I can't [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Færdig
Summer er 18år, hun har en lille lejlighed, en søn på 3år og en gæld der vokser sig større, og Selvom hun har et fuldtidsarbejde har hun svært ved at få tingende til at løbe rundt. Og udover det er hun helt alene med Hendes søn Christopher, hendes forældre døde for 2år siden i en bil-ulykke, de var det eneste familie hun nogensinde har haft, venner har hun ingen af eftersom de alle forsvandt da hun blev gravid, men hun har dog en sød underbo: En lidt ældre kvinde ved navn Grace som passer Christopher engang imellem. En dag Summer er på arbejde falder hun og spilder sodavand ud over en gæst, den gæst vil senere få stor indflydelse på hendes liv.

48Likes
78Kommentarer
9588Visninger
AA

21. Åbenbaring!

 

"Det siger man da ikke! Det kunne jeg ikke engang, finde på at sige til min ærkefjende! Osse selvom jeg ikke har nogle" Eleanor lød helt sur på Lia, det var ret sødt!  Jeg trak på skuldrene "Det gør Lia åbenbart! Du kan bare parkere der" jeg pegede på en tom parkerings plads og sendte Eleanor et lille smil. 

Eleanor fik hurtigt kørt ind på parkerings pladsen og slukkede bilen, vi hoppede ud i hver vores side og begyndte uden at udveksle et ord at gå ind af portene, ind til kirkegården.

"I realiteten burde vi i protest, blive væk herfra!" jokede Eleanor, jeg grinte lidt men rystede så på hovedet "Nope, hun skal ikke tro at hun kan analysere mig!" Jeg var her ikke udelukkende pga Lias ord, for selvfølgelig ville jeg se til deres grave! Men jeg havde haft så meget om ørene, at jeg ikke havde haft overskud til det! Så på en måde var det godt at Lia, havde pisset mig af på den måde! Men så igen så var det helt utroligt....Så respektløst det hun havde sagt var! Jeg elskede mine forældre til månen og tilbage! Undskyld mig, at jeg ikke var pensionist! Og havde al tid i verden! 

Vi gik ned af stien og endte ved søen, jeg satte farten op mens Eleanor gjorde det samme for at følge med. I løbet af ingen tid stod vi foran gravstenen " Hej Lorenzo Marco Hastings. Hej Mary Summer Hastings" sagde Eleanor og læste deres navne højt, hun tog min hånd og gav den et trøstende klem.

"Som Eleanor sagde, Hej Far og Hej Mor! Undskyld at jeg ikke har været og besøge jer, her det sidste stykke tid. Men der er bare sket så meget..........Michael prøver at få forældre-myndighederne over Chris, så han har hevet mig i retten! Hans advokat er virkelig hård....Hun kan sit kram! Min advokat hedder Richard Nells, det er Diego der har foreslået ham til mig. Jeg stoler på Diego, men Richard er måske ikke den skarpeste kniv i skuffen....Så det er lidt træls, men han er sød nok. Jeg kan ikke huske om jeg fik fortalt jer sidst, at jeg er flyttet sammen med 2 drenge: Harry og Louis. De er virkelig søde, de er verdens kendte fordi de er i et meget berømt band: One Direction, sammen med Liam, Niall og Zayn! Det er ret sjovt, fordi Eleanor Calder, som er min gamle bedste veninde....som osse står ved siden af mig! Hun dater Louis! Så hun er kommet ind i mit liv igen og vi er tættere end ever!" Eleanor gav min hånd et klem og sendte mig et stor smil.

"Nårh ja.....Jeg har slet ikke fortalt jer om Zayn......Vi datede et lille stykke tid, men gik så fra hinanden.......Vi har haft et meget problematisk forhold......Men vi er på en måde blevet kærester....Og han betyder så meget for mig, han støtter mig og han er der virkeligt for mig! Jeg elsker ham virkeligt højt. Det bedste ved Zayn er nok....At han er fantastisk med Chris...Det er alle drengende! Især Harry, Han er ligesom  en ekstra far for Christopher! Eller man kan ikke rigtigt kalde Michael for en far....Så...Men jeg ville egentligt bare lige sige hej og fortælle jer lidt om hvordan det gik!" Jeg havde så meget at sige, jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle få det hele sagt. 

"Lorenzo og Mary....Tusind tak for alle de gode tider, som jeg har oplevet hjemme hos jer sammen med Summer! I var virkelig nogle fantastiske forældre....men osse mennesker! I var ligesom en ekstra familie! Når jeg var ovre hos jer, følte jeg mig som en Hastings! Tak for alt" Eleanor kyssede hendes pegefinger og lagde den på graven, før hun slap min hånd og vendte sig om og smilede til mig "Jeg giver dig lige fem minutter alene med dem" sagde hun stille og lagde en hånd på min skulder før hun gik forbi mig og over og satte sig på en bæk, et lille stykke fra mig.

"Mor, Far.....Jeg føler mig så lost.....Jeg ved ikke, om jeg kommer til at miste Chris...Og hvis jeg gør ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre! Han er min verden....Jeg har virkelig brug for jer lige nu....Jeg ved godt at det ikke er jeres skyld, at i ikke er her.....Men jeg ville bare virkeligt ønske at I...I det mindste kunne give mig et tegn eller noget...For jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! Skal jeg hyre en ny advokat? Eller? Jeg ved det virkeligt ikke...Jeg bliver nødt til at gå, men jeg elsker jer" jeg efterligende Eleanors-kys-på-pegefingeren-sæt-det-på-graven-trick.

Jeg gik over imod hende, men hun var ikke alene.....Harry var der! Han sad ved siden af hende, på bænken. Da jeg kom tættere på dem, rejste de sig begge op og sendte mig et trøstende smil. 

"Carlo sendte mig.....Jeg skulle undskylde mange gange for ham" Harry kiggede mig direkte ind i øjnene, hans blik udviste både sympati og medlidenhed, jeg forstod ikke helt hvorfor! Det var jo ikke, som om at mine forældre lige var døde! Jeg sendte ham et stort oprindeligt smil "Why so sad?" spurgte jeg drillende, Harry bed sig i læben samtidig med at hans blik ændrede sig til et jeg ikke kunne læse "Skal vi tage hjem?" spurgte han stille om, jeg nikkede mens Eleanor førte vej ud fra kirkegården.

 

      ******************************

Der var gået nogle timer, Harry havde kørt mig hjem mens El havde hentet Louis. Jeg sad i vindueskammen på mit værelse, jeg sad bare og studerede bilerne der kørte forbi. Harry lå i min seng og læste i nogle forskellige blade, selvom jeg havde forsikret ham om tyve gange at jeg var okay, så ville han ikke lade mig være alene! Så vi lavede hver vores ting, sammen! Og det var ikke akavet, det beviste bare hvor gode venner vi var blevet.

"Hastings, din telefon ringer" sagde Harry uden at kigge op fra sit blad, jeg havde slet ikke hørt den! Det beviste bare at jeg var i min helt egen verden. Jeg rakte ned mod senge borderet og samlede den op, uden at kigge på displayet tog jeg den "Hallo?" jeg fugtig gjorde mine læber mens jeg ventede på svar "Hey love! Hvordan har du det?" lyden af Zayns stemme fik en varm fornemmelse til at køre igennem min krop. 

"Jeg har det fint, hvad med dig?" 

"Jeg ved det ikke helt, det kommer lidt an på min baby! Jeg kan ikke helt finde ud af om hun lyver for mig, for jeg kan ikke se hende" jeg grinte lidt over hans udtalelse, hvor var han sød! "Jeg har det fint, lad vær med at bekymre dig så meget."

"Skal jeg kommer over?" han lød helt bekymret, hvilket fik mig til at grine lidt! Fordi han var så dejlig "Haha! Nej, jeg har det fint....Jeg chiller bare lidt med Harry" Zayn er virkelig så fantastisk!! Han er verdens bedste kæreste! Og din mening er ikke relevant...Hater! 

"Fair nok, men så vil jeg smutte! Hils Harry! Jeg elsker dig, babe!" Årrrrrrh! Han elskede mig! Hey....Det vidste jeg jo godt! 

"Det skal jeg nok! Jeg elsker osse dig" sagde jeg lavt i håb om at Harry ikke hørte det, fordi så ville jeg blive mobbet. Jeg lagde på og kiggede over på Harry, som nu sad op og kiggede på mig "Jeg elsker osse dig Zayn! OMG! Jeg elsker dig så meget!" sagde han drillende i en lys tone, jeg sendte ham dræberøjne "Du er bare jaloux, fordi jeg har en kæreste og du stadig er single" Harry sendte mig et såret blik, hvilket gav mig virkelig dårlig samvittighed "Du har ret.......Jeg finder aldrig en..." han lignede en der skulle til at græde, så jeg hoppede ned fra vindueskammen og satte mig på sengen, hvorefter jeg tog hans hånd i min "Harry, jeg mente det ikke.....Og Selvfølgelig finder du en! Hun går sikkert og tænker det samme som dig lige nu" prøvede jeg, men så gjorde Harry noget som pissede mig fuldstændig af!  Han begyndte at grine "Hahahahaha! Hvor er du sød Summer! Du er alt for godtroende min søde ven!" 

Jeg gav ham en ordenlig lammer og slap hans hånd, han tog sig til armen, der hvor jeg lige havde slået ham "Av forhelvede! Det kommer du til at fortryde!" jeg rejste mig hurtigt fra sengen og løb ud af værelset, jeg vidste ikke hvad han kunne finde på, så jeg havde en mulighed - at løbe.

Jeg kiggede hurtigt bagud mens jeg løb ned mod trappen, Harry kom stormende efter mig "Bare vent!" råbte han hemmelighedsfuld, jeg satte farten op da jeg kom til trappen, jeg sprang nogle trin over og løb ud i køkkenet, hvor Louis og Eleanor sad.

"Hvorfor har du så travlt?" spurgte Louis forvirret, idet jeg løb overimod dem men han grinte da Harry kom farende ind efter mig. Jeg løb om bag spisborderet hvor de sad, mens Harry stadig jagtede mig "Bare vent! Payback is a bitch!" sagde han truende, jeg grinte så meget at min mave gjorde ondt "Undskyld Harry!Men vi står lige nu!" Harry rystede på hovedet og begyndte at gå rundt om borderet, mens jeg gik den anden vej. 

"Hvad har du gjort?" spurgte Eleanor nysgerrig, jeg sendte hende et smil "jeg gav ham en lammer!" jeg skulle aldrig havet kigget på hende, fordi jeg mistede koncentrationen og var ikke opmærksom på Harry.

Harry stod to skridt fra mig, jeg begyndte at løbe men han fik fat i mit håndled og hev til, hvilket fik mig til at falde og ramme gulvet, samtidig med at jeg havde grineflip! Harry satte sig på min mave og begyndte at kilde mig "Harry Stop!".

"Harry, hun er næsten lige blevet udskrevet! Lad vær med at være så vild" råbte Louis omsorgsfuld, Harry kiggede tilbage på ham og trak på skuldrene "Hun har kræfter nok til at give en lammer, så har hun kræfter nok til payback! Vent filmer du?" grinede Harry, Louis nikkede stille, jeg lagde først mærke til at han holdte sin telefon op nu.

Harry rejste sig op og gav mig en hånd så jeg kunne komme på benene "Tak for lort!" sagde jeg da jeg stod op, jeg rettede lidt på mit tøj, men det skulle selvfølgelig være forgivet....For Harry bukkede sig lidt ned og før jeg fik set mig om, havde han taget mig op og kastet mig over sin skulder, hvilket fik mig til at udgive et skrig "Til alle der får denne video at se, så skal de to lækre hovedroller nu, se en film om Jul, Kærlighed og venskab!" fortalte Harry med en overdramatisk stemme. Han begyndte at gå ind mod stuen "Harry! Du må gerne sætte mig ned nu!" jeg gav ham et puf i ryggen, hvilket bare fik ham til at grine. 

   

 

 

*************************'**********

 

Jeg gik ned af en lang gang, gangen virkede meget genkendelig! Der var nogle røde skabe, det ligende nogle skoleskabe......Vent! Det er min gamle skole! Hvad lavede jeg her? Jeg kiggede mig lidt omkring, der var helt tomt! 

 Jeg gik hen til mit gamle klasselokale og kiggede ind af ruden i døren, min gamle klasselære Miss Walker sad og snakkede med nogle forældre........Sjovt nok selvom de var bag en lukkededør, så kunne jeg hører dem? "Det er noget forfærdeligt noget......Men vi skal se lyst på det!" startede Miss Walker ud, moren nikkede "Det er jo ikke verdens undergang....Hun er 12 år! Hun er slet ikke sikker, på hvad hun vil med sit liv"  Der var noget ved denne her begivenhed....Der gjorde at jeg ikke kunne forlade vinduet i døren! Jeg plejede ikke at være sådan en person der lurede sådan på folk, men jeg kunne ikke gå videre mine ben ville ikke adlyde min hjerne. 

 "Hvis jeg kender min lille elskede prinsesse, så vil det ikke kunne stoppe hende! Hun er meget selvstændig" orww! Han lyder virkelig til at elske din datter, moren nikkede sig enig "Vores lille Summer; skal nok finde en måde og nå sine drømme...Osse selvom det bliver fra en kørestol!" DET VAR MINE FORÆLDRE! Det hele kom tilbage til mig, det her må være lige efter træklatrings ulykke.....Eleanor og jeg havde en konkurrence om hvem der turde klatre højest, jeg kom 5 meter op i et træ, men grenene var tynde og de knækkede, så jeg faldt nok og brækkede nakken 2 steder......Hvilket fik lægerne til at tro på at jeg aldrig ville komme til at gå igen.....Jeg var helt knust fordi jeg havde en drøm om at blive balletdanser osse selvom jeg var pisse dårlig..

 

Scenen skiftede og jeg befandt mig på et hospital, mine forældre stod og snakkede med en læge mens lille-mig sad i en kørestol og Eleanor stod ved siden af lille-mig. Jeg gik lidt tættere på scenen "Så chancerne for at Summer nogensinde kommer til at gå igen, er meget små" sagde lægen, hvilket fik min mor til at græde. Lille-mig så bare fornærmet ud, hun krydsede sine arme "Jeg er ligeglad, med hvad du siger! Jeg kommer til at gå igen! Snart!" sagde hun stædigt, jeg fik et stolt smil på munden, sikke en vilje styrke!

"Summer....." startede lægen, men lille-mig afbrød ham "I tror måske ikke på det nu, men bare vent! Jeg KOMMER til at gå igen!"  selvtilliden fejlede ikke noget!

"Doctor, må vi lige snakke med dig under 6 øjne?" spurgte min mor og gik ud på gangen, sammen med min far og lægen.

Jeg gik over imod lille-mig og Eleanor "El, jeg kommer til at gå! Og når jeg gør, så vil jeg ikke lave andet end at gå!" sagde lille-mig stolt, jeg grinte lidt og stoppede ved dem "Det er noget af en beslutsomhed" sagde jeg stille og sendte dem et smil, lille-mig nikkede "Det er kun en selv der sætter grænser, for hvad man er i stand til!" jeg husker ikke mig selv, som en vis lille pige!

"Det er rigtigt nok Summer! Du er meget klog!" grinede jeg, hun kiggede overrasket på mig "Hvor kender du mit navn fra?"

"Jeg hørte lægen sige det"

"Når okay! Hvad er dit navn?"  spurgte hun nysgerrig, jeg bed mig kort i læben "Alicia" svarede jeg, Summer grinte kort "Det er mit mellem navn!" jeg spillede overrasket "Ej, hvor sjovt!" 

"Alicia? Er du læge?" spurgte hun seriøst, jeg nikkede kort "Ja! Hvorfor?" hey! Jeg kunne godt have været læge! Eller noget! "Tror du nogensinde at jeg kommer til at gå igen?" spurgte hun trist, jeg nikkede "Du skal bare tro på det Summer! Og hvis nogen siger noget andet! Så bare tænk: fuck dem! Det eneste det kræver er: Engagement, træning, troen på det og håb!" hun begyndte at grine, jeg kiggede uforstående på hende "Hvorfor griner du?" spurgte jeg uforstående, hun rejste sig pludselig fra sin kørestol, what! "Du har lige besvaret dit eget spørgsmål!"  

 

       

Jeg satte mig op med et sæt, jeg trak vejret ukontrolleret mens jeg kiggede rundt, jeg befandt mig stadig i stuen! Harry og jeg måtte være faldet i søvn, på sofaen! For jeg havde indtil for kort tid siden, ligget i hans arme! På en venskabelig måde! Jeg tog en dyb indånding og begyndte at tænke drømmen igennem. 

Det var bare en drøm! Lille-mig havde virkelig åbnet mine øjne..........Hun havde fået mig til at indse noget som jeg hele tiden havde vidst! Jeg mærkede en støttende hånd på min arm "Hey...Er du okay?" Harrys trætte stemme fyldte det ellers lydløse rum, jeg nikkede "Jeg fik bare lige en åbenbaring."

 

 

 

**************************************************

   

Kære Dagbog.

Jeg havde en virkelig underlig drøm i nat, den fik mig til at indse nogle ting som jeg allerede godt vidste! Men selvom det var en god drøm, så gjorde den mig osse lidt trist........Jeg så en lille version af mig! Hun var så uskyldig, naiv og selvstændig! Hvis bare jeg kunne have advaret hende imod al den sorg, hun går i møde som teenager! Så ville hun måske kunne forberede sig en smule! Men hun havde nok ikke troet på mig! Hvis jeg havde fortalt hende det! Det var virkeligt underligt at se mine forældre! Jeg havde lyst til at gå hen og omfavne dem! Men de ville nok havde afvist mig, fordi de ikke kendte mig ! Og det havde knust mit hjerte!

Jeg har besluttet mig for at beholde Richard som min advokat! Han var ikke en dårlig advokat, han venter bare på en mulighed for at skinne igennem.  Idag havde Grace vidnet, hun havde virkelig virket dement.....Misforstå mig ikke! Jeg elsker Grace rigtig højt, men hun var virkelig forvirret, glemsom og manglede situationsfornemmelse! Mrs. Deifer havde endt med at give op, fordi Grace blev ved med at misforstå hende spørgsmål....Mens at Richard styrede for vildt! Eller det gik godt! Så det går bedre i retten!

Louis har dummet sig, big time! Han lagde videoen ud på nettet og så havde han taget et billede af mig og Harry sove sammen! Som han havde tweeted! Med en tekst hvor han havde tagget Zayn, der stod "@ZaynMalik pas på at Harry ikke overtager din plads! ;)" Eller noget i den stil! Zayn havde bare ladet som ingenting, men jeg kunne mærke på ham at han var en smule fornærmet over det! Så jeg skrev et tweet til Louis´tweet hvor der stod "Sorry to say @Louis_Tomlinson ! But I'm In love with @ZaynMalik <3 So don't you worry!" Det havde Zayn retweeted! Og Harry havde sendt en trist smiley! Men alt var blevet godt igen, drama undgået!

Jeg har ikke fået snakket med Lia, efter vores ´du-hader-dine-afdøde-forældre´-skænderi! Jeg havde intet imod Carlo, vi havde osse snakket kort over telefon tidligere idag! Han var helt enig i at det var Lia, som skulle kontakte mig hvis hun ville undskylde, eller ville mig noget......Så det var ligesom lagt lidt på hylden...

Men en fantastisk ting der skete idag, var at Rosie og George kom forbi med Chris, så jeg kunne have ham et par timer! Min lille dreng! Selvom der ikke var gået særlig lang tid siden sidst jeg så ham, så var dem som om at han var vokset! Det var så fantastisk at se ham! Mig og drengende tog ned på en indendørs legeplads, som de så betalte.....Så vi kunne være alene! Det var så fantastisk! 

Kærlig hilsen mig

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er ikke lige rettet! Eller kigget igennem for stavefejl! <3 Så skriv hvis der er noget i ikke forstår! 

 

 

 

                             

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...