I think the dead is evil - One direction

Ida Mortensen. Navnet på en tilfældig dansk pige der har boet i London siden hun var fem. Hun kan ikke tilpasse sig nogen og har derfor ingen venner. Hendes bedste ven er en kat og hendes mor er indlagt på hospitalet. På hospitalet møder hun en pige med kræft. Hun bliver venner med hende men pigen kan ikke overleve. Men pigen ved navn Mary-Ann er mega vild med det kendte boy-band One Direction. Sammen tager de på en tur for at finde dem. Ida bliver ret gode venner med drengene og Mary-Ann får tit besøg af Ida og de fem drenge. Men Ida forelsker sig vildt i en af dem da Mary-Ann får det lidt bedre. Men hvad nu hvis Mary-Ann ikke overlever det der ødelægger hendes krop indefra. Hvad vil Ida så gøre med sit venskab til drengene? Vil hun glemme dem og sørge over Mary-Ann eller vil hun klare sig igennem det hele ved deres hjælp?

13Likes
11Kommentarer
1180Visninger
AA

4. Surprise!

"Hvor fanden kan den være?!" Jeg kigger forvildet rundt efter min mobil og kigger igen i min taske. Vi har ledt efter min mobil i en time nu og vi har ikke fundet den. Jeg tror den er blevet tabt eller stjålet. Mary-Ann sukker opgivende og smider sig i min dobbeltseng.

 

"Jeg ved det virkelig ikke. Kan vi ikke håbe nogen flinke mennesker har fundet den og ringer til din mor eller noget?" Jeg sukker og nikker. Jeg smider mig ved siden af Mary-Ann og prikker hende i siden.

 

"Skal vi ikke gå ud i badebassinet? Her er vaaaaaaaaaarmt!" Jeg griner af Mary-Ann og smiler.

 

"Jo. Har du badetøj med?" Jeg rejser mig op og hiver hende med. Hun nikker og springer på sin taske. Jeg springer så på mit klædeskab. Jeg hiver min pink bikini ud og smiler til Mary-Ann som kigger på mig som om jeg er en langsom snegl.

 

"Kom smukke." Jeg tager hendes hånd og hiver hende ud på badeværelset. Vi smider tøjet og tager hurtigt vores bikinier på. Som er fuldkommen ens. Vi griner og løber ud i mig og min mors have. Vi springer i det store blå bade bassin og vælter begge to. Vi flækker sammen af grin og sprøjter hinanden fuldstændig til. 

 

Det ringer pludselig på døren og Mary-Ann løber ud og åbner. Fordi hun kan. Jeg hører hun åbner døren for at smække den i. Hun kommer løbende ud til mig. Rød i hovedet og nærmest i chok.

 

"Kan du ikke... Åbne?" Jeg nikker forvirret og går derud. Jeg åbner døren og kigger lige ud på fem drenge.

 

"Hvad fanden laver i her?!" Kunne være sagt pænere men hvad fanden laver fem kendte der hvor jeg bor. Jeg kigger lige ud på One Direction. Min bedstevenindes største idoler. Hvad laver de her?

 

"Jo altså du lagde din mobil da du tog billeder af os og din veninde og du glemte din mobil og vi nåede ikke at få fat i dig så vi ringede til din mor som sagde hun ikke kunne hente den fordi hun var på hospitalet og at du var sammen med din kræft ramte veninde så du heller ikke kunne. Din mor gav os din adresse så vi er her for at afleverer din mobil." Jeg stirrer på den lyshårede som lige har sagt alt det ud i en køre. Hvem fanden kunne få fat i det han sagde?

 

"Okayyyyyyyy" Jeg kigger misbiligene på dem.

 

"Må vi ikke godt komme med ind? Vi kunne godt tænke os at snakke med din veninde." Jeg kigger på fyren med det mørke hår og de venlige brune øjne. De stirrer alle sammen på mig. Eller min krop..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...