An unforgettable summer. - One Direction

Min historie handler om, den 17 årige pige Allison Shayfield, som er en meget populær Tv-serie stjerner i London. Hun er hovedpersonen i en kendt teenage serie ''College''. Men en dag så ændre alt sig, hun støder ind i den søde dreng Niall Horan fra One Direction, på en bar. Han kommer til at spilde noget udover hendes tøj, han undskylder mange gange. Men senere på ugen, så skal drengene fra One Direction være med i showet. Der begynder at opstå en romance imellem dem.
Hvad mon der så sker? Ja, læs min historie og find ud af det! :-)

75Likes
150Kommentarer
16091Visninger
AA

24. De fremmede.

Allison

_____________________________________________________________________

''Omg Alli! Du kunne huske, alt om Justin igår! Det er for vildt!'' Udbrød Kensi, da jeg havde lukket hende ind, og fortalt hende det hele fra igår. Hun sad helt chokeret, men hun smilede over hele hendes ansigt.

''Bare rolig Alli, snart vil du også huske os!'' Jeg håbede at hun havde ret. Jeg holdte en bluse op foran hende, hun rystede på hovedet. Hvad skulle jeg tage på til et interview, hvad plejede jeg at tage på? Kensi rejste sig op, og gik hen til endnu et af mine skabe, og kiggede igennem mine mange kjoler. Hun fandt en rigtig sød hvid kjole, da jeg så den, fik jeg endnu et glimt. Jeg sad på en resturant sammen med Niall, også stod vi på rulleskøjter. Kensi så godt, hvordan jeg kiggede på kjolen.

''Kan du huske noget Alli?'' Spurgte hun, jeg nikkede.

''Jeg så noget, et glimt af en slags. Jeg var sammen med Niall, og vi var på en resturant, også stod vi på rulleskøjter.'' Sagde jeg, jeg kiggede stadig på kjolen. Kensi ansigt lyste op.

''Det er rigtigt! Der var i på jeres første date!'' Sagde hun smilende. Hun kiggede videre i kjolerne, og fandt en blå blomstret kjole, den var rigtig sød. Så jeg tog den på, det var ret svært med gipsen. Men Kensi hjalp mig igennem det hele. Vi fandt nogle søde ballarina sko, jeg kunne have på. Da jeg ikke rigtig gad stilletterne. Jeg tog en let make-up på, jeg lignede lidt mere hende pigen i skærmen, fra hospitalet. Så tog jeg min mobil, og pung, også gik vi afsted. Der var mange som stoppede op, og kiggede på mig og Kensi. Sikkert fordi at Kensi var med i det der show. Hey, det var jeg jo også? Vi kom hen til en stor bygning, og gik ind. Vi havde knap nok åbnet døren, før alle mulige kom hen og gav mig et kram. Det var mærkeligt. Jeg krammede nogen, som jeg ikke kendte. Eller kendte jeg dem?

''Giv hende lige noget plads folkens!'' Råbte en mande stemme, jeg havde hørt den før.

''Det er Michael, som råbte. Produceren.'' Hviskede Kensi lavt til mig. Michael. Pludselig kom der flere billeder ind i hovedet, jeg var sammen med nogle, på en slags skole? Jeg blev ved med at løbe ind i en dreng. Jay tror jeg han hedder. Jeg kunne også huske Michael en lille smule. Pludselig så jeg at Jay stod lidt ude i siden, jeg kunne huske ham! Jeg kunne huske da vi havde snakket, da vi havde danset på en bar. Jeg smilede til Jay, og gik hen mod ham. Han kiggede overrasket på mig.

''Jeg kan huske dig.'' Sagde jeg lavt, han smilede. Også gav han mig et kram, vi krammede hinanden et stykke tid. Også gav vi slip. Jeg fik hilst på de andre fremmede, som jeg godt kendte, men ikke kunne huske dem. De gjorde sig klar, også gik de ud i en scene, som nogle havde lavet.

''Vil du prøve at være med Alli?'' Spurgte Michael, han holdte et manuskrift ud til mig. Jeg tog det, og nikkede. Jeg læste det hurtigt igennem, og gik ud til de andre. Jeg smilede prøvende til dem. Jeg vendte ryggen til dem, som der stod jeg skulle. ''Action!''

''Hey Jess!'' Sagde Kensi, jeg vendte mig rundt og så på hende, med et smil.

''Hej Mona! Du gætter aldrig hvad der skete!'' Sagde jeg, det gik fint nok indtil videre.

''Hvad skete det? Mødte du en lækker en?'' Spurgte Kensi, hun nikkede opmuntrende til mig. Jeg kiggede hurtigt ned i manuskriftet, og læste det jeg skulle sige.

''En total hottie! Du skulle have set hans, store muskuløse arme. Det var hot!'' Sagde jeg, Kensi smilede. Ikke et tv smil, men et rigtig sødt venne smil. Pludselig fik jeg endnu et glimt, mig og Kensi, vi shoppede sammen, og hyggede os, vi snakkede om drenge. Også var jeg tilbage til virkeligheden igen. Jeg smilede bare til hende. Da Spencer kom ind, min manager.

''Er du klar til at kører Allison?'' Spurgte hun, jeg nikkede. Jeg sagde hurtigt farvel til de andre. Også satte jeg mig ud i en stor sort bil.

''Hvor skal vi hen?'' Spurgte jeg Spencer.

''Til et interview, det fortalte jeg dig jo igår.'' Sagde Spencer. Gjorde hun? Jeg havde allerede glemt det. Jeg så allerede nervøs ud, og Spencer så det. ''Bare rolig Allison, jeg er sammen med dig.'' Det hjalp en smule. Vi stoppede, også gik vi ind i endnu en stor bygning. Jeg ville ønske at Kensi var her, eller en af drengene. Niall. Folk kiggede på mig, hele tiden. Det var ret ubehageligt. Jeg mødte værten, en som hed Jennifor Stoner. Jeg havde aldrig set hende før. Alle ville hilse på mig, og det blev mere ubehageligt. Jeg følte det somom jeg ikke kunne trække vejret. Jeg ville have luft. Jeg slangede mig udenom allesammen, og endte på en altan, en terasse af en slags. Jeg fandt min mobil frem, jeg ville gerne ringe til en jeg kendte. Men der var ingen som jeg kendte godt nok. Jeg kiggede mine kontaker igennem, og besluttede mig for at ringe til Harry, han var rigtig sød, og den eneste jeg rigtig ville snakke med. Jeg tog mobilen op til øret, da jeg hørte hans velkendte stemme, smilede jeg.

''Hey Alli, hvad så?'' Spurgte han.

''Jeg havde bare brug for en at snakke med, en som jeg føler, at jeg kender.'' Sagde jeg.

''Er det hårdt? Mig og drengene vi sidder, og venter på at interviewet begynder.'' Sagde han, gjorde de virkelig?

''Jeg havde bare brug for noget luft, allesammen de kigger underligt på mig, somom jeg er en freak, eller noget.'' Sagde jeg, det var jo rigtigt. De kiggede allesamen underligt på mig.

''Du har jo mistet hukommelsen, selvfølgelig kigger folk lidt mærkeligt på dig. Ville du ikke også selv gøre det?'' Spurgte han, jeg nikkede.

''Jo, det ville jeg jo nok.'' Sagde jeg, Spencer kom ud, og sagde at det var tid. ''Jeg må gå Harry, hils de andre fra mig.'' Jeg trykkede på afslut, og gik ind. Mig og Spencer, vi stod ved siden af hinanden, og så ind på Jennifor. Hun sagde vores navne, også gik vi ind. Jeg satte mig i en rød stol, Spencer satte sig ved siden af. Jennifor bød velkommen, og stillede først Spencer nogle spørgsmål, om hvad der var sket, og om jeg ville kunne huske igen.  Spencer svarede hende, at der var meget sandsyndligt at jeg ville huske igen.

''Hvem kom og besøgte dig på hospitalet Allison?'' Spurgte Jennifor, et ret mærkeligt spørgsmål synes jeg.

''Mine forældre kom, og Kensi, og Liam, Louis, Harry, Zayn og Niall.'' Svarede jeg, Jennifor nikkede.

''Kensi, er det hende fra serien også?'' Spurgte Jennifor, jeg nikkede, og hun fortsatte. ''Skal du være med i serien igen? Eller bytter de dig ud?'' Wow, ret hårdt sagt. Der kom en spredt mumlen, udover publikum.

''Jeg prøvede at være med i dag, og det gik rigtig fint synes jeg. Så jeg regner bestemt med at fortsætte i serien.'' Svarede jeg hende.

''Kan du huske hvad din egen rolle hedder?'' Spurgte hun, jeg rystede på hovedet. For det var sandheden. Jeg kunne ikke huske det. Noget J er jeg sikker på.

''Kan du så huske nogle som du kender?'' Spurgte hun, hun var godt nok irritende.

''Jeg kan huske nogle få, nogle fra settet, også Justin.'' Svarede jeg hende, hun løftede det ene øjenbryn.

''Justin Bieber? Din ex-kæreste?'' Jeg nikkede.

''Interassant. Men du kan ikke huske din bedsteveninde?'' Spurgte hun, jeg kiggede på Spencer, hun så godt nok sur ud. Og hun svarede også.

''Allison hukommelstab er ikke noget, som man kan bestemme over. Hun husker personer, som har betydt noget for hende. Hun husker dem i forskellig rækkefølge.'' Sagde Spencer. Jennifor så sur ud, over at Spencer svarede. Hun var godt nok en bitch.

''Men kan du så huske din lillesøster? Mikayla ikke?'' Spurgte hun igen,

''Jeg kan godt huske hende.'' Svarede jeg hende kort.

''Hun er syg ikke?'' Blev hun ved.

''Hun er ikke mere syg, end du er.'' Svarede jeg hende kort igen. Jeg stirrede bare på hende. Hun lignede en, som var blevet slået i ansigtet. Tag den. Spencer rejste sig og sagde ''Kom Allison, du fortjerner ikke det her.'' Også gik vi ud af døren. Vi satte os ud i bilen, og kørte væk.

''Spencer, vil du sætte mig os drengene?'' Spurgte jeg hende, det ville hun gerne. Hun holdte foran et stort hotel, som var en slags lejlig også. Jeg vinkede farvel til hende og gik indenfor. Men før jeg gjorde det, fik jeg endnu et glimt. Det regnede og jeg kom løbende ud herfra. Pludselig så løb jeg ud foran en bil, og den kørte mig ned. Jeg var ked af det, over et eller andet. Måske havde det noget at gøre med at, jeg skubbede Niall væk?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...