Did you forget me? - One direction

Bailey Payne er sytten år gammel og er søster til verdenssensationen One Directions Liam Payne. I modsætning til sin ansvarlige bror, er Bailey vild, ligeglad og lidt af en bitch. Men sådan har hun ikke altid været. Det var først da hendes bror cuttede kontakten, og hun blev nød til at finde nye venner, at hun ændrede sig.
Hvad sker der så en dag, når hendes forældre synes, at hun er blevet for meget, og vil sende hende til en slægtning? Som muligvis er hendes bror. Vil hun tilgive ham? Og vil den gamle Bailey bryde frem, eller har den nye Bailey groet sig så langt ind i hende, at det er umuligt?


Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

339Likes
454Kommentarer
69891Visninger
AA

10. Kapitel 8.

Jeg hopper ind i den første taxa, jeg ser, og beder ham om at køre til min yndlingsclub i nærheden af, hvor jeg boede.

”Det bliver en smule dyrt, miss.” siger han, med en accent der tydeligt ikke er engelsk.

”Det er lige meget,” snøfter jeg kor. Jeg skal bestemt ikke bryde sammen her foran en fremmed mand! Det skal Liam ikke have æren af, at kunne gøre imod mig. I stedet finder jeg min mobil frem og spørger Andrea, hvad hun laver over sms.

#Arbejder, hvorfor? Smukke.#

Jeg sukker kort og svarer, at det alligevel ikke var noget. Det var hendes nye job, så hun kunne ikke være bekendt at pjække bare for at komme og hente mig. Nej, denne gang måtte jeg klare mig selv. Men det kunne jeg også sagtens. Ikke? Chauføreren trækker ind på den velkendte parkeringsplads og beder og beløbet. Jeg runder en smule op og stikker ham pengene med et lille smil.

 

Jeg går med hurtige skridt ind i clubben og finder hurtigt vejen til baren. Der er ikke lige så mange folk, som der plejer, men der er stadig en del. Jeg sætter mig på en af stolene og venter utålmodigt på at bartenderen kommer over til mig.

”Hey, du hedder Bailey, ikke?” spørger en lidt bekendt fyr med mørkt hår. Han er i princippet meget pæn, men lige nu orker jeg ikke mere drama i mit liv.

”Jo, hvor ved du det fra? Kender du min bror?” spørger jeg en smule hårdt.

”Nej, jeg har bare set dig her før,” smiler han og stiller en drink foran mig.

”Når. Jamen tak,” siger jeg en smule sødere og sender ham et skævt smil. Jeg tager en lille tår og skæver kort til uret. Den var lidt over otte, så helt slemt var det vel ikke at drikke på denne tid. Jeg drejer om på stolen og føler mig en smule malplaceret. Folk omkring har fint tøj på, enten en kort kjole eller en skjorte, hvor jeg sidder i mine stramme, sorte jeans og Zayns trøje. Da tanken falder mig ind, knapper jeg den op og smider på stolen ved siden af mig. Den skulle jeg bestemt ikke gå med mere, også selvom, at det betød, at jeg skulle gå hjem i kun en t-shirt.

 

”Bailey?” spørger en velkendt stemme til højre for mig. Jeg drejer rundt og møder et par lidt for kendte øjne.

”Simon?” spørger jeg en smule bange. Simon er Chris’ bedste ven, så hvis Chris stadig var så på mig, ville Simon helt sikkert vide det. Men Simon virkede ikke vred.

”Hey smukke,” sagde han og trak mig ind til et kram. Jeg kiggede en smule forvirret på ham, men lagde alligevel armene omkring ham. Vi havde i princippet aldrig rigtig været venner, kun tvungne når Chris havde hevet mig med til forskellige ting sammen med sine venner.

”Hvad så? Hvordan går det?” spørger jeg med et smil og gestikulerer til stolen ved siden af mig. Han vinker kort til sine venner og sætter sig ned.

”Jeg hører, du knuste Chris’ hjerte,” smiler han. En svag rosa farve indtager mine kinder.

”Vi er ikke sammen mere, hvis det er det, du fisker efter.” svarer jeg og sender ham et lille smil.

”Har han ikke fortalt det endnu?”

”Nej, jeg tror han er en smule flov over det,” siger han og lægger skødeløst en arm på armlænet af min stol.

 

Efter en halv times chit chatten trænger jeg virkelig til en smøg, men mine cigaretter ligger hjemme i min taske.

”Hey Simon. Har du en smøg?” spørger jeg bedende og smiler stort til ham. Han løfter et øjenbryn.

”Selvfølgelig,” svarer han og lægger en hånd på min lænd, for at følge min ud mod rygegården. Jeg læner mig op af muren og tænker tilbage på den aften, hvor Zayn og jeg mødtes. Et lille smil glider over mine læber, men det forsvinder hurtigt, da jeg husker, hvad han havde sagt til Liam. Simon rækker mig en cigaret, og jeg bøjer mig ind over hans ligther.

”Tak,” mumler jeg og tager et dybt hvæs.

”Savner du ham?” spørger Simon og stiller sig ved siden af ham.

”Chris? Egentlig ikke. Jeg kan godt mærke, at vi ikke er sammen mere. Men lige nu jeg er faktisk lidt ligeglad med mange ting,” griner jeg og sender ham et smil.

”Jamen det skal jeg da fortælle videre,” siger han sarkastisk og sender mig et smil.

 

”Hvorfor er du ikke i Irland? Jeg troede I skulle være væk i tre uger,” siger han og rykker en smule tættere på mig.

”Mine forældre sendte mig hjem til min bror.” svarer jeg og undgår at møde hans blik. ”Men han er lidt af en idiot,” Simon griner stille og går hen foran mig.

”Jeg er ikke en idiot,” hvisker han og bøjer hovedet ned til mit. Jeg griner falskt og håber inderligt, at han om lidt vil trække sig væk og grine. Men det gør han ikke. I stedet presser ham sine læber i mod mine læber. Jeg bider ham hurtigt i læben og lægger mine hænder på hans bryst for at skubbe ham væk.

”Simon!” hviner jeg. Men i stedet for at stoppe hiver han mine hænder over mit hoved og holder dem fast. Han lægger sin frie hånd på min talje og trækker mig tættere, før han igen lader sine læber møde mine. Et kort hulk undslipper mine læber, mens en af hans negle stryger hårdt over det frie stykke hud mellem mine jeans og t-shirt.

”Simon, vær sød,” hvisker jeg svagt og møder hans hårde øjne.

”Jeg skulle hilse fra Chris,” griner han og skodder cigaretten mod hofte. Jeg skriger højt, men ingen lyd når ud, før hans hånd lægger sin over min mund. Han flytter cigaretten til min håndled og presser den hårdt mod min hud. Et lydløst skrig kæmper sig ud mellem hans fingre.

”Godt, så er vi enige om, at du holder kæft,” siger han tilfreds og presser igen sine læber mod mine.

 

Noget vibrerer i hans bukselommen, og med et irriteret suk finder han mobilen frem.

”Hey Chris.” siger han og lytter.

”Jeg står faktisk lige med hende. Jamen det gør jeg.” han lægger mobilen tilbage i baglommen og smiler stort til mig.

”Jeg skulle hilse,” griner han skummelt og lægger hænderne på mine hofter. Hans ene fingre strejfer brændemærket og jeg gisper svagt.

”Chris ville ikke have det her! Han ville blive sur, hvis andre var sammen med mig,” hvisker jeg panisk.

”Chris er ligeglad med dig nu. Han vil bare have hævn, og dette er bare starten,” Han hænder hiver hurtigt t-shirten over hovedet på mig.

”Simon! Lad være,” hulker jeg og prøver forgæves at skubbe ham væk. Han griner højt og presser bestemt sine læber mod mine.

 

En dør i det fjerne smækker, og lidt efter lægger Simon på jorden. Jeg åbner hurtigt øjnene og får øje på Zayn. Jeg er hurtigt ovre i hans arme og begraver mit ansigt ved hans skulder.

”Hvad skete der?” spørger han hårdt og trækker mig tættere.

”Bare få mig væk,” hvisker jeg og begynder at fryse, nu da min t-shirt er væk. Zayn kaster et hurtigt blik på Simon, som åbenbart er besvimet, før han lægger trøjen, jeg før havde smidt omkring mig.

”Her,” siger han med et lille smil, før han trækker mig med ud til en taxa, som holder klar. I stedet for at sætte sig ind på forsædet sætter Zayn sig sammen med mig på bagsædet og trækker mig over på sit skød. Jeg læner mig ind til ham og begynder lydløst at græde. Han nusser mig stille på ryggen, mens han mumler nogle beroligende ord.

 

Vi ankommer til Liams lejlighed, og uden at spørge tager han mig op i sine arme og begynder at bære mig op af trapperne. Med en smule besvær åbner han døren og går ind i stuen med mig i armene.

”Du fandt hende!” siger Liam taknemligt og tager mig ud af hans arme. Liam sætter sig i sofaen med mig på skødet og holder mig tæt, mens han vugger stille frem og tilbage.

”Hvor fandt du hende henne?” spørger Harry stille.

”På clubben, hvor vi mødtes,” svarer Zayn stadig en smule vred.

”Hvad skete der?” spørger Liam, mens jeg knuger hans skjorte i mine hænder. Zayn tager en dyb indånding for at få sin stemme under kontrol, før han begynder at snakke.

”En eller anden idiot havde tvunget hende op af væggen og begyndte at rage på hende,” svarer han med foragt i stemmen. Niall gisper kort, og jeg finder hurtigt ud af, at han sidder ved siden af mig.

”Kendte du ham?” spørger Liam blidt og fjerne noget hår fra mit ansigt. Jeg nikker kort og synker en klump, der har sat sig fast i min hals.

”Det var Chris’ ven Simon,” hvisker jeg.

”Chris? Simon?” spørger han forvirret.

”Chris er hende ekskæreste,” mumler Niall ved siden af mig. Jeg sender ham et taknemligt smil. Men dette gør os ikke venner igen.

 

”Hvad gjorde Simon ved dig?” spørger Liam med vrede i stemmen, men den var tydeligvis ikke rettet mod mig. Jeg sætter mig en smule op og tørrer mine øjne.

”Jeg slog jo op med Chris, fordi jeg skulle bo her.” lyver jeg og kigger strengt på Niall, for at fortælle, at han ikke skal afbryde.

”Han er ikke en, der tager let på sådan noget. Så Simon fik mig med ud i baggården, hvor efter Chris ringede. Så begyndte han at kysse mig, og da jeg sagde fra, brændte han mig med en cigaret. Og så kom Zayn,” forklarer jeg lavt og sender Zayn et lille smil. Men han besvarer det ikke. I stedet sidder han og kigger på mig med øjnene fulde af foragt, mens han knytter sine hænder, så de bliver helt hvide.

”Hvor brændte han dig?” spørger Liam roligt. Jeg rejser mig stille op, men mærker dog stille en støttende hånd på min ryg. Jeg viser ham det runde mærke på mit håndled, hvorefter han gisper en smule. Så hiver jeg en smule ned i mine jeans og afslører det andet.

”Vi bliver nødt til at rense det,” siger han bestemt og sender Louis et blik, der betyder at det er ham, som skal gå.

 

”Læg dig ned,” siger Louis venligt og sætter sig på bordet overfor mig. Jeg lægger mig langsomt ned med hovedet i Liams skød og hiver op i Zayns jakke, så han kan komme til. Louis starter dog med blidt at tage fat i min hånd og lader den hvile på sit knæ. Så hælder han en smule vat ud på noget vat og vender mit håndled.

”Det kommer til at gøre ondt,” mumler han undskyldende og dupper vattet mod såret. Jeg gisper af smerte og knuger Liams hånd.

”Av,” hulker jeg og presser øjnene sammen.

”Det er ovre lige om lidt,” beroliger Louis mig og dupper et nyt stykke vat mod såret.

”Sådan,” siger han optimistisk. Han sætter sig stille i sofaen og trækker en smule ned i mine jeans.

”Undskyld,” mumler han og gør det samme med såret på min hofte.

 

Jeg sætter mig stille op og tørrer igen mine øjne.

”Er det okay, hvis jeg går i seng?” hvisker jeg stille og rejser mig op.

”Selvfølgelig. Harry vil du følge hende ind?” spørger Liam og kigger bedende på Harry, der med det samme lægger en arm omkring mig og trækker mod gangen.

”Tak,” hvisker jeg stille og læner mig op af ham.

”Skal du have noget at sove i?” spørger Harry og leder mig ind i et værelse. Hvordan det ser ud, fokuserer jeg ikke lige på. Jeg ryster kort på hovedet og begynder at knappe Zayns jakke op.

”Så sov godnat,” smiler Harry og smutter ud af værelset. Jeg smider mine sko og jeans, før jeg kravler ned under dynen. Jeg når lige at lukke øjnene, da Liams stemme begynder at råbe.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...