I can't [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Færdig
Summer er 18år, hun har en lille lejlighed, en søn på 3år og en gæld der vokser sig større, og Selvom hun har et fuldtidsarbejde har hun svært ved at få tingende til at løbe rundt. Og udover det er hun helt alene med Hendes søn Christopher, hendes forældre døde for 2år siden i en bil-ulykke, de var det eneste familie hun nogensinde har haft, venner har hun ingen af eftersom de alle forsvandt da hun blev gravid, men hun har dog en sød underbo: En lidt ældre kvinde ved navn Grace som passer Christopher engang imellem. En dag Summer er på arbejde falder hun og spilder sodavand ud over en gæst, den gæst vil senere få stor indflydelse på hendes liv.

48Likes
78Kommentarer
9550Visninger
AA

24. Gravid? No, way!

"Men det jeg ikke forstår, er bare det...at du vælger Miss Hastings, over din egen storebror....Mr. Wilson" Mrs. Deifer var stadig ikke helt på toppen, men det havde jeg ikke noget imod. Jonathan var ved at være ret træt af spørgsmålet, det kunne jeg se på hans øjne, de afspejlede irritereration! Men Mrs. Deifer havde næsten osse været igang en time og hun havde gentaget  spørgsmålet lidt for mange gange.

"Mrs. Deifer...Jeg vælger ikke Miss Hastings frem fra min bror........Jeg vælger min nevø, han er for lille til selv at kunne tage sådan nogle beslutninger.....Og udelukkende af den grund, er vi....Mine forældre og jeg nødt til at gøre jer.....Dommeren og advokaterne klar over det! Tvivl ikke på om jeg elsker min bror, det gør jeg! Ufattelig højt, men Chris er min nevø og ham elsker jeg jo osse, men han har bare mere brug for nogen som tænker på hans bedste, når nu der ikke er så mange herinde, der gør det" svarede Jonathan stille.

"Fair nok, men føler du ikke at det er en smule fejt overfor din bror?"

"Nej, Michael er nok ret sur på mig og mine forældre lige nu, Men det er Chris der er vigtigst i denne her sag og det skal tages højde for"

"Jeg har ikke flere spørgsmål" Mrs. Deifer gav endelig op, hun havde virkelig prøvet at knække Jonathan men det havde ikke virket......Hahaha! Learn it bitch!  

Richard rejste sig op og det første han gjorde var at rømme sig "Mr. Wilson! Eller Mr. Jonathan Wilson! Bare for ikke at forvirret nogen! Hvis du var en i din brors situation, hvad havde du så gjort anderledes?" Richard kiggede eftertænksomt på Jonathan, Mens Jonathan fugtig gjorde sine læber og hostede kort "Jeg tror at jeg ville havde behandlet Summer bedre, også ville jeg ikke havet overfaldet hendes kæreste......Eller hendes ven......Og jeg havde aldrig forladt min søn på den måde.....Men jeg havde osse siddet der, hvis jeg var ham" Forklarede han og kiggede på Michael, jeg vendte langsomt mit hoved og så Michael sad og kiggede ned i borderet, han så fortrydene ud....For første gang i lang tid! 

"Hvorfor vælger du så Miss Hastings, hvis du osse ville have siddet der?" spurgte Richard hurtigt og pegede på Michael, Jonathan sukkede stille "Fordi jeg havde osse brug, for at prøve.....Jeg ville ikke kunne sove, hvis jeg vidste at der var den mindste chance for at jeg kunne få min søn hos mig" Jonathan så så trist ud, han sendte mig hurtigt et trist smil, som jeg gengældte.

"Mr. Wilson, hvis Miss Hastings pludselig døde.....Og din bror skulle tage sig af Hr. Hastings. Tror du at han har hvad det kræver?" 

"Nej, Men hvis det kom til det, ville mine forældre og jeg selvfølgelig hjælpe ham....Så han kunne lære det" Jonathan kiggede over på sin bror med et smil, men Michael kiggede bare neutralt på ham "Så du føler altså at du ville være bedre, til at tage dig af et barn end din bror?" spurgte Richard stille, det lød som om at den gamle Richard, var på vej tilbage! Endelig! 

"Ja, det tror jeg.....Fordi Michael mangler evnen til at være sympatisk og forstående." 

"Det lyder som om at du dømmer din bror lidt hårdt" 

"Overhovedet ikke, jeg er vokset op sammen med ham så jeg kender ham bare lidt bedre end de fleste"

"Jamen tak for spørgsmålene Mr. Wilson, det var alt jeg havde" Richard vendte sig om imod mig og sendte mig et tilfreds smil, før han kom over og satte sig ved siden af mig.

Jeg gav ham et kort kram før jeg lyttede til dommeren "Jeg modtog en besked i morges om at både Quinn Jackson og Henry Tales ikke skal vidne alligevel......Så imorgen er det Miss Hastings der skal vidne! Men indtil da er retten hævet! Vi ses imorgen klokken 09:00" Han slog med sin hammer og forlod retssagen.

Jonathan gik over imod Michael for at snakke med ham, med Michael vinkede ham af hvilket jeg kunne se gjorde ondt på Jonathan......Men Michael var sikkert såret....Det var hans egen familie! Der gik imod ham......

Jeg rejste mig op og tog min jakke på og min taske hen over min skulder, før jeg gik ud af med Richard "Du gjorde det godt idag Richard! Jeg må ærligt indrømme, at jeg var begyndt at tvivle på dig! Men du fjernede alt min tvivl lige før" Jeg sendte ham et lille smil, som han gengældte "Har Diego ikke fortalt dig, hvordan jeg arbejder?" Han kiggede afventende på mig, jeg nikkede "Jo, men jeg tvivlede stadig fordi det handler jo om min lille elskede søn" Richard åbnede døren ud til, han holdte den for mig og trådte ud efter mig. 

"Forståeligt nok, men vi ses imorgen Summer! Og husk at det bliver nok hårdt....Men du kan godt klare det! Jeg tror på dig" Richard gav mig et hurtigt kram før han gik over imod en taxa.

Jeg vendte mig om og skulle til at gå, da jeg fik øje på en flok piger med One Direction-trøjer og flag og hvad ved jeg! De kiggede allesammen overrasket på mig "Se allesammen! Det er Summer Hastings!" Var der en, af de forreste der råbte. Jeg sendte dem et akavet smil "Hej, piger" Jeg vinkede til dem og gik ned af trappetrinende, jeg kunne høre dem hviske sammen og lidt efter var der en der rømmede sig, hvilket fik mig til at vende mig om og kigge afventende på dem. 

"Vi håber virkeligt at du får lov til at beholde Christopher" sagde en af de forreste piger, som havde lyst krøllet hår og grønne øjne "Det er virkeligt sødt af jer, det håber jeg osse! Men nu må dommeren finde ud af hvem han synes, er mest egnet til at tage sig af ham" Jeg sendte dem et taknemligt smil, pigerne lyttede virkeligt til hvad jeg sagde og nikkede forstående "Hvis han er klog, kan han se at det er dig" sagde en korthåret pige, med store blå øjne. 

"Det håber jeg han er! Piger, jeg er ked af at skuffe jer, men ingen af drengende kommer idag" Jeg kiggede rundt på dem, de var sådan 25-30 piger! "Vi er her ikke for drengendes skyld, vi er her for at støtte dig! Og Drengende" råbte en af de bagerste piger, jeg sendte dem et overrasket smil "Hvor er I altså bare søde! Det betyder virkeligt meget for mig!" Jeg blev helt varm om hjertet og jeg havde lyst til at kramme dem alle! "Men jeg bliver nødt til at smutte! Vi ses forhåbelig." De begyndte at vinke og sige ´Farvel´ og ´Vi ses´.

Jeg gik hen imod en stor sort bil, som tilhørte Eleanor! Hun havde lovet at komme og hente mig og der var hun! Da jeg kom til bilen, steg jeg hurtigt ind og smækkede døren og tog sikkerheds segle på.

"Hej Eleanor, Tusind tak fordi du gad og komme at hente mig" Jeg sendte hende et stort taknemligt smil, Hun gengældte smilet "Det var så lidt! Men hvem var det?" spurgte hun og pegede på pigerne, der var igang med at gå hver til sit "Det er nogle piger som er her, for at støtte mig og drengende" Forklarede jeg.

Eleanor startede bilen og kørte ret stærkt derud af, jeg grinte bare lidt fordi det var typisk hende. "Det er godt at du køre så hurtigt! Jeg skal freaking meget tisse!" Grinede jeg.

"Det minder mig om: Jeg har noget til dig" Eleanor holdte sit blik på vejen, mens hun pegede på bagsædet, jeg vendte mig om og fik øje på en papirspose "Hvad er det?" Spurgte jeg skeptisk. Var det ikke kun medicin, kondomer og mad man fik papirsposer til? Og Hvorfor mindede jeg hende om det, når jeg sagde at jeg skulle tisse? "Det finder du ud af, tag den nu bare" Hun lød meget neutral, jeg tog forsigtigt posen og kiggede ned i den og blev virkeligt overrasket! Jeg kiggede over på Eleanor.

"Jeg er altså ikke gravid" 

"Det ved du ikke! Du sagde at du ikke havde fået din menstruation! Og den plejer altid at komme præcis! Du skal hele tiden tisse. Du har haft meget ondt i hovedet og du er meget træt! Og du har haft meget slemme humørsvingninger! Og det er sjovt, som det hele sker efter du har haft sex med Zayn" Hendes argumenter var for gode, til at jeg ville kommentere det! Det ville alt sammen give mening, men jeg var ikke gravid! Jeg havde Chris, han var min lille baby! Jeg havde ikke brug for en til......I hvert fald ikke lige nu! Jeg var ikke gravid! 

 

 

*****************

 

Jeg stod ude på badeværelset herhjemme sammen med Eleanor! Vi stod og ventede på svaret fra prøven.

"Hvor lang tid igen?" 

"Slap af Summer! Der er 30 sekunder igen" 

"Hvad gør jeg, hvis jeg er gravid? Zayn og Jeg er næsten lige blevet kærester for 2 måneder siden.....Han er jo ikke klar til børn nu! Han skal jo på tour om 2 måneder! Og Jeg er ved at miste Chris og retten tager nok Chris fra mig, hvis de finder ud af at jeg er gravid!" Jeg gik fuldstændig i selv sving, jeg kunne ikke tage mig af endnu et barn! Jeg havde Chris og han var verdens nemmeste barn men alligevel! Zayn ville sikkert bede mig om at få en abort eller noget!....Jeg går ikke ind for aborter! Og jeg kunne jo ikke bortadoptere barnet, når nu verdens kendte Zayn Malik var faren! 

"Slap af Summer! Zayn, vil nok træde i karakter hvis du er gravid. Og det ved vi jo ikke om du er endnu! Men hvis det er, så er jeg her for dig og Dani er osse! Og drengende! Og Du mister ikke Chris.....Se det nu som en velsignelse og ikke en forbandelse!" Eleanor gav mig et hurtigt kram.

Hun havde jo ret, et barn er en fantastisk ting! Chris ville måske blive storebror, Verdens bedste storebror! og så skulle vi ud og købe babytøj og babyting! Og Den baby ville blive født ind i en stor dejlig familie! Med mine bedsteforældre og onkel, samt Drengende, El, Dani og Zayns familie som jeg ikke havde mødt! Plus det af min fars familie som jeg ikke havde mødt endnu! Han havde vist nogle flere søskende i Italien....men jeg var ikke sikker! Et barn ville faktisk være en fantastisk ting! Jeg havde endelig et job og en ordenlig tilværelse! 

Eleanor slap mig og kiggede seriøst på mig "Tiden er gået!" Sagde hun seriøst, jeg tog hurtig gravedidtittesten op og kiggede på den, Eleanor stod med brugsanvisningerne "Hvor mange streger er der?" spurgte hun nervøst, jeg rømmede mig "1, Hvad betyder det?" Jeg kiggede afventende på hende, hun læste lidt og kiggede så op på mig "Du er ikke gravid!" sagde hun lettet.

Jeg følte mig ærligt talt lidt skuffet, nu var jeg helt tændt på ideen om at få et barn og så var jeg ikke gravid! Men det kom vel med tiden.....Når jeg engang var gift!

"Hey, Er du okay?" Jeg nikkede men trak  så på skuldrene "Jeg var lige blevet begejstret over det" sagde jeg stille, Eleanor lagde sin hånd på min skulder "Det skal nok komme senere, men indtil videre så har du Chris....Din dejlige lille søn" sagde hun opmuntrende, jeg nikkede mig enig "Du har ret Eleanor, men tak for hjælpen eller hvad man siger"

"Don't worry about it, men du bliver nødt til at tage til lægen.....Fordi så må du fejle et eller andet"

"Jeg har det jo fint nok"

"Lige nu ja, men det skifter fra dag til dag, har jeg lagt mærke til! Jeg skal nok tage med......" Jeg afbrød hende, inden hun fik sagt mere "Tak Eleanor, men jeg venter til efter retssagen og ser hvordan jeg har det der.....Fordi det kan jo være at det er psykisk" Prøvede jeg, Eleanor nikkede "Fair nok! Skal vi komme ud herfra?" spurgte hun smilende. Jeg nikkede og smed testen, brugsanvisningen osv. ud!

Eleanor låste døren ud og trådte ud, hvorefter jeg fulgte efter og idet jeg gjorde fik jeg øje på Harry som stod og kiggede underligt på os "Jamen Hej Harry!" sagde jeg akavet, Harry hævede sine øjenbryn "Går piger altid på toilettet sammen?"  spurgte han nysgerrig, Både Eleanor og jeg nikkede. "Okay så! Det er lidt mærkeligt.....Men det er piger altså" Mumlede han stille mens han gik ud på badeværelset. 

 

******************************

"Okay, slap af! Det skal nok gå! Du skal bare slappe af og få fortalt sandheden, så godt som muligt" Sagde Richard prøvende ind i telefonen, jeg stod ovre ved køkkenvasken og skulle til at tage et glasvand, da Richard havde ringet. Eleanor, Louis, Harry og Zayn sad ovre ved spisborderet og skulle til at spise.

"Men.Men.Men.Men.Men hun kommer til at æde mig levende!" Richard havde lige fortalt mig at han havde fundet ud af, at Mrs. Deifer normalt spillede syg for at spare på kræfterne, før hun ville give den fuldstændig alt for at ´grille´ et vidne! Jeg var nervøs før, men nu var jeg skide rad! 

"Nej, Nej! Men hvis hun gør, skal jeg nok gøre alt hvad jeg kan for at redde dig! Og protestere! Summer! Du skal nok klare det! Jeg smutter, vi ses.....Hver der 5 minutter før, så kan jeg lige give dig nogle fif!" 5 sekunder efter blev jeg mødt af bib-tonen! Jeg lagde hurtigt min mobil væk og gik over til borderet og satte mig imellem Louis og Zayn. 

"Hvem var det, du snakkede med?" Spurgte Harry nysgerrigt, jeg sank en klump og begyndte på at svare ham efter noget tid med stilhed "Min advokat."

"Hvad ville Richard?" Spurgte Zayn forvirret, Jeg tog en dyb indånding "Ja.....Øhm.....Ser i......Han fandt ud af hvorfor Mrs. Deifer...Har opført sig som om at hun var syg.....Det er fordi sådan gør hun altid.....Ligefør hun griller et vidne fuldstændig............" Jeg sank en klump mere, Louis lagde sin arm om mine skulder og gav mig et klem "Det skal nok gå! Du er en cool chick! Du har været igennem en masse, bare idag!" HVAD! Havde Eleanor fortalt ham det?! Jeg kiggede forbavset over imod Eleanor, som så bange ud! "Har Eleanor fortalt dig det?!" Spurgte jeg vredt, Louis slap mig og kiggede skiftevis på mig og Eleanor "Fortalt mig hvad?" Det havde hun åbenbart ikke! 

"Ikke noget!" Sagde Eleanor hurtigt og sendte mig et undskyldende smil, selvom hun ikke havde gjort noget! Louis rømmede sig "Jo, Hvad?" Louis fastholde sit blik på Eleanor, Eleanor rystede på hovedet "Sorry babe.....Men det er Summers ting at fortælle og hvis hun ikke har lyst....Så er der ikke rigtigt noget at gøre ved det" Hun sendte Louis et kærligt blik, som han gav efter for! Fordi han trak på skuldrene og begyndte at spise sin mad.

"Nu vil jeg gerne høre det" Startede Zayn bestemt, jeg rystede på hovedet "Zayn, det er ikke noget" Prøvede jeg, Zayns blik borede sig ind i min kind "Du lyver" Sagde han koldt, hvorfor kunne han ikke bare lade det ligge? Jeg rømmede mig "Hvis du så gerne vil vide det, så fortæller jeg dig det efter vi har spist under 4 øjne" Hvorfor gav jeg efter? Jeg er al for svag! Men jeg ville helst undgå endnu et skænderi! Jeg tror at vores forhold, var et af de der havde godt af alle skænderierne! 

"Okay, fint nok!" Hans tone forvandlede sig til kærlig og han gav mig et kys på kinden, inden han begyndte at spise. "Hvad med mig og Louis? Vi vil osse vide det!" Sagde Harry som om at han blev holdt udenfor, Louis kiggede op "Vil vi det?" Harry nikkede til ham, hvilket fik Louis til at trække på skuldrene og begynde at spise igen. "Hvis Zayn har lyst, kan han fortælle jer det senere. Men som jeg sagde så tager vi det senere!" Sagde jeg hårdt, for at få dem til at stoppe og det virkede.

 

 

 

Efter vi var færdige med at spise, stod Eleanor, Harry og jeg og var igang med at vaske op, men Zayn var så nysgerrig at han tog min hånd og hev mig med ovenpå. 

Han lukkede døren efter sig, da vi var kommet ind på mit værelse og vente sig om imod mig, med et afventende blik "Sæt dig ned Zayn" Kommanderede jeg og han gjorde som jeg sagde.

"Du ved godt at jeg har haft hovedpine, haft humørsvingninger, været træt konstant og oven i det hele har jeg ikke fået min menstruation......Så El troede at jeg var gravid, så hun havde købt en test til mig og den tog jeg så og den var negativ" Jeg holdte vejret da jeg for første gang kiggede over på ham, siden jeg var begyndt at snakke. 

Zayn kiggede forbavset ned i gulvet "Så du er ikke gravid?" Spurgte han uden at kigge op, jeg sukkede stille "Nej, jeg er ikke gravid" Han tog en dyb indåndig og tog sig til hjertet.

"Fuck man! Jeg troede lige, at jeg skulle dø! Hvor er det fantastisk! Ej hvor er jeg glad! Det skal nærmest fejres!" Råbte han nærmest af glæde, jeg havde en lille trang til at slå ham! Fordi han var et røvhul lige nu, prøv at tænk på hvis jeg havde været gravid! Det gjorde osse lidt ondt, fordi jeg havde været bange men så begejstret mens han bare var fucking lettet over det! Jeg ville faktisk gerne have det barn!

"Hvad ville du have sagt, hvis jeg var gravid?"

"Det er ligemeget, fordi det er du ikke!" Zayn hoppede op fra sengen og omfavnede mig i et fast kram, jeg krammede ikke med, jeg lod bare mine arme hænge langs min sider men det lagde han vist ikke mærke til. "Nej, men hvad hvis jeg var?" Jeg havde brug for at vide det, Zayn slap mig og kiggede mig i øjnene med et forvirret blik "Skat, det kan være ligemeget......Men hvis du gerne vil vide det.....Jeg er stadig ung, der er så mange ting i livet som jeg gerne vil prøve inden jeg får børn og jeg er slet ikke parat! Plus jeg har ikke tid....Efter retssagen tager jeg jo på tour" Selvom hans ord var sande, så gjorde de ondt! Jeg nikkede forstående "Men Zayn.....Jeg har et barn og......" Zayn afbrød mig, så jeg nåede ikke at tale færdigt "Ja, men han er jo ikke min" Denne her samtale mindede mig om, hvorfor jeg ikke ville være sammen med Zayn til at starte med..........Men nu elskede jeg ham..så det var lidt forsent! 

"Skal vi gå ned til de andre?" Jeg ville bare væk, så vi ikke behøvede at snakke mere om det her! Zayn nikkede og plantede et lille kys på mine læber "Ja, lad os det min skat" han tog min hånd og begyndte at begive gå.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...