I can't [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Færdig
Summer er 18år, hun har en lille lejlighed, en søn på 3år og en gæld der vokser sig større, og Selvom hun har et fuldtidsarbejde har hun svært ved at få tingende til at løbe rundt. Og udover det er hun helt alene med Hendes søn Christopher, hendes forældre døde for 2år siden i en bil-ulykke, de var det eneste familie hun nogensinde har haft, venner har hun ingen af eftersom de alle forsvandt da hun blev gravid, men hun har dog en sød underbo: En lidt ældre kvinde ved navn Grace som passer Christopher engang imellem. En dag Summer er på arbejde falder hun og spilder sodavand ud over en gæst, den gæst vil senere få stor indflydelse på hendes liv.

48Likes
78Kommentarer
9234Visninger
AA

20. Respektløs?

Kære dagbog.

Ja, jeg er 18 år og jeg skriver dagbog hvad skal der ske?

Det er faktisk Eleanor der rådede mig til det, hun sagde at det hjælper en med at tænke over tingende samtidig med at man kommer ud med alle sine tanker.

I dag var dag 2, i retten! Mrs. Deifer eller hvad hendes grimme navn nu er! Hvad mon hun hedder til fornavn? Mon det er ligeså grimt og forfærdeligt? Måske er det endnu grimmere, også er hun nødt til at bruge sit efternavn! Når tilbage til emnet: Hun havde indkaldt min gamle chef Francis, som hendes vidne i dag! Det gik langt fra godt, for mig! Han fik mig, til at lyde som en umoden teenager! Han fortalte alt om mine dårlige tider og episoder på arbejdet, men intet om de gode! Fucking nar! Han havde virkelig svinet mig til, ikke på sådan en ´du er så grim´-måde! Men en ´Hun har svært ved at tage intetriv selv´-måde! Det havde virkeligt gået dårligt! Det endte med at Dommeren, havde siddet og sendt mig onde blikke! Skulle han ikke forestille at være neutral? Ej, hvor havde det bare været en forfærdelig dag! Richard havde virkelig ikke været god til at redde den, hans taktik failede big time! Han var skyld i at Francis fik mig til at fremstå som dum! Men jeg stoler stadig på Diego! Eller jeg prøver....Jeg er 1 fejl fra at fyre Richard.

Zayn har prøvet at trøste mig, eller prøvet? Det lykkedes ham...Underligt nok! Bare tanken om ham, gør mig overglad! Han er så fantastisk! Han er kærlig, støttende, tilgivende, loyal og fantastisk, fuldstændig modsætning af Michael! Jeg ville ønske at jeg kunne gå tilbage i tiden, så jeg kunne forstå hvad jeg så i Michael! Han er en dum idiot! Det eneste gode ved ham, er at han har givet mig en fantastisk søn!

Selvom alle hele tiden siger til mig, at det hele nok skal gå og at Chris nok snart skal komme hjem igen! Så er jeg begyndt at tvivle lidt på det......Jeg håber det selvfølgelig! Men man ved aldrig!

Hvis jeg skulle vælge hvem Chris skulle bo hos og jeg måtte ikke vælge mig selv, så ville jeg helt klart vælge: Rosie og George, Jonathan eller Harry og  resten af drengende! Det var nok osse grunden til at jeg ikke var sindsygt bekymret for Chris mens han var hos Rosie og George!

Drengende vil ikke lade mig tænke, på retssagen! Så de har planlagt noget hver dag, når jeg er færdig i retten! Idag skal vi til middag hos Lia og Carlo! Allesammen! Eller Diego, Louis, Eleanor, Liam, Danielle, Niall, Harry, Zayn og jeg! Det skulle nok blive sjovt!

Kærlig hilsen Summer! Eller hvad man nu skriver! 

 

 

**************************     

"Hvor fanden ligger det henne?" spurgte Harry idet han kørte forbi en masse rækkehuse, Niall grinte bare lidt af Harrys mangel på tålmodighed, mens Zayn sad bare og prøvede på at hjælpe Harry med at finde det! Niall og jeg sad på bagsædet, mens Zayn og Harry sad foran! De andre ville selv finde derud.

"Måske er det, det der hus! Det har du kun kørt forbi 20 gange!" sagde Niall drillende, jeg begyndte at grine lidt fordi det var faktisk ret sjovt, at Harry og Zayn bare kørte i ring og i ring! Harry sendte os dræberøjne i bakspejlet "I tier bare stille! I kan ikke selv finde vej!" Zayn rakte over imod radioen "Måske vi skulle høre noget stille og roligt musik, så ingen bliver uvenner?" han tænde radioen og i det samme begyndte en ny sang i radion "Circles, We're going in circles! Dizzie's all, it makes us!" Mig og Niall skreg begge to af grin! Det var fandme karma, det der! "Luk nu røven! I ved ikke selv, hvor det er!" sagde Harry hårdt og slukkede radioen.

Niall og jeg stoppede med at grine og kiggede lidt på hinanden "Skal vi?" spurgte Niall og pegede på døren, jeg nikkede "Lad os! Harry, stop lige bilen" Harry gjorde som jeg sagde "God fornøjelse, med at finde det!" sagde han sarkastisk.

Niall og jeg hoppede ud af bilen, i hver vores side og gik over til et af rækkehusende, og pegede på en sten ved lågen, hvor der stod nummer 14 på! Hvert rækkehus havde en sten med nummer på udenforan deres låge, men det havde Zayn og Harry ikke lagt mærke til! Det havde Niall og Jeg lagt mærke til anden gang vi kørte forbi.

Harry parkerede hurtigt bilen, inden han sprang ud af den og kom over til os "I siger ingenting!" sagde han hårdt mens han holdte sin pegefinger truende op imod os, vi begyndte bare at grine igen. Harry gik ind af lågen, mens vi blev stående og ventede på Zayn "Hvor er i onde, i lod os bare køre i ring" sagde Zayn stille og tog min hånd, inden vi gik op til Harry, som stod ved døren.

Harry ringede på og med det samme blev døren åbnet, af Louis som sendte os et forvirret blik "Det var i lang tid om!" sagde han drillende, Harry sendte ham dræberøjne "Ikke et ord mere om det!" nærmest råbte han inden han trådte ind i gangen, Louis grinede kort og kørte sin pegefinger i ring, for at spørger om det var det Harry havde gjort, jeg nikkede smilende og fulgte efter Zayn, som var trådt ind.

Da vi havde fået smidt vores sko og overtøj gik vi ind i den enorme spisestue, hvor Lia var igang med at sætte forskellige skåle på borderet. Lia kiggede langsomt op og sendte os et smil "Summer! Harry! Niall! Zayn! Godt i kunne komme!" sagde hun sarkastisk, jeg grinte og slog Harry på armen som surmulede, før jeg gik over til Lia og gav hende et kys på kinden og et kram.

"Undskyld vi først kommer nu, men vi havde lidt problemer med at...øh....Finde vej" det var så meget hentydet til Harry, but don't tell him!

Lia nikkede og kiggede over på Harry, nok fordi han så fornærmet ud! "Mænd og deres stolthed" sagde hun forstående.

"I skal nok gå ind og redde jeres venner, inden Carlo keder dem ihjel med sin livs historie" Lia pegede ind imod Carlos arbejdsværelse, jeg nikkede og gik derind imod, mens de andre hilste på Lia med kram osv.

Jeg åbnede døren derind til og fik øje på Danielle, der sad i en lille sofa med sit hoved på Liams skulder, mens Eleanor sad ved siden af Liam og prøvede at følge med i Carlos historie. Liam var han eneste der fulgte ivrigt med.....Mens Carlo sad i en lænestol og fortalte med store armbevægelser osv.

"Summer!" Nærmest råbte Danielle og rejste sig for sofaen, hvorefter hun kom over til mig og omfavnede mig i et fast kram "Tusind tak, for redningen" hviskede hun i mit øre, hvilket fik mig til at grine "Shhhhhy!" sagde Liam irriteret, jeg slap Danielle og kiggede over på Liam "Jamen hej Liam!" Liam sendte mig et hurtigt smil og kiggede så afventende på Carlo for at få ham til at foresætte med sin historie.

Carlo rejste sig fra sin lænestol og kom over til mig, han gav mig et kys på kinden og omfavnede mig i et bjørnkram "Godt at se dig, mit yndlings barnbarn" sagde han inden at han slap mig, jeg grinte lidt "I lige måde Carlo!"

"Middagen er serveret!" råbte Lia inde fra spisestuen.

********************

Efter et par timer med lækker mad, en masse hygge og familie og venner.

"Summer, søde?" sagde Lia stille, hvilket fik mig til at kigge over på hende "Ja?" jeg sendte hende et afventende blik. Lia rømmede sig hurtigt og sendte mig et kæmpe smil "Hvornår besøgte du sidst dine forældre?" det var som om at min hjerte sprang et slag over, af bare overraskelse! Hun fik det til at lyde som om at jeg næsten aldrig besøgte mine forældre! Harry som sad og var igang med en anden samtale med Carlo og Zayn, havde åbenbart overhørt hvad hun havde spurgt om, fordi han tog min hånd under borderet og gav den et klem.

Jeg tog en dyb indånding "Det er efterhånden, noget tid siden. Jeg har haft meget travlt" Lia kiggede en smule beskyldende på mig, hvilket fik mig til at hæve øjenbrynene. Hvad var hendes problem? "Synes du ikke at du skylder dem, at vise dem noget mere respekt. Carlo og jeg har besøgt dem mange gange efter du gav os adressen, så vi husker dem og de husker os" Hvad er det for noget at sige?! Jeg mister måske mit barn! Og hun sidder og giver mig et fordrag om at vise mine afdøde forældre mere respekt! Jeg rystede på hovedet "I modsætning til visse andre, kommer jeg ikke til at glemme dem bare fordi jeg ikke besøger dem hver dag......Og jeg har ting at se til, såsom at tjene penge, passe min søn og snakke med min advokat" sagde jeg vredt, hvad fanden bildte hun sig egentlig ind?! Fucking kælling!

"Har Diego ikke givet dig fri fra arbejdet? Efter retssagen begyndte? Og Chris er da blevet fjernet? Dit liv er ikke meget anderledes fra mit. Det handler bare om at kunne se realistisk på tingende og kunne være i stand til at tage varer på flere ting af gangen" Summer du skal ikke flippe ud på hende! Hun er din fars mor, din farmor! Hun er familie og du elsker hende!

"Jo, jeg har fået fri og Jo, Christopher er hos sin farmor og farfar i øjeblikket. Men jeg har stadig sygt travlt, jeg har ikke tid til at tage på kirkegården hver dag" forklarede jeg da jeg var faldet lidt ned, Lia grinte lidt "Altså siden at du er her lige nu, så viser det bare at du har masser af tid. Så jeg tvivler lidt på om du overhovedet har lyst?" Summer, man slår ikke på gamle damer! Jeg stirrede lidt på hende, før jeg endelig sagde noget "Lia, sidder du der og siger at jeg ikke vil se mine forældre?" jeg var nødt til at spørger, for at være sikker! For det lød så umenneskelig. 

Lia trak på skuldrene "Nogle mennesker vil helst bare glemme og komme videre med deres liv....Det er bare lidt ondt, det viser hvor lidt respekt for andre du har og hvad du egentlig føler for dine forældre" forklarede hun som om det var ingenting.

Jeg rejste mig dramatisk op og fik dermed alles opmærksomhed "Lia, du kender mig ikke! Du kendte ikke engang din egen søn....Så lad vær med at sid der og få det til at lyde som om at jeg ikke elsker mine forældre...DET er nemlig respektløst!" jeg vendte mig om imod Carlo, som sad og kiggede uforstående på Lia "Undskyld Carlo! Det var hyggeligt at se dig, men jeg bliver nødt til at smutte" sagde jeg og prøvede på at virke neutral inden jeg gik med hurtige skridt over imod døren, hvor jeg begyndte at tage sko på.

Jeg kunne høre Carlo skænde Lia ud på Italiensk, inden jeg kunne hører en stol blive skubbet ud "Jeg kører dig" sagde Eleanor hjælpsomt og kom gående over imod gangen.

 

'-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sorry for et kort underligt kapitel! Næste bliver langt lover jeg! :D 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...