det er jeg vel nødt til......Fordi han er jo Christophers far....Men alligevel så har jeg en dårlig fornemmelse i maven...Når Michael havde Chris" Forklarede jeg stille, Richard nikkede stille "Hvad mener du med ´Havde´?" Richard kiggede på mig som om at han var foravet over mit svar.

"Michael har ikke haft Chris i nogle år nu.....Han ser ham jo ikke....overhovedet!...Heller ikke nu når Chris bor hos hans forældre" Richard gispede foravet, men det var skuespil.

"Hvorfor tror du at Mr. Wilson er sådan?"

"Jeg tror bare at han har svært ved at vise hvad han føler...Altså når det er en anden følelse end vrede" Lidt flabet men det var ærligt! Richard nikkede "Hvis du kunne gøre sådan som du og Mr. Wilson stadig levede sammen, som i gjorde da Chris var helt lille......Ville du så gøre det?" 

"Altså jeg vil altid elske Michael....På en eller anden underlig måde.....Men nej, det ville jeg ikke....Fordi det var ikke nogen ordenlig måde at leve på.......Jeg passede Chris, gjorde rent og lavede mad i en mikro-lejlighed, mens Michael var i skole og så på arbejde.....Så kom han hjem og vi begyndte at skændes med det samme. Det eneste tidspunkt vi ikke skændes på, var når vi havde sex....Og det er jo ikke nogen livsstil" 

"Tror du stadig at Mr. Wilson er den samme person, som han var back then?" 

"Nej, han er ændret sig....Han er blevet mere voksen men samtidig, er han blevet mere voldelig" 

"Hvis du fandt ud af at Mr. Wilson, havde fundet en ny kæreste og hun var gravid....Hvad ville du så tænke og hvordan ville du reagere?" Richard hostede kort og kiggede derefter afventende på mig.

Jeg trak på skuldrene "Jeg ville nok tænke at det var fedt for ham og så ville jeg nok håbe på at han tog sig sammen, for hendes skyld og barnets skyld......Jeg tror ikke at jeg ville reagere sådan rigtigt på det, jeg ville måske fortælle Chris at han skulle være storebror" Richard nikkede og kiggede op på dommeren "Jeg har ikke flere spørgsmål" Han vendte rundt og gik ned mod sin stol, hvor han satte sig.

Dommeren kiggede på mig "Meget vel, Miss Hastings. Det var alt for idag, imorgen er det Mr. Wilsons tur til at vidne. Retten er hævet, vi mødes igen klokken 09:00 præcis imorgen" Dommeren rejste sig og forlod retssagen.

Jeg rejste mig og hoppede hurtigt ned fra vidne-stolen eller hvad det ny hed.....Jeg gik ned til Richard og gav ham et hurtigt kram "Hvordan klarede jeg mig?" Spurgte jeg og kiggede afventende på Richard, som nikkede anerkende "Ganske fint.....Men du ved godt at det ikke var dig, Mrs. Deifer ville grille...Right?" Richard kiggede undskyldene på mig, jeg nikkede stille "Det bliver min søde lille søn" Svarede jeg trist, Richard trak på skuldrene "Eller Michael Wilson" Richard tog sin mappe-taske ting og begyndte at gå ud af.

Kunne det virkeligt være Michael, som skulle grilles af sin egen advokat? Måtte de gerne gøre det? Og hvis ja, vidste Michael det så godt? Jeg håbede inderligt at det var ham og ikke Chris, fordi Chris var jo ikke skyld i denne retssag...Altså han var grunden til den, men det var ikke hans skyld at hans far ikke kunne se realistisk på tingende.

"Summer?" Jeg vendte mig om og fik øje på alle drengende, de stod og kiggede afventende på mig "Ja?" Jeg kiggede forvirret over på dem, samtidig med at jeg samlede mine ting "Hvordan gik det?" Spurgte Niall afventende og sendte mig et smil, jeg begyndte at gå over imod dem. De havde da selv været tilstede? Men så igen, det kunne være ret svært lige at gennemskue..."Godt, tror jeg. Richard  er ikke så god, til at rose folk men han sagde at det gik ganske fint...Så."

Vi gik sammen udenfor, hvor gruppen fra igår stod der "Hvordan gik det Summer?" Var der en der råbte, jeg nikkede stille "Det gik godt, tror jeg...Altså jeg er ikke advokat..Så" Svarede jeg. Lidt længere fremme stod nogle paparazzier og tog masser af billeder, Bare ignorer det! Det havde drengende sagt til mig, utallige gange, så det havde jeg tænkt mig at gøre.

"Jeg bliver nødt til at smutte, men tak fordi i er her" sagde jeg og fulgte efter drengende, som var begyndte ligeså småt at forlade stedet. Vi gik over til en stor bil, som tilhørte......En af drengende...Jeg vidste ikke helt hvem af dem, fordi de blev ved med at skiftes til at køre. 

Når men drengende hoppede ind i bilen og ligefør jeg fulgte efter, kiggede jeg tilbage og så at gruppen var ved at skilles. Men en af pigerne faldt ned af trappen og slog sig, jeg hader når børn slår sig....Det er det værste i verden, de skal nemlig bare løbe rundt og lege....Jeg får det helt dårligt over det. Jeg satte kurs over imod hende og begyndte at løbe over til hende. 

Da jeg kom over til hende, kunne jeg se at hun græd....Jeg satte mig på hug foran hende, jeg hjalp hende hurtigt op og sidde ordenligt. 

"Hvor gør det ondt henne?" Spurgte jeg bekymret, Pigen der ikke var en dag over 7 pegede på knæet, hendes bukser var gået i stykker og hun havde fået en hud afskrabning. Jeg åbnede hurtigt min taske og fandt min pung frem, jeg havde altid renseservietter og plaster i den, pga. Chris var et vildt lille barn.

Jeg tog renseservietter frem og begyndte at rense såret, pigen hulkede stille "Hvad hedder du søde?" spurgt jeg, for at få hende til at tænke på noget andet. Hun rømmede sig stille "Jennifer" jeg nikkede og lagde den brugte renseserviet ned i min jakkelomme, jeg fandt hurtigt plasteret frem og pakkede det ud "Så fortæl mig Jennifer, hvorfor er du her helt alene?" Jeg satte hurtigt plasteret henover såret og tørrede hendes tåre væk med mine tommelfingre. Jeg rejste mig, før jeg gav hende en hånd.

"Jeg var med min storesøster og hendes veninder, for at støtte dig....Men så gik de uden mig og så faldt jeg" forklarede hun stille, jeg nikkede forstående og tog hendes hånd, vi var nødt til at køre hende fordi hun var alt for lille til at tage alene hjem. 

Jeg begyndte at hive hende med over imod bilen "Vi skal nok køre dig hjem, sådan så du ikke behøver at gå alene" Forklarede jeg stille, hun nikkede og fulgte bare med "Tusind tak Summer, jeg håber at du får Christopher hjem" Nuuurh hvor var hun sød! Jeg nikkede "Osse mig, men indtil videre må jeg bruge hans spiderman-plaster på dig, håber ikke at du har noget imod det" Jeg åbnede bildøren for hende, hun grinte bare lidt og kravlede ind i den enorme bil.

Jeg satte mig ind ved siden af hende, drengende kiggede allesammen forvirret på mig "Det her er Jennifer og hun skal køres hjem Harry" Jeg sagde kun Harry eftersom han sad bag rettet, han nikkede og startede bilen.

 

**************************************

"Jeg har ikke flere spørgsmål" Bekendtgjorde Mrs. Deifer og gik væk fra vidne-stolen, som Michael sad på. Mrs. Deifer havde virkelig grillet Michael, men på en god måde så han virkede som verdens bedste menneske. Nu var det endelig Richards tur, han skulle sgu nok redde den.

Richard lænede sig ind til mit øre "Stoler du på mig?" Hviskede han stille i mit øre, jeg nikkede stille "Selvfølgelig" Svarede jeg sikkert. Richard rejste sig hurtigt op "Jeg har ingen spørgsmål" Bekendtgjorde Richard, hvilket fik alle til at kigge overrasket på ham og sige noget i form af ´Hvad´.

Den der havde jeg ikke lige set komme.....Og det var ikke ligefrem en god overraskelse, men jeg stolede på Richard.

"Dommer, siden at jeg ikke har offentligt gjort nogle vidne, vil jeg bare lade jer vide at jeg kun har et vidne efter Christopher Hastings og at det er det, men jeg beder om tilladelse til at holde ham hemmelig indtil han skal vidne efter Mr. Hastings" Forklarede Richard, Dommeren nikkede i respekt "Det er meget modigt, Mr. Nells, hvis Mrs. Deifer er med på den, så har du min tilladelse....Retten er Hævet, vi mødes imorgen klokken 10:00 hvor Mr. Hastings skal vidne og derefter Mr. Nells hemmelige vidne" Dommeren slog med sig hammer og forlod retssalen.

Richard rejste sig hurtigt og gik over til Mrs. Deifer for at snakke med hende, jeg tog mine ting og gik over imod udgangen, det skulle åbenbart ikke diskuteres, det med Richard...Så lad mig komme hjem.

Da jeg trådte udenfor stod Harry og snakkede med pige-gruppen, da han fik øje på mig og vinkede han til dem og kom over imod mig "Hvordan gik det?" Spurgte han drillende, jeg kunne se på ham at han holdte noget hemmeligt for mig. 

"Aner det ikke....Der skete alt muligt underligt idag, men jeg fortæller om det senere! Hvad er der med dig?" Spurgte jeg med et hævet øjenbryn, Harry sendte mig et smørret smil "Må jeg få din autograf?" Han rakte mig en sprittus og en avis, hvor jeg var på foresiden sammen med Jennifer, jeg sad og satte plaster på hendes knæ, overskiftten var ´Tak mor!´Jeg kiggede spørgende op på Harry.

"Det er en to-siders lang artikel, om hvad du gjorde for hende pigen igår og hvor godhjertet du er" Forklarede han og lagde sin arm om mine skulder.

"Hold da op" 

"Ja, det er ret god omtale til retssagen! Nårh ja, inden jeg glemmer det...Eleanor sagde at hun har fået tid hos lægen imorgen efter retssagen...Fordi hun kender dig og ved at du bare vil blive ved med at udsætte det" Sagde Harry stolt, de her mennesker kendte mig måske lidt for godt.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey Guys! ;D Kapitlet er ikke rettet men forhåbelig forstår i det ellers så skriv.....Men bare så i ved det: Der er 1 kapitel tilbage :D 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...