Your life - Your song [1D]

Hope på 18 år er en helt almindelig teenagepige i England med store drømme inden for musikkens verden. Hun håber på at kunne leve af at synge. Hope bliver optaget på en to-ugers musikskole i sommerferien i den anden ende af landet for håbefulde piger med talent.

Men Hope finder hurtigt ud af, at drengene fra One Direction skal undervise nogen af eleverne. Hope kender dem godt, dog er hun ikke fan. Alligevel ender hun med at falde for en af dem, og hun finder hurtigt ud af, hvad det indebærer at være forelsket i en kendt... en masse løgne♥

21Likes
31Kommentarer
4490Visninger
AA

19. Interviewet

Jeg gav Annas hånd et kærligt klem, da vi nærmede os bagdøren til studioet. For ikke at vække for meget opsigt, så valgte vi ikke at træde ind af fordøren.

Så smarte er vi nemlig!

"Glæder du dig til at se Harry?" spurgte Anna med et smil.

"Jeg glæder mig mere til, at du ser Harry," svarede jeg og gengældte smilet.

Anna trak i håndtaget, og døren gik op. Alles blikke hvilede pludselig på os. Man vendede sig til det.

Vi gik direkte ud back-stage, hvor drengene var ved at gøre det sidste klar.

"Hope!" udbrød Harry, da han så mig. Hans ansigt lyste op i hans speciele skæve smil, jeg altid smelter ved.

Stop Harry inden jeg smelter bort!

Jeg slap Annabelle's hånd og gav ham et hurtigt kram for ikke at krølle hans tøj alt for meget. Harry trak sig ud af krammet og fik øje på Anna.

Anna havde plapret hele dagen om dette interview. Hun havde været ældevild lige siden, jeg fortalte hende om min 'overrraskelse'. Det fik mig til at glemme alt om sygdom, hospitaler og medierne.

Alt virkede perfekt for en stund.

Alt!

"Og du må være Anna," sagde Harry kærligt og satte sig på en stol og klappede på hans knæ: Et tegn på at hun skulle sætte sig op på ham.

Anna smilte og satte sig op.

"Hej Hope," sagde Niall, da han kom ud fra omklædningen efterfuldt af de andre. "Harry har snakket om dig ligesiden jeres gåtur i eftermiddags. Han kunne slet ikke tie stille..."

"Hold nu op Niall!" udbrød Harry flovt. Jeg syntes bare, det var sødt.

Havde han virkelig snakket om mig lige siden?

Jeg fortjente ham slet ikke.

Men I vover på at tage ham fra mig!

 

Harry's synsvinkel

Kameramanden kom pludselig ud til os.

"I er på om fem minutter drenge. I skal til at indtage jeres pladser," sagde han og forsvandt om bag det sorte tæppe igen.

Jeg sukkede og løftede Anna ned på jorden igen. De var lige kommet, og vi skulle allerede skilles.

"I bliver her, gør I ikke?" spurgte jeg. De måtte for alt i verden ikke gå. Ikke allerede.

"Selvfølgelig gør vi det," svarede Anna og smilte. Hendes smil lignede Hope's på en prik. Jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage.

Jeg stoppede op foran det sorte forhæng. Der var noget, jeg manglede at gøre.

Jeg vendte mig om og farede hen til Hope og plantede mine læber mod hendes.

 

***

 

"Vi kører om 3-2-1..."

"Godaften London. Jeg har nogle helt speciele gæster med mig i aften: One Direction!" sagde værten James. Publikum begyndte at klappe og råbte vores navne.

Ligesom tingene plejede at være.

Det var efterhånden normalt for os.

"Nå, One Direction? Pigerne virker til at være vilde med jer. Hvordan takler I al den opmærksomhed?" fortsatte James.

"Det er selvfølgelig lidt svært. Jeg mener... vi er jo bare fem normale teenage-drenge Jeg tror aldrig rigtig man vender sig helt til det," svarede Liam. Vi andre nikkede. Det var et spørgsmål, vi alle havde den samme mening om.

"Er der nogen ting I savner ved jeres 'gamle' liv?" spurgte James videre.

"Nok at se vores famlie, venner og kærester noget oftere," svarede Zayn.

"Nu vi taler om kærester. Så ved jeg godt at nogen af jer er optagede, og andre er singler... men Harry. Du er blevet set sammen med en pige flere gange nu. Det vil jeg gerne høre noget om," sagde han pludselig.

På en skærm bag os dukkede to billeder op.

Det ene var fra den aften til afslutningsfesten - Der hvor Hope og jeg kysser. Ikke så underligt, at de valgte lige præcis dét billede. Mange gode minder poppede op. Lige præcis dét øjeblik var det bedste på hele lejren.

Uden tvivl.

Det andet var helt nyt. Det var fra Hope og min gåtur i parken i London idag, hvor vi holdte hånd og kiggede forelskede på hinanden.

Det undrede mig ikke, at paparazzier havde taget billeder af os i dag. Andet havde været mærkeligt.

Jeg blev varm indeni og kunne slet ikke lade være med at smile.

"Hope og Harry, sååå søde!" udbrød Louis pludselig. Niall brød ud i latter. Den replik var efterhånden brugt mange gange, men den havde en evne til at blive ved med at more de andre.

"Er det Hope og Harry?" spurgte James interesseret i lyttestilling.

Alle drengenes blikke hvilede nu på mig. 

Alle publikums blikke hvilede kun på mig. 

Det var nu.

Øjeblikket var kommet.

"Ja, hun er min," svarede jeg og kunne stadig ikke holde smilet tilbage. Ligemeget hvor meget jeg end prøvede, ville det ikke gå væk.

Jeg drejede igen hovedet og kiggede op på skærmen. Hendes brune øjne, hendes smil, hendes kastanjebrune hår, den måde hun lyste et rum op på... Hun var min.

Jeg ville ikke give slip på hende.

Jeg ville aldrig give slip på hende.

 

Hope's synsvinkel

Anna hoppede op og ned. Hun var slet ikke til at styre. Hendes ansigt lyste op i et stort smil.

Min lille stjerne.

Min lille prinsesse.

Hun hoppede glad op i mine arme.

Vi havde fulgt hele interviewet på en skærm omme back-stage. Annas mund havde formet sig som et stort 'O', da Harry sagde: "Ja, hun er min".

"Hope?" hviskede Annabelle ind i mit øre.

"Anna?" spurgte jeg og fnes en smule.

"Han elsker dig!" sagde hun og kiggede hen på skærmen, hvor Harry sad og smilede over hele hovedet inde i studioet.

Hope og Harry♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...