I can't [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Færdig
Summer er 18år, hun har en lille lejlighed, en søn på 3år og en gæld der vokser sig større, og Selvom hun har et fuldtidsarbejde har hun svært ved at få tingende til at løbe rundt. Og udover det er hun helt alene med Hendes søn Christopher, hendes forældre døde for 2år siden i en bil-ulykke, de var det eneste familie hun nogensinde har haft, venner har hun ingen af eftersom de alle forsvandt da hun blev gravid, men hun har dog en sød underbo: En lidt ældre kvinde ved navn Grace som passer Christopher engang imellem. En dag Summer er på arbejde falder hun og spilder sodavand ud over en gæst, den gæst vil senere få stor indflydelse på hendes liv.

48Likes
78Kommentarer
9241Visninger
AA

11. ikke noget med nogle!

To dage var gået siden min misforståelse med Diego og det havde været vildt akavet stemning mellem ham og jeg. Jeg havde endnu ikke fundet ud af noget nyt om det med Diegos sammenknytning til min far, men noget sagde mig at der snart ville ske noget.

Chris var på tur med børnehaven mens at jeg havde en fridag, jeg stod ude i køkkenet med en kop te og et sladderblad, jeg læste en artikel om drengende og Christopher! Han var blevet kendt eftersom at drengende passede ham ret tit! Der var en masse billeder af Chris som gyngede mens at drengende skiftede til at skubbe ham, det var vildt sødt.

"Hvad læser du, babe?" spurgte Harry, hvilket fik mig til at kigge op fra bladet og lande mit blik på ham. Jeg grinte og vendte bladet imod ham "One Di-Babysittere!" sagde jeg med en falsk tv-værtstemme, mens jeg læste overskriften op. Harry nikkede forstående "Det forstår jeg godt! Jeg har hørt at de der One Direction er ovre seje! Især ham der Harry Styles tror jeg han hedder" sagde Harry med en lille pige stemme, jeg grinte og nikkede "Det kan godt være men jeg kan nu bedre lide Christopher Hastings! Han er så dejlig!" sagde jeg sarkastisk, Harry grinte og trak på skuldrene "Ja okay, men han er altså osse det mest populære medlem" sagde han glad, vi grinte begge to.

Døren blev slået og smækket kort tid efter "SUMMER! JEG HAR NYHEDER FRA DETEKTIVEN  HVOR ER DU?" råbte en forpustet Louis, Harry kiggede spørgende på mig, jeg bed mig i læben "Louis, jeg er i køkkenet!" råbte jeg tilbage, jeg valgte og ignorere Harrys blik lige nu. Louis kom gående hurtigt ind i køkkenet, han lavede store øjne da han fik øje på Harry, hvilket fik mig til at grine "Harry må gerne få det at vide slap nu af!" sagde jeg stille og grinte så videre. Louis tog en dyb indånding "okay godt! Diego ligner Summers far virkelig meget! Så vi er gået til en privatdetektiv for at se om han er Summers far eller om de har nogle sammenknytning på nogle måde" sagde Louis hurtigt og tog endnu en dyb indånding.

Harry sad lidt og nikkede "Okay, hvad har du så fundet ud af?" spurgte Harry seriøst, Louis gav sig til at rode i sin skuldertaske og rakte mig så en stak papir, jeg tog imod dem og gav mig til at læse i dem. "Eftersom der kun er gået et lille døgn siden vi henvendte os til ham, må man sige at han arbejder hurtigt" sagde Louis imponeret, jeg nikkede og samtidig med at jeg skimte nogle papir "Hvad er det her Louis?" spurgte jeg forvirret, Louis rømmede sig "Det er nogle papir der viser at din Far ikke blev født Lorenzo Marco Hastings, men Lorenzo Marco Mantez! Mere nåede han ikke at finde ud af men han arbejder stadig på det" sagde Louis stolt, jeg sank en klump "Så enten har min far ændret sig navn to gange, ellers er Diego i familie med min far?" spurgte jeg alvorligt selvom jeg godt kendte svaret, Louis nikkede "yearh that's right" sagde han selv sikkert, Harry rømmede sig "Hvorfor er det at i er sikre på at Diego er i familie med din far?" spurgte Harry uforstående, jeg sendte ham et smil "Fordi at Diegos navn er Diego Mantez! Og de ligner hinanden så sindsygt meget" svarede jeg og kiggede over på Louis der stod og nikkede. 

"Hello? Er der nogle hjemme?" råbte en velkendt stemme udefra entreen, Zayn. Jeg rullede med øjnene hvilket Harry opfangede "Hvad sker der mellem dig og Zayn?" hviskede han henover køkkenborderet, jeg bed mig i læben "Ikke noget" sagde jeg og spillede forbavset over hans spørgsmål, Harry løftede pegefingeren og pegede den hen imod mig "Du fortæller mig det i aften" sagde han med at fjoget smil, jeg trak på skulderene. Zayn trådte ind i køkkenet "Hej! Hvorfor svarede i ikke da jeg kaldte?" spurgte han samtidig med at han skiftevis kiggede på Louis og Harry, Louis rømmede sig "Vi snakkede lige om noget vigtigt" sagde han seriøst, Zayn kiggede uforstående på Louis "Okay, er alt i orden?" spurgte han omsorgsfuldt, jeg rømmede mig "Ja det var bare en lille privat ting" sagde jeg sendte ham et selvtilfreds smil. Jeg elskede det faktum at Zayn var sur på mig over at jeg havde afvist ham, de sidste to dage havde han fuldstændigt ignorerede mig og undladt at snakke til mig, jeg tror at det var for at få mig til at sige noget til ham men det stod ikke på min ´to do-list´ så det ville ikke ske foreløbig, første gang at han havde ignoreret mig havde jeg aftalt med mig selv at jeg skulle lave payback, ved at være venlig over for ham så han virkede som svinet af os, og så ved at flirte lidt med Harry og sådan lidt forskelligt! Jeg ved godt at det var ondt men jeg kunne ikke lade vær det var så sjovt.

Det ringede på døren, hvilket fik mig til at kigge på mit ur "årh gud! Er klokken allerede så mange!" sagde jeg overrasket og skyndte mig over til dørtelefonen som hang ude i køkkenet ved døren, jeg trykkede på en knap "Hej det er Summer" sagde jeg venligt, jeg kunne mærke drengendes blikke på mig selvom jeg ikke kiggede over imod dem. "Hej Smukke! Det er Dash! Er du klar?" sagde min søde kollega, som jeg skulle ud og spise med! Ikke på en date eller noget i den stil, for Dash han var bøsse! Men det var ikke noget man kunne se, høre eller fornemme hvis man mødte ham, han var blevet en af mine rigtig gode venner! Jeg havde fortalt ham om Zayn og det var ham der var kommet på den idé at jeg skulle pisse Zayn af ved at hænge ud med ham, så Zayn troede at jeg havde noget med Dash, selvom jeg ikke havde på nogle måde. "Ja jeg kommer ned om 5 minutter! Jeg skal lige finde min taske" sagde jeg på en rigtig sukkersød måde, Dash grinte let "Bare tag dig god tid Babe! Jeg er her stadig når du er klar" sagde han rigtig gentleman-agtigt, selvom det lød lidt underligt! Jeg fniste lillepige agtigt bare for at gøre det mere overbevisende, jeg lagde på og vendte mig om mod drengende.

"Hvem er Dash?" spurgte Harry forvirret, jeg fik det største smil på læben ikke fordi jeg var vild med Dash men fordi at jeg vidste at Zayn var provokeret det kunne man tydeligt læse på hans ansigt. "Bare en ven" sagde jeg og kiggede genert ned i gulvet for at få det til at virke som en løgn, Harry og Louis begyndte at grine "Kun en ven? Har du noget imod at jeg siger det til ham?" spurgte Louis drillende, jeg kiggede bange op på ham "Altså det måtte du gerne men vi har lidt travlt så.....en anden gang" sagde jeg og gik over imod en stol hvor min taske stod. Louis begyndte at gå over imod døren "Det tager kun 5 sekunder" sagde han drillende, jeg løb over og tog fat i hans arm "Ej Louis lad vær! Det behøver du ikke! Dash er meget sød! men han er kun en ven!" sagde jeg og prøvede at virke overbevisende samtidig med at jeg grinte på livet løs. "Men hvis han kun er det, har du da ingen grund til at have noget imod at jeg siger det til ham" sagde Louis og lavede et fjoget smil, jeg grinte men tog mig så sammen "Nej men jeg vil ikke have at han misforstår det" sagde jeg og prøvede at virke seriøs, Louis grinte med "Hvad skulle han misforstå hvis i bare er ......." Louis nåede ikke at sige mere før at Zayn afbrød ham "Louis lad hende nu gå" sagde han hårdt, hvilket fik Louis til at slippe mig og kigge forvirret over på Zayn, "Tak!" sagde jeg sarkastisk og gik videre.                 

 

               *************************

"Hvad er så det næste jeg gør?" spurgte jeg Dash og tog en tår af min McDonalds milkshake, vi sad i Dash bil og spiste Mcdonalds-mad, jeg havde lige fortalt ham det med Zayns reaktion på Louis' drillerig. "Jeg syntes at du skal tage noget tøj på imorgen som virkeligt fremhæver dine gode træk og så skal du kigge ham dybt i øjnene, lege med dit hår og sende ham forførende blikke osv.! Hvis du gør det vil han være din inden længe!" sagde Dash og dyppede nogle pomfritter i ketchup for derefter at spise dem, jeg kiggede uforstående på ham "Dash, jeg vil ikke være samme med Zayn! Jeg kan ikke lide ham på den måde" sagde jeg bestemt, Dash rystede på hovedet og grinte lidt "Nej slet ikke! Babe det stråler ud af dig! Den måde du snakker om ham og tager det så personligt når han ignorere dig, det er sødt på en måde" sagde Dash og nev mig i kinden. Jeg sad lidt og stirrede på Dash mens at hans ord sev ind, jeg var ikke vild med Zayn! Han var rigtig sød! og man kan på ingen måde sige at han ikke har udsendeende med sig! Han er virkelig hot! og sød! og dejlig! og fantastisk! og vidunderlig! STOP! Jeg var ikke vild med Zayn! "Jeg snakker kun om ham fordi han ignorere mig! og det er ikke fordi at jeg er vild med ham at jeg tager det personligt! Jeg kan bare virkelig ikke tage når folk ignorere mig!" sagde jeg stædigt, hvilket fik Dash til at grine "Ry har ignoreret dig i over 2uger! Lige siden at du spildte sodavand ud over ham ved et uheld mens at søde lille Zayn har ignoreret dig i 2dage" sagde han og tog en tår af sin sodavand, jeg kiggede overrasket på ham "Seriøst? Jeg troede bare ikke at han forstod hvad jeg sagde!" sagde jeg forbløffet, Dash begyndte at grine igen "Søde! Han er opvokset i England! Han snakker det nok bedre end os to" sagde Dash og rystede på hovedet af mig.

 

             

     ***********************************

Jeg havde været ovre og hente Chris i hans børnehave, vi var lige trådt ind i lejligheden og jeg lukkede stille døren.

Jeg tog forsigtigt Christophers jakke af ham, mens at jeg kunne høre nogle snakke sammen inde i stuen. 

"Louis, hvad gør vi ved det? Det er jo ikke som om at vi kan bede Summer om at flytte eller noget i den stil" jeg genkendte med det samme Harrys stemme, men hvad var det de snakkede om? Ville de have mig til at flytte? Men hvad havde jeg gjort? Jeg skyndte mig at give Christopher hans jakke på igen, mens at drengende snakkede videre, jeg lukkede det ude! Jeg ville ikke vide hvad jeg havde gjort! Jeg tog Christopher op på armen og åbnede døren igen, jeg gik hurtigt ud af den og smækkede den så hårdt. Jeg skyndte mig ned af trapperne, hvad havde jeg gjort? Nej jeg ville ikke vide det! eller? Nej! Jeg trådte ud af opgangen og kunne høre Harry råbe efter mig op fra et vindue oppe i lejligheden, jeg ignorerede ham bare og gik videre ned af gaden med hurtige skridt.

Jeg mærkede en hånd på min skulder, hvilket fik mig til at stoppe med at gå og vende mig om "Louis" sagde jeg og kiggede ned i jorderen, Louis var forpustet så han tog en dyb indånding "Summer....hørte.....du......vores.......samtale?" spurgte han mens han hev efter vejret. Jeg bed mig i læben og nikkede en enkel gang "noget af den" sagde jeg stille, Louis gjorde tegn til at vi skulle sætte os ned ved et af de udendørs border der stod ved den café vi stod foran.

Jeg satte mig ned med Chris på mit skød, Louis sukkede "Hvad hørte du?" spurgte han stille og tog en tår af det vand der stadig stod på borderet efter den kunde der må have siddet der før os, hvilket fik mig til at skære en grimasse "Harry sagde til dig at i ikke kunne bede mig om at flytte ud, men det behøver i ikke! Jeg har et arbejde nu! Jeg kan sagtens skaffe noget at flytte ind i" sagde jeg og prøvede at sende ham et smil, Louis sukkede "okay....jeg ved ikke helt hvordan jeg skal fortælle dig det her....så jeg springer bare ud i det! Zayn er totalt vild med dig! Han fortalte mig og Harry det idag efter at du var gået......og.....øhm......han var ret knust over at du var ude med en anden......Så han gik et kvarter efter du var taget afsted...........! Harry og jeg snakkede bare om hvad vi så skulle gøre hvis du ligesom blev kærester eller noget med ham Dash der!" sagde Louis forsigtigt for at skåne mig så meget som muligt, hvilket fik mig til at bryde ud i et grin "Louis.......Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal fortælle dig det her....så jeg springer bare ud i det! Dash er bøsse!" sagde jeg for at gøre lidt grin med den måde Louis havde snakket til mig før.

Louis tog en dyb indånding "Puha! Så bliver vi fri for mere drama! Men hvorfor invitere du ikke Zayn over og fortæller ham det? Så kunne i måske gå ud for at få noget aftensmad?" sagde Louis afventende, jeg bed mig i læben "Jeg skal ikke have noget med nogle lige nu! Sorry to say Louis" sagde jeg sarkastisk.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...