An unforgettable summer. - One Direction

Min historie handler om, den 17 årige pige Allison Shayfield, som er en meget populær Tv-serie stjerner i London. Hun er hovedpersonen i en kendt teenage serie ''College''. Men en dag så ændre alt sig, hun støder ind i den søde dreng Niall Horan fra One Direction, på en bar. Han kommer til at spilde noget udover hendes tøj, han undskylder mange gange. Men senere på ugen, så skal drengene fra One Direction være med i showet. Der begynder at opstå en romance imellem dem.
Hvad mon der så sker? Ja, læs min historie og find ud af det! :-)

75Likes
150Kommentarer
16201Visninger
AA

39. Allinapped.

Niall

_______________________________________________________________________

Politiet var lige gået, de havde afhørt os i flere timer, de havde også gjort det samme mod Allis manager Spencer. Hun kom på hospitalet, for at få tjekket sine skrammer. Jeg stod op i frustration. Hvorfor ledte de ikke efter hende? Jeg var rasende!  Han havde taget Alli, og jeg sad her, og gjorde ingenting! Jeg slog min hånd ind i væggen, det gjorde ondt, men det var dejligt at komme ud med, mit raseri. Pludselig så kom Kensi gående ind i vores stue, hun var helt færdig, hun græd, og hun lignede ngoet der var løgn. Perrie gik hen og tog om hende, de satte sig hen i sofaen, og de andre piger støttede hende. Jeg satte mig ned, men jeg rejste mig hurtigt op igen, jeg gik bare frem og tilbage.

''Niall, sæt dig ned! Du stresser os allesammen!'' Sagde Liam, jeg gjorde som han sagde. Hvordan kunne det ske? Jeg kørte frustreret mine fingre, igennem mit hår. Harry han tændte for tv'et, vi slog med det samme over på nyhedskanalen. Nyhedsdamen kom frem, hun så rigtig chokeret ud. Hun begyndte at snakke.

''Her tidligere idag, blev Allison Shayfield (Alli's billede kom frem) kidnappet af, seriemorderen Tyler Connaway. Han havde været rigtig udspekuleret, i hans kidnapning. Det rygtes at, Allison engang har været kærester med Tyler, og at de piger han dræbte, de ligner hende. Derfor beder vi jer allesammen om at være opmærksomme, hvis nogen af jer ser Tyler Connaway, så bedes i ringe til nummeret i bunden. Allison har nu været bortført i over 6 timer nu. Vi beder allesammen for hende.'' Sagde damen, der kom noget andet frem. Jeg kunne ikke opfatte det. Allison havde nu været væk i over 6 timer. Hun havde været sammen med ham i over 6 timer. Kensi begyndte at græde endnu mere, jeg gik over tog holdte rundt om hende. Ligesom jeg holdte rundt om Alli.

 

Allison

_________________________________________________________________________

Jeg begyndte langsomt at vågne op. Jeg satte mig langsomt op, og kiggede rundt. Hvor var jeg? Jeg tænkte tilbage, og tænkte på hvad der var sket. Jeg var stiget ind i varevognen, pludselig kom der en underlig slags gas ud. Hvem kørte varevognen. Jeg huskede det sidste jeg så, Tyler. Jeg kom hurtigt på benene, og kiggede rundt i det lille rum, jeg kiggede efter min taske, den var ikke nogen steder. Jeg kiggede hurtigt ned af mig selv, jeg havde det samme tøj på, som da jeg satte mig ind varevognen.  Det var lidt på lyst af en lille lamp. Jeg så hen mod døren, og jeg listede stille derhen. Jeg trak ned i håndtaget. Ikke låst. Jeg åbnede døren langsomt, og kiggede ud. Gangen var mørk. Jeg listede stille hen for enden af gangen, der var en trappe ned. Jeg listede stille ned af trapperne, da jeg kom til det sidste trin, knirkede det. Jeg stoppede midt i min bevægelse. Hørte han det? Jeg trak vejret hurtigt, og mit hjerte bankede hurtigt. Der kom ikke nogen lyde, så jeg gik hurtigt ned af trappen, før det ville knirke igen. Jeg så døren! Døren væk herfra. Jeg listede stille og rolig hen til den, jeg kom til en stue af en slags, det var mørkt. Tyler han lå sikkert og sov, så jeg småløb hen mod døren, jeg nåede næsten hen til den. Pludselig så blev lyset tændt, og jeg stoppede op. Jeg vendte mig rundt, og så at Tyler stod i dør åbningen, lige er hvor jeg var kommet ud. Han smilede.

''Godt at se at du endelig er vågnet Allison.'' Smilede han, jeg gik kvalme ved synet. Skulle jeg gå efter døren? Skulle jeg tage chancen? Jeg kunne idet mindste gøre et forsøg. Jeg spurtede hen til døren, og prøvede at åbne den, jeg fik den åbnet, og skulle lige til at løbe ud. Men så kunne jeg mærke Tylers arme omkring talje, jeg begyndte at skrige, og kæmpe imod, det bedste jeg kunne. Han begyndte at slæbe mig ud mod, en lille hal af en slags, han slæbte mig hen mod en tom swimmingpool. Jeg begyndte at kæmpe endnu mere, han grinede af mit forsøg, også smed han mig ned i den. Jeg fløj ned af mod bunden, jeg ramte den med et ordenlig bump. Jeg havde prøvet at aftage faldet med min ene hånd, og den begyndte at gøre rigtig ondt nu. Jeg begyndte at græde, Tyler han tog stigen ned i den tomme pool, han tog min raske hånd, og begyndte at trække mig hen mod det bagerste af poolen, jeg prøvede at komme fri, men han var for stærk. Det endte med, at han blev træt af mig forsøge, så han slog mig, lige i ansigtet. Jeg stoppede med mit forsøg, og ømmede mig meget, han havde givet mig næseblod. Han tog en kæde igennem afløbet, også bandt han den fast til mig, rundt om min talje, han trak en lås igennem også, så jeg ikke kunne komme fri. Jeg var fanget. På bunden af en pool.

''Se Allison, alt det her kunne have været undgået, hvis du ikke havde prøvet at flygte.'' Smilede han, slog ham bare direkte i fjæset, så vendte han rundt og gik op af stigen igen. Jeg faldt langsomt sammen, og begyndte at græde. Jeg ville aldrig komme væk herfra. Jeg ville aldrig se Mikayla igen, eller mine forældre, Kensi, drengene. Jeg ville måske aldrig se Niall igen, ved tanken om Niall begyndte jeg at græde endnu mere. Jeg tørrede hurtigt mine tårer væk, og undersøgte min hånd, som jeg havde aftaget faldet med. Jeg trykkede forskellige steder på hånden, og vær gang, havde jeg lyst til at skrige af smerte. Min hånd var helt sikkert brækket. Jeg rejste mig langsomt op, og prøvede at gå hen til væggen, jeg nåede ikke mere end et par skridt, før jeg ikke kunne gå længere, kædet holdt mig fast. Jeg gik hen til afløbet, og prøvede at få kæden af, men det virkede ikke. Jeg satte mig langsomt ned, og bagefter lagde jeg mig ned, hvad skulle jeg gøre?

 

Niall

________________________________________________________________________

Jeg lagde langsomt mobilen ned, jeg havde lige snakket med Allis forældre, hendes mor, hun var brudt sammen under samtalen, jeg kunne stadigvæk hører hende græde. Jeg havde også lyst til at græde, men jeg havde ikke haft tid til det, jeg havde været stresset, jeg havde brugt det meste af dagen på at, trøste Kensi. Jeg sad nu helt alene tilbage i sofaen, alle de andre var gået i seng. Det burde jeg også gøre, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Jeg sad og stirrede ind i tv'et, Alli var på skærmen, og for første gang græd jeg. Tårerne trillede ned af mine kinder, jeg blev bare ved at stirre på hende, hun smilede, hun grinede. Jeg elskede når hun grinede, men jeg elskede mest når hun smilte til mig. Jeg fandt hurtigt min bærbar frem, og kiggede mine billeder. Jeg kiggede på billeder af hende, billeder af os. Der kom et frem, hvor hun lige var stået op, helt naturligt. Et billede hun selv havde tager af mig og hende, jeg holdte rundt om hende. Et billede hvor jeg kyssede hendes kind. Et billede da hun havde taget en af mine caps på. Jeg smilede, og huskede godt det øjeblik. Jeg tørrede tårene væk, men de kom hurtigt igen. Jeg havde stirret på skærmen, at jeg ikke havde opdaget, at der var en som holdte rundt om mig.  Jeg kiggede på personen, også at det var Liam, jeg smilede et kort smil til Liam, og han kiggede med på billederne.

''Du savner hende, ikke?'' Spurgte Liam, jeg nikkede, og kiggede ind på skærmen igen, der kom et billede af mig og Alli på stranden, vi så solnedgangen, og hvor jeg bar hende, jeg grinte kort, da jeg huskede hvordan det var sket. Hun kom til at træde på en koral, og hun gik på krykker i en uge. Liam sad der stadig, jeg havde ikke set at de andre, også var kommet ud. Vi stirrede allesammen ind i skærmen, og smilede, eller grinede kort da vi så billederne. Der kom nu et billede af hende og mig, vi stod på rulleskøjter, jeg husker det tydeligt, hun var ikke særlig god til det, men på billedet holdte jeg hende i hånden, og hun grinede. Straks kunne jeg hører hendes søde latter, inde i mit hoved. Der kom et nyt billede, Alli stod sammen med os allesammen, det var til Batman premieren, vi smilede allesammen. Mine kinder var stadigvæk fugtige, men tårene var stoppet.

''Vi skal nok få hende tilbage Niall, om det så bliver det sidste vi gør, så får vi hende tilbage.'' Sagde Harry, jeg smilede til ham. Han havde ret. Vi skulle nok få hende tilbage. Jeg skulle nok få hende tilbage. Billederne stoppede, og jeg lukkede computeren, jeg gik ud på altanen, og satte mig ned. Den kølige luft, var dejlig. Jeg kiggede op mod himlen, og jeg kunne se stjerne. Det var magisk havde Alli sagt.

''Jeg elsker dig Alli.'' Hviskede jeg ud mod natte himlen.

 

Allison

_____________________________________________________________________________

Jeg lå og kiggede op i himlen, fra poolen af, kunne jeg se ud til himlen, faktisk var hele loftet af glas, så jeg havde et perfekt udsyn til den mørke nattehimmel. Jeg lå og kiggede op på stjernerne. Da jeg sidst så på stjernerne, var det sammen med Niall, på min højre side. Jeg havde sagt, at det var magisk. Jeg ved ikke hvorfor, men det følte jeg bare det var. Jeg savnede Niall, jeg fantaserede at han lå lige ved siden af mig, ligesom da vi gjorde det sidst. Men fantasien sluttede hurtigt igen, jeg smilede kort ved mindet, og kiggede videre. Hvad mon Niall lavede lige nu? Kiggede på stjerner? Ligesom mig? Han skulle nok få mig tilbage, det var jeg helt sikker på.

''Jeg elsker dig Niall.'' Hviskede jeg op mod stjernerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...