An unforgettable summer. - One Direction

Min historie handler om, den 17 årige pige Allison Shayfield, som er en meget populær Tv-serie stjerner i London. Hun er hovedpersonen i en kendt teenage serie ''College''. Men en dag så ændre alt sig, hun støder ind i den søde dreng Niall Horan fra One Direction, på en bar. Han kommer til at spilde noget udover hendes tøj, han undskylder mange gange. Men senere på ugen, så skal drengene fra One Direction være med i showet. Der begynder at opstå en romance imellem dem.
Hvad mon der så sker? Ja, læs min historie og find ud af det! :-)

75Likes
150Kommentarer
16190Visninger
AA

20. Broken hearted girl.

Niall

_____________________________________________________________________________

Jeg havde det forfærdeligt. Hvordan kunne det ske? Jeg var helt nede. Jeg kunne ikke huske noget af byturen fra i lørdags. Men billederne siger alt. Jeg havde danset med en pige. Og bagefter kysset med hende, i mit fuldeskab. Hvorfor? Jeg ved det ikke, hele den aften er bare et sort hul. Jeg husker intet. Det var Harry som fortalte det først, men jeg troede ikke rigtig på det. Før han senere på aften viste mig et billeder. Af mig og hende pigen, som jeg ikke kendte, stå og kysse. Hvad ville Alli ikke sige? Drengene de vidste ikke hvad de skulle sige, kan jeg også godt forstå. Jeg sad på sengen, og kørte hånden igennem mit hår. Jeg var frustreret. Idag når vi kom hjem, så ville jeg snakke med hende.

''Niall, vi skal af sted til interviewet nu.'' Sagde Liam, han kom hen og gav mit et lille kram. Jeg smilede et trist smil. Jeg havde fået nogle beskeder fra Alli, men jeg havde ikke svaret hende. Vi gik ud i bilen, og kørte i stilhed.

''Hey, op med humøret Niall, jeg er sikker på at Alli vil forstå det, så længe at du fortæller det, så tror jeg hun vil tilgive dig.'' Smilede Louis opmuntrende til mig, jeg smilede et smil tilbage til ham. Ja, det ville hun måske?

 

Allison

_____________________________________________________________________________

Jeg var igang med at støvsuge, og gøre hele min lejlighed ren. Den skulle nok blive flot! Drengene ville snart være hjemme, også ville jeg tage over til dem. Jeg fik en bedsked, sikkert fra Niall. Men den var fra Liam.

''Hey Alli, vi er kommet hjem. Det var dejligt derover, kom over en af dagene, Niall vil gerne snakke med dig. Hilsen - Liam.''

Jeg svarede ham hurtigt tilbage.

''Hey Liam, fedt at i er hjemme. Selvfølgelig kommer jeg over en af dagene, skal lige finde tid til det. Hils de andre. - Alli.''

Hvad ville Niall snakke med mig om? Sikkert ikke noget vigtigt, tror jeg ikke. Jeg tændte for tv'et, for at finde MTV, jeg håber at de spillede musik! Det er sjovere at gøre rent, når man hører musik! Men jeg fandt 5 velkendte ansigter på MTV, drengenes interview, fra idag tror jeg. De så lidt trætte ud, men de smilede stadig. Niall så lidt trist ud, men måske var han bare træt?

''Tillykke endnu engang med jeres Teen Choice Award pris! Det er velfortjent.'' Sagde intervieweren, som hed Carrie. ''Hvad skal i så bruge, det næste stykke tid på?''

''Hm, først så skal vi vel slappe af.'' Grinede Louis. ''Så bagefter, skal vi indspille nye sange til det nye album, så vi får travlt igen!''

''Kan i ikke give os nogle detaljer, med jeres nye album?'' Spurgte hun. Hun kiggede skiftevis på drengene.

''Ed han har hjulpet os med nogle af sangene, så albummet skal nok blive godt!'' Sagde Harry, de andre nikkede anerkendt.

''Hvad med dig Niall? Skal du bruge noget tid på din ''gode'' ven Allison Shayfield?'' Spurgte hun, de andre kiggede på Niall, der var noget i deres øjne. Somom de vidste noget, men ikke sagde sandheden.

''Ja, jeg skal helt klart bruge noget tid på Alli, som sagt så er hun en rigtig god ven, af mig og drengene. Så vi skal vidst allesammen hænge ud med hende.'' Smilede Niall, jeg smilede også.

''Jeg har set nogle billeder, på bland andet twitter, at i havde en rigtig god tur til Irland.'' Sagde Carrie, hun smilelde sådan et rigtig bitchie smil. Jeg kunne ikke lide hende. ''Især dig Niall.'' Alle drengene mistede pludselig farven i deres kinder, der var hellere ikke så meget smil, men så sagde Louis.

''Vi havde det sjovt i Irland, og og vi hyggedes os bare.'' Sagde Louis, han gav hende et falsk smil, var jeg sikker på.

''Jeg har faktisk nogle billeder fra Irland, skal vi ikke lige tage et kig på dem.'' Smilede hun, sikkert falsk. Der kom nogle billeder frem på skærmen, nogle hvor de festede, og tog billeder med nogle piger. Billederne så normale ud. Indtil det værste billede kom frem. Der stod en køn pige og Niall, de stod og kyssede hinanden. Der kom endnu et billede, fra en anden vinkel. De kyssede igen. Jeg var blevet helt lammet. Jeg stod med åben mund, jeg huskede vores første møde, da han bar mig på stranden, da vi stod på rulleskøjter, da vi lå på græsset, også på stjerner, vores første kys. Vores andet, og hvordan han havde holdt om mig, for et par dage siden. Jeg kunne mærke at mine øjne blev våde, og langsomt mine kinder. Jeg stod stadig lammet, og kiggede på dem. De vidste det allesammen.

''Vi havde det bare sjovt.'' Sagde Louis, han smilede ikke, eller noget. Carrie takkede af. Jeg satte mig langsomt ned på sofaen, stadig med tårende randene ned af mine kinder. Min Niall, og den ting stå og kysse. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke. Hun sagde hun fandt dem fra twitter, så jeg gik på og kiggede efter flere billeder. Jeg vidste godt jeg ikke burde, men jeg gjorde det alligevel. Jeg holdte en pude indtil mig, og den blev langsom våd, af mine saltede tårer. Noget inde i mig, faldt til jorden. Der kom et stort hul inde i mig. Jeg følte mig dum, jeg følte mig nytteløs. Det blev ikke bedre, da de på MTV besluttede sig for at spille Beyoncé - Broken hearted girl. Sådan havde jeg det. Jeg stirrede på billedet, det var blevet printet ind på min netkinde, jeg så de tå stå sammen, når jeg lukkede øjnene. Det her var forfærdeligt. Jeg gik ind og tog en oversize sweatshirt på, tog mine nøgler i mine lommer, og mobil i den anden. Tog mine hvide converse sko på, og smækkede døren. Jeg løb ned på gaden, stadig med tårer i øjne, gaderne var våde, af regnen. Jeg prejede efter en taxi, men istedet for at stoppe, kørte den forbi mig med høj fart, så en stor vandpyt landede på mig. Fedt. Så jeg begyndte at gå. Jeg hørte noget brage, torden. Lige da jeg havde hørt det, kom der storer dråber ned på mig. Det regnede kraftigt. Jeg begyndte at løbe, jeg vidste ikke hvor hen. Jeg løb bare. Pludselig mærkede jeg min mobil brumme, i min lomme. Jeg gik i læ, for regnen, tårende strømmede stadig frem. Kensi vidste displayen, grøn eller rød knap?

''Hallo?'' Sagde jeg, jeg prøvede at virke stærk, og ikke græde.

''Alli? Hvor er du? Er du okay?'' Spurgte Kensi, hun lød ked af det. Jeg kunne ikke holde det tilbage, jeg hulkede. Vi sagde ikke noget i et stykke tid.

''Kom hjem, kom hjem til mig Alli.'' Sagde hun, jeg rystede på hovedet, men hun kunne jo ikke se det.

''Nej, ikke endnu. Men jeg skal nok komme.'' Sagde jeg.

''Gør det du skal gøre, også kom. Jeg holder af dig Alli.'' Sagde hun, jeg afbrød. Og stod op af væggen, og græd. Jeg fik strømmende beskeder, ''Er du okay?'' - ''Tænk at han gjorde det.'' osv. Jeg fik også tweets, fra alle mulige. Min mobil stod ikke stille. Jeg slukkede den, men tændte den igen, for en sikkerheds skyld, og så løb jeg videre. Der var ikke mange ude, nok på grund af at der regnede meget, men også fordi kl var 21.30. Jeg løb bare, folk spurgte ikke herude. Jeg var lidt glad for at det regnede, for så lignede det at jeg ikke græd. Pludselig stoppede jeg op, jeg stod udeforan deres hotel. Jeg gik ind af døren, manden ville først ikke lukke mig ind, men han genkedte mig. Jeg løb hen mod elevatoren. Jeg gjorde deres gulv vådt, men jeg var ligeglad. Jeg trykkede på knappen, og kørte op. Jeg løb ud af elevatoren, og hen til døren. Jeg græd stadig. Jeg hamrede på døren, og pludselig kom Louis ansigt frem, han smilede, men så så han mig.

''Øh, hej Alli.'' Sagde han usikkert. Han flyttede sig så jeg kunne komme forbi, de andre sad over i sofaen.  Niall så trist ud, men så mødte hans øjne mine. Jeg gik langsomt ind i stuen.

''Alli jeg er......'' Sagde Niall, men jeg afbrød ham.

''Er det rigtig? Er det virkelig dig?'' Spurgte jeg, min stemme lød grådet. Niall kiggede ned i jorden, han så ked at det. Det var ikke nok for mig.

''Niall! Se på mig!'' Råbte jeg, endelig kiggede Niall op, de andre de sad helt forstenet, de kiggede skiftevis på mig og Niall. ''Er det virkelig dig? Sig mig at det ikke passer, at der bare er løgn!''

''Det er rigtig, jeg er så ked af det. Jeg kan ikke huske noget af det, jeg ville aldrig gøre det mod dig Alli.'' Sagde han ydmygt. Han kiggede kort på mig, men kiggede ned igen.

''Men det gjorde du Niall!'' Råbte jeg af ham, tårerne strømmede ned af mine kinder, mere end før.

''Alli, han var fuld. Han husker ikke noget af det.'' Sagde Zayn stille, jeg vente mine stikkende øjne mod ham, og han stoppede.

''Var det, det som du ville snakke med mig om, om et par dage?'' Spurgte jeg ham koldt, han nikkede.

''Du ville vente et par dage med at sige det?! Og du havde ikke troet jeg ville have set det før?'' Spurgt jeg ham, han rejste sig op, og gik hen mod mig. Han prøvede at tage om mig, men jeg skubbede ham væk.

''Alli, jeg er så ked af det.'' Sagde Niall, hans øjne var blevet våde. Han prøvede at tage fat i mig igen, men jeg skubbede ham endnu en gang væk.

''Det er forbi Niall, det vi havde er slut. Du skal ikke prøve at kontakte mig, eller få dem til det.'' Sagde jeg koldt, jeg tørrede hurtigt mine øjne og kinder, men de blev våde igen få sekunder igen.

''Alli..'' Prøvede Niall, hans kinder var også blevet våde.

''Nej Niall, farvel.'' Sagde jeg, jeg kiggede hurtigt på de andre, også i hans øjne. Også løb jeg ud af døren. Jeg smækkede døren hårdt, og løb hen mod elevatoren. Jeg trykkede på knappen så hurtigt jeg kunne, pludselig blev døren åben, og Niall løb hen mod mig. Jeg skyndte mig ind i elevatoren og trykke på knappen, døren lukkede sig lige foran ham.

''Alli! Jeg er ked af det!'' Råbte han, han råbte noget mere, men jeg hørte det ikke. Jeg skyndte mig ud af elevatoren, og ud på gaden. Det regnede så meget nu. Jeg løb bare. Jeg løb over vejen, uden at se mig for. Og før jeg vidste af det, hørte jeg bremsespor, jeg kiggede den vej, og bilen kørte imod mig. Jeg nåede ikke engang at opfatte det, før bilen ramte mig. Jeg ramte op i bilruden, op over taget, jeg fløj i den regnfulde luft. Også ramte jeg jorden, smerten kom straks ind i mig. Hele min krop gjorde ondt. Jeg så nogle komme løbende hen mod mig, men jeg så ikke hvem. Mine øjnlåg blev tunge, alt for tunge. Også lukkede de bare i. Alt blev sort. Men før jeg var helt væk, hørte jeg en stemme.

''RING EFTER EN AMBULANCE!''

Også blev alt helt sort, min hørelse forsvandt, mine sanser forsvandt. Alt forsvandt, også mine sidste tanker om Niall.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...