Your life - Your song [1D]

Hope på 18 år er en helt almindelig teenagepige i England med store drømme inden for musikkens verden. Hun håber på at kunne leve af at synge. Hope bliver optaget på en to-ugers musikskole i sommerferien i den anden ende af landet for håbefulde piger med talent.

Men Hope finder hurtigt ud af, at drengene fra One Direction skal undervise nogen af eleverne. Hope kender dem godt, dog er hun ikke fan. Alligevel ender hun med at falde for en af dem, og hun finder hurtigt ud af, hvad det indebærer at være forelsket i en kendt... en masse løgne♥

21Likes
31Kommentarer
4554Visninger
AA

16. God damn your beautiful

Jeg stod og rodede i min kuffert. Tøjet lå efterhånden spredt ud over hele gulvet.

Kom fri frem kjole!

Du skal ikke gemme dig...

Jeg sukkede dybt. Jeg måtte da have pakket pare én enkelt kjole.

Pludselig nåede jeg bunden af kufferten. Nej... stadig ingen kjole. Festen var om en time. Jeg havde stress.

Stress siger jeg dig!

Jeg puttede tøjdyngen ned i kufferten igen. Jeg kunne vel lige så godt opgive min søgen og tage en top og et par shorts på isteden for.

Fedt partylook!

I know!

"Hovsa," sagde jeg stille for mig selv, da jeg ramte ved siden af kufferten efter at have kastet tingene ned i den. Jeg tog beklædningsgenstanden i hænderne og åndede lettet op.

Thank god!

Det var min yndlingskjole, som var røget ved siden af kufferten. Hvorfor havde jeg ikke lagt mærke til den før, alt mit andet tøj var blevet krøllet?

Det var en kort kjole. Det vil sige den gik mig til lige over knæene. Den var lyseblå med hvidt blondestof over. Det er den slags kjoler, hvor hvis man drejer rundt, så siger det "PUF," ud til siderne.

Andre end mig der elsker det?

Det var Annabelle, der havde valgt den til mig en gang. Jeg havde brug for en ny kjole til et guldbryllup, og hun løb glad rundt i en butik inde i byen med et fast greb om min arm, så jeg var tvunget til at løbe med.

Hun hev nærmest tusind kjoler ned, som jeg skulle prøve.

Hvad kan jeg sige?

Jeg havde intet valg!

Jeg husker stadig hendes ansigtsudtryk, da hun så mig i kjolen. Mens jeg prøvede kjoler på livet løs i prøverummet, havde hun leget Simon Cowell i X-factor, på en af hans sure dage. Lige indtil jeg kom ud i dén kjole. Så sad hun pludselig og klappede ivrigt i hænderne.

"Køb den! Køb den Hope!"

Jeg kom til at smile ved tanken om den dag. Jeg savnede Anna af hele mit hjerte. Den måde hun smilte til mig på. Jeg kunne snakke med hende om alt i verden, men jeg savnede specielt hendes varme kram!

"Skynd dig nu Hope," sagde Raina og puffede til mig.

"Jaer! Jeg skal nok," svarede jeg og smilte til hende.

I løbet af den næste halve time, fik jeg kjolen på. Til mit held så passede den stadig.

Jeg fik også lagt en smuk men naturlig make-up, og Elizabeth havde lavet en lang silebensfletning på mig, som hang ned langs den ene side.

Jeg var ret stolt over at blive klar på en halv time.

I'm fast and I know it!

"Wauw!" udbrød Jenny, da hun så det færdige resultat

"Wauw selv!" svarede jeg og kiggede på det smukke syn, der stod foran mig. Jenny var en sand skønhed. Det var alle pigerne i lokalet. Jeg forstod stadig ikke, hvorfor Harry kunne lide mig og ikke dem.

 

***

 

Vi trådte ind i hallen og blev mødt af et fantastisk syn. DJ'en stod allerede og spillede musik, og hallen var pyntet op til den helt store guldmedalje. Der var både en diskokugle, og lys der flakkede rundt. Der var også røg på gulvet, så man kunne kun ane mine hvide stiletter. Nede i den anden ene af hallen, var der også en bar.

Jeg kunne blive ved! Stedet var virkelig shinet op.

Fra idrætshal til en klub!

Pigerne og jeg bevægede os ind på dansegulvet og smeltede i ét med alle de andre elever. Jeg havde på fornemmelsen, at denne aften ville blive mindeværdig. Præcis ligesom opholdet!

Vi piger ved, hvordan man indtager et dansegulv!

Jeg snakkede lidt med de andre piger og slog mig løs. Det var noget, jeg havde brug for: At slå mig løs og ikke tænke uendelig mange gange over mine handlinger.

Mit blik kørte rundt i hallen, og jeg fik øje på drengene, der stod og dansede som helt normale teenagedrenge gør. De er ikke spor anderledes end andre og så alligevel. De var de eneste fem drenge på dansegulvet.

Pludselig stod jeg foran Zayn i mængden.

"Hej!" halvråbte jeg så, han kunne høre det for den høje musik.

"Hey Hope!" svarede han og dansede videre.

Sangen skiftede og denne sang kendte jeg. Cheryl Cole - Call my name. Virkelig fed sang med en masse energi.

Så skulle der danses!

Jeg fandt Raina, og vi stod og dansede til musikken sammen med alle de andre piger, der stod på dansegulvet. Jeg er ikke den bedste danser, men musikken talte gennem min krop. Raina og jeg stod og skrålede med på sangen og morede os.

Yolo - You only live once!

Pludselig stoppede sangen. Det føltes som om DJ'en lige havde sat sangen på, og nu var den allerede slut. Der blev stilhed i hallen for en kort stund og den store klump, der før havde eksisteret, var bedre spredt nu.

"Nu sætter vi tempoet ned. Nogen friske lærere som tør byde tøserne op til den dans?" sagde Dj'en ind i mikrofonen, og nogle af de yngre mandlige lærere deltagede på dansegulvet.

"Kom nu tøsedrenge! I kan da godt finde ud af at danse to og to!" tilføjede DJ'en og en latter spredtes i hallen.

Jeg spejdede rundt i hallen, hvor nogen veninder fandt sammen to og to, og andre fandt en lærer at danse med. Jeg fik øje på Harry. Krøllerne afslørrede ham. Han stod to-tre meter væk fra mig og talte med en lyshårret pige.

"Harry skal vi danse?" spurgte pigen flirtende.

"Øøh... jeg har faktisk en anden jeg gerne vil danse med... Undskyld!" sagde han til pigen og vendte sig om mod mig.

Harry husk lige vores hemmelighed!

"Skal vi danse Hope?" spurgte han og svingede sine krøller på plads som sædvanlig. Lad dog være med at være så charmerende. Jeg smelter!

"Det kan vi jo ikke..."

"Stol på mig!"

Jeg foldede mine hænder bag Harry nakke, og han havde hænderne spændt fast om mit liv, så vi stod tæt op ad hinanden.

Sangen begyndte at spille, og jeg genkendte den straks: God damn your beautiful!

Vi vuggede stille fra side til side. Det føltes rart at sætte tempoet ned og være sammen med Harry foran alle. Det var en af de ting, jeg glædede mig til, når vi kom hjem. Så skulle vi ikke gemme os i skoven mere.

 

On the days I can't see your eyes,

I don't even want to, open mine.

One the days I can't se your smile,

Well I'd rather sit, wait the while.

...

But there's really only one thing to say.

God damn you're beautiful to me!

Your everything, yeah that's beautiful.

Yes to me, Ooooh!

 

Uden jeg havde lagt mærke til det, så stod Harry og jeg pludselig lige under diskokuglen - På midten af dansegulvet. De andre havde lagt afstand fra os, så nu var vi i centrum, og alle kiggede. Faktisk generede de mig ikke det mindste.

Det eneste der generede mig, var tanken om, at sangen før eller siden ville få en ende. Den måtte aldrig stoppe!

Dette øjeblik. Lige præcis dette øjeblik... var alt en pige kunne ønske sig.

Harry's ansigt nærmede sig mit.

Husk hemmeligheden Harry!

Husk den!

Dumme hemmelighed. Nu var jeg ligeglad. Jeg var træt af at lege gemmeleg. Vi skulle hjem imorgen. De kunne ikke nå at sende os hjem før tid.

Pludselig mødtes vores læber, og vi kyssede et langt og romantisk kys. Hans bløde læber mod mine var som magi.

Folk begyndte straks at hviske.

Ti stille!

We have a romantic moment over here.

Jeg smilte i kysset og trak mig tilbage, så vi kunne danse stille igen. Jeg lagde mit hoved blødt på Harry's skulder, og vi dansede videre.

Jeg ignorerede fuldstændig folks blikke.

Havde de aldrig set nogen kysse og danse tæt før?

Sangen sluttede stille af, og vi trak os fra hinanden. Der kom igen høj musik på, og jeg dansede, som jeg tidligere havde gjort. Vi stod igen i en kæmpe klump, men stemningen var anderledes, og folk sendte mig tusindvis af blikke.

Harry greb min hånd bagfra, og jeg vendte mig om for at se ham ind i øjnene.

"Kom!" halvråbte han for at overdøve musikken. Et smil prydede mine læber.

Vi løb ud af hallen og blev straks mødt af den friske, kølige aftenluft. Harry lagde armen om mig, og vi gik hen til søen, som lå bag hallen.

Jeg tog mine hvide stiletter i den ene hånd og nød følelsen af det friske græs mellem tæerne. Jeg smed stiletterne ud til siden, da vi nåede søen.

Harry trak min krop ind til ham. Hans varme krop brændte mod min, og jeg fik varmen på et øjeblik.

Vi stod og stirrede ind i hinandens øjne. Jeg var faret vild i hans grønne. Han var faret vild i mine brune.

Harry skød hovedet hen til mine læber, og vi kyssede. Det endte med, at jeg faldt bagover og trak ham med i faldet. Vi trillede ned mod søen. Hans greb om mig, fik mig til at føle tryghed.

"Harry! Jeg bliver våd!" sagde jeg mod hans bløde læber, da vi nærmede os det kolde vand. Vi satte os op, så vi kun sad med fødderne i vandet, og jeg trak mig stillede ud af kysset og lænede min krop ind mod hans.

"Fryser du nu igen?" spurgte han med rynket pande. Jeg nikkede svagt.

Han tog sin hvide skjorte af og lagde den om mine skuldre. Det gav frit udkig til hans perfekte mave. UF! Enhver piges drøm.

Vi sad lydløst og kiggede ud på det klare vand, som fuldmånen spejlede sig så elegant i.

Pludselig tog Harry hånden ud mod vandet, sprøjtede mig i ansigtet og brød ud i latter.

"Harry! Din spade!" vrissede jeg af ham og sprøjtede en masse vand på ham, stilte mig op og løb væk langs søen.

"Jeg fanger dig!" hørte jeg ham sige nogle meter bag mig. Jeg satte farten op, men hvad hjalp det?

Han lagde armene om mig og trak mig tættere og tættere mod vandet.

"Stop!" udbrød jeg, men det var for sent. Min kjole begyndte allerede at blive våd. Jeg tog hårdt fat i Harry's ben og trak ham med ned i søen.

Så kan du lære det Styles!

Jeg hoppede op på Harry, så jeg havde benene om hans liv. Vi kyssede på den plet i vandet, hvor fuldmånen spejlede sig. Min ene hånd kørte kærligt gennem hans bløde krøller.

Kjolen kan tørres.

Håret kan tørres.

Make-up'en kan vaskes af.

Men mine følelser for ham render ingen steder - håber jeg.

 

***

 

Jeg nåede tilbage til lokalet lidt over klokken to om natten.

"Halløjsa," hilste Elizabeth, da jeg kom ind.

"Hey," svarede jeg og dumpede ned på min madras, som efterhånden trængte til at få mere luft. Vi skulle alligevel hjem imorgen, så det kunne ikke betale sig at gøre noget ved det.

"Hvorfor er du så våd?" spurgte Raina nysgerrigt.

Havde de ikke lagt mærke til det før nu?

"I er altid så nysgerrige!" sagde jeg og fnes. De behøvedes ikke vide alt, jeg lavede.

Jeg fandt noget tørt tøj og tog det på istedet, og lagde mig under dynen. Jeg kunne mærke noget hårdt under mig. Jeg kiggede efter.

Så smart som jeg er, så havde jeg lagt mig oven på min telefon.

Nu jeg havde den i hænderne, kunne jeg ligeså godt tjekke Twitter. Det havde jeg ikke gjort på noget tidspunkt under opholdet.

Jeg kiggede ned over siden. Det gav et underligt sæt i mig, da jeg så et billede af Harry og jeg på midten af dansegulvet, Midt i kysset.

Billedet var over det hele. Folk virkede virkelig interesserede i aftenens hændelser. Nu vidste hele verdenen alt om Harry og jeg...

 

----------------------------------------------------

 

Nå, så er det ikke længere hemmeligt, hva'?

Kunne I lide kysset på dansegulvet?

Tak for favoritter, likes og søde kommentarer♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...