An unforgettable summer. - One Direction

Min historie handler om, den 17 årige pige Allison Shayfield, som er en meget populær Tv-serie stjerner i London. Hun er hovedpersonen i en kendt teenage serie ''College''. Men en dag så ændre alt sig, hun støder ind i den søde dreng Niall Horan fra One Direction, på en bar. Han kommer til at spilde noget udover hendes tøj, han undskylder mange gange. Men senere på ugen, så skal drengene fra One Direction være med i showet. Der begynder at opstå en romance imellem dem.
Hvad mon der så sker? Ja, læs min historie og find ud af det! :-)

75Likes
150Kommentarer
16175Visninger
AA

40. One step closer.

Allison

__________________________________________________________________________

Jeg vågnede lige da solen stod op. Solen stråler ramte mig lige i ansigtet, jeg blev blændet. Jeg rullede om på den anden side, og mumlede.

''Niall, rul gardinerne for igen.'' Men da han ikke gjorde det, åbnede jeg det ene øje, jeg så lige ind i en væg, jeg lagdemig på ryggen, også op i himlen. Jeg var her stadig. Jeg var stadig på bunden af poolen. Jeg satte mig op, jeg kunne se at der stod noget mad, noget æg og bacon med mælk. Tyler havde sikkert stillet det der.

''Bare spis det, jeg har ikke forgiftet det.'' Grinede Tyler pludselig, jeg havde ikke set han var kommet. Jeg kiggede surt på ham. Han gik over og satte sig ned ved maden, han tog ngoet af den. ''Se selv.'' Jeg vendte bar ryggen til ham, selvom jeg var ret sulten.

 

Niall

__________________________________________________________________________

Jeg sad og spiste morgen sammen med drengene og Kensi, eller de spiste og jeg kiggede på.

''Niall, du skal altså spise noget.'' Sagde Zayn, jeg rystede bare på skuldrene, jeg var ikke sulten. Jeg havde ikke haft appetitten siden i går morges. Jeg havde på fornemmelsen at jeg havde glemt et eller andet, men jeg kunne komme på noget, jeg havde haft den fornemmelse lige siden jeg stod op. Pludselig bankede det på døren, og jeg gik hen og åbnede. Politimande stod udenfor, jeg lukkede ham ind, samt mange andre politifolk. De kom ind i køkkenet til os andre.

''Vi har prøvet at sporre Allison mobil, men vi kan ikke finde den, de sidste signal vi har fået fra den, er fra igår kl 15, ellers har vi ikke noget.'' Sagde han ærligt. hun havde været væk i over en dag, og de havde stadigvæk ingen spor!

''Kensi, kan du fortælle hvor de boede henne, da de boede sammen. Og om de har boet flere steder sammen?'' Spurgte han og kiggede på Kensi, hun fortalte at de kun havde boet et sted sammen, hun fortalte dem deres adresse, og de gik med det samme.

''Kensi, hvor mødtes de henne?'' Spurgte Louis Kensi.

''Det var til en fest, der blev de ret hurtigt gode venner, også 1 måned senere var de kærester.'' Svarede Kensi. Jeg blev ved med at tænke over noget, de havde prøvet at sporre hendes mobil. Pludselig så kom jeg i tanke om det! Hun havde fået en ny en af mig! Jeg havde lagt den ned i hendes støvle! Måske havde han ikke taget den? Drengene så mit ansigtsudtryk.

''Alli har endnu en mobil! Jeg gav hende en ny en, for en sikkerhedsskyld. Jeg lagde den ned i hendes støvle!'' Sagde jeg, vi skyndte os at ringe til politiet, de kom med det samme, sammen med en masse teknikerer. Vi fortalte dem det hele, og han smilede.

''Hvis Allison finder ud af det, og hvis hun ringer til jer, så ved vi det. Vi kan ikke finde signalet lige i øjeblikket, men det kommer sikkert! Du er genial Niall!'' Sagde han, jeg smilede ved det, bare Alli snart ville finde ud af den.

 

Allison

_____________________________________________________________________________

Da Tyler gik, spiste jeg maden, han havde selvfølgelig givet mig et plastikbestik. Fedt. Jeg prøvede at komme så langt ud til væggen, Jeg kunne ikke nå den, Kæden holdte mig godt fast, jeg tog plastikkniven, og gik hen til afløbet. Afløbet var skruet på med skruer, jeg prøvede at åbne dem med kniven, men kniven knækkede bare. Jeg blev ved med at prøve, da jeg pludselig hørte et lattergrin, komme bagfra. Jeg vendte mig langsomt rundt og så på Tyler fjæs.

''Tror du virkelig selv, at du kan komme fri, med en plastickniv?'' Grinede han, han kom tættere på mig, og jeg gik et skridt tilbage, han grinede endnu en gang.

''Du skal ikke være bange for mig Allison, vi er som skabt for hinanden.'' Smilede han.

''Vi er ikke skabt for hinanden, jeg elsker dig ikke Tyler. Fatter du det ikke snart?'' Sagde jeg i en hård tone, han stoppede med at smile, han gik hen og tog hårdt fat i min arm, den gode arm. Han klemte hårdt til imens hans ansigt kom tæt på mit, jeg kunne lugte hans klamme ånde.

''Allison, vær sød. Der kunne nemt ske dig ting.'' Sagde han koldt.

''Og hvilke slags ting er det så Tyler?'' Spurgte jeg ham, i den samme kolde tone, han smilede et lille smil, så tog han fat i min hånd som var brækket, han begyndte at klemme på den. Der kom en forfærdelig smerte igennem mig, jeg knækkede sammen og skreg af smerte, han blev ved, han klemte hårder. Jeg fik tårer i øjnene af smerten, endelig så slap han min hånd, jeg holdte min hånd indtil mig, jeg tog glasset af som havde været mælk, jeg kylede det efter ham, jeg ramte væggen, glasset splintrede, de ramte hans ansigt, han vendte sig mod mig, hans ansigt blødte kraftigt. Han gik hen mod mig igen, jeg bakkede tilbage så langt som jeg kunne. Jeg kunne ikke komme længere, han knælede sig ned foran mig, han så rasende ud. Jeg smilede et kort selvtilfredssmil, før han hamrede sin knytnæve lige i ansigtet på mig. Jeg besvimede af slaget.

***

Jeg vågnede flere timer senere, jeg havde en slem hovedpine. Jeg satte mig op, jeg tog knæene op under mig, også holdte jeg rundt om mine støvler. Min ene støvle virkede ret hård. Hvordan kunne den virke hård? Jeg tog hånden ned i støvlen, jeg mærkede straks noget firkantet. Den firkantede ting var ikke særlig stor. På størrelse med en mobil. Med en mobil! Nialls mobil! Han havde lagt den ned i min støvle! Hvor er jeg dog dum! Jeg tog den hurtigt op, jeg kiggede op mod døren, den var lukket. Jeg trykkede på knappen i midten. Mobilen lyste op, yes!  Jeg gik ind i kontakter, og fandt hurtigt Nialls nr. Jeg burde endelig ringe til politiet, men jeg ville bare gerne hører hans dejlige stemme, hans vidunderlige irske stemme. Jeg trykkede ring, og tog mobil op til mit ører, jeg satte mig hurtigt til siden, så det ikke lignede jeg snakkede i telefon, hvis nu Tyler kom. Dyt, dyt, dyt. Sagde mobil, kom nu Niall! Tag den! Pludselig så hørte jeg nogen tage den, det var Niall.

''Alli?'' Spurgte han, jeg begyndte at græde, glædes tårer.

''Niall.'' Hviskede jeg grædende, pludselig var der en som tog mobilen fra Niall, en mandestemme kom frem, ham politimanden.

''Allison, kan du sige hvor du er henne?'' Spurgte han.

''Han har låst mig fast til bunden af en pool! Jeg kan ikke se så meget, men der er et glastag over poolen, jeg kan se solen.'' Hviskede jeg håbende, måske ville det hjælpe ham.

''Allison, vi prøver at sporre den mobil du har nu, men den er udenfor rækkevide, kan du slet ikke fortælle mere?'' Spurgte han igen, udenfor rækkevide? Hvad mente han med det.

''Jeg tror jeg har været her før, jeg kan ikke huske det.'' Svarede jeg hviskende, jeg kunne hører at en pige sagde noget. ''Kensi?''

''Ja Alli, jeg er lige her. Jeg savner dig.'' Sagde hun, jeg kunne næsten ikke hører det sidste, fordi hun græd.

''Jeg savner også dig Kensi, jer allesammen. Find mig, please.'' Hviskede jeg, jeg græd stadigvæk.

''Er du kommet til skade Allison?'' Spurgte manden igen.

''Jeg er ret sikker på at min hånd er brækket, jeg tror jeg er ved at få et blåtøje.'' Hviskede jeg lavmælt. Jeg græd stadigvæk. Jeg kunne hører at nogen bevægede sig uden for døren, Tyler havde låst den, jeg kunne hører nøglerne rasle. ''Han kommer! Jeg ringer senere!'' Hviskede jeg hurtigt, jeg lagde på, og proppede den godt ned i støvlen igen. Tyler kom ud, smilende.

 

Niall

________________________________________________________________________________

Jeg kunne ikke lade være med at smile, Alli var i god bedhold. Eller næsten, udover det fact at hun har brækket hånden, og er hos Tyler. Men hun er i live, og jeg var glad. Bare det at hører hendes stemme gjorde mig helt glad igen. Men jeg ville få hende tilbage, uanset hvad. Jeg kunne endelig mærke hvor sulten jeg endelig var, jeg gik ud i køkkenet og lavede en stor sandwich til mig selv. Langsomt kom de andre også ud i køkkenet. Politiet kørte igen få timer senere, de kunne sagtens sporre Allis mobil, nede fra politistationen af. Det var blevet mørkt, stjernerne kom frem igen, ligesom igår. Jeg sad udenfor og kiggede på dem, da Louis kom løbende med mobilen til mig.

''Det er Alli!'' Sagde han smilende, han gav mig den, og gik indenfor igen.

''Hej Alli.'' Sagde jeg.

''Hej Niall.'' Hviskede hun.

''Hvordan går det?' Spurgte jeg hende, jeg kendte allerede godt svaret.

''Ikke så godt, har i fundet ud af hvor jeg er?'' Hviskede hun, jeg sukkede. Vi var kun kommet et skridt tættere på.

''Nej, men vi finder dig Alli. Det lover jeg.'' Sagde jeg, jeg kunne hører at hun græd. ''Uanset hvad, så finder vi dig.''

''Det ved jeg du vil Niall.'' Hviskede hun grædende, jeg kunne hører at hun ikke helt troede på det. ''Hvad laver du?''

''Jeg kigger op på stjernerne.'' Sagde jeg stille til hende, jeg fik også langsomt tårer i øjnene.

''Også mig. De er smukke. Helt......'' Hviskede hun, jeg afsluttede sætningen. ''... Magiske.'' Hun grinede kort.

''Jeg savner dig Niall, jeg savner dine kram, din latter, dine kys.'' Sagde hun, hun græd meget nu.

''Jeg savner også dig Alli, jeg savner at kunne holde om dig, at du ikke ligger ved siden af mig, at du ikke er hos mig.'' Sagde jeg, jeg kunne komme med en længere liste, en meget længere liste. Men jeg følte, at min stemme ville knække over, hvert øjeblik. Tårende gled stadig ned af mine allerede våde kinder.

''Jeg elsker dig Niall.'' Hviskede hun helt stille. Jeg kiggede op i den smukkeste stjerne på himlen, den var helt skinnende. Ligesom Allis øjne.

''Jeg elsker også dig Alli.'' Sagde jeg. Overalt på jorden. Jeg ville finde hende. Jeg ville have hende hos mig igen. Jeg ville holde om hende igen. Jeg ville kysse hende igen.

 

_____________________________________

Wow, 40 kapitler.

Der er ret vildt.

Næsten på 40 favoritlister, det er helt vildt.

Jeg elsker at læse jeres kommentar,

i er allesammen rigtig søde!

Så tusind tak!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...