The Wolfs

Lia er en ganske normal pige med kæreste problemer og kedelige skole dage.
Men da hun pludselig bliver lokket ind i skoven, og møder den mystiske Daniel forandre hendes verden sig.
Og hvorfor kalder Daniel hende "Min Lia"?
Kender hun ham overhovedet?
Lia bliver kastet ind i et eventyr, der får hele hendes verden til at styrte i grus. Hvem er den gode? Hvem er den onde? Og hvor kommer de helende kræfter fra?
Lia gør sit bedste for ikke at gå ind i skoven, ikke komme i den trance, der havde plaget hende sidst hun opsøgte skoven...

Og ikke nok med det, så kommer der nogle hemmeligheder op, om fortiden ... og ikke alle er lige gode ...

43Likes
44Kommentarer
3644Visninger
AA

7. Kapitel 7

 

”Lia! Du skal op og i skole!” råber mor.

Jeg åbner langsomt øjnene.

Jeg har følelsen af at noget trykkede sig mod mit hoved, inde fra.

”Av,” stønner jeg.

”Kom nu Lia!”

”Øv, øv, øv!” klager jeg.

Jeg lukker øjnene, og min krop begynder at slappe af, mørket kommer tættere og tættere på …

”Lia, du skal op, nu!”

Jeg stønner, lægger håndroden mod øjnene, og presser. Det letter på smerten og jeg sukker lettet.

Dejligt …

”Lia, det her er sidste gang jeg kalder! Hvis du ikke kommer nu gør jeg som den gang du var lille! Jeg kommer med et glas vand, og hvis du ikke er kommet ud af sengen når jeg kommer op, får du det i hovedet!”

Det får mig til at sætte mig om med et sæt.

Åh nej! Ikke mors vand!

Jeg hopper ned på gulvet, hvilket forårsager at det sortener for mit blik, og jeg bliver ramt af en voldsom svimmelhed. Men jeg skynder mig alligevel hen til skabet og finder et par Jeans og en grøn T-shirt  hvor der står, ”Make Every Day Amazing!”

Jeg kan høre mors skridt komme op af trappen.

Jeg ser mig forvirret omkring.

Hvad var det nu jeg skulle …?

Nåh jo! Badeværelset!

Jeg skynder mig der ind, og låser døren.

Så finder jeg min tandbørste frem, og lægger et godt lag tandpasta oven på.

Mens jeg børster tænder finder jeg en børst, og begynder at børste mit hår.

Jeg spytter tandpastaen ud, skyller håndvasken, min mund og tandbørsten.

Det banker på døren.

”Lia? Hvor langt er du?”

”Næsten færdig!”

Jeg finder min røde Be Delicious parfume frem, sprøjter en gang ved kavalergangen, og en gang på håndledende.

Jeg går ud af badeværelset, tager min skoletaske og min pung.

Jeg springer ned af trapperne, to af gangen.

Jeg ser ind i køkkenet, men mor er der ikke, hun er sikkert allerede taget på arbejde.

Jeg tager et par sorte ballerinaer, og min Hummel-jakke på.  

Jeg går ind i garagen, og låser min røde cykel op, jeg gider ikke tage bilen, jeg har nemlig brug for motionen … og så har min mor taget bilen, men alligevel!

Jeg cykler ned af gaden, mod skolen.

Jeg tramper hårdt i pedalerne, og jeg kan skimte skolen.

Jeg cykler videre, hen til skolens cykelstativer.

Hvorfor er der så mennesketomt …?

Jeg låser min cykel, og tænker mig om, men kan ikke komme på det. 

Hovedpinen kommer tilbage, og jeg sætter mig tungt ned på en af skolebænkene.

Jeg begraver hovedet i hænderne og trækker vejret dybt.

Vi har jo fri! Der var jo skolefest i går!

Jeg retter mig op.

Det havde jeg fuldstændig glemt!

”Mor altså!” udbryder jeg.

Jeg ryster opgivende på hovedet.

Jeg skal til at rejse mig da jeg hører en stemme sige: ”Nå, så du har altså også glemt at vi har fri i dag.”

Det lød mere som en konstatering, end et spørgsmål.

Og jeg vil lige tilføje at det ikke er en velkommen stemme … især ikke, når jeg er alene …

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...