Things that have been kept secret

Luna er 15 og fylder snart 16. Hun går i 9. og er over halvvejs inde i året. En dag starter en mystisk dreng. Han begynder at afsløre alle de hemmeligheder der er blevet holdt hemmeligt for hende hele hendes liv.
En af de ting han også fortæller hende om er en anden dimention, hvor der bor magiske væsner. Og han fortæller hende også at hun også er overnaturlig og at det er meningen hun skal tilbage til denne dimention som er hvor hun hører til.
Selvfølgelig er dette svært at få og vide så i må følge med for at se hvordan hun tager det og om hun tager med ham.

4Likes
13Kommentarer
872Visninger
AA

3. Det blev en Niklas

”Mit navn er Niklas, jeg er 16 og i min fritid går jeg ikke til noget specielt” Svarede den nye dreng Hr. Miller. Jeg sad og studerede ham lidt. Altså, han er da ok pæn … tænkte jeg. Han havde hørfarvet pjusket hår og blå øjne, som glitrede og skinnede, som en sø med solens stråler direkte på sig. Han havde en hvid T-shirt på, med en blå ternet skjorte over. Slidte jeans og Converse. Jeg vendte mit blik mod Kathrine. Hun nærmest savlede over ham. Herefter vendte jeg, mit blik mod samtlige piger i klassen, de havde alle samme udtryk. Det lignede at de alle ved at dåne over ham. … Men så pæn er han da heller ikke! Tænkte jeg og vendte mit blik op mod tavlen hvor han stod og fortalte om sin gamle skole og sin familie. Juhuu. Nu skal jeg bruge hele mit frikvarter på min zombi veninde og prins Charming, haha det skal sku nok blive sjovt. Gad vide om jeg kan snige mig væk når alle de andre piger kommer og overfalder ham tænkte jeg og kunne ikke lade være med at forestille mig det. Ham der bliver overfaldet af en masse zombier, haha.

Hr. Miller stoppede hurtigt mit drømmescenarie. Det skete fordi han sagde: ”Niklas du kan bare sætte dig ved bordet foran Luna og Katrine. Er det ok du sidder alene på første skoledag, eller skal jeg få en af de andre elever til at sætte sig ved enmands bordet?”. ”Det gør ikke noget” Svarede han og gik ned og satte sig. ”For resten Niklas, så er det også de to piger, som sidder bag dig, der skal vise dig rundt i første frikvarter” Sagde Hr. Miller og smilede ondt til mig. Jeg tror han hader mig tænkte jeg og sendte ham en grimasse. ”Det glæder jeg mig til” Sagde Niklas og vendte sig mod mig og smilede. Hans smil var drenget og ville få enhver pige herinde til at fnise og rødme, undtagen mig. Han fik bare den samme grimasse som jeg havde givet Hr. Miller. Herefter vendte jeg mit blik mod mine notesblok og begyndte at tegne. Jeg ved ikke hvad, men der var noget jeg ikke kunne lide ved ham.

Da det ringede ud sprang Kathrine op af sin stol, og tog Niklas underarm i sin. ”Hvad vil du først se?” Spurgte hun og trak ham ud af døren. ”Kommer du Luna?” Hørte jeg hende råbe ude fra gangen. ”Jeg kommer nu” Svarede jeg og lagde mine ting i min taske. På vej ud af lokalet tog Hr. Miller fat i min arm. ”Hvad” Sagde jeg og kiggede på ham. ”Vær nu sød, Okay” Sagde han og slap min arm. ”Jaja det skal jeg nok” Svarede jeg ham og skyndte mig ud til de andre.

Da jeg fandt dem var de ude i gården. De sad på en bænk og ventede på mig. ”Nå det tog da lidt tid” Sagde Kathrine og smilte. ”Men nu er jeg her” Sagde jeg og smilede tilbage og satte mig på bænken. ”Hvad ønsker du at se først” Mumlede jeg og kiggede på Niklas der sad og gloede på mig. Ad hvor er han klam tænkte jeg og så at han straks vendte blikket væk, som om han havde læst mine tanker. Mærkeligt tænkte jeg. ”Det ved jeg ikke” Svarede han og vendte sig igen mod mig. Han kiggede han mig direkte i øjnene, og denne gang var det min tur til at kigge væk.

Resten af frikvarteret viste vi ham lidt af skolen og fulgtes med ham til lokalet. Han var faktisk ok, altså han var sjov og venlig at snakke med. Det havde jeg fundet ud af i løbet af frikvarteret. Resten af timerne fløj af sted og pludselig da jeg sad i mine egne tanker, ringede det, og fortalte mig at skoledagen var slut. Jeg tog alle mine ting og lagde ned i min taske. Herefter gik jeg ud til mit skab og lagde resten af tingene i min taske.

Da jeg var kommet ud af skole porten, hørte jeg en bag mig kalde. ”Luna skal vi følges” Råbte Niklas og kom løbene hen til mig. ”Det kan vi vel god” Svarede jeg bare. Han smilede stort da han kom op på siden af mig. ”Dejligt” Sagde han og kiggede på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...