An unforgettable summer. - One Direction

Min historie handler om, den 17 årige pige Allison Shayfield, som er en meget populær Tv-serie stjerner i London. Hun er hovedpersonen i en kendt teenage serie ''College''. Men en dag så ændre alt sig, hun støder ind i den søde dreng Niall Horan fra One Direction, på en bar. Han kommer til at spilde noget udover hendes tøj, han undskylder mange gange. Men senere på ugen, så skal drengene fra One Direction være med i showet. Der begynder at opstå en romance imellem dem.
Hvad mon der så sker? Ja, læs min historie og find ud af det! :-)

75Likes
150Kommentarer
16199Visninger
AA

35. Breakdown.

Allison

______________________________________________________________________________

Jeg kunne ikke sove, Niall han holdte stadig om mig, det var rart og trøstede mig lidt. Jeg havde ligget og grædt i flere timer, helt lydløst. Men Niall kunne godt mærke at hans bluse blev våd. Jeg kom stille ud af hans greb, og gik ud i køkkenet, jeg ville lave noget the til mig selv. Noget mirakel the. Jeg tog så lang tid som jeg kunne. Jeg ville have tiden til at gå. Theen blev færdig, selvom jeg havde skruet op på det laveste. Jeg tog langsomt en kop ud af skabet, og hældte noget op i. Fandt honningen frem, og puttede en god glat i. Jeg satte mig langsomt ned igen, og drak en lille smule. Den var varm. Jeg havde ikke drukket flere en et par slurke, da Harry kom ind.

''Jeg tænkte nok det var dig, som var oppe.'' Smilede han. Jeg smilede et kort smil tilbage, Harry tog også noget the, og kom godt med honning i. Jeg smilede kort.

''Det er et dumt spørgsmål, men er du okay?'' Spurgte han, hans grønne øjne kiggede ind i mine blå. Jeg smilede et anstrengt smil.

''Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke hvordan jeg har det. Jeg plejer at kunne mærke det, men den er sådan forsvundet. Jeg er bare glad for, at jeg endelig fik fortalt det. Det lettede meget.'' Sagde jeg, jeg kiggede ned i theen, og drak en lille slurk igen.

''Jeg tror, at vi allesammen, ville have ønsket, at du sagde det noget før Alli.'' Sagde Harry, jeg nikkede. ''Du ved godt, at de har været igennem hans lejlighed inde ved siden af.'' Jeg nikkede.

''Det er virkelig klamt, at han har siddet inde ved siden af, og bare lyttet.'' Sagde jeg.

''Alli, de fandt hende pigen i live. Hende som var forsvundet. Hun var helt normal, han havde ikke gjort hende noget endnu. Takket være dig Alli.'' Sagde Harry, jeg kiggede op på ham, og han smilede.

''Hvad nu hvis, jeg ikkede sagde noget? Så ville hun være død.'' Sagde jeg kort.

''Alli, du reddede hendes liv. Du reddede mange liv. Du reddede Nialls liv.'' Sagde han, jeg kiggede forundret på ham, et spørgende blik kiggede ind i hans grønne øjne. ''Du skulle have set Niall, da han hørte dig i telefonen, han var oppe med det samme. Jeg tror at hvis du døde, eller kom i koma igen. Så vil Niall bryde sammen, bare da det med ulykken skete, var han helt knust. Han føler at det er hans skyld.''

''Det er jo ikke hans skyld.'' Sagde jeg. Harry nikkede og forsatte.

''Sådan er Niall bare, han tager tit skylden på sig.'' Sagde Harry, jeg kiggede ned i bordet. ''Alli, de fandt også mere inde i hans lejlighed.'' Hvad fandt de?

''Hvad fandt de Harry?'' Spurgte jeg lidt usikkert.

''De fandt billeder, billeder af dig. Billeder af dig sammen med Kensi og Niall. Billeder over det hele.'' Svarede han, han kiggede ned i bordet. Jeg rejste mig op.

''Jeg vil gerne se det, vil du ikke nok gå med mig?'' Spurgte jeg ham, han nikkede kort. Vi listede stille ud af døren, og skulle til at gå ind, da vi blev stoppet af politimanden, som havde afhørt mig. Han kiggede medliden på mig.

''Må jeg ikke nok se det? Se billederne?'' Spurgte jeg ham bedende, han nikkede kort, så lod han os gå ind, der var tekninker og alle mulige andre derinde, de kiggede hurtigt på mig og Harry, og kiggede så på politimanden igen, han nikkede, og de fortsatte med deres arbejde. Jeg tog fat i Harrys hånd, og han fulgte mig langsomt ind i et rum, han stoppede foran døren, som var lukket.

''Er du sikker på du vil det her?'' Spurgte han mig, jeg nikkede tøvende, og han åbnede døren. Vi gik ind i et rum, som var fyldt med billeder. Overalt på væggene hang der billeder. Jeg hang der. På dem allesammen, jeg gik usikkert hen til dem, og kiggede på dem.

''Det er allesammen af mig.'' Sagde jeg kort, jeg begyndte at få tårer i øjnene, jeg så nogle nye billeder, jeg gik i en blå bikini, med Niall i hånden. Jeg gik sammen med Kensi, spiste frokost med hende. Jeg var overalt. Det her var uvirkeligt. Jeg så hen i et hjørne, hvor der var blod. Harry fangede hvor jeg kiggede hen.

''Det var der han slog dem ihjel.'' Sagde Harry, jeg havde tåre ned af kinderne. Det her var uvirkeligt. Jeg blev ved med at stirre på pletten, på det udtørrede blod. På alle billederne. Harry trak mig væk, og ind i et kram. Jeg græd lydløst. Harry tog min hånd, også gik vi ud igen. Vi gik ind på vores egen lejlighed. Ind i stuen, også brød jeg sammen. Jeg græd og græd. Harry han holdte bare om mig, jeg ved ikke hvor længe vi sad sådan, men i lang tid. Harry bar mig over i sofaen, og jeg lå i hans arme. Jeg blev bare ved med at græde. Harry han strøg mig på hovedet, ligesom mor gjorde det. Jeg blev ved, og før jeg ved af det, faldt jeg i søvn. I Harrys arme, og han faldt også snart i søvn.

Jeg vågnede, da jeg hørte stemmer. Jeg gad ikke åbne mine øjne, men jeg kunne hører at de allesammen var stået op, jeg lå stadig i Harrys arme, men han talte lavmælt.

''Det var derfor hun ikke lå hos mig.'' Sagde Niall mumlende.

''Alli stod op kl 2, eller sådan noget tror jeg. Jeg kunne hører hende, så jeg gik ud til hende. Jeg fortalte hende om hvad de fandt i hans lejlighed, og hun ville gerne se det.'' Sagde Harry lavmælt.

''Og du lod hende?'' Spurgte Zayn.

''Hun ville gerne, og hun så det kun kort. Det var sindsygt. Han er virkelig psygopat. Da vi kom herind igen, brød hun sammen. Jeg holdte om hende i flere timer, og tilsidst så faldt vi i søvn sådan her.'' Sagde Harry stille, jeg åbnede langsomt øjnene, og kiggede på de andre. Jeg satte mig langsomt op, så Harry kunne sidde normal også. Louis kom med noget mere mirakel the, jeg smilede taknemmeligt til ham. Bagefter satte de sig allesammen ned i sofaen, og kiggede ind i tv'et, Niall holdte rundt om mig. Nyhedsdamen kom frem igen. Åh nej,

''Vi bringer godt nyt, den bortførte pige Michelle Olsen, er nu blevet fundet i god behold. Familie og venner er berettet. Den person som gjorde det er Tyler Connaway, (der kom et billede op af ham). Han er ikke blevet fanget endnu, men vi beder jer alle om at passe på sig selv, og hinanden.'' Sagde hun. Hun nævnte ikke mig. Men hun begyndte straks at tale igen......

 

Tyler

_____________________________________________________________________________

Jeg så mit ansigt komme frem på tv'et, men jeg havde solbriller på, og en cap. Ikke til at kende.

''.....men vi beder jer alle om at passe på sig selv, og hinanden.'' Sagde hun, gad vide hvorfor hun ikke nævnte Allison? Men hun begyndte straks at tale igen.

''Han er yderst farlig, så gå altid i flok.'' Sluttede hun, og der kom noget med gossip igen.

Jeg var ret skuffet over hende, hun havde fortalt dem om mig. Om vores stærke kærlighed. Hun havde fortalt ham om os. Jeg ville snart blive hævnet. Og den her gang, så ville jeg tage Allison fra ham.

Jeg havde alle tingene klar, jeg vendtede bare på det rette øjeblik. Jeg ville tage hende væk, så det kun var os 2. Så skulle vi stifte en familie. Bare os og junior, det lyder ret godt. Jeg tog mit kamera, og gik ud i min nye sorte varevogn, jeg satte mig ind, og kunne se tingene ligge klar. Tape, reb, en kniv. Jeg havde alt klar, jeg vendtede kun på det rette øjeblik. Det rette tidspunkt.

Vi ville snart blive genforenet, min elskede Allison.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...