I can't [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Færdig
Summer er 18år, hun har en lille lejlighed, en søn på 3år og en gæld der vokser sig større, og Selvom hun har et fuldtidsarbejde har hun svært ved at få tingende til at løbe rundt. Og udover det er hun helt alene med Hendes søn Christopher, hendes forældre døde for 2år siden i en bil-ulykke, de var det eneste familie hun nogensinde har haft, venner har hun ingen af eftersom de alle forsvandt da hun blev gravid, men hun har dog en sød underbo: En lidt ældre kvinde ved navn Grace som passer Christopher engang imellem. En dag Summer er på arbejde falder hun og spilder sodavand ud over en gæst, den gæst vil senere få stor indflydelse på hendes liv.

48Likes
78Kommentarer
9255Visninger
AA

19. Let us come together!

Det her var noget fucking lort! Michael havde sagt til hans advokat, at han frygtede for Christophers sikkerhed mens han var hos mig! Så Christopher var blevet hentet af socialemyndighederne og politiet! Igår! Jeg var lige nået ovenpå efter at have diskuteret med Zayn, så ringede det på og de hentede ham! Jeg kunne intet gøre og jeg havde ingen anelse om hvor han var nu.

Drengende havde prøvet at snakke med mig, men jeg havde låst mig inde på mit værelse. De skulle ikke se mig græde mere, det var forbi! Jeg havde virkeligt svært ved at overskue det hele, jeg boede et sted hvor der var akavet stemning efter den der ´bytur´! Fyren jeg datede...........Var jeg ikke sikker på om jeg datede længere! Min søn.....var gud ved hvor! Og tanken om at han måske ikke kommer hjem........Var forfærdelig! Jeg havde brug for ham, jeg kunne ikke leve uden ham! 

Det bankede på min dør, klokken var omkring 16 og jeg havde ikke været ude fra mit værelse en eneste gang idag! "Summer? Kommer du ikke lige ned? Vi vil gerne snakke med dig" det var Liams trøstende stemme, der indtog værelset igennem døren, jeg rømmede "Jo, giv mig 5 minutter" det var på tide at komme ud af mit skjul, jeg var nødt til at tage mig sammen nu! Jeg havde haft nok ondt af mig selv omkring nu.

Jeg kunne høre hans trin blive lavere idet han gik nedenunder, jeg tog en dyb indånding og rejste mig fra min seng. Mit hoved dunkede, min mund var helt tør og jeg havde en tinnitus-agtig lyd hængende ved mit øre. Idet jeg stod op, blev jeg ramt af en slem svimmelhed, jeg stod stille 10 sekunder for lige at genvinde balancen, men begav mig så hen til min dør.

Jeg låste døren op og åbnede den efterfølgende, jeg var ligeglad med at jeg lignede et lig! Jeg skulle bare ned og snakke med drengende. Jeg gik langsomt ned af gangen mod trappen. 

Et skridt af gangen! Højre, venstre, højre, venstre, højre, venstre! Da jeg nåede til trappen havde jeg den slemmeste halsbrand, jeg havde ingen kræfter og jeg havde det som om at jeg skulle kaste op. 

Jeg tog fat i gelænderet og gik langsomt ned af trappen mens jeg klamrede mig til gelænderet. Kom så Summer! Jo hurtigere du er! Jo hurtigere er det overstået! Jeg begyndte at sætte farten op, selvom min krop skreg at det var en dårlig idé!

Jeg var næsten helt nede, da mit syn blev sløret og pludselig blev det helt sort. Da jeg åbnede mine øjne igen, virkede det som om at jeg bare havde blinket men jeg lå nede på gulvet for enden af trappen, så jeg gik ud fra at jeg var faldet.

"Er du okay?" jeg kiggede op og så en bekymret Liam stå i døren ind til køkkenet, han var hurtigt ovre og hjælpe mig på benene "Ja, jeg har det fint! Jeg er bare klodset" jeg prøvede at lyde så jokende og energrisk som mulig! Men det var lidt svært, når man næsten ingen kræfter havde.

Liam begyndte at gå ud imod køkkenet, jeg fulgte hurtigt efter. Da jeg trådte ud i køkkenet fik jeg øje på Louis, Harry, Niall og Zayn der sad ved spisborderet, de kiggede allesammen over imod mig. Liam satte sig ned ved siden af Louis, jeg gik over og satte mig for bordenden, i mellem Liam og Niall.

 "I ville snakke med mig?" sagde jeg stille, de nikkede alle sammen "Du må gerne tage noget at spise først, du har jo slet ikke været oppe idag så du har heller ikke spist noget" tilbød Harry sødt, Zayn grinte lidt og rystede på hovedet "Bare lad vær Harry, hun lytter alligevel ikke" 

Jeg rejste mig fra min stol og gik over imod ´køkkenet´ "Når okay! Når det kommer fra Harry, forstår du det!?" jeg ignorerede ham og tog en kop fra en af knagerne, jeg fyldte den med vand fra vandhanen. 

"Jeg skal bare have et glas vand, bare begynd eller hvad man siger" Jeg gik over imod borderet igen, men i stedet for at sætte mig ned på stolen, blev jeg stående ved siden af den.

Jeg tog en tår af min kop, mens jeg kiggede afventende rundt "Summer, du bliver jo nødt til at spise noget! Du ser helt bleg ud!" konstateret Niall, jeg rystede på hovedet "Jeg er ikke specielt sulten, men jeg tager noget efter denne her snak" jeg sendte ham et lille smil. 

"Fair nok! Skal jeg bare starte?" spurgte Harry og kiggede rundt, de andre nikkede. Mit blik var frosset fast på koppen i min hånd, jeg kunne ikke mærke den.......Jeg kunne ikke føle at jeg holdte noget! Jeg følte bare at min hånd sov og at den lå nede ved mit ben.

"Det har jo været en masse misforståelser, især efter vores bytur! Det er det vi gerne vil snakke om, har du noget du gerne vil sige til det? inden jeg foresætter som den første?" min hånd rystede sygt meget fordi jeg koncentrerede mig, så meget om at fastholde koppen, jeg prøvede at ignorere det så jeg kiggede langsomt op på Harry. 

"Nej det er fint nok, bare forsæt" sagde jeg lavt, Harry nikkede og skulle til at sige noget men stoppede da jeg mistede kontrollen over koppen, den ramte gulvet og gik i stykker. "Undskyld" sagde jeg stille, jeg kunne ikke mærke mine ben og med et blev mit syn sort igen. 

 

                                          **********************

Hele min krop føltes som om at den sov, jeg kunne hører en lille irriterende bip-lyd som blev ved. Jeg åbnede langsomt mine øjne, jeg befandt mig på et hospital! Det vidste jeg fordi rummet som jeg befandt mig i, havde alle klicherene......Det var hvidt og deprimerende.....Havde nogle underlige læge maskiner! Og så havde jeg et drop i armen........Jeg kiggede til højre....Jeg fandt da ud af hvor bip-lyden kom fra! Den der maskine som fortæller lægerne om patienternes hjerte slår! Er det ikke lidt overdramatisk? Jeg fejlede jo ikke noget?

Niall sad på en stol ved siden af hospital sengen, som jeg tilfældigvis lå i.....Han sad med sit blik nede i sin telefon......Der var ikke nogle spor af nogle af de andre.

Jeg prøvede at rømme mig men det blev til et underligt hosteanfald, Niall kiggede op på mig med tristeøjne men han begyndte at smile da vi fik øjenkontakt "Summer! Du er vågen!" råbte han og sprang op fra sin stol.

Jeg prøvede at sætte mig ordenligt op, men min krop var helt øm! Så jeg opgav. Niall hoppede over i sengen til mig og omfavnede mig i et fast kram "Jeg har savnet dig!" sagde han stille, jeg grinte lidt "Du siger det, som om at du ikke har set mig i 1 år" grinede jeg.

Niall slap mig og kiggede seriøst på mig "Jeg har set dig hver dag, men jeg har ikke snakket med dig i 2 måneder" hvad?! Havde jeg været her i 2 måneder? Men jeg havde jo retssagen! Og hvad med Chris?! Niall begyndte at grine "Hahahahaha! Troede du seriøst på mig?" jeg gav ham en lammer og sendte ham dræberøjne "Pas nu på, at du ikke brækker min arm" sagde han sarkastisk fordi jeg ikke havde nogle kræfter.

"Det skal jeg nok! Men Niall...Hvor længe har jeg egentlig været her?" spurgte jeg og sendte ham et spørgende smil, Niall kiggede på sin mobil "Altså klokken er 9, så næsten en dag......Jeg gider ikke sidde her og tælle timer!" Niall kiggede lidt tøvende ud af vinduet, til højre for mig. "Summer, du bliver nødt til at tænke lidt mere, over dine handlinger.......Zayn var helt ødelagt, han ville ikke forlade din side....Jeg fik ham så overtalt til at forlade dig, så han kunne få noget at spise og tage hjem for at sove.....Men han satte sig bare ud i venteværelset og han har ikke lukket et øje....resten af drengende er her osse et sted! De er nok ude og forklarer situationen for pressen og fansne, der står flere hundrede udenforan" det var mange oplysninger! Men hvor var det sødt....! Jeg vidste ikke helt hvad jeg jeg skulle sige til det, men så fik jeg en idé. 

"Niall, vil du ikke hjælpe mig med at komme op?" spurgte jeg og hev droppet ud af min arm, for derefter at hive i hjerteslags-tælleren(?)s ledninger, så den blev frakoblet. Niall kiggede lidt skeptisk på mig, jeg rømmede mig "Jeg er sulten!" bekendt gjorde jeg, det var jeg! Men det var mere for at vise Zayn, at jeg godt kunne tage gode valg selv.

Niall rejste sig fra sengen og tog mine hænder "Selvom lægen har sagt til os, at du skal samle dine kræfter, så ville det være forkert at forbyde dig mad!" sagde Niall og hev min overkrop op af, mens jeg lod mine ben falde ud over kanten af sengen, så jeg kom op og sidde "Godt Niall, for jeg er så sulten at jeg kunne spise en ko!"

Niall grinte lidt og kiggede ned på min krop, jeg kiggede ned og fik øje på min hospitals-kjole eller hvad man kaldte det! "Hvad?" spurgte jeg forvirret over at han blev ved med at stirre, Niall rømmede sig, før han slap mine hænder og lynede sin cardigan op "Så vidt jeg ved, har du ikke noget på inden under den der! Og den er åben på ryggen, så det ville måske ikke være så hyggeligt for de andre folk her...Hvis de skulle se din Italienere-numse!" han tog sin cardigan af og rakte den til mig, jeg tog imod den og mærkede ude i siden om jeg manglede undertøj, det gjorde jeg ikke! "Jeg har altså undertøj på!" bekendt gjorde jeg.

Niall trak på skuldrene "Ja, okay! Men alligevel.....Så kan du tage den der af, og tage min cardigan på i stedet! For den er nok lidt lang til dig, så den dækker nok din...........Du ved nok!" sagde han akavet, jeg grinte og nikkede "Okay, Vil du ikke åbne den bag på?" spurgte jeg hjælpeløs, Niall nikkede og hoppede op i sengen, så han kunne komme til bag ved.........Det lød slesk! Han åbnede den hurtigt og hoppede ned fra sengen.

Uden jeg havde spurgt, begyndte han at hjælpe mig af med ´kjolen´! Samtidig med at han kiggede væk, hvilket fik mig til at grine. Han smed ´kjolen´ på sengen og hjalp mig med at få cardiganen på, han lynede den hurtigt og sendte mig et smil "Så!" jeg gengældte hans smil "Tak søde!" 

Niall satte sig hurtigt ved siden af mig på sengen, han tog min arm rundt om sin nakke og holdte i den med sin hånd, mens han lagde sin anden arm om min talje "Er du klar?" spurgte han, jeg nikkede og med det rejste han sig, hvor jeg fulgte med. Min krop var så sindsygt øm! Men jeg havde ikke tænkt mig at give op! 

"Er det der dine bukser?" spurgte Niall og nikkede hen imod et par jogging bukser, som lå på en stol henne i hjørnet, jeg kiggede lidt på dem....Det var det! Det var det tøj, som jeg havde haft på igår! "Ja, det ser sådan ud!" 

Niall hjalp mig med at sætte mig ned igen, hvorefter han hurtigt gik over efter bukserne. Da han havde fået fat i dem, kom han over og satte sig på huk foran mig "Løft dit højre ben" kommanderede han, jeg løftede mig højre ben hvilket fik Niall til at grine "Jamen okay så! Jeg mente det andet højre.......eller mit højre" da begge mine ben var kommet ind i bukserne, hjalp han mig med at få dem helt på, hvorefter han hjalp mig op ligesom før.

Vi gik langsomt over imod døren "Summer, den aften........på clubben......Jeg mente ikke hvad jeg sagde...Men det jeg sagde......Det må du undskylde! Jeg mister min hjerne når jeg drikker!" han sendte mig et oprindeligt trist blik, jeg sendte ham et smil tilbage "Det er fint nok Niall, men det betyder meget at du kommer og undskylder" Niall nikkede forstående.

I det vi kom ud på gangen, kom en sygeplejeske over til os "Du er vågnet!" sagde hun lettet, No shit Sherlock! Niall grinte igen igen! "Intet slipper forbi dig!" sagde han sarkastisk, sygeplejersken opfangede vist ikke helt hans ironi fordi hun sendte et kæmpe taknemligt smil "Du skal altså hvile dig!" sagde hun kommanderende, Niall hev mig hurtigt til siden og før jeg fik set mig om, havde han fået mig placeret i en kørerstol.

"I kan altså ikke bare, opfører jer som om at hun er helt rask! Hun burde blive på sit værelse og hvile sig!" sagde hun surt, mens Niall hurtigt skubbede kørerstolen forbi hende og løb videre ned af gangen.

Niall løb et lille stykke før han drejede skarpt, hvilket fik mig til at skrige af grin "Hahaahah! Pas på Niall! Hvis jeg falder bliver jeg sur!" råbte jeg, Mens Niall grinte så meget at han ikke kunne styrer kørestolen. Hvilket forudsagde i at han kørte den lige ind i Eleanor som skreg højt. Eleanor faldt indover mig, så jeg fik hende skulder i hovedet, Niall stoppede brat op og faldt ned på sine knæ af grin "Sorry El!" fik han sagt imellem et af grinende.

Eleanor rejste sig hurtigt og lagde sine hænder på mine skuldre "Det okay! Hey Summer! Hvordan har du det?" hun sendte mig et bekymret blik, jeg sendte hende et smil og kiggede overimod Danielle som Eleanor havde stået og snakket med før "Jeg har det fantastisk! Niall og jeg var på vej ned efter noget mad!" 

Eleanor sendte mig et kæmpe smil "Når, men så lad ikke os stoppe jer!" sagde hun glad og gjorde tegn til Niall som var kommet på benene igen, om at han skulle foresætte. Niall begyndte at skubbe kørestolen ikke ligeså hurtigt som før, men alligevel i et godt tempo.

Da vi nåede ned til cafeteriet, var der helt tomt! Bortset fra en krølhåret fyr, som sad helt alene og læste i et blad. Niall stoppede med at skubbe og sendte mig et smil "Haz!" råbte han hen imod Harry, som sad helt bagerst i lokalet. Uden at kigge op svarede Harry "Niall, jeg er ikke rigtigt i humør til at være social!" sagde han hårdt, Niall grinte bare lidt "Når Summer! Det ser ikke ud til at Harry, vil snakke med dig!" sagde han højt og ironisk. 

Harry kiggede langsomt over imod os, hans ansigt var helt trist men da han fik øjenkontakt med mig brød han ud i et kæmpe smil "Summer?!" råbte han i det han kom løbende over imod mig. 

"Summer, jeg tager noget mad til os imens I to......snakker?" han sagde det sidste spørgende, som om at han ikke vidste om vi skulle snakke. Niall gik over imod madlugen, mens Harry omfavnede mig "Undskyld for alt Summer! Jeg er så ked af det! Jeg mente ikke noget af det! Jeg håber at du kan tilgive mig! Men jeg forstår selvfølgelig hvis du ikke kan!" jeg grinte lidt hvilket fik Harry til at slippe mig og se underligt på mig "Hvorfor griner du?" 

"Du og resten af drengende er mine bedste venner, i er det vigtigste i mit liv udover Chris! Selvfølgelig kan jeg tilgive dig!......Forresten...Undskyld at jeg slog dig" 

Harry begyndte at grine "Forget about it love!" han lænede sig ned og plantede et kys på min kind. Jeg rødmede en smule og kiggede væk, mit blik landede på Niall, som var igang med at fylde 3 bakker, hvilket fik mig til at grine. Harry fulgte mit blik "Niall! Der skal osse være til de andre patienter!" råbte han og rystede på hovedet af ham. Niall kom over med en bakke på hver arm "De havde ikke mere budding, så Karen ville gå ned i kælderen, for at se om de havde noget andet!" jamen okay så! Hvem var Karen igen?

"Og Karen er?" Harry havde åbenbart læst mine tanker, Niall grinte "Min største fan, åbenbart! Hun fik mig til at signere hendes foreklæde!" Foreklæde....Jeg gætter på at hun er en af køkkenpersonalet? Harry grinte lidt "Okay, tror du at jeg skal gå over og præsentere mig?" Harry smilede lidt slesk, Niall rystede på hovedet "Jeg tror ikke, hun ved hvem One Direction er.....Hun kunne bare godt lide min accent" forklarede Niall.

Jeg begyndte at grine "Hahahahahaha! Niall scorer!" Niall kiggede alvorligt på mig, han så lidt bange ud "Men Harry er jo den der er til ældre kvinder!" han så helt uskyldig ud.

Niall rakte mig den ene bakke og gav den anden til Harry "I kan bare gå eller rulle tilbage!" han sendte mig et drillende smil "Så vil jeg forhindrer en stor misforståelse i at ske!" sagde Niall og løb op til lugen igen.

Harry rystede på hovedet af Niall endnu en gang, før han gik om bag kørerstolen og vendte den. Han begyndte at skubbe den ned af gangen med en arm.

"Har du fået snakket med Zayn?" jeg rystede på hovedet "Nej, Niall fortalte at han sad, ude i vente værelset eller noget! Fordi han ikke ville forlade mig" jeg vinkede hurtigt til pigerne da vi passerede dem, Harry rømmede sig "Han var et helt andet menneske! Han prøvede at give din læge penge, for at give dig den der bip-maskine på hurtigere" jeg bed mig i læben og rømmede mig "Så jeg er ikke den eneste, der ikke ved hvad den hedder!" Harry grinte. "Nej, langt fra! Zayn vidste heller ikke hvad den hed! Han stod helt oppe og kører med tårer løbene ned af kinderne, mens han prøvede at forklarer hvad han ville have lægen til at gøre! Det er godt at Daddy Direction kan redde dagen."

Zayn havde grædt.........Selvom Niall havde sagt at han var ´ødelagt´ var det ikke gået op for mig, at han rent faktisk havde grædt! Fordi Zayn var den stærkeste person jeg kendte. Zayn var min klippe og jeg elskede ham! Vent lige! Det der tænkte jeg ikke lige, gjorde jeg? Elskede jeg ham virkeligt? Nej, da ikke allerede! 

Harry skubbede mig ind på min stue og satte sin bakke på sådan et sengebord, sengebord-ting! Som man kunne dreje, så hvis man sad i sengen og spiste, kunne man dreje den indover sengen, men hvis man ikke spiste kunne man dreje den væk. Han tog osse min bakke og stilede den op ved siden af sin, før han tog mine hænder og hev mig op at stå "Hvordan kunne du vide, at jeg ikke selv kunne komme op og stå?" spurgte jeg og tog fat i sengen kanten mens jeg langsomt gik over og satte mig i sengen "Jeg tænkte at siden du sidder i kørerstol, så har du nok brug for lidt hjælp!"

Jeg nikkede forstående og hev mine ben op i sengen, mens jeg holdte fast i den modsatte side for ikke at falde ned "Need any help?" Harry stilede sig med armende i kryds og kiggede skeptisk på mig, jeg rystede på hovedet "Nej tak! Jeg klarer det!" jeg prøvede i hvert fald! Jeg havde ikke så mange kræfter, men jeg var nødt til at gøre en indsats!

Da jeg havde kæmpet mig op og jeg sad ordenligt, satte Harry sig i sengen "Sum?" Harry kiggede nervøst på mig og bed sig i læben, jeg kiggede afventende på ham hvilket fik ham til at foresætte "Du har nok lagt mærke til at jeg har virket ret..........Irriteret på Zayn, når i var sammen?" jeg nikkede stille.

Var han igang med at fortælle mig hvorfor? Eller ville han råde mig til at droppe Zayn? Who knows? Det er Harry Styles! Vi snakker om! "Det er ikke fordi at jeg er vild med dig! Bare så du ved det! Det er bare.....Jeg har det som om.....som om at jeg skal beskytte dig!Øhm....Det lød forkert! Det er bare jeg har det som om at jeg skal tage mig af dig, som om at det er mit job! Som om at Chris...." Jeg afbrød ham for jeg forstod ham fuldt ud "Som om at du er Christophers far!" Harry nikkede, jeg tog hans hånd i min og gav den et klem "Harry, du er mere en far for Christopher end Michael nogensinde bliver! Og selvom det ikke virker sådan ligenu.......Taget i betragting af hvor vi er! Så kan jeg godt passe på mig selv...Og man lærer jo af sine fejl."

"Savnet mig?" spurgte Niall i det han trådte ind af døren, med en bakke på armen, med et bjerg af mad. Før Harry eller jeg fik mulighed for at svare, gik Niall 4 skridt baglæns og kiggede ned af gangen "Louis det er jo ikke til mig! Summer siger at hun er sulten!" med de ord trådte Niall ind, endnu engang og stilede bakken ved siden af de to andre! Ja, det var et stort bord!

"Summer!" råbte Louis og Liam i kor idet, de kom løbende ind på stuen. Jeg grinte lidt "Liam! Louis!" Louis kom over og omfavnede mig i et kram "Gør aldrig det igen!" sagde han og slap mig, jeg rystede på hovedet "Det har jeg heller ikke tænkt mig!"

Liam gav mig et kys på kinden og kiggede mig efterfølgende i øjnene "Hvordan har du det?" spurgte han omsorgfuldt, Jeg sendte ham et smil "Fint nok! Bare lidt sulten!" Niall rømmede sig "Så er det godt, at vi har hentet mad!" Han sprang op i sengen, så han sad ved siden af mig som om at han osse var indlagt! Liam satte sig ved siden af Harry, mens Louis satte sig i den stol som Niall havde siddet i tidligere. "Jeg skylder jer en kop!" jeg pegede på Louis mens jeg sagde det, han rystede på hovedet "Det går nok! Spis nu bare din mad!" Jeg tog et pizza-slice og begyndte at spise af det.

 

Efter at have spist 2 pizza-slice, 1 budding, 1 æble og have drukket 2 flasker vand var jeg officielt stopmæt!

"Dahm Girl! Du spiste næsten halvt så meget som Niall!" Jokede Louis, hvilket gjorde at han fortjente et dræberblik fra Niall! "Hey Drenge! Talking about phones! I har tilfældigvis ikke set min vel?" drengende begyndte at grine, nok fordi at vi ikke snakkede om telefoner! Harry rømmede sig "Jo, her!" han fiskede min mobil op af sin lomme og rakte den til mig. 

Jeg tog imod den og låste den op med det samme, 3 ulæste beskeder! Ingen ubesvarede opkald! Jamen jeg er jo bare populær! ikke rigtigt nej! Jeg gik ind på beskeder, de var alle 3 fra Richard! Jeg gik ind på den første "#Hej Summer. Følgende navne er navnede på Christophers fars vidner: Zayn Malik. Francis Tuvell. Grace Swan. Harry Styles. Louis Tomlinson. Eleanor Calder. Liam Payne. Niall Horan. Taylor Tuvell. Diego Mantez. Rosie Wilson. George Wilson. Jonathan Wilson. Quinn Jackson. Henry Tales. Summer Hastings. Michael Wilson. Christopher Hastings. Bare rolig! Jeg har en idé! Fortæller dig om den senere!#" De ville indkalde Chris?! Virkelig! Jeg ville ikke have at han blev inddraget på den måde! Men så igen, hvis han blev afhørt så ville Michael tabe for alvor! Fordi Chris kendte ikke Michael! Men alligevel.....Chris skulle ikke afhøres! Der måtte da være en måde jeg kunne forhindrer det?! Michael havde slet ikke nogle forældre sans! For hans skyld, kunne Chris blive filmstjerne af en alder af 4 og få en luder som stedmor! 

Han var bare sådan en "Fucking douchebag!" Det var ikke helt min mening, at sige det højt! Men det ville min underbevisthed åbenbart gerne, have at jeg gjorde! "Undskyld! Men jeg var altså sulten!" sagde Niall for sjovt, over at han havde spist den anden budding. Jeg rystede på hovedet "Ikke dig, Michael! Han vil have at Chris skal vidne!" de kiggede alle fire overrasket på mig "Men han er fire! Eller det bliver han på torsdag!" sagde Harry pissed! Arwwh! Hvor sødt! Jeg nikkede "I skal osse vidne, åbenbart! Sammen med Eleanor!" det var endnu en ting jeg ikke forstod, hvordan vidste Michael at jeg var blevet venner med Eleanor igen? "Pis! Jeg havde helt glemt, at pigerne osse var her!" sagde Louis og sprang op af stolen.

Louis gik hurtigt ud af døren og 5 sekunder efter stod søde, fantastiske, flotte, sjove, dejlige Zayn der! I døren! Eller i dørkammen men whatever! Han så ret udmattet ud! Med uglet hår og poser under øjnene! Men alligevel var der et eller andet helt vildt sexet over ham! Det var noget jeg ikke forstod, hvordan kan en fyr der næsten er drænet for kræfter! Være så fandens lækker at se på? Men så igen Zayn lignede jo en supermodel når han stod op, om morgnen! 

"Summer. Jeg elsker dig" sagde han lavt, ovre fra døren af, men alligevel hørte jeg det "Niall, Harry Danielle snakkede om en ting længere nede af gangen, som skulle være rigtigt sjov" sagde Liam og rejste sig, Harry rejste sig osse "Det lyder sjovt! Lad os komme afsted!" de gik hurtigt ud af rummet, Niall rejste sig langsomt og tog en bolle fra den næsten tomme bakke, der var stadig 1 overfyldt bakke tilbage! Han gik over imod døren og idet han passerede Zayn gav han ham et skulderklap.

Zayn lukkede døren efter Niall, Han kom over og satte sig på sengekanten "Hørte du lige hvad jeg sagde?" spurgte Zayn og kiggede alvorligt på mig, han så så sårbar ud! Jeg nikkede "Du behøver ikke at sige det igen, jeg ville bare fortælle dig det! Så du vidste det! Summer...Hvis du er klar og har lyst...Så vil jeg gerne have titel på.....Jeg vil gerne være din kæreste" Mere end noget andet! Jeg elskede ham! Før var jeg i tvivl men lige da jeg så ham, var jeg sikker! Og det er ikke kun fordi at han ligner en supermodel.

"Zayn..." startede jeg langsomt ud, han kiggede nervøst på mig, han var nok bange for hvad jeg ville sige! "Jeg elsker dig! Sammen med Chris og drengende er du det vigtigste i mit liv! Men lige meget hvad, vil Chris altid komme i første række........Og vi har før snakket om at jeg ikke ville have, at han fik noget at vide før jeg var klar! Og før jeg var helt sikker på at vi ikke slog op dagen efter..........Zayn, Jeg..." Zayn afbrød mig "Det er fint nok, Jeg forstår" Zayns stemme var trist men forstående mens han kiggede ned på sine hænder, jeg rystede på hovedet "Nej, Zayn! Du forstår ikke! Jeg er klar."

Zayn kiggede hurtigt glad op på mig "Jeg elsker dig, så meget" sagde han før han lænede sig frem og pressede sine læber ind mod mine. Bare det at røre ham, gav mig helt ny energi! Zayn gjorde mig så lykkelig, men alligevel kunne jeg ikke nyde det rigtigt! Fordi at Michael var et fuckhead! Det er et pænt sprog, jeg havde!

Jeg hev mig væk fra kysset "Ikke ligeså meget som jeg elsker dig" Zayn bed sig i læben, det var så nuttet når han gjorde det! Det fik ham til at virke som en lille nervøs dreng! "Vil du have beviser?" spurgte han mens han drillende løftede det ene øjenbryn. Jeg kiggede skeptisk på ham "Hvad har du i tankerne?" han grinte og kravlede op ved siden af mig, der hvor Niall havde siddet for lidt tid siden.

Da han var kommet på plads, lagde han sin arm om mig og hev sin mobil frem fra sin lomme "Se godt ud! JK! Det gør du altid, især når du smiler" sagde han og gik ind på kamera, jeg smilede genert mens han kyssede mig på kinden og tog et billede. 

Zayn gik ind på billedet "Hvor er det sødt!" han postede det på twitter! "#Hi everyone! Say Hello to my girlfriend @Summer_Hastings :D x#" han lagde sin mobil væk og kyssede mig på kinden "Summer? Har jeg nogensinde fortalt dig, at jeg elsker dig?" jeg rystede på hovedet "Ikke hvad jeg kan huske af."  

 

                                                ******************

Jeg lå i hospitals sengen, sammen med Zayn som endelig sov! Da det bankede på. Jeg kiggede over imod døren, og der stod Rosie og Jonathan....Michaels mor og lillebror... Jeg satte mig op og sendte dem et smil før jeg forlod sengen og gik over imod dem. Selvom det var svært, så fik jeg arbejdet mig over til døren, jeg havde fået lidt flere kræfter af at slappe af men ikke mange.  

Jeg lukkede døren efter mig og kiggede op på dem "Hey, Hvad laver i her?" jeg havde aldrig haft noget problem med Michaels familie.....Og de kunne åbenbart osse godt lide mig, for i det næste øjeblik omfavnede Rosie mig i et fast kram "Argh Summer! Jeg kunne da ikke lade min yndlings svigerdatter ligge her, uden at besøge hende!" Jeg elskede Rosie! Hun var virkelig en fantastisk kvinde, hun havde altid været der for mig, lige indtil at hende og George var flyttet til Amerika.

"Hahahaha! hvor er du sød" jeg slap hende og gav Jonathan et kram, Jonathan var modsætningen af Michael! Jonathan var sød, venlig, følsom! Og han var virkelig god med Chris! Jeg slap Jonathan og kiggede lidt rundt "Hvor har du gjort af din mand?" spurgte jeg forvirret over at George ikke var der, Rosie kiggede bagud "De kommer nok lige om lidt" Jeg håbede virkeligt at ´De´ ikke stod for George og Michael!

"Er det din kæreste?" spurgte Jonathan og pegede ind imod stuen, hvor Zayn lå og sov. Jeg nikkede stille "Ja, han hedder Zayn. Han er virkelig fantastisk, han gør mig så glad" forklarede jeg, Rosie sendte mig et stolt smil "Det fortjener du Søde, efter alt du skulle gå igennem med min søn! Så fortjener du en der kan finde ud af at behandle dig godt" hun tog min hånd og kyssede den.

"Mor!" jeg reagerede på det, selvom Chris ikke var her! Jeg kiggede ned af der, hvor Rosie og Jonathan var kommet fra, og da jeg gjorde det fik jeg øje på noget, der gav mig tårer i øjnene! Christopher Zarckarias Alexander Hastings! Kom løbende ned af gangen, med en is i den ene hånd og sin bedstefar i den anden!

Jeg satte mig ned på hug og åbnede mine arme "Hej! Min lille skat! Mor har savnet dig så meget!" George  slap Christophers hånd og Chris løb ind i mine arme, en enkel tårer undslap mit øje og løb ned af min kind.

"Mor, Bedstemor Rosie siger at jeg snart kommer hjem igen!" jeg kiggede spørgende op på Rosie, som nikkede i respons om at det var sandt. "Det håber jeg skat, det håber jeg virkeligt"  

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej Folkens! Det er ikke rettet så skriv lige! Hvis det er! <3

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...