The Wolfs

Lia er en ganske normal pige med kæreste problemer og kedelige skole dage.
Men da hun pludselig bliver lokket ind i skoven, og møder den mystiske Daniel forandre hendes verden sig.
Og hvorfor kalder Daniel hende "Min Lia"?
Kender hun ham overhovedet?
Lia bliver kastet ind i et eventyr, der får hele hendes verden til at styrte i grus. Hvem er den gode? Hvem er den onde? Og hvor kommer de helende kræfter fra?
Lia gør sit bedste for ikke at gå ind i skoven, ikke komme i den trance, der havde plaget hende sidst hun opsøgte skoven...

Og ikke nok med det, så kommer der nogle hemmeligheder op, om fortiden ... og ikke alle er lige gode ...

43Likes
44Kommentarer
3646Visninger
AA

11. Kapitel 11

 

Brevet brænder i mine hænder.

Et brev fra min far!

Jeg ser op på mor, og når lige at se et farligt glimt i hendes øjne.

Det får mig til at løbe op af trappen, ind på mit badeværelse og låse døren.

”Lia! Giv mig det brev!” råber mor og hamrer på døren.

”Nej! Det er mit!” råber jeg tilbage.

Der er stille på den anden side af døren og jeg begynder at tro at hun er gået.

”Lia,” siger hun med rolig stemme. ”Giv mig nu bare det brev.

”Nej!”

Jeg tager en dyb indånding.

Mine knæ er blevet bløde og jeg bliver nødt til at sætte mig på tæppet, der ligger foran håndvasken.

Mine hænder ryster da jeg åbner konvolutten.

Da jeg har fået den åbnet, river jeg papiret ud.

Jeg folder papiret ud og ser igen på den smukke skråskrift.

Jeg tager en dyb indånding og begynder at læse.

 

Min kæreste Lia,

hvis du læser dette betyder det at jeg er død, og det gør mig ondt. Jeg ville gerne have været der for dig.

Jeg ved godt at du er født ind i en vanskelig familie, men du må være stærk, min skat.

Din mor snakker nok ikke ret meget om mig, eller hendes familie, men du skal ikke bebrejde hende, hun har en stærk personlighed, og har svært ved at vise sine stærke følelser frem.

Jeg vil gerne fortælle mere, men hvis du vil vide noget, skal du spørger din mor … hun er den eneste der har ret til at fortælle dig det. Men pres ikke for meget.

Nå, men meningen med dette brev var at jeg ville fortælle dig at jeg elsker dig … og altid vil det. Du er min skat, mit et og alt, sammen med din mor.

 

Elsker dig

Din far, Tomas W. Wonder

 

Ps. Du skal vide at ikke alle er så gode som de giver sig ud for, du skal passe på hvem du stoler på …

 

Jeg ser lamslået på kortet.

Vanskelig familie? Mor? Hvem jeg stoler på?

Mit hoved er et virvar af forvirrerede tanker.

Hele min krop føltes tung, og jeg ryster.

Pludselig lægger jeg mærke til at konvolutten ikke er tom endnu.

Jeg tager tingen der ligger der i.

En ring?

Den er lavet af guld, og der er en blå diamant midt i.

Jeg tager den på og kigger igen i konvolutten og ser et billede ligge der i.

Det forstiller en spinkel mand med lyst hår, der holder et lille barn i sine arme.

Det er mig!

Der bliver hamret på døren, og jeg låser den op.

Mor kommer stormende ind, river papiret ud af mine hæder, og skimter det.

Da hun er færdig, har hun tårer i øjnene.

”Hvad mener han med vanskelig familie?” spørger jeg.

Hun svarer ikke, ryster bare på hovedet.

”Mor?”

Jeg ser bekymret på hende.

”Mor?”

Pludselig vender hun om og løber nedenunder.

Jeg skynder mig efter hende, men når kun lige at se hende smække hoveddøren efter sig.

Jeg sukker dybt, og går op på badeværelset, hvor hun havde smidt brevet efter sig.

Jeg tager det op, går ind på værelset og sætter mig tungt på sengen.

Jeg ser på brevet og mit hjerte synker ned i livet.

Jeg rejser mig forskrækket op, da min mobil ringer.

Jeg går over til skrivebordet og ser på displayet.

Hemmeligt nummer?

Jeg tager telefonen op til øret, og jeg mærker en klump tage form i min mave.

”Hallo?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...