I can't [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Færdig
Summer er 18år, hun har en lille lejlighed, en søn på 3år og en gæld der vokser sig større, og Selvom hun har et fuldtidsarbejde har hun svært ved at få tingende til at løbe rundt. Og udover det er hun helt alene med Hendes søn Christopher, hendes forældre døde for 2år siden i en bil-ulykke, de var det eneste familie hun nogensinde har haft, venner har hun ingen af eftersom de alle forsvandt da hun blev gravid, men hun har dog en sød underbo: En lidt ældre kvinde ved navn Grace som passer Christopher engang imellem. En dag Summer er på arbejde falder hun og spilder sodavand ud over en gæst, den gæst vil senere få stor indflydelse på hendes liv.

48Likes
78Kommentarer
9230Visninger
AA

17. "Han lovede det"

Harrys Synsvinkel 

Jeg vidste ikke hvad der foregik! Men vores lejlighed var et ´madhouse´ lige i øjeblikket! Klokken var ca. 15, tidligere havde Summer modtaget et brev, som åbenbart var forfærdeligt. Jeg havde ikke læst det, Summer var brudt fuldstændig sammen foran mig! Jeg havde lagt mine arme om hende og prøvede at trøste hende, men Zayn var vågnet af hendes højlydte gråd, så han havde taget hende med ovenpå og så havde de snakket sammen, jeg havde ikke set dem siden. 

Efterfølgende var Louis og Eleanor kommet hjem, de havde sovet hos Eleanor! Liam, Danielle og Niall var også kommet over! Jeg havde ringet til dem allesammen og fortalt dem hvad der var sket, jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre! Fordi jeg vidste ikke hvad det handlede om! 

Eleanor og Danielle var oppe hos Summer og Zayn, de snakkede om det! Summer havde gået med til at pigerne gerne måtte få det at vide, men vi andre måtte ikke? Why? 

Liam og Louis stod og lavede frokost, fordi Summer, Zayn og vi andre havde slet ikke fået noget at spise hele dagen, jeg sad sammen med Niall og legede med biler sammen med Chris, ude i køkkenet.

"Hey" sagde en stemme, som fik os alle sammen til at se over imod døren ind til køkkenet, Zayn stod og lignede...jeg ved ikke hvad! Han så ud som om at han skulle til at græde og så kunne man se på ham at han manglede søvn! Han så helt ødelagt ud! Og han plejede ellers altid at se perfekt ud, med hans hår der var sat og hans tøj der altid var perfekt strøget! Og nu var hans hår uglet som en fuglerede, hans tøj var krøllet som om at det havde været nogle og rullet det til kugler. Han havde sorte rander under øjnene, hans øjne var helt røde og hævet! Ligesom hans kinder! Han lignede mest bare en dårlig kopi af sig selv.

"Zayn? Hvad sker der?" spurgte Louis bekymret, Zayn kom længere ind i køkkenet og satte sig ved spisebordret, han begravede sit ansigt i sine hænder "Jeg kan ikke klare at se hende sådan" sagde han grædefærdig, jeg gjorde tegn til Niall om at han skulle blive ved Chris mens jeg gik over og satte mig ved siden af Zayn, Liam og Louis satte sig osse ved borderet.

"Det forstår jeg godt, men hvad er der sket?" spurgte Liam stille, Zayn tog et brev frem fra sin bukselomme, eller rettelse...Han tog BREVET frem fra sin bukselomme! Han rakte brevet til Liam, som sad overfor ham ved siden af Louis, som sad ved siden af mig. 

De sad begge og læste inden i sig selv, men jeg kunne tydeligt se på deres ansigter, at det der stod var forfærdeligt "Han kan da på ingen måde tage C-H-R-I-S-T-O-P-H-E-R fra sin M-O-R! M-I-C-H-A-E-L er jo alt hvad uegnet står for!" sagde Louis forbavset, Så Summer var knust fordi at Michael prøvede at tage Christopher fra hende? Jeg kunne mærke at jeg begyndte at ryste en smule, men jeg stoppede det! Selvom jeg på ingen måde kunne klare tanken om at de tog Christopher fra Summer....Fra os! Han var jo min Mini C! Nialls Midget! Vi var hans onkler! Og ikke bare hans onkler, men hans yndlings onkler! 

Jeg lagde en hånd på Zayns skulder og hev ham ind i et kram, hvilket fik ham til at bryde helt sammen "Det er alt sammen min skyld Harry!" hulkede han ind mod min skulder, jeg udvekslede blikke med Liam og Louis, hvad mente han med det? Det var jo ikke ham der havde gjort Michael til en idiot! Sådan var han vel bare født? "Lad vær med at sige det Zayn, det passer jo ikke" sagde jeg og prøvede på at være trøstende, Zayn nikkede og lænede sig så væk fra mig, han pegede på sin kæbe som var hævet! "Det fik jeg på vej fra clubben, sammen med Summer! Vi mødte Michael og han ville gerne....." Zayn kiggede ned mod Christopher og Niall før han foresatte "Danse tango" sagde han og gjorde det klart at det ikke var det han snakkede om. "Jeg brugte min hånd en gang og mit ben en gang, mens at hans brugte sin hånd en gang og derefter..." Zayn Signalerede med armene at Michael havde skubbet ham.

 "Hvorfor vil Summer gerne snakke med Dani og El men ikke os?" spurgte Niall stille, han havde siddet og fulgt med i samtalen samtidig med at han underholdte Chris. Zayn tog en dyb indånding "Omkring det...Hun tror at I hader hende" sagde han stille, Niall så virkeligt forbavset ud "Hvorfor?" spurgte han forvirret, Zayn pegede på ham "Du sagde faktisk til hende igår, at du hadede hende! Mens Harry sagde til hende at han synes hun skulle overveje familiepleje til C-H-R-I-S, Fordi at hun drak ret meget.  Og så fik hun bare den idé at I to heller ikke kunne lide hende" forklarede Zayn, de kiggede allesammen bebrejdende på mig! Jeg forstod dem godt, for jeg havde virkeligt dummet mig! Hvorfor kan jeg ikke bare komme over Zayn og Summers forhold? De var ikke sammen igår på clubben, men alligevel opførte jeg mig som et røvhul! Hvad fanden foregik der i mit hoved? Jeg kunne ikke engang selv finde ud af det? Jeg havde brug for noget seriøst terapi! Det var som om at karma havde givet bagslag til mig, fordi jeg havde sagt det der til Summer og så var det her sket?! Det alt sammen min skyld, på sådan en twistet syg måde.

Jeg kunne mærke at min øjne begyndte at svie, det gjorde de kun når jeg græd eller skulle til at græde! Zayn lagde en hånd på min skulder "Harry...Jeg ved hvad du tænker, og du skal ikke.............." jeg rejste mig op og gik over imod døren ud til gangen, jeg havde brug for at snakke med hende "Harry, Hvis du vil snakke med Summer, så vent lidt...Jeg mener måske skal du vente til at nyheden er dampet lidt af" sagde Louis alvorligt, jeg stoppede op da jeg nåede til døren ud til gangen, fordi jeg fik øje på Dani, El og Summer som var på vej ned af trappen. Jeg skyndte mig ind i køkkenet igen og gjorde tegn til de andre om det, hvilket fik Zayn til at tørre sine kinder hurtigt, før han tog brevet og puttede det hurtigt ned i sin lomme igen.

 Jeg nåede lige at sætte mig ned ved siden af Zayn igen "Jeg synes altså at det er en god film!" sagde Zayn højt, idet pigerne trådte ud i køkkenet. Jeg nikkede ligesom Louis og Niall, mens Liam sad og rystede på hovedet. Liam lod som om at han først fik øje på pigerne nu "Hej...Er i sultne? Vi har lavet frokost! Eller vi har varmet nogle dybfrost pizzaer i mikrobølgeovnen" Liam pegede over imod køkkenborderet, jeg kiggede hurtigt på Summer, hun havde fået et tykt lag make-up på for at dække at hun havde grædt, men hele hendes ansigt var hævet og hendes øjne var røde.

Summer smilede et falsk smil, som hun kun gjorde for vores skyld "Nej tak, jeg er ikke sulten" sagde hun lavt og gik over til Niall og Chris, hun satte sig ned på gulvet og hev Chris ind til sig "Summerbie, Du bliver nødt til at spise noget! Du kan ikke kører den samme stil, som du gjorde back then" sagde Eleanor og nikkede over imod Chris, Summer kyssede Chris i panden "Det gør jeg heller ikke, jeg er bare ikke sulten" prøvede hun og sendte Eleanor et smil, man laver lige efter man er færdig med at grine. "Vil du så have noget at drikke?" spurgte Danielle omsorgsfuldt, Summer rystede på hovedet "Det er rigtigt sødt af jer, men jeg klarer mig" sagde hun og prøvede at virke overbevisende, det gik sådan mellem.

Summer lagde begge sine arme om Chris og kyssede ham endnu en gang, hun sad bare lidt og vuggede ham frem og tilbage, mens han grinte og prøvede at lege med sin bil. Mine øjne begyndte at svie igen, så jeg rejste mig op og forlod rummet, jeg skyndte mig op på mit værelse, hvor jeg så endelig brød sammen. Jeg ved ikke om det var skyldfølelsen, eller om det var den der trang til at beskytte Summer! Jeg havde det som om at det var mig det gik ud over, altså på den måde at jeg følte mig som forældren som var ved at miste sit barn! Det var måske det der med at det gjorde ondt på mig når Summer var ked af det.

Jeg havde det som om at jeg lige havde fået en kæmpe mavepuster, det var som om at det først gik op for mig at det var sandt, da jeg så Summer. Da jeg så hvor meget det påvirkede hende! Jeg gik over og låste døren.

Jeg satte mig var mit skrivebord og tændte min computer, da den havde tændt op, gik jeg ind på google. Jeg begyndte at søge på advokater, info om lignende sager osv. 

Efter en halv time havde jeg fundet 10 af Englands bedste advokater, plus jeg havde fundet argumenter osv fra andre lignende sager, hvor faren var en fraværende idiot og lige pludselig ville have forældermyndighederne! Jeg havde osse skrevet til nogle af Michaels gamle venner og skolekamerater, de havde ikke svaret men jeg havde skrevet en lang besked om hvorfor jeg skrev til dem, og så hvad jeg havde brug for de skrev tilbage, lidt stalker må man gerne være! 

Det bankede på døren "Harry? Er du okay?" spurgte en bekymret Louis, jeg klappede hurtigt min computer sammen og farrede hen til døren, jeg låste døren op og lukkede ham ind.

Louis kiggede underligt på mig, nok fordi jeg havde et kæmpe smil på munden "Jeg troede at du var ked af det" sagde han forvirret, jeg trak på skuldrene "Det var jeg! Men så tog jeg skæbnen i egne hænder" sagde jeg med et smørret smil, Louis rynkede sin pande "Og hvad mener du så med det?" spurgte han stadig forvirret, han blev i hvert ikke mere afklaret! Hvis der skete noget blev han mere forvirret! "Jeg har research lidt" forklarede jeg, Louis gjorde det modsatte af at hæve sine øjenbryn, for de røg næsten helt ned i hans øjne "Harry kan du ikke bare fortælle det direkte?" spurgte han utålmodigt.

Jeg grinte og trak på skuldrene "Jo, jeg har udnyttet google og jeg har så fundet 10 af Englands bedste advokater! plus at jeg har fundet sager lignende vores" forklarede jeg, Louis sendte mig et smil og gav mig et kram "Det er virkeligt sødt af dig Haz, men du er nødt til at vente til at hun spørger om vores eller din hjælp." Louis havde nok ret men alligevel var jeg ikke enig! Gav det mening? Jaja!

 

Summers synvinkel

Denne her dag skulle bare overstås, så jeg kunne vågne op fra det her mareridt! Klokken var omkring 20, jeg var så træt og det smittede vist af på Chris for før jeg vidste af det sad han og gabte.

Jeg havde taget ham med ovenpå for at være lidt alene med ham, hvilket måske var lidt egoistisk! For drengende elskede ham jo osse, det gav de i hvert fald udtryk for! Jeg havde på fornemmelsen at Zayn havde vist dem brevet, osse selvom jeg havde bedt ham om at lade vær! Jeg havde faktisk ikke så meget imod det, fordi jeg ville gerne fortælle dem det, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Måske var det alt det som skete på clubben igår, det at Niall sagde at jeg var egoistisk og at han hadede mig, Harry der sagde at jeg skulle overveje familiepleje fordi jeg ikke var en god mor, Louis der var blevet sur på mig over at jeg slog Harry! Måske var det der trykkede lidt, jeg havde det virkeligt dårligt over det.

Jeg rejste mig fra min seng og tog Chris op på armen, jeg låste min dør op og gik ind mod hans værelse, jeg åbnede døren og tændte lyset. Jeg åbnede forsigtigt hans skab og fandt noget nattøj frem til ham, jeg fik hurtigt klædt ham på til at sove.

Jeg lagde ham forsigtigt ned i hans seng, jeg gav ham hans dyne på og gav ham et kys i panden, jeg stod lidt og nussede hans kind. "Godnat min lille skat, mor elsker dig" sagde jeg stille, Chris lå bare med lukkede øjne og smilede til mig "Natnat mor" sagde han stille, jeg kunne mærke at jeg skulle til at græde men jeg stoppede mig selv! Det var ikke det rigtige tidspunkt! "Natnat min skat" hviskede jeg og gik over imod døren, jeg vendte mig om imod hans seng, jeg stod lidt og beundrede ham inden jeg slukkede lyset. Da jeg så slukkede lyset blev jeg stående, i stilhed og kiggede over imod ham, jeg fik et kæmpe chok da jeg mærkede nogle stærke arme omkring mig, jeg vidste at det var Zayn.

"Bare rolig, han skal ingen steder hen" hviskede Zayn ind mod mit øre, før han kyssede mig i nakken. jeg ville så gerne tro på ham, men det var ret svært lige nu, jeg håbede virkeligt på at retten, dommeren (eller hvem det nu var) Kunne se hvordan Michael virkelig var. "Lover du det?" spurgte jeg stille, Zayn lagde sit hoved på min skulder "Selvfølgelig, jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at sørger for det" sagde han så oprindeligt, at jeg begyndte at tro på ham. 

Jeg lukkede døren ind til Christophers værelse og vendte mig om imod Zayn, jeg lagde mine arme om ham og holdte ham helt tæt ind til mig "Tusind tak for alt Zayn, du er min klippe" sagde jeg stille og slap ham, Zayn tog mit ansigt i sine hænder og kyssede mig på kinden "Du kan altid regne med mig" sagde han og kiggede mig i øjnene for det efter at kigge på mine læber, han lænede sig ind mod mig og pressede sine læber ind mod mine. Min krop føltes præcis som den altid gjorde når Zayn kyssede mig, som om at den skulle sprænges og alt glæde i hele verden ville afspejle sig i mit ansigt, mens mit hjerte gjorde ondt af lykke, det lyder underligt men det var virkelig den bedste følelse i hele verden.

Zayn hev sig væk fra kysset og omfavnede mig i et beskyttende kram, jeg havde lyst til at bryde sammen men jeg var nødt til at tage mig sammen! Ellers ville jeg nemlig miste Chris! "Zayn?" sagde jeg stille, hvilket fik Zayn til at slippe mig og sende mig et afventende blik "Jeg er rigtig træt, så jeg tror at jeg går i seng" sagde jeg stille og sendte ham et lille smil, Zayn nikkede og tog min hånd "Jeg går med dig" sagde han og begyndte at gå ind mod mit værelse med mig efter sig.

Zayn holdte døren ind til mit værelse for mig, og lukkede den da jeg var kommet ind. jeg lagde mig bare i sengen, da jeg allerede havde jogging tøj på og hev min dyne over mig. Zayn slukkede lyset, hvorefter han fandt over til sengen hvor han lagde sig bag ved mig, så vi lå i ske. Zayn lagde sine arme om mig og hev mig tættere ind til sig. 

Jeg elskede virkeligt at ligge i hans arme, især nu! Det var som om at han beskyttede mig, imod alle de dårlige ting i verden! Men så igen det gjorde han jo ikke, for hvad var det nu der var sket idag? Måske beskyttede han mig bare i en lille stund. 

"Summer?" Zayn begyndte at ae min arm, jeg sank den klump jeg havde haft i halsen siden jeg stod op "mmh..?" Mumlede jeg bare. "Intet vil forandrer sig, det ved du godt ikke?" Zayn lænede sig en frem og kyssede mig på kinden. "Det passer så ikke helt" sagde jeg skeptisk, Zayn slap mig og satte sig op i sengen "Summer, du skal bare tro på det" prøvede han, jeg satte mig osse op samtidig med at jeg vendte mig om imod ham "Alt vil jo ændre sig fra nu af, Om Chris skal bo hos mig eller ej. Her på det sidste har jeg været meget fraværende, jeg har ikke opført mig som om at jeg havde et barn at tage mig af. Jeg har opført mig barnli............" Zayn afbrød mig "Nej, du har ej! Du har fået nyt arbejde, du har fået nyt hjem, du har fået en masse fantastiske babysittere, du har fået en ny familie, du har fundet noget familie og du har fået en helt nu tilværelse! Det tager tid at vænne sig til! Du er en fantastisk mor, du har bare været ude og opleve lidt flere ting på egen hånd end du plejer, det er der intet galt i!Michael er en fucking douchebag og hvis han er eget til at tage sig af Chris, så er jeg Elvis" sagde Zayn hårdt, jeg kiggede bare på Zayn i noget tid.

"Hvorfor kigger du sådan på mig?" spurgte han efter noget tid med stilhed. Jeg sendte ham et smil "Hvorfor er du så fantastisk?" spurgte jeg glad, Zayn tog min hånd "Du får det bedste frem i mig" svarede han og sendte mig et lille genert smil, som gav mig en fantastisk følelse inde i.

**************

Der var gået 2 dage siden jeg havde modtaget brevet, jeg gik derhjemme sammen med Zayn og ventede på en advokat, som jeg havde snakket i telefon med. Advokaten hed Richard Nells, det var Diego som havde foreslået ham, han var vist en gammel ansat på hotellet. Diego havde fortalt at han var en fantastisk advokat, men han blev ikke så tit ansat fordi at han virkede en smule uprofessional, men jeg stolede på Diego så jeg havde alligevel ringet til Richard.

"Hvordan tror du han er?" spurgte Zayn mig pludselig og hev mig ud af mine tanker, jeg trak på skuldrene "Han virkede virkelig professional i telefonen, så jeg forstår ikke hvad Diego fabler om" sagde jeg og lænede mig tilbage i sofaen, men sprang hurtigt op da det ringede på døren.

Jeg løb ud i gangen og åbnede hurtigt døren. Der stod en flot ung lidt kikset mand, han havde en hvid skjorte på med en harbit jakke udenover, han havde cowboybukser på og nogle store sorte briller på, han havde sådan en lille sort makke-taske ting i hånden! Præcis som i film.

"Du må være Summer Hastings! Jeg er Richard Nells. Du undre dig nok over hvordan jeg kom ind i bygningen, men døren var åben så jeg tog mig den gæstfrihed og bare at gå ind, jeg håber at det er okay" forklarede han inden jeg overhovedet havde tænkt over det.

Jeg nikkede "Selvfølgelig! Kom indenfor" sagde jeg og gjorde tegn med hånden til at han skulle gå ind. Han sendte mig et smil før han trådte ind, jeg lukkede døren efter ham og pegede ind mod stuen. 

Vi gik sammen i tavshed ind i stuen, Zayn rejste sig fra sofaen idet vi kom ind. "Hej, Zayn" sagde han og rakte sin hånd frem mod Richard, som tog imod den "Hej Zayn, jeg er Richard Nells! Er du ikke et af medlemmerne af One Direction?" spurgte han ligeud, Zayn hævede sine øjenbryn og så ret chokeret ud! Han nikkede lidt akavet "Jo, det er jeg" sagde han og kiggede afventende på mig.

"Skal vi ikke sætte os?" spurgte jeg for at skifte emne, Zayn nikkede og satte sig i sofaen med mig ved siden af sig, Richard satte sig på i den anden side af hjørne sofaen, han åbnede sin mappe og tog nogle papir frem og en kuglepen.

"Okay, som sagt har I brug for hjælp med at vinde en sag, om hvem der skal have forældre-myndighederne over din søn?" Richard kiggede afventende på os, som om at han skulle have det bekræftet. Jeg nikkede "Det er korrekt, Min ex-forlovede Michael vil pludselig gerne have Christopher til at bo hos ham" forklarede jeg, Richard nikkede forstående "Ja det fortalte du i telefonen! Har han...øhm....haft meget indflydelse i jeres søns liv?" jeg kiggede op i loftet for at tænke over det, men rystede så på hovedet "Nej, han forlod os da Chris var helt lille, men her på det sidste har han prøvet at komme tilbage" forklarede jeg, Richard begyndte at notere ned på sit papir.

"Hvad er deres forhold?" spurgte han inden han kiggede op, hvilket forhold? "De har ikke noget, Michael er pisse jaloux og han prøver hele tiden at finde fejl ved alt jeg laver, og kritisere mig" Zayn tog min hånd og gav den et klem, hvilket Richard så, for han pegede med sin kuglepen over imod vores hænder "Hvad er jeres forholds status?" spurgte han neutralt, jeg bed mig i læben og kiggede på Zayn, hvad fuck var vi egentlig? Zayn kiggede over imod Richard uden at kigge en eneste gang på mig, svarede han "Vi er ikke sammen, hvis det er det du spørger om."

Selvom at det passede var det lidt hårdt! For det virkede lidt sådan....Fuck dig Summer! Jeg gider ikke være sammen med dig!

Richard nikkede og skrev noget ned "Okay, Har din ex nogle problemer? Som svært ved at binde sig? Alkoholmisbrug? Er han voldlig? Er han utilregnelig?" jeg slap Zayns hånd og kløede mig på kinden "Han forlod mig fordi han ikke var klar til at være far, han er måske lidt barnlig på nogle punkter? Men ellers er der ikke noget.....Eller jo! Han overfaldt Zayn og jeg. Vi havde været i byen, jeg var lidt fuld og Zayn fulgte mig hjem, Zayn var lidt flabet præcis som Michael er. Michael startede med at slå Zayn og så slog Zayn igen" forklarede jeg.

Richard noterede ned men stoppede da hans telefon begyndte at ringe, han tog den op af sin lomme og kiggede på displayet "Jeg bliver nødt til lige at tage denne her" sagde han undskyldende og tog den op til øret.

"Richard Nells. Er det meget vigtigt? Jeg sidder lige med en klient. Okay, Jeg kommer. Vi ses om 10 minutter så" Richard lagde på og kiggede over på os.

"Summer, Zayn! Jeg bliver nødt til at forlade jer, vi kan sagtens tage resten over telefon! Hvis altså jeg hører fra jer igen" sagde han og pakkede sine ting sammen, jeg nikkede og rejste mig op "Richard? Hvad synes du om sagen indtil videre? Tror du vi har en chance?" spurgte jeg oprindeligt, Richard rejste sig osse op og nikkede "Det kommer til at blive svært, men hvis I vælger mig til at repræsentere jer, lover jeg at Christopher vil blive boende sammen med jer" sagde han med et smil, jeg nikkede "Du er ansat! Er der noget som vi kan gøre for at det måske bliver lettere?" spurgte jeg og kiggede afventende på ham, han tog en dyb indånding "Summer, det der bliver svært er det med dig og Zayn....Du vil fremstå som ustabil fordi at i ikke er kærester, forlovede, gift eller bor sammen! Og Zayn vil virke som dårlig indflydelse fordi han slog drengens far. Men bare rolig, jeg skal nok ordne det! Bare stol på mig! Men jeg bliver nødt til at smutte nu" sagde han og gik med hurtige skridt ud af stuen, hvorefter man hørte døren smække.

Jeg vente mig om imod Zayn, som stod med et skeptisk blik limet fast på ansigtet "Hvordan kan du bare ansætte ham på den måde? Vi ved ikke nok om ham, vi har ikke hørt fra andre om han rent faktisk er noget værd? Bortset fra Diego, men tror du på det? Alt sammen? Altså det Richard sagde?" han spurgte det ene spørgsmål efter det andet, jeg sendte ham et smil "Han lovede det, præcis som du gjorde forleden aften."

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej Alle dejlig fantastiske mennesker! <3

Jeg vil takke jer så meget for at læse med, like den, sætte den på favorit og skrive kommentarer! Det betyder så sindsygt meget for mig! Den følelse jeg får, når jeg ser endnu en der: liker den, har skrevet en kommentar, sat den på favorit eller blevet "fan" af mig, den er så fantastisk! Jeg bliver så glad! Det giver mig en større lyst til at skrive og blive hurtigere færdig!

Så tusind tusind tusind tusind tusind tusind tusind tusind tusind tusind tak! I er så fantastiske! Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget det betyder for mig at I kan lide den! I er bare så dejlige allesammen! Love to you!

XOXO - Line aka "Lindblad" <3  

Btw! Det er ikke rettet fordi jeg ikke ville lade jer vente længere! <3

 

 

 

 

 

 

 

 

                               

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...