I can't [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Færdig
Summer er 18år, hun har en lille lejlighed, en søn på 3år og en gæld der vokser sig større, og Selvom hun har et fuldtidsarbejde har hun svært ved at få tingende til at løbe rundt. Og udover det er hun helt alene med Hendes søn Christopher, hendes forældre døde for 2år siden i en bil-ulykke, de var det eneste familie hun nogensinde har haft, venner har hun ingen af eftersom de alle forsvandt da hun blev gravid, men hun har dog en sød underbo: En lidt ældre kvinde ved navn Grace som passer Christopher engang imellem. En dag Summer er på arbejde falder hun og spilder sodavand ud over en gæst, den gæst vil senere få stor indflydelse på hendes liv.

48Likes
78Kommentarer
9240Visninger
AA

15. Drama + happy ending!

Der var gået et par dage siden Christophers fest og jeg havde været rigtig meget sammen med Zayn, det var virkelig gået op for mig hvor fantastisk han egentlig var! Selvom det var meget skræmmende på et punkt, så var det mindst ligeså fantastisk at jeg var så vild med ham! Jeg vidste jeg var ved at falde helt og adeles for ham.

Harry havde undgået mig rigtig meget, hvis jeg var kommet ind i et rum som han befandt sig i ville han lade som om at hans telefon ringede, eller gå ud på toilettet og lade vær med at komme tilbage. Når jeg så havde prøvet at snakke med ham, havde han svaret kort på mine spørgsmål og bare prøvet at stoppe samtalen. Jeg havde snakket med Eleanor om det og hun havde sagt at jeg bare skulle ignorere det, så ville han nok tage sig sammen på et tidspunkt. 

Jeg sad og spiste brunch ude i byen på en lille udendørs café som lå 2 minutter fra lejligheden med Zayn.

"Zayn, alle kigger bare" jeg tog en tår af min appelsinjuice og kiggede rundt, Zayn grinte lidt "Jeg tror måske det har noget at gøre med du dater en af fyrene fra One Direction" sagde Zayn ironisk, jeg sendte ham dræberøjne "Tror du?" jeg lænede mig tilbage i stolen.

"Men Summer du havde da ikke noget imod at gøre det offentligt?" spurgte Zayn mig med en nervøs stemme, jeg rystede på hovedet "Nej, men det er bare overvældende" jeg samlede gaflen op og foresatte på min morgenmad, Zayn nikkede "Forståeligt nok, hvis det gør dig mere rolig kan vi godt gå?" eeeej, det tror jeg så ikke lige! Hvis jeg skal vænne mig til det hjælper det ligesom ikke bare at gå! Jeg rystede på hovedet "Nej det er fint nok" sagde jeg og sendte ham et overbevisende smil.

Zayn rettede sig lidt op og løftede så sin hånd mens han piftede "Styles!" råbte han, hvilket fik mig til at vende mig om og da jeg gjorder det fik jeg øje på Harry! Som gik sammen med en rødhåret fyr! Harry gik bare videre mens at den rødhåret fyr kiggede skiftevis på Zayn og på Harry. 

"Mener han det seriøst? Vil han bare ignorere mig? Ed så mig tydeligtvis" jeg tror mest at Zayn spurgte sig selv, men jeg trak på skuldrene "Hvis det er en trøst har han osse undgået mig" jeg tog endnu en tår af min juice, Zayn sad og kiggede forbavset på mig "Det kan han ikke være bekendt! Du ved jo slet ikke noget" han tog sin mobil frem, han trykkede lidt på den før han tog den op til øret. Jeg ved ikke noget om hvad? Please tell me! 

"Harry? Hvorfor ignorerede du mig bare på den måde før? Og hvorfor undgår du Summer?Hun ved jo ikke noget om vores snak?" hvilken snak? og hvorfor var jeg indblandet i den? "Dude, lad nu vær! Nej, jeg har ikke fortalt hende om det! Okay, men så holder du det altså! Lyder godt, vi ses" Zayn lagde på og  lagde sin telefon væk.

Jeg kiggede afventende på ham "Når hvad så?" spurgte jeg nysgerrig, Zayn sendte mig et smil "Det er ordnet nu" jeg nikkede kort men lænede mig så lidt ind over borderet "Men hvad var det du ikke havde fortalt mig om?" Zayn bed sig i læben og tog en dyb indånding "Det kan jeg desværre ikke fortælle dig" Okay, men hvis det ikke vedkom mig var det vel okay! Det handlede jo ikke om mig! Eller gjorder det? "Okay, men det handler ikke om mig vel?" jeg kiggede på Zayn og ventede på at han rystede på hovedet, men det gjorder han ikke! Han bed sig i læben endnu engang! "Øh....Faktisk så gør det! Men det er ikke vigtigt" prøvede han.

Hvis han ikke vil fortælle mig det, hvorfor står han så og siger at det handler om mig? Er han dum eller noget? Nu har jeg jo ret til at vide det! "Hvis det ikke er vigtigt så fortæl mig det" jeg følte mig på en måde bagtalt! Men så igen vi gik ikke i tredje klasse! Zayn rystede på hovedet "Summer, stop nu! Jeg kan ikke fortælle dig det! Det er grunden til at Harry har ignoreret dig, så da jeg fortalte ham at du ikke vidste det sagde han at han ikke ville ignorere dig mere" Han prøver virkeligt at få mig overtalt til ikke at skulle vide det, men det har givet så meget bagslag! Hans argumenter giver mig mere lyst til at vide "Zayn, fortæl mig det nu bare" jeg lagde mit bestik ned, Zayn rystede på hovedet "Jeg kan ikke Summer, jeg har ordnet det så dig og Harry stadig er venner" sagde han bestemt, hvad? Havde jeg gjort Harry noget? Jeg forstod ingenting! Men jeg havde brug for at vide det.

"Zayn, Seriøst det er ikke sjovt! Hvis Harry var sur på mig, har jeg brug for at vide hvorfor" sagde jeg bedene, Zayn rystede på hovedet "Summer, forhelvede lad det nu bare ligge! Det rager ikke dig!" nærmest råbte han, jeg rystede på hovedet "Det handler jo åbenbart om mig! Så har jeg osse en ret til at vide det" sagde jeg bestemt, Zayn lod fustreret sin hånd køre igennem sit hår "Vær nu forhelvede bare glad for at han vil være venner med dig" argh....Det var ligesom at få en lussing! Det lød som om at Zayn ikke forstod hvorfor nogen ville være venner med mig.  

Jeg rejste mig fra stolen "Fuck dig Zayn" jeg vendte mig væk fra ham og begyndte at gå "Summer, det var ikke ment sådan!" jeg ignorerede ham og blev ved med at gå "Summer! Vent nu lige!" jeg blev bare ved med at gå, jeg var ikke engang ked af det! Jeg var bare sur over at han var sådan en idiot!

Jeg stoppede med at gå da Zayn hev fat i mit håndled, jeg vendte mig om imod ham "Zayn slip mig!" sagde jeg bestemt, Zayn rystede på hovedet "Hvorfor vil du gøre det til et problem?" jeg hev min arm til mig og vendte mig om for at gå, men Zayn tog endnu en gang fat i min arm "Summer, tag dig nu sammen!" råbte han mig lige ind i hovedet.

Jeg hev min arm til mig og begyndte at gå eller nærmest løbe hjemad, jeg kunne dog mærke at Zayn hele tiden var lige bag mig "Summer, lad os nu snakke om det her!" jeg rystede på hovedet. Zayn sukkede irriteret "Summer, tag dig nu sammen for helvede!" jeg stoppede og vendte mig om imod ham, hvilket fik ham til at se forvirret på mig "Harry er en af mine bedste venner! Jeg vil ikke miste ham! Så hvis der er noget som jeg har gjort, vil jeg forhindre det i at ske igen! Men det forstår du ikke, fordi du har aldrig stået på egne ben! Du har aldrig stået uden nogle venner!" jeg sendte ham et trist blik, hvilket åbenbart var sjovt for han begyndte at grine.

Jeg trådte hurtigt et skridt over imod ham "Din taber! Jeg afskyer dig! bare glem alt om os!" sagde jeg mens jeg slog løs på ham, han pissede mig så meget af! Hvorfor kunne han ikke bare opføre sig en smule modent? Okay, måske skulle jeg ikke udtale mig om det! Jeg stod og slog løs på ham...Zayn skubbede mig lidt tilbage, hvilket fik mig til at stoppe med at slå ham "Der har aldrig været noget os! Det har bare været Summer og Summer! Det har kun handlet om hvad du vil! Hele vejen igennem! Og jeg har intet sagt fordi jeg ikke ville såre dig men ved du hvad? Du kan rende mig" råbte han højt så nogle mennesker stoppede, for at kigge på os og da de opdagede at det var Zayn Malik fra One Direction! Begyndte de at råbe en masse grimme ting efter mig: Luder, Grimme kælling, fede so og så videre.

Det gjorder sindsygt ondt, selvom jeg ikke kendte dem og jeg kunne se at Zayn fortrød vores skænderi en smule, når nu det havde resulteret i det her! "Din fede luder, gå dog hjem og dø!" råbte en pige på omkring 12år! Det var dråben! Hvordan kunne en 12årig pige finde på at råbe sådan noget? Jeg kunne mærke tårene pressede sig på, så jeg begyndte at løbe over imod lejligheden mens jeg kunne høre folkene klappe og heppe over det.

Da jeg nåede døren trykkede jeg hurtigt på dørtelefonen, jeg havde nøgler men jeg vidste at Harry var hjemme. "Summer, vent lige!" råbte Zayn bag mig, jeg ignorerede ham og ventede på svar fra dørtelefonen "Hallo?" det var Harry velkendte stemme og den fik tårene til at løbe ned af mine kinder. 

"Harry, det er Summer! Vil du ikke lukke mig ind?" min stemme knækkede mens et hulk brød ud "Summer er du okay? Hvad sker der?" Harry lød bekymret, jeg bed mig i læben "Det er ligemeget, kan du ikke bare lukke mig ind?" spurgte jeg stille, jeg havde en klam følelse indeni! Det var som om at det var mit hjerte, der gjorder ondt! Jeg ville ikke være herude mere, jeg ville ind hvor ingen kunne se eller høre mig! Så jeg ville være alene! Døren summede hvilket betød at den var åben, jeg skubbede den op og løb op af trapperne.

Da jeg nåede vores etage stod Harry og ham den rødhåret fyr som Zayn havde kaldt Ed, ved døren.

"Summer? Hvad sker der?" Harry sendte mig et bekymret blik, jeg rystede på hovedet "Det ligemeget, det er ingenting" sagde jeg og prøvede på at virke selvsikker, men det failede lidt fordi at jeg græd. Jeg gik lige forbi dem og over imod trappen "Det er ikke ligemeget, hvis det gør dig så ked af det" sagde Ed sødt, jeg vendte mig om imod dem "Jo, det er" jeg foresatte op af trappen, jeg havde ikke lyst til at være her lige nu! Jeg ville bare ind på mit værelse og være alene! 

"Summer! Det må du virkelig undskylde! Det var ikke min mening, at det skulle komme så vidt" sagde en stemme der uden tvivl tilhørte en forpustet Zayn, jeg stoppede på midten af trappen og kiggede ned på ham, han stod i mellem Harry og Ed "Du har intet at skulle undskylde for, det du sagde var det du følte! Det de sagde var det de følte! Så lad os bare glemme det alt sammen" jeg løg! Zayn havde så meget at undskylde for! men i princippet så skal han jo ikke undskylde for sin egen mening, den havde han ret til at have! Den havde godt nok såret mig men altså sådan var det jo nogen gange! Det var måske bare et tegn på at det ikke skulle være os to! Bedre nu end senere, så jeg ikke var faldet helt og adelens for ham........Okay det var måske en smule for sent!

"Jamen, jeg vil jo ikke glemme det hele! Jeg vil ikke glemme os...." jeg afbrød Zayn for jeg ville bare have denne her samtale overstået, den gjorder for ondt! "Der er ikke noget os! Der er Summer og Summer! Det har du selv lige sagt" sagde jeg hårdt, Zayn gik over imod trappen "Ja, men jeg var sur! Jeg mente det ikke, vær nu sød Summer! giv mig en chance til at gøre det godt igen!" Zayn kiggede bedene op på mig, jeg rystede på hovedet "Det kan jeg ikke! Jeg lavede en aftale med mig selv, om at jeg ville afprøve det her! Nu har jeg afprøvet det og det gik ikke, Så fra min side er det slut" sagde jeg trist og foresatte op.

 

                                                        ************

                                                       Harrys synsvinkel

Selvom jeg ikke ville have at de var sammen, gjorder det ondt at se dem begge være så triste! Selvom Zayn havde lovet mig at han ikke ville sårer Summer og så brudt det løfte, kunne jeg ikke sige noget til det! For Zayn var mindst ligeså smadret over det, som hun var! Jeg ville virkeligt gerne kunne gøre et eller andet, som gjorder dem begge glade men jeg tror den eneste måde ville være at føre dem sammen igen, hvilket Summer tydeligvis ikke var interesseret i.

Jeg sad i sofaen sammen med Ed og Zayn, der var en ret underlig stemning fordi at Zayn sad og nærmest græd! Hvordan skal man reager når sådan sker?

"Nogle gange går det bare ikke" sagde Ed trøstende og lagde en hånd på Zayns skulder, Zayn begravede hans ansigt i sine hænder. "Jeg er bare så vild med hende!" jeg skulle lige til at sige noget men så begyndte dørtelefonen at ringe.

Jeg rejste mig fra sofaen og gik over til dørtelefonen, jeg tog den op til øret "Hallo?" jeg ventede tålmodigt på et svar og efter et stykke tid kom det endelig "Hej mit navn er Frankie Sinara, jeg er en af Summers venner" sagde en mand med en meget kraftig accent, det var nok en af hendes kollegaer! Jeg løftede min hånd for at trykke på knappen, der låste døren op men hvad nu hvis han var en crazy stalker? Måske skulle jeg lige spørger Summer! "Øh..Hejsa! Hæng lige på mens jeg henter Summer" jeg lagde telefonen på og vendte mig om imod drengende, som sad og kiggede på mig "En af Summers venner! Jeg ved ikke helt om jeg skal lukke ham ind eller spørger Summer først?" jeg sendte dem en afventende grimasse.

"Er det Dash?" spurgte Zayn med et optimistisk blik klistret på sit ansigt, jeg rystede på hovedet "Han hedder vist Frankie" jeg kløede mig i nakken, Zayns ansigt blev helt stumt mens at han rejste sig "Lad mig lige snakke med ham"

Før jeg fik sagt noget til det stod Zayn ved telefonen og var igang med at løfte røret, jeg kiggede forvirret over imod Ed men han trak bare på skuldrene.

"Frankie? Det er Zayn! Jeg ved ikke om du kan huske mig fra hotellet" Zayn kiggede bare ind i væggen, jeg stod bare og fulgte så godt jeg kunne med. "Jamen det er da godt! Jeg vil gerne snakke med dig! Jeg kommer lige ned" Zayn lagde på og gik ud imod døren uden at sige noget, lidt efter kunne man høre den smække.

 Jeg vendte mig imod Ed "Jeg ved ikke lige hvad der skete! Men nu kan vi lave noget sjovt, uden Mr. Grumpy! Eller du er her faktisk stadig" sagde jeg og kiggede irriteret på ham.

"Hahahaha! Meget sjovt! Hahaha nej!" Eds sarkasme var nemt opfanget, især da han lænede sig frem og tog et æble fra frugtskålen som stod på sofaborderet efter Summers krav! Han pudsede det med sit ærme før han tyrrede det efter mig, det ramte mig lige over navlen.

"Av for helvede!" jeg aede der hvor jeg lige var blevet ramt af æblet, jeg bukkede mig ned og samlede æblet op hvorefter jeg kastede det på Ed.

"Hey! Vi stod lige før!" bekendt gjorder Ed kort inden at han tog en pude, og kastede den efter mig. Jeg greb den uden besvær og kastede den tilbage imod ham, men det failede så den ramte en vase, som faldt op gulvet og gik itu.

"ups!" jeg gik over til den og samlede de store stykker glas op "Har i en fejebakke?" spurgte Ed hjælpsomt, jeg nikkede "inde i skabet" jeg gik over til skraldespanden og smed glasskårene ud, Ed fik hurtigt fat i fejebakken og i løbet af ingen tid havde han fejet resten af glasskårene op.

Ed gik over til skraldespanden, og smed dem ud "Burde vi egentlig ikke opmuntre Summer?" spurgte han omsorgsfuld, jeg trak på skuldrene selvom jeg godt vidste at vi skulle gøre det. "Hvad er der med dig Harry? Du virker fraværende når det handler om Summer, du har stadig ikke fortalt mig hvorfor vi ignorerede dem tidligere" Ed stilede fejebakken tilbage, hvor han havde fundet det.

"Jeg bryder mig bare ikke om at se Summer være trist, det gør direkte ondt på mig! Jeg ved godt det lyder dumt men jeg har det som om at jeg skal tage mig af hende og passe på hende og Chris! Derfor har jeg det bare lidt svært ved at lade hende være sammen med Zayn, for jeg ved at chancen for at deres forhold ville klare det er mikro lille! Og det er desværre blevet bevist idag" Ed var virkelig en af mine bedste venner! Men på en anden måde end drengende, for Ed så jeg ikke hver dag så han kendte ikke Summer og han havde intet ´rigtigt´ indtryk af hvordan hun var! Så jeg kunne være fuldstændig ærlig overfor ham, det kunne jeg osse med drengende men Ed var ligesom bedre venner med mig end med resten af drengende så han ville forstå mig på en anden måde end de ville.

Ed nikkede "Ved Zayn det godt?" spurgte han, jeg rystede på hovedet "Nej, jeg tror ikke at han ville forstå det" jeg fugtig gjorder mine læber, Ed tog en dyb indånding "Jeg synes du skulle snakke med både Summer og Zayn om det, få dem til at forstå det! For det er jo ikke godt for dig, hvis de finder sammen og så det sker igen! Så ville de osse tænke lidt mere over det" Eds råd var faktisk rigtigt godt, men det var bare det der med at tage sig sammen til det...Det kender vi allesammen vist.

"Det tror jeg, at jeg vil gøre! Tak Ed!" jeg sendte ham et smil, han grinte bare lidt "Så lidt!" sagde Han stort smilende.

"Lad os gå op og opmuntre hende!" sagde jeg begejstret og løb ud i gangen, med Ed bag mig "Det er da bare en god idé" sagde Ed sarkastisk, nok fordi at det havde været hans idé.

Vi løb op af trappen og videre ned af gangen, da vi nåede til Summers dør stoppede vi "Skal vi bare snakke med hende?" hviskede jeg spørgende til Ed, som så ud til at tænke over mit spørgsmål "Nej! Vent her!" med de ord forsvandt han, den samme vej som vi lige var kommet fra.

Jeg kunne høre at Summer hulkede, hvilket gik lige i hjertet! Jeg kunne ikke holde til det, Hvorfor kunne jeg ikke bare se hende som en ganske normal ven! Istedet for at jeg føler mig som hendes beskytter! Det lød latterligt! men det var jo sådan jeg følte mig.

Jeg kunne høre trin på trappen og 2 sekunder efter kom Ed tilsyne, han havde en guitar i hånden som han holdte op "Når vi nu begge er musikere, er der ingen anden vej" hviskede Ed bestemt, jeg nikkede overbevisende.

Jeg bankede stille på døren "Kom ind" sagde hun stille, jeg slog døren op og trådte 2 skridt ind, Ed stilede sig ved siden af mig og begyndte at spille.

Jeg lyttede lidt til melodien før det gik op for mig hvad han spillede, ´Don't worry, Be happy´ med Bob Marley! Typisk Ed! Han var lidt corny med sådan nogle ting! Jeg kunne kun omkvædet! 

"Et eller andet, Et eller andet! Et eller andet! Don't Worry! Be happy! Så er der et eller andet med five little birds! bodum bodum! Kan vi ikke spille noget vi kan?" spurgte jeg Ed da han ødelagde melodien.

Ed grinte bare og sendte Summer et smil, hun sendte et lille smil tilbage men hun var stadig trist! "Jo lad os det! Hvad skal vi spille?" spurgte Ed mig, jeg trak på skuldrene mens en idé kom ind på lystavlen "Lad os spørger publikum! Er der nogle ønsker?" jeg smilede og kiggede afventende på Summer, hun grinte lidt "She will be loved med Maroon 5" sagde hun stille, jeg nikkede mens Ed begyndte at spille.

 

 

                              ************************     

Vi havde spillet en masse musik for Summer og det havde helt klart hjulpet, hun var i meget bedre humør! Ed og hende havde lært hinanden at kende, hvilket var fedt for det virkede som om at de klingede godt sammen! Altså på vennemåden! 

Jeg kastede mig i sengen ved siden af Summer, mens Ed gjorder det samme bare på en mere høflig måde.

"Nårh Summer, hvad skete der imellem dig og Zayn?" spurgte jeg og kiggede afventende på hende, hun trak på skuldrene "Vi kom bare op og skændes, men så begyndte nogle fans at råbe alt muligt til mig om at jeg var en luder og at jeg bare burde dø! Det gjorder ret ondt" sagde hun ærligt, jeg fik helt ondt af hende! Sådan noget ville jeg ikke engang skrive til en hater! "Det forstår jeg sgu godt! Men hvad sagde Zayn til det?" spurgte jeg stille, Summer rystede på hovedet "ingenting" Zayn forhelvede! Du kan da ikke bare lade fasene råbe sådan efter din kæreste! Det gjorder mig ret irriteret, hvorfor havde han ikke sagt noget? Eller prøvet at trøste Summer? "Først siger han ingenting til fasene! Bagefter sidder han bare og er trist nede hos os" sagde jeg en smule forvirret, jeg forstod det ikke helt! Zayn plejer at beskytte dem han holdte af! Men det havde han ikke gjort denne her gang? Måske var deres skænderi mere kompliceret, end jeg lige havde forstået.  

"Er han stadig nedenunder?" spurgte Summer neutralt, jeg rystede på hovedet "Nej, en af dine venner kom og spurgte efter dig! Men så ville Zayn gerne snakke med ham, så han gik ned" Summer klemte sine øjne skeptisk sammen "Hvem af mine venner?" spurgte hun stille, jeg trak på skuldrene "Det kan jeg ikke huske" svarede jeg ærligt, Ed rømmede sig "Han hed vist Frankie" Summer så helt forbavset ud.

Summer rejste sig fra sengen "Er du helt sikker på at det var Frankie?" spurgte hun nervøst, Ed nikkede samtidig med at han kiggede over imod mig efter hjælp "Er det en dårlig ting?" spurgte jeg forvirret, Summer trak på skuldrene "Hvor lang tid siden er det at Zayn gik ned for at snakke med ham?" spurgte hun bange, jeg rynkede min pande "Det er snart noget tid siden faktisk! Men Summer hvad er der med Frankie? Du freaker mig totalt ud" jeg rejste mig fra sengen og gik over til Summer, jeg lagde mine hænder på hendes skuldre da hun kiggede trist ned i gulvet.

"Øh....Frankie er en fyr som jeg har......" hun stoppede i det, man kunne høre fodtrin ude i gangen og lidt efter bankede det på. 

Summer kiggede bange på mig, jeg kiggede over imod døren "Hvem er det?" råbte jeg, men der kom intet svar istedet gik døren op og ind kom Zayn! FML! Jeg var ved at dø! Jeg slap Summer. 

"Zayn forhelvede du gjorder os totalt bange!" sagde Ed og tog sig til hjertet, Zayn bed sig i læben og kiggede over imod Summer "Må jeg gerne lige snakke med dig?" spurgte han stille, Summer trak på skuldrene "Det må du gerne men Harry og Ed bliver!" sagde hun bestemt, Zayn nikkede sig enig eller han så ret ligeglad ud, så jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde det!

"Jeg har lige været nede og snakke med Frankie. Jeg betalte ham, det du skyldte ham! Og så betalte jeg ham for at holde sig væk fra Dig, Chris osv.! Du skal vide: jeg gjorder det ikke for at få dig til tilgive mig, men jeg gjorder det fordi at jeg ønsker dig det bedste! Og jeg vil ikke have at der sker dig eller Chris eller nogen andre for den sags skyld noget" sagde han stille, Summer gik over imod ham og jeg vidste at hun ville kysse ham! Men det gjorder hun ikke? What! hun lagde sine arme om ham og krammede ham! Jamen okay så.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er ikke rettet igennem! <3 Så skriv lige hvis der er noget i ikke forstår! ;)

 

 

     

  

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...