The Wolfs

Lia er en ganske normal pige med kæreste problemer og kedelige skole dage.
Men da hun pludselig bliver lokket ind i skoven, og møder den mystiske Daniel forandre hendes verden sig.
Og hvorfor kalder Daniel hende "Min Lia"?
Kender hun ham overhovedet?
Lia bliver kastet ind i et eventyr, der får hele hendes verden til at styrte i grus. Hvem er den gode? Hvem er den onde? Og hvor kommer de helende kræfter fra?
Lia gør sit bedste for ikke at gå ind i skoven, ikke komme i den trance, der havde plaget hende sidst hun opsøgte skoven...

Og ikke nok med det, så kommer der nogle hemmeligheder op, om fortiden ... og ikke alle er lige gode ...

43Likes
44Kommentarer
3638Visninger
AA

10. Kapitel 10

 

Udueligheden hersker i min krop, og tankerne om min far, begynder at presse på.

Min far – Tomas Wonder …

Jeg orker ikke andet end at ligge i min seng, med puden over hovedet.

Det banker på døren.

”Ja?!” råber jeg ind i puden.

Døren bliver åbnet, og personen – sikkert min mor – kommer hen og sætter sig på min seng.

”Lia, er du okay?” spørger hun.

Jeg brummer som svar.

”Skat, fjern puden.”

”Nej.”

Hun river puden væk, og selv om hun prøver, kan hun ikke skjule sin forfærdelse da hun ser mig.

”Hvad?” spørger jeg surt.

”Vil du have noget at spise?”

Tanken om mad får mig til at flyve ud på badeværelset og hen til håndvasken. Men der kommer intet.

Efter jeg har hængt ind over håndvasken et par minutter kigger jeg op, og direkte ind i spejlet … og bliver forfærdet over hvad jeg ser.

Min hud er ligbleg, mine øjne har feber glans, og har mistet deres normale glød, mine øjne var af en eller anden grund indsunkne og  havde sorte poser under.

Et hulk undslipper mig, efterfulgt af et til og så bryder jeg sammen.

Jeg har svært ved at holde mig på benene, så jeg støtter mig tungt op ad håndvasken.

Hvad er det der er sket med mig?!

Mor kommer ind på badeværelset og jeg ser på hende gennem tårerene.

Hun hjælper mig helt op at stå og trækker mig ind til sig.

”Shhh, det skal nok gå skat, bare rolig.”

Hendes nærvær er begyndt at berolige mig, men jeg er stadig dybt ulykkelig over hvad der er sket.

”Men mor! Først kan jeg ikke huske det meste af hvad der er sket de sidste 48 timer, og nu det her!”

Hun skubber mig  blidt tilbage, og tager mit ansigt mellem sine hænder.

Hun ser mig skifte vis i hvert øje, så rykker hun mit hoved fra side til side, og så op og ned.

”Øhh, mor? Hvad er det du laver?” spørger jeg forvirret.

Hun sukker irriteret.

”Åh ikke noget specielt …” Hun går hen til badeværelses døren.

”Kommer du ned og får noget varmt at drikke?”

Jeg nikker og hun efterlader mig stående midt på badeværelset.

Den tunge følelse kommer tilbage og lysten til at gemme mig under puden igen er stor, men i stedet for at gøre det slæber jeg mig ned af trappen og ind i køkkenet, hvor mor er godt i gang med at hælde en tyk væske i en stor kop.

”Kom og sæt dig ned,” siger hun og rykker en køkkenstol ud for mig.

Jeg dumper ned i den og ser taknemmeligt på hende.

Hun tager koppen og stiller den foran mig.

Jeg ser forfærdet på den grønne masse der bobler nede i kruset.

”Ad! Hvad er det der mor?!”

”Lia, nu skal du være taknemmelig og drik …”

Jeg løfter afværgende en hånd.

”Jeg har ikke lyst til at skændes med dig mor, jeg vil bare vide hvad det der er.”

Hun rømmer sig og siger: ”Det er noget der skal hjælpe på dit helbred og … sådan noget.”

Hjælpe mit helbred!? Det ligner mere noget der vil forgifte mig, og udsætte mig for en meget pinefuld død!

Jeg fnyser mentalt.

”Drik det nu skat.” Jeg ser overrasket på hende.

”Du mener ikke seriøst at jeg skal drikke det der?”

Hun sender mig et advarende blik og jeg synker.

Åh gud …

Jeg tager prøvende koppen op til munden, men min væmmelse fjerne den i sidste øjeblik.

Det lyder sikkert mega barnligt, men i sad og så på den her drik, ville i helt sikkert gøre det samme.

Jeg ser prøvende på mor, der sidder og stirrer på mig.

Jeg skynder mig at tage koppen og til munden, og tager hurtigt en lille slurk.

Jeg spærrer overrasket øjnene op.

Jeg har følelsen af at min krop bliver pustet op, og et gylden lys bliver tændt inden i mig.

Smagen er heller ikke hvad jeg havde regnet med.

Jeg har svært ved at sætte ord på den.

Hvis man blander alt lys, alle regnbuer, alt godt sammen vil det sikkert smage sådan her.

Jeg ser op på mor.

”Det her smager fantastisk!” udbryder jeg.

Mor nikker smilende.

”Hvad er det?” spørger jeg. ”En drik min mor lærte mig at lave.”

Nu nævnte hun sin familie igen!

Tanken strejfer mig, men jeg har for travlt med at bælge resten af drikken i mig.

Da jeg er færdig stiller jeg tilfreds koppen fra mig.

Min krop er fuld af energi, og jeg tror aldrig jeg har haft det så godt … jo en gang, det var da jeg kyssede … hvem var det jeg kyssede? Sikkert Lucas. Han er jo også den eneste dreng jeg nogensinde har kysset.

”Kan du ikke huske noget, nu?” spørger mor.

Jeg tænker mig om men der dukker intet op.

”Næh.”

Hun sukker dybt, og mumler et eller andet uforståeligt.

Det ringer på døren og jeg rejser mig op.

”Jeg åbner  mor!”

”Nej skat, sæt dig nu ned, du skal jo ikke få det dårligt igen.” ”Nej det går nok.”

Jeg løber ud i gangen, jeg stopper ikke engang da min mor kalder på mig.

Jeg river døren op, og ser postmanden stå uden for døren.

Den bidende februar kulde rammer mig.

”Ja?” spørger jeg.

”Jeg har et brev til …” han kigger ned på konvolutten han står med i hånden. ”Lia Wonder?”

”Ja, det er mig.”

”Godt,” han rækker mig konvolutten, siger et hurtigt ”hav en god dag, og går ned til sin orange postbil.

Jeg kigger ned på forsiden af konvolutten hvor mit navn står, i en underligt perfekt skråskrift.

Jeg vender den om for at se afsenderen …

Jeg spærrer overrasket øjnene op og alt luft forlader mine lunger.

Min mor kigger mig over skulderen.

”Åh gud!”

Jeg læser navnet igen og igen, prøver at forstå at der virkelig står hvad der står.

Navnet står i den samme perfekte skråskrift som mit.

Jeg læser det igen, stadig usikker på om det virkelig kan passe.

Jeg stirrer på navnet.

Tomas W. Wonder 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...