Did you forget me? - One direction

Bailey Payne er sytten år gammel og er søster til verdenssensationen One Directions Liam Payne. I modsætning til sin ansvarlige bror, er Bailey vild, ligeglad og lidt af en bitch. Men sådan har hun ikke altid været. Det var først da hendes bror cuttede kontakten, og hun blev nød til at finde nye venner, at hun ændrede sig.
Hvad sker der så en dag, når hendes forældre synes, at hun er blevet for meget, og vil sende hende til en slægtning? Som muligvis er hendes bror. Vil hun tilgive ham? Og vil den gamle Bailey bryde frem, eller har den nye Bailey groet sig så langt ind i hende, at det er umuligt?


Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

339Likes
454Kommentarer
69896Visninger
AA

6. Kapitel 4.

Cirka klokken halv tolv ligger vi i min seng og taler om alt og intet. Niall er sådan en fantastisk person, han forstår mig på måder, som kun Liam gjorde, og er alligevel ikke helt alvorlig. Selvom han er bedsteven potentiale, ligger der dog nogle andre undertoner i vores forhold. Måden hans berøring sender signaler gennem min krop, og den måde han kigger på mig, siger mig, at vi begge ved, at der ligger mere under. Men ingen af os tør tage skridtet videre. Jeg sætter mig i sengen og giver ham skålen med chips.

”Tak,” siger han glad og tager en håndfuld i munden. Et lille fnis undslipper mine læber, og han sender mig et stort smil. Jeg lægger mig tilbage på mine albuer og lægger mine fødder på han skød. Han hænder begynder stille at nusse mine lægge, og jeg sukker kort.

”Er det lækkert?” driller han og sender mig et skævt smil.

”I den grad,” svarer jeg og stjæler nogle chips. Hans blik flytter sig fra mine øjne og kigger ned på mine ankler. Han måber kort og løfter blidt min fod.

 

”Hvad er dette? Bailey,” spørger han og peger på de mange ar på min ankel.

Jeg rødmer stille, og min hjerne arbejder på højtryk for at finde en forklaring.

”Jeg er meget dårlig til at barbere ben?” prøver jeg og sender ham et lille smil.

Han løfter den anden fod og studerer den intenst. Jeg ved godt, hvad han finder. Mange små ar er plantet rundt omkring min nedre fod, både på ankel og hæl, for at kunne dække det som ar fra barbering. Men det hoppede Niall ikke på. ”Hvorfor gør du sådan noget?” spørger han med væmmelse i stemmen.

Gjorde,” understreger jeg og fjerner mine fødder fra hans greb.

”Okay! Hvorfor gjorde du sådan noget?”

”Jeg har haft det svært i de sidste to år.” mumler jeg og gør alt for ikke at møde hans blik.

”Og så synes du, at det hjælper at skære i sig selv?” Han lægger to fingre under min kæbe og tvinger mig til at møde hans blik.

”Du forstår det ikke!” snerrer jeg og river mit hoved ud af hans greb.

”Så forklar mig det,” han lægger en hånd på mit lår, og langsomt møder jeg hans blik. Jeg sukker dybt og stirrer ind i de blå øjne, som jeg allerede elsker at kigge ind i.

 

”Jeg har fortalt dig os mit og min brors forhold. Men efter han ’forlod’ mig, gjorde jeg en smule oprør. Jeg klippede blandt andet mit hår helt kort, det er heldigvis vokset ud nu, men det var også kun en af de milde ting. Jeg begyndte blandt andet ikke at komme hjem om aften. I starten sad jeg bare ude på gaden og stirrede på regnen, men en dag kom Andrea forbi. Hun manglede penge til smøger, og dem havde jeg. Til gengæld tog hun mig til sig, og langsomt begyndte jeg at følge hendes vaner. Rygningen, alkoholen og de fremmede fyre,”

Jeg stirrede på en plet i loftet, mens en lille tåre løb ned af min kind. Han fangede den hurtigt og lagde en arm omkring mig.

”Så mødte jeg Chris, og jeg stoppede med de andre fyre, for ellers ville han slå mig. – Mere end han gjorde i forvejen. Men i modsætning til mig, stoppede han ikke med de andre piger. Og jeg kunne selvfølgelig ikke sige noget til det, så jeg begyndte at lade smerten gå ud over mig selv. For mine forældre ikke skulle have flere grunde til at sende mig til psykolog, gemte jeg dem væk. Det er ikke så tit, at folk, som bekymrer sig om mig, kigger på mig så tæt på,”

jeg sender ham et lille smil og putter mig indtil ham.

”Men så blev det bare en vane. Indtil Andrea fandt ud af det, så flippede hun skråt! Hun gad ikke tale til mig i næsten en uge. Dobbelt moralske kælling! Sagde noget med, at jeg fortjente bedre, og at jeg spildte mit liv. Så jeg stoppede. Min nu da Chris er væk, og jeg skal sendes hen til min bror, har der næsten intet positivt i mit liv været.– Før nu,”

 

Niall kysser mig i håret, og en brændende fornemmelse skyder frem i mig.

”Men Bailey. Det kan du jo ikke forsætte med,” hvisker han.

”Det er jo også lang tid siden,” mumler jeg og lægger en hånd på hans mave.

”Bailey, lad vær med at lyv’ for mig,” Jeg sukker kort.

”Det var sidste gang, jeg gjorde det. Okay?” jeg kigger undskyldende ind i hans øjne, indtil det hårde udtryk bliver udskiftet med et smil.

”Lover du det?” Jeg nikker hurtigt.

”Godt,” Han begynder at nusse min arm og nynner en stille sang.

Closer, maybe we'll be closer

Stronger than we were before

It made this something more, yeah.” “smukt,” mumler jeg stille og sender ham et smil.

”Synes du?” spørger han og lyser op.

”Selvfølgelig. Fortæl mig noget om dit arbejde,” svarer jeg og lukker øjnene for at lytte til hans stemme.

”Bailey. Jeg bliver nødt til at tage hjem nu,” hvisker Niall mod mit hår og vrider sig ud af mit greb. Jeg sukker kort og sætter mig stille op.

”Kan du ikke blive?” beder jeg og folder hænderne. Han sender mig et kort grin.

”Desværre. Jeg skal noget tidligt i morgen, men i eftermiddag er jeg din,” svarer han og planter et kys på min kind. ”Okay,” sukker jeg trist og følger ham til døren.”Vi ses i morgen,” råber jeg efter ham, da han krydser haven og træder ind i en taxa.

 

Kulden skærer mod min hud.

Jeg slår beskyttende armene omkring mig selv og kigger mig tilbage, bange for at blive forfulgt.

En dyb latter lyder i mine ører.

Koldsveden begynder og jeg går en smule hurtigere.

”Du kan ikke gemme dig!” hvisker en velkendt stemme, og bliver efterfuldt af et ondt grin.

Jeg kigger tilbage, men ser ikke andet end den mørke gade.

Fodskridt lyder bag mig, så jeg begynder stille at løbe.

Men det er for sent.

En hånd hiver mig tilbage og tvinger mig op mod muren.

”Slip mig!” skriger jeg ind i Chris’ ansigt.  Men som forventet griner han bare.

”Du er min, husk det!” hvisker han mod min hals, mens hans fingre glider ned af min krop.

”Lad vær!” hulker jeg og lægger armene på hans bryst. Før jeg får skubbet ham væk, tvinger han mine arme over hovedet og holder dem fast med sin ene hånd.

”Stop,” hulker jeg, mens tårerne falder om mine kinder.

Hans hånd river min t-shirt i stykker og åbner mine jeans.

”Please Chris, stop.” hvisker jeg svagt.

Hans læber presser sig aggressivt imod mine, imens han tvinger mine jeans ned.

Jeg prøver forgæves at gøre modstand, men kommer ingen vegne.

”Du er min,” hvisker han igen.

 

Jeg vågner med et skrig. Jeg kigger forvirret omkring for at finde ud af, hvem der skreg. Langsomt kommer drømmen tilbage, og jeg indser, at det var mig. Min dør bliver slået op, og ind kommer mine forældre.

”Hvad sker der?” mumler min far træt og hænger op ad dørkarmen. Min vejrtrækning er tungt og tårerne triller lydløst ned af mine kinder, uden at jeg ved det.

”Lille Skat,” mumler min mor og skynder sig over i min seng. Hun lægger en beskyttende arm omkring mig og holder mig ind til sig.

”Du er helt gennemblødt. Hvad skete der?” spørger hun med stemmen fuld af bekymring.

”J-jeg havde et mareridt,” fremstammer jeg og trykker mig ind til kvinden, jeg ellers normalt foragter.

”Tror du, at de er på vej tilbage?” spørger hun og nusser mig over håret. Jeg ryster på hovedet.

”Det var mit første,”

Men inderst inde ved jeg godt, at hun har ret. Den eneste grund til, at de er startet i nat, er fordi, jeg sover alene. I går havde jeg Tom, og dagen før havde jeg Malik. Jeg skælver kort og husker tilbage for to år siden. Mareridtene var begyndt, da Liam cuttede kontakten. Og nu da han igen med emne for samtale, begyndte de igen. Men denne gang havde marridtene en hovedperson, i stedet for tomme ansigter, hvilket gjorde dem endnu værre. Mareridtene var en af grundene til, at jeg begyndte at sove andre steder end hjemme. Hvis jeg sov sammen med en anden, holdte de sig væk.

”Vil du sove mellem os?” hvisker min mor mod mit hår.

Jeg ryster kort på hovedet og sender hende et lille smil.

”Det skal nok gå. Det var bare en engangsoplevelse,” hun nikker kort og går over mod døren.

Lige så snart de er væk, finder jeg min bog frem og begynder at læse.

 

Min mobil bipper, og jeg lægger hurtigt bogen fra mig. Klokken er halv to, og siden klokken halv fem har jeg siddet og læst, for ikke at falde i søvn.

#Hey. Kommer du ned i byen? Jeg er færdig nu! Xoxo Niall.#

Jeg smiler hurtigt og bunder Red Bull’en ved min side. Jeg svarer hurtigt og tager mit nattøj af. Jeg trækker en løs sommerkjole i blå på og fletter mit hår til en lang fletning, der hænger ned af min ene skulder. Jeg lægger min pung i lommen og snupper min mobil, før jeg smutter ud af døren. Inden jeg går ned for at møde Niall, smutter jeg forbi den nærmeste tank og køber endnu en Red Bull, for at holde mig vågen. Jeg småløber ned til bænken, hvor vi havde aftalt at mødes. Til min store glæde sidder min lyshårede ven, der allerede.

”Hey!” siger jeg glad og trækker ham ind til et langt kram.

”Hej Bailey,” svarer han og lægger armene omkring mig. Han trækker mig en smule væk og studerer mit ansigt.

”Jamen, du ser da forfærdelig ud,” driller han og sender mig et skævt smil.

”Jeg har ikke sovet endnu,” svarer jeg og sætter mig på bænken.

”Slet ikke?” spørger han bekymret.

”Jeg fik to timer, efter du gik,” forklarer jeg og hviler mit hoved på mine knæ.

”Hvorfor?” spørger han, men jeg ryster bare afværgende på hovedet.

 

Klokken bliver hurtigt elleve, og det tyvende gab på en time undslipper mine læber.

”Skal du virkelig hjem i morgen?” spørger jeg trist og putter mig længere ind i hans arme.

”Desværre,” sukker han og stryger en hårlok væk fra mit ansigt.

”Skal jeg følge dig ud i lufthavnen?” tilbyder jeg og sender ham et lille smil

. ”Vil du?” han lyser op i et kæmpe smil. Jeg nikker hurtigt og gaber igen.

”Du skal altså hjem og sove,” siger han bekymret og rejser sig op. Jeg stivner kort og husker tilbage på det forfærdelige marridt.

”Jeg kan ikke sove,” mumler jeg og håber lidt, at han ikke hører det.

”hvad mener du med det?” spørger han og lægger en arm omkring mine skuldre. Jeg lægger en arm om hans talje og hviler hovedet på hans skulder.

”Siden min bror forlod mig, har jeg været plaget af marridt. De er så slemme, at jeg hellere vi forblive vågen, end at sove,” forklarer jeg og sender ham et trist smil.

”Men du så da okay ud i går?” siger han forvirret.

”Det stoppede før et par måneder siden, men nu, hvor han kom ind i billedet igen, begynder de igen. De holder sig væk, hvis jeg sover sammen med en, og i går var jeg sammen med min fætter og nogle af hans venner,” forklarer jeg og smiler trist.

”Er de meget slemme?” spørger han og nusser beroligende min skulder. Jeg nikker kort

. ”Vil du sove hjemme hos mig i nat?” spørger han med et smil. Mine mundvige trækker sig langsomt op af.

 

Lige så snart vi var kommet hjem til Nialls hotelværelse, var jeg faldet i søvn, så han var blevet nødt til at bære mig hen til sengen. Men heldigvis har jeg sovet uden nogen mareridt. Dog bliver jeg vækket, da Niall løber rundt omkring i værelset. ”Hvad laver du?” gaber jeg højt og strækker mine arme.

”Pakker,” mumler Niall og lægger noget i kufferten, der ligger i hans ende af sengen.

”Hvornår skal du med flyet?” spørger jeg og sætter mig op.

Jeg kigger ned af mig selv og smiler. I stedet for den blå kjole har jeg nu en grøn t-shirt på, hvor der står: ”kiss the irish guy,” Jeg kan dog stadig mærke min bh, så helt slem har han ikke været.

”Om to timer,” svarer han og sender mig et anstrengt smil.

”Skal du have hjælp?”

jeg rejser mig fra sengen og kigger på det uoverskuelige hotelværelse fyldt med tøj og madrester.

”Nej. Du kan bare gå i bad, så er jeg klar om en halv time,”

Jeg nikker kort og smutter ud på badeværelset. Lidt efter stiger jeg ud med et håndklæde foldet omkring. Jeg snuser stille ind, og smiler ved den velkendte duft af Niall.

”Har du noget tøj, jeg kan låne?” spørger jeg og træder ind i værelset.

”Wow,” mumler han lavt, da han kigger på min næsten nøgne krop. Han ryster forlegent på hovedet og smider en t-shirt og et par skinny jeans i min retning.

”Tak,” jeg sender ham et smil og går tilbage på badeværelset.

 

En time senere står vi ude i lufthavnen. Jeg er iklædt Nialls lidt for baggy til at være skinny-jeans og en af hans hættetrøjer.

”Du skal nok få tøjet tilbage,” mumler jeg mod hans skulder. Han griner kort og lader en hånd glide over min ryg.

”Du må sgu gerne beholde det, men jeg vil virkelig gerne se dig igen,”Han løfter forsigtigt mit hoved og kigger mig dybt i øjnene. Jeg rødmer svagt og prøver forgæves at bryde øjenkontakten.

”Du har mit nummer. Du ringer bare,” hvisker jeg, da afstanden mellem os, pludselig er blevet meget lille. Han sender mig et skævt smil og rykker tættere på mig.

”Det vil jeg gøre,” mumler han lavt. Jeg lukker øjnene og mærker hans læber strejfe mine kort, før en person afbryder os med en rømmen.

”Niall, du bliver nødt til at tjekke ind nu,” siger en irriterende dame, og ødelægger det, vi begge to har ventet på. Niall sukker kort mod mine læber og trækker sig væk.

”Undskyld,” hvisker han, så kun jeg kan høre det. ”Jeg bliver nødt til at gå,”

Han trækker mig ind i et sidste kram og placerer noget på mit hoved.

En lille tåre forlader mit øje og jeg mærker hans elskede cap på mit hoved.

”Niall,” starter jeg.

”Vi ses snart, der kan du give mig den tilbage,” griner han og vende sig om for at gå.

”Vi ses,” råber jeg efter ham, og ser min redningsmand forlade mig.

Hele min ferie er nu officielt ødelagt. Jeg er blevet efterladt i Irland af verdens mest perfekte fyr, skal plages af marridt i mindst to dage, før jeg bliver sendt hjem til min bror, som jeg ikke har talt til i to år. Jubi..   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...