The Wolfs

Lia er en ganske normal pige med kæreste problemer og kedelige skole dage.
Men da hun pludselig bliver lokket ind i skoven, og møder den mystiske Daniel forandre hendes verden sig.
Og hvorfor kalder Daniel hende "Min Lia"?
Kender hun ham overhovedet?
Lia bliver kastet ind i et eventyr, der får hele hendes verden til at styrte i grus. Hvem er den gode? Hvem er den onde? Og hvor kommer de helende kræfter fra?
Lia gør sit bedste for ikke at gå ind i skoven, ikke komme i den trance, der havde plaget hende sidst hun opsøgte skoven...

Og ikke nok med det, så kommer der nogle hemmeligheder op, om fortiden ... og ikke alle er lige gode ...

43Likes
44Kommentarer
3502Visninger
AA

5. Kapitel 5

 

Følelsen af at blive set på, vækker mig. 

Jeg ser mig omkring i det tomme værelse. 

Ser jeg syner igen? spørger jeg mig selv. 

"Nej, nej. Det gør du ikke!" lyder en  blød stemme udenfor mit vindue. 

Jeg spjætter og skynder mig at gå der over. 

"Daniel?" hvisker jeg. 

"Ja, det er mig." 

Jeg åbner vinduet og ser mig omkring. 

"Hej Lia," Daniels hoved dukker op foran mig, jeg skriger og springer forskrækket tilbage. 

"Undskyld jeg forskrækkede dig!" siger han undskyldende. 

"Det er okay." 

Mine kinder brænder og jeg ser genert ned på mine fødder.

“Må jeg komme ind?”

“Ja, jo … øhh, okay …” stammer jeg.

Han smiler skævt og kravler ind af vinduet.

”Hvordan kom du her op? Det her er jo første sal ...?”

Han smiler forstående.

”Jeg kravlede op af træet, og trådte over på den smalle platform, der er under vinduet.”

”Okay …”

Det kommer en pinlig tavshed, og jeg kigger ned af mig selv, og ånder lettet op da jeg at jeg stadig har den blå balkjole på.

”Undskyld jeg bare kommer, men … jeg kunne ikke vente, jeg skulle de dig.”

Jeg fniser.

Det er et kliché, for jeg er sikker på at jeg har hørt den sætning i diverse film og bøger.

Men det lyder bare så meget bedre når han siger det!

Han står og ser undrende på mig, og jeg tillader mig selv at se på ham.

Han har et par forvasket jeans på, en hvid T-shirt, med en  grå hættetrøje over.

Han har mørkebrunt hår og nogle strålende blå øjne.

Vi ser hinanden dybt i øjnene, og jeg træder tøvende et skridt nærmere, og så et til, og så endnu et.

Nu står vi helt tæt, og jeg kan mærke hans varme ånde, mod min kind.

Han dufter af skoven på en regn dag, en dejlig og forfriskende duft.

”Hvor kender jeg dig fra?” hører jeg mig selv hviske.

Spørgsmålet kommer bag på ham, og han træder et skridt tilbage, men jeg følger med.

”Øhh …” han tøver, ”i børnehaven var vi venner … kan du huske det?”

Ja, det kan jeg tydeligt huske, og jeg er lige ved at slå mig selv i panden.

Han ligner sig selv! Hvordan kan jeg glemme ham?

Vi havde været en gruppe på seks.

Mig, Daniel, Micheal, Damen, Will og Phillip.

Vi legede tit far, mor og børn, og som den eneste pige skulle jeg være mor. De andre drenge insisterede at Daniel skulle være far og de skulle være børn … nu hvor jeg tænker over, så er det ret pinligt.

Jeg ser ned på mine fødder igen.

”Ja, det kan jeg godt huske,” siger jeg, og griner ned mod gulvet.

Daniel tage fat under min hage og løfter mit hoved op, så jeg ser ham i øjnene.

”Du har de smukkeste grønne øjne,” siger han pludselig.

”Dine øjne er også smukke,” svarer jeg automatisk, mine kinder begynder igen at brænde og jeg prøver at se ned, men han har stadig fat i min hage.

Jeg kan mærke hans varme ånde mod mit øre, da han læner sig frem og hvisker: ”Du er smuk, smukkere end nogen jeg kender, det har du altid været og det vil du altid være.”

Jeg bider mig i læben, for ikke at fnise fornøjet.

Han læner sig tilbage og kigger mig ind i øjnene.

Han lægger sine hænder om mit ansigt, og han læner sig frem.

Vores læber mødes i et kys.

Min krop begynder at brænde og jeg lægger mine arme om hans skuldre.

Det var et dejligt kys.

Jeg har aldrig følt sådan her, heller ikke da Lucas kyssede mig.

Jeg skiller mine læber let og …

”Lia? Er det dig der snakker?”

Mors stemme rammer mig som et lyn.

”Lia?”

Hun tager i dørhåndtaget … 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...