An unforgettable summer. - One Direction

Min historie handler om, den 17 årige pige Allison Shayfield, som er en meget populær Tv-serie stjerner i London. Hun er hovedpersonen i en kendt teenage serie ''College''. Men en dag så ændre alt sig, hun støder ind i den søde dreng Niall Horan fra One Direction, på en bar. Han kommer til at spilde noget udover hendes tøj, han undskylder mange gange. Men senere på ugen, så skal drengene fra One Direction være med i showet. Der begynder at opstå en romance imellem dem.
Hvad mon der så sker? Ja, læs min historie og find ud af det! :-)

75Likes
150Kommentarer
16123Visninger
AA

22. Hvem er jeg?

Allison

_________________________________________________________________________

''Hvorfor kan hun ikke huske noget?'' Spurgte den irske dreng igen, lægen kiggede undersøgende på mig, han tog en lommelygte frem, og kiggede i mine øjne. Han sukkede.

''Da hun blev ramt af bilen, slog hun hovedet. Noget inde i Allison hoved, er gået i stykker på en måde. Hun har fået hukommelsetab.'' Sagde han, jeg kiggede undersøgende på de andre. De så virkelig kede af det ud.

''Vil hun komme til at huske noget af det igen? Os?'' Spurgte pigen med de brune øjne, og brune hår. Kensi tror jeg hun hed. Jeg havde allerede glemt det igen.

''Måske, det er ikke sikkert at hun vil få sin hukommelse tilbage igen.'' Sagde han, jeg kiggede undersøgende på hamm lægen. Han så ikke særlig ked af det ud. Han lignede en som var træt af os. Han gik igen.

''Hvorfor er jeg her? Hvad er der sket med mig?'' Spurgte jeg dem, de sad først lidt og tænkte over det. Da Kensi svarede.

''Du blev kørt ned af en bil, for over 1 uge siden.'' Sagde hun, jeg kiggede nærmere på hende, også så jeg endnu et glimt, jeg var sammen med hende og vi grinede. Og jeg var tilbage igen.

''Hvem er i? Hvor kender jeg jer fra?'' Spurgte jeg igen. Ham drengen med det sorte hår, og de sorte øjne svarede.

''Jeg er Zayn, og det er Harry, Louis, Liam og Niall.'' Sagde han, han pegede på hver enkel dreng. Harry var drengen med det krøllede hår. Louis var en dreng med brunt hår, han havde en stribet bluse på, Liam havde også brunt hår, han så rigtig venlig ud. Og Niall, den irske dreng, han havde blond hår, med nogle flotte blå øjne.

''Og jeg er Kensi, vi er bedsteveninder.'' Sagde Kensi, jeg kiggede stadig mærkeligt på dem. Jeg kunne ikke huske nogen af dem.

''Hvor kender jeg jer fra? Har vi gået i skole sammen?'' Spurgte jeg, Kensi rystede på hovedet.

''Vi arbejder sammen, vi er med i en tv-serie som hedder 'College'. Og drengene var med i serien, og du blev gode venner med dem.....'' Sagde Kensi, hun holdte noget tilbage. Jeg kiggede på drengene, de holdte også noget tilbage. Men jeg lod det ligge.

''Er jeg sådan berømt?'' Spurgte jeg, hun nikkede. Wow, jeg var berømt.

''Måske kan vi finde showet på tv'et?'' Sagde Louis, tror jeg nok. Ham med striber. Han gik hen og tændte for tv'et. Han rullede hurtigt igennem kanalerne. Da han pludselig stoppede. Der kom en meget køn pige op på skærmen, blond hår, blå øjne, og en solbrun hud. Pludselig kom der flere mennesker ind i billedet. De snakkede om alt muligt, pludselig så jeg Kensi. Hun sad ved siden af den flotte pige.

''Og hvor er jeg så af dem?'' Spurgte jeg, Kensi så chokeret ud, de gjorde de allesammen.

''Du er ved siden af mig.'' Svarede hun, var jeg den flotte pige? Det kunne ikke passe, pludselig kom Zayn med et spejl, han holdte det op foran mig. Jeg kiggede ind i spejlet, også en pige. Hun lignede ikke hende oppe på skærmen. Men på en måde gjorde hun. Jeg rørte min kind, og det samme gjorde pigen i spejlet. Hun havde et stort plaster på den ene side af hendes pande. jeg kiggede ned af mig selv, min ene hånd var der gips på. Min venstre. Jeg kiggede igen i spejlet, også op på skærmen. De to piger var næsten ens. Jeg var hende. Zayn fjernede spejlet igen, og satte sig ned.

''Er vi sådan rigtig gode venner, siden i er her?'' Spurgte jeg drengene, de nikkede. Men Niall, sad helt tavs.

''Hvad er der?'' Spurgte jeg ham, han kiggede på mig, han så ret ked ud af det. ''Hvorfor er du så oprørt?'' Han svarede mig ikke, men gik ud af døren. Jeg sad helt chokeret.

''Dig og Niall, i datede hinanden før ulykken skete.'' Sagde Harry den krøllede dreng. Datede mig og Niall? Pludselig kom der et billede op af mig og Niall sammen, jeg så ked ud af det. Jeg skubbede ham væk. Men måske var det ikke noget. Jeg sagde ihvertfald ikke noget.

''Hvor længe havde vi datet?'' Spurgte jeg Harry.

''Et par uger, tror jeg. I kunne ihvertfald godt lide hinanden. Meget.'' Svarede han, det var mærkeligt. Jeg havde kunne lide Niall, men ligenu havde jeg ingen følelser for ham. Jeg kendte ham knap nok. Men mindede om at jeg skubbede ham væk, blev stadig størrer. Pludselig kom der nogle voksne mennesker ind, kvinden havde blond hår, og brune øjne, hun græd. Og manden havde brunt hår, og blå øjne, han græd også. De kom hen til min seng, og prøvede at kramme mig, men jeg skubbede dem væk, og begyndte at råbe alt muligt om dem, da der kom en læge ind, og forklarede dem det hele.

''Kan du ikke huske os skat?'' Spurgte kvinden, jeg kiggede underligt på hende.

''Nej, skulle jeg da det?'' Sagde jeg til hende, hun så ret såret ud.

''Vi er dine forældre Allison, vi elsker dig.'' Sagde manden. Som åbenbart var min far? Jeg kunne ikke huske dem, de var bare endnu et tomt minde. Jeg havde forældre? Jeg kiggede stadig på dem, men rystede på hovedet.

''Jeg kan ikke huske jer.'' Sagde jeg kort. Niall kom ind igen, og satte sig ned. Jeg kiggede på ham.  Jeg ville godt huske ham, men jeg kunne ikke.

''Allison, kan få lov til at komme hjem i morgen. Men hun skal til tjekning 1 gang om måneden.'' Sagde lægen, han forklarede manden og kvinden, hvad der var sket med mig. Hvorfor jeg ikke kunne huske.

''Hvor skal jeg så hen?'' Spurgte jeg, jeg kiggede på Kensi.

''Du har din egen lejlighed Alli.'' Sagde Kensi, hun smilede et smil til mig, det var det samme som fra mindet om hende. Pludselig kom der en sang op på skærmen, noget med beautiful, og 5 fyrer på en strand. De zoomede ind på Harry, ham med krøllerne.

''Hvorfor er du i TV Harry?'' Spurgte jeg ham, han vendte sig rundt og kiggede.

''Vi er One Direction, vi er et boyband, som er meget populært.'' Sagde Harry, han havde et rigtig drengesmil på. Jeg prøvede at smile, men det gjorde ondt. Udenpå og indeni. Pludselig kom der endnu en dame ind, hun havde sort hår, og brune øjne, hun snakkede i en telefon, hun så rigtig damet ud.

''Hvem er nu det?'' Spurgte jeg Kensi, damen stoppede op, da jeg stillede Kensi spørgsmålet.

''Det er din manager Spencer.'' Sagde Kensi. Jeg kiggede på Spencer, min manager åbenbart, hun sendte mig et venligt smil.

''Hej Allison, hvordan går det?'' Spurgte hun, jeg kiggede på hende, somom hun havde spurgt mig om det var sjovt, at blive kørt ned.

''Det går vel fint nok, bare det at jeg ikke kan huske noget, og har gips på min ene hånd, og jeg har brækket 2 ribben. Ellers går alt som det skal.'' Sagde jeg sarkastisk. Spencer smilede bare endnu mere. Var hun tosset? Det tror jeg hun var. Helt sikkert tosset. Hun havde en bærbar med, hun satte den foran mig. Jeg kiggede på hende, med et spørgende blik.

''Jeg har sat alle dine venner ind på, alle mulige billeder jeg kunne finde, din twitter og facebook profil. Der er mange som bekymre sig om dig Allison.'' Sagde hun, alle mine venner? Havde jeg twitter og facebook? Hvad var det? Men jeg var taknemmelig. Jeg tog bærbaren og gik ind på det der twitter noget, der var mange som skrev om mig.

''Hvorfor skriver alle de mennesker om mig?'' Spurgte jeg.

''Det er dine fans Alli!'' Sagde Louis, jeg smilede. Fans. Det lød rart. Eller gjorde det?

''Bliv rask snart Allison!'' - ''Vi elsker dig Alli!'' - ''Vi sender dig mange kram!''

''Når jeg skal hjem i morgen, er i der så?'' Spurgte jeg usikkert.

''Vil du gerne have det?'' Spurgte Niall, hans blå øjne, kiggede direkte ind i mine. Jeg smilede til ham, selvom det gjorde ondt.

''Ja, det vil jeg meget gerne have.'' Sagde jeg.

''Så kommer vi Alli, os allesammen.'' Sagde Kensi, jeg kiggede på hende. Og smilede, jeg kunne godt forstå, hvorfor hun var min bedsteveninde. Hun var rigtig sød og flink. Jeg gik ind i billeder, og kiggede på dem. Nogle af personerne kendte jeg ikke. Eller det gjorde jeg nok. Men jeg kunne ikke huske dem. Kensi og drengene, svarede på alle mine spørgsmål, jeg var heldig at have dem. De var rigtig søde. De gik da klokken blev 23, og sagde at de ville hente mig kl 12, næste dag. Jeg vinkede farvel til dem, med min raske hånd. Jeg var træt. Det var udmattende at lærer dem at kende igen. Jeg fandt endnu et billede, det var et billede af mig og Niall. Vi sad og så en solnedgang, også et billede som jeg havde taget. Niall han holdte om mig, jeg så glad ud. Han så glad ud.

Ville jeg få¨min hukommelse tilbage? Ville jeg blive forelsket i Niall igen? Er der en 2 chance i kærlighed? Jeg vidste det ikke. Men hvorfor havde jeg så skubbet ham væk? Jeg kiggede igen på billedet, Niall smilede et rigtig dejligt smil. Det smil havde jeg ikke set idag.

Før jeg lagde mig til at sove, så jeg endnu et glimt. Det var af mig og Niall, vi gik på en strand, vi havde det sjovt. Jeg kunne godt lide det minde. Det var det bedste indtil videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...