An unforgettable summer. - One Direction

Min historie handler om, den 17 årige pige Allison Shayfield, som er en meget populær Tv-serie stjerner i London. Hun er hovedpersonen i en kendt teenage serie ''College''. Men en dag så ændre alt sig, hun støder ind i den søde dreng Niall Horan fra One Direction, på en bar. Han kommer til at spilde noget udover hendes tøj, han undskylder mange gange. Men senere på ugen, så skal drengene fra One Direction være med i showet. Der begynder at opstå en romance imellem dem.
Hvad mon der så sker? Ja, læs min historie og find ud af det! :-)

75Likes
150Kommentarer
16073Visninger
AA

21. Koma.

Niall

___________________________________________________________________

Hun ville aldrig tilgive mig, jeg havde ringet til hende over 20 gange idag. Hun tog den ikke. Hun ville aldrig tage den igen. Aldrig fra mig, jeg kan stadig huske hendes ord. For 2 dage siden stod hun lige der, jeg stirrede på det sted. Drengene de havde trøster mig, så meget som de kunne. Lige nu sad vi og så en film. Men mine tanker kredsede stadig om Alli. Jeg ville besøge hende idag. Det ville jeg. Jeg blev revet væk fra mine tanker, da min mobil ringede.

''Hey drenge! Det er Alli!'' Sagde jeg, de kiggede nysgerrigt. Jeg kiggede på displayen et stykke tid.

''Svar hende dog!'' Udbrød Zayn. Jeg tog den.

''Hej Alli! Jeg er virkelig ked af det.....'' Sagde jeg, men jeg blev afbrudt, det var ikke Alli som snakkede. Men hendes veninde Kensi, jeg kunne godt huske hende, hun var med på 'College'.

''Niall, der er sket noget med Alli.'' Sagde hun, hun græd. Hvorfor græd hun?

''Hvad er der sket med Alli? Kensi hvorfor græder du?'' Spurgte jeg hende.

''Sæt lige din mobil på højtaler, jeg kan ikke sige det flere gange.'' Sagde hun grådkvalt. Jeg gjorde som hun sagde.

''Kensi, jeg har sat den på højtaler. Hvad er der galt? Hvorfor græder du?'' Spurgte jeg hende, drengene kiggede på mig, og på mobilen.

''Allihunliggerikoma,hunblevkørtned.'' Sagde Kensi hurtigt, jeg kunne ikke forstå noget af det, hun græd for meget.

''Hvad Kensi? Slap af, skru ned for tempoet.'' Sagde Harry.

''Alli hun ligger i koma, hun blev kørt ned.'' Græd hun. Hele min verden gik istå. Alli i koma? Hvorfor?

''Hvor er hun nu?'' Spurgte jeg hende, jeg stirrede tomt på skærmen.

''På St. Joshua hospital. Skynd jer og kom, jeg kan ikke klare det mere.'' Sagde hun, hun brød sammen nu. Jeg skyndte mig op.

''Vi er på vej Kensi!'' Sagde Liam, han lagde på, også tog vi overtøj på, og løb afsted. Jeg satte mig ind i bilen hvor Liam kørte, Zayn var med. Louis og Harry sad bagerst. Jeg kunne stadig ikke forstå det. Vi kørte afsted.

''Tror i det var derfor vi hørte ambulancen for leden? Tror i det var hende?'' Spurgte Zayn.

''Det kan jo kun have været hende. Hun er i koma, det er alt sammen min skyld.'' Sagde jeg, jeg kiggede ud af vinduet.

''Niall, det er ikke din skyld. Det er ingens skyld.'' Sagde Liam. Vi kørte i stilhed, vi nåede hospitalet. Jeg gik hen til skranken.

''Allison Shayfield, hvor ligger hun?'' Spurgte jeg damen, som sad bag skranken.

''Stue 362.'' Sagde hun. Jeg sagde tak, også løb vi hen mod elevatoren. Trykkede på knappen, vi løb ud af døren, og hen mod stue 362. Vi åbnede døren, og så at Kensi sad ved en stol, hun holdte Alli i hånden. Jeg gik stille ind af døren, Alli lå helt stille, hun så helt fredelig ud. Han havde ikke noget smil på sine læber. Det havde hun altid. Hun var helt bleg, selvom hun normalt var solbrun. Hun lå der bare. Der var nogle plastrer i hendes smukke ansigt. Kensi kiggede på os med tårer i hendes øjne. Jeg gik hen og krammede hende, selvom jeg ikke kendte hende så godt. De andre drenge fandt stole, så vi kunne sætte os ved hende. Jeg havde sat mig, på den anden side. Jeg holdte hende i hånden. Hun var ikke helt kold, men hellere ikke helt varm. Der kom en læge ind.

''Hvad vil der ske med hende? Hvor længe vil hun sove?'' Spurgte jeg lægen, han smilede et kort smil.

''Det er forskelligt, hun har brækket nogle ribben, forstuvet noget i hendes ene ben, brækket den ene arm. Hun vågner måske ikke.'' Sagde han, jeg kiggede igen på hendes smukke ansigt. Klokken blev 23 om aften, og vi var der stadig. De andre drenge ville tage hjem, jeg bad dem tage Kensi med, hun skulle hjem og sove. Og jeg ville blive ved Alli. Sådan varede det ved i en uge. Jeg blev hos hende, mig og Kensi vi byttede. Hendes forældre var der også tit. Jeg fik snakket noget med dem, de var rigtig flinke.

Da Alli havde ligget i koma i 8 dage, sad mig og drengene, og Kensi hos hende igen. Jeg holdte hende stadig i hånden. Pludselig begyndte hun at rører på sig. Hun begyndte at bevæge hendes hoved. Og hendes krop.

 

Allison

__________________________________________________________________________

Jeg kunne hører folk som snakkede. Hvem snakkede? Jeg prøvede at vågne. Jeg prøvede at komme fri, fra det mørke. Pludselig skete det, jeg bevægede mit hoved. Min hånd. Hele min krop. Det gjorde meget ondt. Men jeg blev ved. Jeg ville vide hvem som snakkede. Jeg kunne begyndte at hører stemmerne tydligere. Jeg bevægede mit hoved igen.

''Alli er ved at vågne tror jeg! Se hun bevæger sig helt!'' Sagde en dreng med en kraftig irsk accent. Hvem var det? Hvem var Alli?

''Alli! Kan du hører mig? Please vågn! Alli!'' Sagde en pige stemme. Hun lød meget ked af det. Hvem så end den her person Alli var, savnede pigen hende.

''Allison, vil du ikke nok vågne?'' Sagde den irske dreng, pludselig var der flere drenge stemmer som snakkede. Jeg kunne ikke holde det ud mere! Pludselig smækkede jeg øjnene op. Og kiggede på dem. Pludselig krammede den eneste pige mig i rummet. Hårdt. Jeg skubbede hende væk, og kiggede frastødene på hende. Hvad bildte hun sig ind? Hvorfor krammede hun mig. Hendes kønne brune øjne så sårret ud.

''Hvad fanden laver du?'' Spurgte jeg hende, jeg kiggede stadig på hende. Pludselig lagde jeg mærk til flere personer i rummet. Det var alle drenge, de var allesammen flotte. Der var en blond dreng, jeg gætter på det var ham med den irske accent, han holdt mit i hånden. Jeg tog hurtigt hånden ud af hans. Jeg kiggede stadig underligt på dem.

''Alli, det er ikke sjovt.'' Sagde en dreng, han havde brune krøller, og nogle grønne øjne. Han var kan.

''Hvad snakker du om? Hvem er Alli?'' Spurgte jeg dem.

''Du er Alli, Allison Shayfield.'' Sagde en anden dreng, han havde sort hår, og nogle flotte sorte øjne, han var helt sikkert ikke englænder.

''Nej?'' Sagde jeg, jeg vidste ikke hvem det var. Men hvem var jeg? Hvorfor var jeg her, hvorfor var alle de mennesker her? Jeg kendte dem ikke, jeg kiggede rundt i den stue jeg var i. Det lignede noget hospitals noget. Der var mange smukke blomster, og roser. En masse kort.

''Ved du hvem jeg er?'' Spurgte den irske dreng, med det blonde hår. Han havde nogle flotte blå øjne. Da jeg kiggede ind i dem, så jeg et hurtigt glimt, han smilede, også var jeg tilbage til virkelighed.

''Nej, sig mig hvor er jeg? Hvem er jeg?'' Spurgte jeg dem. Ja, hvem var jeg?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...