I can't [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Færdig
Summer er 18år, hun har en lille lejlighed, en søn på 3år og en gæld der vokser sig større, og Selvom hun har et fuldtidsarbejde har hun svært ved at få tingende til at løbe rundt. Og udover det er hun helt alene med Hendes søn Christopher, hendes forældre døde for 2år siden i en bil-ulykke, de var det eneste familie hun nogensinde har haft, venner har hun ingen af eftersom de alle forsvandt da hun blev gravid, men hun har dog en sød underbo: En lidt ældre kvinde ved navn Grace som passer Christopher engang imellem. En dag Summer er på arbejde falder hun og spilder sodavand ud over en gæst, den gæst vil senere få stor indflydelse på hendes liv.

48Likes
78Kommentarer
9548Visninger
AA

10. Diego Mantez, Who are you?

Der var gået nogle uger siden at jeg havde fået jobbet på hotellet, det havde været rigtig fedt at arbejde igen, men der var en lille ting som var lidt underligt: Zayn var kommet forbi hotellet hver evig eneste dag! Han sagde at han bare kom for at sige Hej men så blev han flere timer nogle gange, jeg så ham næsten hver dag alligevel, så det var lidt underligt, især efter det kys der næsten skete! Men det er sjovt nok ikke akavet eller noget. Christopher var startet i en ny børnehave, han virkede rigtig glad for det! Louis og Niall hentede ham når jeg havde sent fri, hvilket var virkelig sødt af dem!

Jeg stod og havde hovedet begravet i en masse papir-arbejde, det var en af de dårlige opgaver men jeg var så glad for at være tilbage på arbejdet, at jeg ikke lod det pårvirke mit humør.

Jeg tog en tår vand og kiggede hurtig op men jeg lod mit blik blive oppe, da jeg havde skimtet en velkendt skikkelse. "Zayn" sagde jeg selvsikkert, Zayn grinte og nikkede "Har du savnet mig?" spurgte han i sjov, jeg sendte ham en grimasse og rystede på hovedet "Det ville nok kræve at jeg ikke havde set dig i noget tid! Men eftersom at du kommer forbi hver dag, er det ikke en mulighed" sagde jeg og løftede det ene øjenbryn, Zayn trak på skulderne "jeg er har den tildens til at være lidt overbeskyttende over for mine venner, jeg vil bare sikre mig at du bliver godt behandlet her" sagde han med et seriøst blik, jeg sukkede og nikkede "Det er meget sødt Zayn, men jeg bliver behandlet fantastisk her! Alle er så søde, så du har intet at bekymre dig over" sagde jeg overbevisende, det passede! Alle havde været så søde, det var helt vildt! De fleste af mine kollegaer var italienere og de behandlede mig som familie, selvom de ikke rigtigt kendte mig endnu! Det betød rigtigt meget for mig eftersom jeg jo er halv italienere, Jeg snakker ikke flyende Italiensk mere efter min far er død, så mit sprog er lidt rusten! Men jeg snakker lidt italiensk med dem, hvilket er ret fedt! "Betyder det at jeg skal have tage dem her med tilbage?" spurgte Zayn drillende og holdte en Sunset-pose op, jeg grinte og rystede på hovedet "Nej, vi kan godt spise frokost sammen.............IDAG!" sagde jeg for at understrege at han ikke skulle blive ved med at komme som han gjordere nu. Zayn nikkede grinende "Forstået" sagde han og sendte mig et charmerende smil, jeg gjordere tegn til at vi skulle gå ind og spise i baren, det gjordere jeg kun fordi den ikke havde åben endnu, ellers ville det være ret underligt at sidde der med en sandwich mens alle andre spiser: Fine ting som rejecocktail og drikker dyre drinks.

Vi slog os ned ved et af borderene tæt på baren, vi sad over for hinanden, Zayn sad placeret så han kunne kigge over imod hovedindgangen mens jeg sad med ryggen til den og kiggede ud af vinduet ud til det kæmpe udendørs areal som hørte med til hotellet.

"Sun, du må indrømme at du godt kan lide at jeg besøger dig her" sagde Zayn selvsikkert og tog en bid af sin sandwich, Sun...Yearh det var noget Niall var kommet til at kalde mig under en søndags middag, så fordi jeg var blevet ret fornærmet over at han havde glemt mit navn var de andre begyndt at kalde mig det, bare for at IRRITERE MIG! Jeg rømmede mig "For det første: hedder jeg Summer, IKKE Sun! For det andet: Jeg ville måske havde indrømmet det før du kaldte mig Sun! For det tredje: Jo det er meget hyggeligt" sagde jeg neutralt, Zayn begyndte at grine "Det er godt du kan blive enig med dig selv" sagde han og grinede videre, Jeg nikkede og tog en bid af min sandwich.

"Summer, der er noget jeg gerne vil spørgere dig om" sagde Zayn pludselig stille, jeg gjorde tegn til at han skulle foresætte, han bed sig i læben og kiggede lidt nervøst rundt. "Hvad syntes du egentlig om at bo sammen med Louis og Harry?" spurgte Zayn og så lettet ud, okay?! Hvad syntes jeg egentlig om det? Jeg kiggede lidt rundt for at komme på noget at sige "Jeg elsker det, de har virkelig været fantastiske! Jeg er så glad for dem" sagde jeg med stemmen fuld af begejstring, Zayn nikkede "Forståeligt nok, øhm....Summer det var ikke det jeg ville spørgere dig om" sagde han tøvende, jeg kiggede forvirret på ham, hvilket fik ham til at foresætte "Summer....Jeg kan godt lide dig" sagde han stille og ventede på en reaktion, jeg tog en dyb indånding, Zayn kunne lide mig! Nej FML! Hvad gør jeg?! Skal jeg spille dum? Eller bare fortælle ham det som det er? "I lige måde Zayn, Dig og drengende er de bedste" sagde jeg og sendte ham et smil, jeg vidste at det ikke var det han mente men jeg var nødt til at hentyde at det ikke ville ske. Zayn kløede sig i panden "Summer, det jeg mener er at jeg kan lide dig som mere end en ven" sagde han stille men bestemt samtidig med at han kiggede intens på mig, jeg kiggede rundt i rummet og prøvede at undgå hans øjne. Efter noget tid med akavet stilhed tvang jeg mig selv til at kigge på ham "Zayn....Du ved godt at jeg ikke kan..." før jeg fik afsluttet min sætning afbrød han mig "Hvis det er pga. Christopher, så skal du vide at jeg er ligeglad med ham" sagde han og prøvede at overtale mig, jeg rømmede mig "Problemet er at det er jeg ikke" sagde jeg bestemt, Zayn sukkede "Det var ikke det jeg mente" sagde han undskyldende.

Jeg så min mulighed til at forlade Zayn og den akavede stemning, da Diego pludselig begyndte at råbe op "Hvad sker der?" spurgte jeg mig selv om idet jeg rejste mig og begyndte at gå over imod råbne med hurtige skridt, Zayn gik lige bag mig.

Jeg stoppede ved siden af Diego, han stod med et viskestykke og viftede det over imod døren mens hans blik var låst fast samme retning, jeg fulgte det og nåede lige at se ryggen og siden af et ansigt i det personen drejede, min krop stivende! Jeg genkendte personen selvom det var lang tid siden at jeg havde set ham og jeg kun så lidt af ham. Jeg mærkede en hånd om mit håndled og 2sekunder efter hev personen i mig så jeg stod ansigt til ansigt med ham, Diego. "Hvorfor kom Frankie Sinara ind på mit hotel og spurgte efter dig?" spurgte Diego med en skrap stemme, jeg kunne mærke at tårene pressede sig på men jeg skulle ikke græde! Diego ruskede lidt i min arm hvilket fik Zayn til at reagere "Diego slap lidt af! Hvad sker der?" spurgte han forvirret, Diego slap min arm og vendte sig om imod Zayn "Frankie Sinara er Associates" sagde han udtryk løst, Zayn kiggede forvirret over på mig "Hvad betyder det?" spurgte han forsigtigt, jeg tog en dyb indånding men Diego kom mig i forekøbet "Det betyder at han arbejder for mafia'en" svarede han hårdt, jeg rystede på hovedet "Diego, det er jo ikke mafia'en! De er fem mennesker der går rundt og leger ganstere" sagde jeg hårdt, Diego udbrød i en høj falsk latter "Det kan godt være, men de er stadig i stand til visse ting" sagde han og sendte mig et skuffet blik, jeg kiggede over på Zayn som bare stod og stirrede på mig med et hårdt blik. "Jeg vil ikke have nogle af dem til at komme rendende her! Jeg vil ikke have noget af gøre med dem, så jeg forstår ikke hvorfor du vil" sagde Diego med en hævet stemme, jeg rullede med øjnene "Frankie og jeg er barndoms venner" sagde jeg og vendte om, jeg begyndte at gå væk fra dem og over imod mit papir-arbejde, jeg kunne høre Diego rømme sig "Du opføre dig som en teenager! Din far ville være skuffet over dig" råbte han nærmest efter mig, hvilket fik mig til at stoppe, stod han seriøst og snakkede om min far? Som han slet ikke kendte! jeg vendte mig om imod dem igen og gik med hurtige skridt tilbage "Du skal ikke snakke om min far! Du kendte ham ikke! ved du hvad Diego? Jeg siger op! Jeg gider ikke arbejde for en der opføre sig som om at han er hellig og kan gøre hvad der passer ham! Hav dog lidt respekt" sagde jeg højt og satte kurs ud imod gaderoben.

 

                              ***************************

Jeg åbnede døren ind til lejligheden med Christopher i hånden "Er der nogle hjemme?" råbte jeg og smækkede den efter mig, jeg begyndte at tage mit og Christophers overtøj af "Ja! Jeg er ude i køkkenet" råbte en kvindelig stemme tilbage.....Eleanor! Selvfølgelig! 

Jeg gik ud i køkkenet til Eleanor, ikke fordi jeg havde lyst men mere for at være høflig, jeg tror og så at Louis ville blive lidt sur på mig hvis jeg bare gik ovenpå og lod Eleanor være alene, selvom hun allerede var alene? "Hej Eleanor" sagde jeg med sarkastisk begejstring, Eleanor smilede til mig "Hej Summer! og hej Chris" sagde hun med stemmen fuld af ægte begejstring.

Jeg kiggede lidt underligt på hende fordi det så ud som om at hun var igang med et eller andet, men jeg kunne ikke helt finde ud af hvad det var, jeg tror hun opfangende mit underende blik "Jeg er igang med at bage min mors chokolade kage" sagde hun og sendte mig et smil, jeg nikkede og kiggede over på Christopher "Eller jeg prøver! Jeg kan ikke huske hvad man skal stille op med den her" sagde hun og holdte en pose mandler op, jeg grinte og gik over på den anden side af køkkenborderet og tog dem "Du skal hakke dem i små stykker og så hælde dem i glasuren" sagde jeg og fandt en kniv frem, Eleanor grinte "Gud ja! Kan du huske da vi lavede den med min mor da vi var små og vi spiste af dejen når hun kiggede væk?" spurgte hun glad, jeg nikkede "Ej jo det kan jeg sgu godt huske! Endte vi ikke med at spise halvdelen af dejen eller noget i den stil?" sagde jeg grinende, Eleanor nikkede "Jeg kan huske at min mor blev så sur på os at hun tvang os til at vaske gulv nede i kælderen" Eleanor tog en tår af et glas der stod på borderet.

"Hvordan har hun og din far det?" spurgte jeg med ægte glæde i stemmen, Eleanor sank vandet "De har det rigtigt godt! min mor er begyndt til Zumba! Kan du forestille dig min mor danse?! haha! Hvad med dine forældre?" spurgte hun interesseret, skulle jeg fortælle hende det? Det burde jeg! Hun finder jo ud af det før eller siden! jeg sukkede "øh...De er ..." jeg stoppede mig selv idet døren blev slået op og ind kom Harry og Louis.

De stoppede op og kiggede lidt underligt på os "øh....Hej piger" sagde Louis forvirret, Eleanor og jeg begyndte at grine "Hej Louis! Hvad er der med dig?" spurgte Eleanor, jeg tror at Eleanor godt vidste hvorfor Louis var sådan der men bare spurgte af venlighed over for mig, Harry grinte og stilte sig på den anden side af køkkenborderet "I laver kage?! Sammen! Er det verdens undergang?" spurgte han sarkastisk og lavede en bange grimasse, Louis var hurtigt henne ved Harry og slog ham i siden "Harry! Det er da helt normalt for to piger eller kvinder at bage sammen!" sagde han og lod som om at det passede, Eleanor, Harry og jeg begyndte at grine fordi vi misforstod hvad han mente "Hvis du siger det Lou!" fik Harry fremstammet, Louis sukkede "Hvor er i perverse!" sagde han med en fornærmet stemme.

Jeg smilte lidt for mig selv over at jeg havde havde hængt ud med Eleanor og at det faktiske havde været hyggeligt! Hvis nogle spurgte gjordere jeg det for Louis! Men det havde faktisk været fint nok! Jeg gik over til Chris som havde fundet lego'et som stod ovre i hjørnet af køkkenet, jeg tog ham op på armen.

 

                                              *********************

Vi, mig og Chris havde siddet og kigget i album i snart to timer men tiden var bare fløjet afsted, jeg havde fortalt Chris historier om hans Mormor og Morfar, men osse hans Farmor og Farfar og mange andre, men Chris havde mistet koncentrationsevnen så han havde fået lov til at lege med noget legetøj på gulvet.

Jeg bladrede op på en side med et billede af min Far som ung, da det pludselig bankede på min dør "kom ind" sagde jeg stille og studerede billedet med et smil, døren gik op og ind kom Diego! "Hej Summer" sagde han stille, jeg løftede det ene øjenbryn "hvad vil du?" spurgte jeg hårdt og kiggede på ham med et surt blik, Diego tog en dyb indånding "Undskyld for alt det tidligere, jeg ved godt at jeg handlede forkert! Jeg håber at du kan tilgive mig og at du vil komme tilbage på arbejdedet! Jeg har brug for dig" sagde han med en trist stemme, jeg fjernede mit blik fra ham for at virke kostbar og landede det på billede, hvad? Hvorfor lignede Diego min far som ung!? Hvad var det lige der skete?! Jeg kiggede forbavset op på Diego og han lagde mærke til det for han ændrede ansigts udtryk til spekulerende, han kom over til mig og kiggede ned i albummet, han stivende og gik over imod døren "Hvad siger du til det? Vil du ikke godt tage jobbet?" spurgte han nervøst, jeg bed mig i læben og nikkede "Jo! Tak Diego" sagde jeg stadig forvirret men tegn af glæde i stemmen, Diego nikkede og gik ud af døren. 

Jeg kunne hurtigt høre hans tunge skridt forsvinde og lidt efter dukkede Louis op i døren "Hey Roomie" sagde han og sendte mig et skævt smil, jeg gengældte smilet "Hej Louis" sagde jeg og lukkede fotoalbummet, Louis rømmede sig "Må jeg komme ind?" spurgte han forsigtigt, jeg nikkede og gjordere tegn til at skulle sætte sig på sengen med hånden, Louis satte sig og så omsorgsfuldt på mig, han skulle lige til at sige noget men jeg kom ham i forekøbet "Zayn" sagde jeg og kiggede afventende på ham, Louis nikkede og forsatte min sætning "Zayn ringede og fortalte hvad der var sket" sagde han undskyldende, jeg nikkede forstående "Ham i lige har lukket ind, det er Diego...min chef, han undskyldte og tilbød mig jobbet tilbage...Så jeg er ikke arbejdsløs mere" sagde jeg stille, Louis rynkede sin pande "Hvad var det han havde gjordt?" spurgte han en anelse forvirret, havde Zayn ikke fortalt ham det hele? Jeg trak på skulderene "Vi var bare kommet op og skændes over noget dumt, vi overreagerede begge to" sagde jeg og sendte ham et lille smil.

Louis kiggede underligt på mig "Hvis i har snakket om det, hvad er der så galt?" spurgte Louis, jeg kunne godt fortælle Louis det! Han var min ven og Roomie, jeg stolede på ham! Jeg åbnede albummet igen og bladrede op på siden med billedet af min far som ung, jeg holdte albummet op mod min krop så han ikke kunne se det "Var det dig der lukkede Diego ind før?" spurgte jeg bestemt, Louis nikkede langsomt og forvirret. Jeg tog en dyb indånding "Så du kan godt huske hvordan han så ud?" spurgte jeg med mit blik låst fast på Louis, som nikkede uforstående, jeg lagde albummet foran ham og pegede på billedet.

Louis sad og studerede billedet noget tid før han så op på mig "Jeg forstår ikke hvofor har du et billede af din chef?" spurgte Louis forvirret, jeg rystede på hovedet "Det har jeg heller ikke! Det der er min far" sagde jeg neutralt, Louis' udtryk ændrede sig til forbavset "ER DIEGO DIN FAR?!" spurgte Louis overrasket, jeg trak på skulderene "I to år har jeg været sikker på at mine forældre døde i en bilulykke, så møder jeg Diego og han får mig til at tvivle på det! Da han så billedet stivnede han fuldstændig" forklarede jeg, Louis nikkede "hvad vil du gøre?" spurgte han, jeg sukkede "Jeg ved det ikke, men jeg bliver nødt til at finde ud af om han har nogen forbindelse til min far" svarede jeg og kiggede over på Chris, Louis rømmede sig hvilket fik mig til at kigge på ham igen "Og jeg vil hjælpe dig, jeg kan kontakte en privat delektiv" tilbød Louis med et smil, jeg rystede på hovedet "Det er meget sødt af dig men jeg vil ikke have at du bruger så mange penge på det" sagde jeg og rejste mig fra sengen, Louis sukkede "Jeg tror at jeg overlever, det er ikke lige frem som om at jeg mangler penge! Og desuden så gør jeg det om du vil have det eller ej" sagde Louis bestemt.

 

 ----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej Folkens! Jeg underskylder meget! Jeg får så dårlig samvittighed når jeg lader jer vente så lang tid! Men jeg vil prøve at få det næste kapitel ud noget før men jeg lover ingenting, da tiden på efterskolen er meget hektisk! <3 Men jeg håber stadig i vil følge med i historien! <3 Btw Det er ikke rettet da jeg ikke ville lade jer vente mere! <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...