An unforgettable summer. - One Direction

Min historie handler om, den 17 årige pige Allison Shayfield, som er en meget populær Tv-serie stjerner i London. Hun er hovedpersonen i en kendt teenage serie ''College''. Men en dag så ændre alt sig, hun støder ind i den søde dreng Niall Horan fra One Direction, på en bar. Han kommer til at spilde noget udover hendes tøj, han undskylder mange gange. Men senere på ugen, så skal drengene fra One Direction være med i showet. Der begynder at opstå en romance imellem dem.
Hvad mon der så sker? Ja, læs min historie og find ud af det! :-)

75Likes
150Kommentarer
16113Visninger
AA

23. Home, sweet home.

Allison

__________________________________________________________________________

Mig og Kensi vi stod klar i døren. Vi ventede på at drengene ville komme og hente os. Så jeg kunne komme hjem. Kensi havde taget noget tøj med til mig. En sort stram bluse, og nogle jeans. Jeg så helt fin ud. Pludselig kom drengene kørende i deres 2 biler, jeg havde stadig bærbaren, jeg havde været vågen, lide siden kl 4. Også havde jeg bare set billeder, og set en masse afsnit, af den serie jeg var med i. Vi satte os ind i bilen, og kørte. De snakkede om alt muligt. Jeg forstod ikke noget af det. Pludselig så holdt vi stille, jeg kiggede ud af vinduet. Vi holdte ved et stort hus, der var nogle flotte lejligheder. Niall han hjalp mig ud, og på fortovet lå, der en masse blomster, stearinlys, billeder af mig, og der var nogle beskeder. Jeg stod lidt og kiggede på dem, jeg blev rørt over dem. Det var sødt af dem, vi gik ind af døren, og op ad trapperne. Vi stod foran en dør, hvor der han nogle beskeder på den, og nogle blomster foran dem. Jeg tog dem, det gjorde ondt. Kensi fandt en nøgle frem, og åbnede døren. Jeg så ind i en entre, med den var nydelig. Jeg gik langsomt ind, også ind i stuen, som var en slags spisestue også. Jeg vendte mig rundt, og kiggede ind i et sødt lille køkken. Jeg gik videre, og ind i et soveværelse. Mit soveværelse. Der stod en stor seng, der hang spejle, og et stod skab. Jeg gætter på at mit tøj var derinde. Jeg gik ind i stuen igen, drengene og Kensi stod helt stille. Kensi lagde en mobil på spisebordet.

''Vi skal nok lade dig være alene nu.'' Sagde Kensi, jeg smilede taknemmelig til hende. Jeg vinkede farvel til drengene og Kensi. Jeg satte mig ned, og fandt bærbaren frem igen. Da sådan noget Skype dukkede frem, der var en som ringede til mig. En som hed Mikayla. Jeg accepterede, også at en yngre pige kom frem, hun sad op i en hvid seng, den lignede lidt den som jeg sad i, da jeg var på hospitalet.

''Hej Alli.'' Sagde den lille pige usikkert. ''Jeg er Mikayla, din lillesøster.''

''Hej Mikayla.'' Smilede jeg usikkert, jeg havde en lillesøster, hun lignede mig meget. Men hun så syg ud.

''Du kan ikke huske mig vel?'' Spurgte hun, jeg rystede på hovedet. Jeg ville rigtig gerne. ''Jeg er syg Allison, leukæmi. Jeg er døende.'' Var hun døende? Det kunne da ikke passe? Hvad var hun? Knap 12? Pludselig fik jeg endnu et glimt, jeg sad og snakkede med hende, vi grinede og havde det rigtig sjovt. Jeg kunne huske at hun havde været syg i et stykke tid nu. Jeg kunne huske at jeg græd, da jeg fik det afvide, at hun var døende.

''Jeg kan godt huske dig, en lille smule.'' Sagde jeg, Mikayla begyndte at smile. Så begyndte hun at græde. ''Du må ikke græde Mikayla.''

''Jeg savner dig Alli.'' Sagde hun, hun græd stadig. Jeg havde lyst til at holde omkring hende, jeg havde lyst til at give hende et klem. Og sige at alt nok skulle blive godt igen.

''Jeg savner også dig. Alt skal nok blive godt igen.'' Sagde jeg, hun tørrede sine tårer væk. Hun smiled et usikkert smil. Mikayla fortalte mig mere om hende, og hvad der var sket. Hun fortalte om mor og far, og om mine venner. Hun kendte dem allesammen. Pludselig bankede det på døren, jeg gik hen og åbnede. Der stod en smuk dreng udeforan, han havde nogle flotte brune øjne, noget flot hår. Jeg havde set ham før. I tv, han var med i en musikvideo, noget med Boyfriend.

''Hej Alli, godt at se dig.'' Smilede drengen, jeg kiggede usikkert på ham. Han tog et billede frem, jeg var på det, sammen med drengen. Vi grinede, det så nyt ud. Jeg havde en hvid kjole på, og en hestehale. I baggrunden stod der Teen Choice Award. Pludselig strømmede alle mulige minder, om ham frem. Jeg vidste hvad han hed, hvor han var født. Hvornår hans fødselsdag var, hvad hans yndlingsfarve.

''Justin?'' Fik jeg fremstammet. Han smilede, jeg gik hen og gav ham et kram. Han krammede igen, det gjorde ondt, men jeg var ligeglad. Han var den første som jeg huskede. Jeg begyndte at græde. Hvorfor kunne jeg ikke huske flere, Justin tørrede hurtigt tårene væk, og vi gik indenfor.

''Hey, det skal nok gå Alli.'' Sagde han, vi gik ind og satte os i sofaen, han fortalte at vi havde datet sammen, for lang tid siden. Jeg kunne ikke glemme at jeg kunne huske ham.

''Hvor længe har du været her i London?'' Spurgte jeg.

''Jeg kom her i morges, men da du ikke var på hospitalet, gættede jeg på du var her.'' Smilede han, han ville have besøgt mig.

''Hvor er Selena så?'' Spurgte jeg nysgerrigt. Han så helt chokeret ud.

''Du kan huske Selena? Hvordan det?'' Spurgte han.

''Jeg ved det ikke? Du er den første jeg husker noget om.'' Svarede jeg ham. Han fortalte mig mere om vores oplevelser sammen. Han fortalte at Niall havde givet mig et kindkys, til det der Teen Choice Award noget. Vi bestilte efter pizza, han blev indtil kl var omkring 22. Også gik han igen, jeg gav ham et kram. Et farvelkram.

Han var den første jeg huskede, gad vide hvorfor? Jeg ville sikkert snart huske de andre. Jeg gjorde mig klar til at sove, da jeg fik endnu et glimt, mig og Kensi, vi var sammen med nogle andre, vi var med i serien, og havde det sjovt. Arbejde jeg sammen med dem? Imorgen skulle jeg ihvertfald møde dem, Spencer havde arrengeret et interview, hvor jeg fortalte, hvad der var sket. Jeg skulle nok få min hukommelse tilbage. Det skulle jeg nok. Helt sikkert.

 

_____________________________________________________

Hej!

Jeg beklager for de 2, lidt dårlige kapitler.

Det vil blive mere spændende i de andre.

Det lover jeg!

Men tusind tak, fordi at i følger med,

giver den et like,

eller en kommer på en favoritliste.

Det betyder rigtig meget!

Så tusind tak!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...