Did you forget me? - One direction

Bailey Payne er sytten år gammel og er søster til verdenssensationen One Directions Liam Payne. I modsætning til sin ansvarlige bror, er Bailey vild, ligeglad og lidt af en bitch. Men sådan har hun ikke altid været. Det var først da hendes bror cuttede kontakten, og hun blev nød til at finde nye venner, at hun ændrede sig.
Hvad sker der så en dag, når hendes forældre synes, at hun er blevet for meget, og vil sende hende til en slægtning? Som muligvis er hendes bror. Vil hun tilgive ham? Og vil den gamle Bailey bryde frem, eller har den nye Bailey groet sig så langt ind i hende, at det er umuligt?


Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

339Likes
455Kommentarer
69041Visninger
AA

23. Kapitel 21.

Tre uger senere:


Tingene mellem mig og Liam var begyndt at gå meget bedre. Vi skændtes ikke så meget mere, det var nok også, fordi jeg ikke længere gik i byen. Han vidste stadig ikke noget om Zayn, hvilket betød, at vi kun så hinanden, når han og drengene var på besøg, eller når Liam var sammen med Danielle. Han fattede vist ikke mistanke, og det gjorde hverken noget for mig eller Zayn. Niall derimod havde jeg ikke set meget til siden den nat, hvor vi havde sovet sammen. Det var måske også meget godt, så kom jeg i det mindste ikke på de forkerte tanker omkring ham. Men jeg savnede hans nærvær og glade humør. Det var godt vi skulle ses i aften.

”Hey Liam? Hvornår kommer Danni?” råber jeg og stikker hovedet ud af badeværelset, imens jeg svøber håndklædet omkring mig.

”Om en time, tror jeg.” svarer han ude fra køkkenet, hvor Harry og Louis sad.

”Eleanor kommer også,” råber Louis til mig, imens jeg går ind på mit værelse.

”Din kæreste?” svarer jeg og trækker undertøj og et par jeans på.

”Ja,” svarer han med et smil og dukker op i dørkarmen. ”

Jamen, hende glæder jeg mig da til at møde.” siger jeg med et smil og vender mig imod ham.

 


”Du er kommet langt var?” siger han og smider sig i min seng.

”Hvad mener du?” spørger jeg og kigger ned ad mig selv. Mente han mit tøj? Vi skulle ikke gå før om tre timer, så jeg havde da masser af tid.

”For en måned siden ville du ikke lukke nogen ind i dit liv, og nu er du helt åben for at møde nye mennesker.” siger han stolt og lægger hænderne bag nakken. Jeg sender ham et skeptisk blik og trak en stor hættetrøje over mit hoved, før jeg smider mig ved siden af ham.

”Så det siger du,” griner jeg og piller ved sengetæppet. Han havde jo helt ret. Første gang jeg havde mødt dem, havde jeg afvist dem helt. Og nu glædede jeg mig til at møde hende Eleanor.

”Men det er jo kun godt,” siger han med et grin og lægger armen over min ryg.

”Jamen, tak så.” svarer jeg og vender mig imod ham.

 


”Hvordan har Niall det?” hvisker jeg, bange for at min stemme ville knække over ved hans navn. Louis trækker på skulderne og sender mig et forsigtigt smil.

”Han har det vel okay, hvis man tager, hvad dig og Zayn gjorde, i betragtning. Men det er jo ikke din skyld. De tvang dig jo nærmest til at tvinge i mellem dem.” siger han forsikrende

”Men…” starter jeg, men afbryder mig selv, da jeg ved, hvor forkert det ville være, hvis jeg sagde det højt.

”Hvad?” spørger han og prøver at fange mine flakkende øjne.

”Bare glem det,” mumler jeg og rejser mig fra sengen.

”Bailey, fortæl mig det.” beder han og sætter sig op i min seng. Jeg sukker dybt og vender mig imod ham. Jeg ser en smule forpint på ham, før jeg går over til ham og knæler foran ham.

 


”Hvad hvis jeg har valgt forkert?” hvisker jeg panisk og kigger mistroisk på den lukkede dør.

”Baliey, sagde du lige det, som jeg hørte?” siger han toneløst og tager fat i mine skuldre. Jeg møder hans forvirrede øjne og nikker kort.

”Jah,” sukker jeg og støtter min pande mod hans knæ.

”Men. Hvad med Zayn?” Jeg dækker mine ører med hænderne og hulker kort. Jeg kunne jo stadig lide Zayn, men følelserne for ham, var ikke lige så stærke, som dem jeg havde for Niall. Slet ikke.

”Jeg ved det ikke Louis. Det var derfor, jeg ikke ville sige noget.” sukker jeg og løfter hovedet.

”Du bliver nødt til at fortælle dem det,” siger han og lyder en smule som Liam, hvilket får mig til at smile.

”I know. Men behøver det at være lige i dag?” mumler jeg og rejser mig op.

”Nej. Sikkert ikke,” svarer han og åbner døren.

”Men snart Bailey.” Da han stemme dør ud, smækker døren bag ham.


***


”Bailey , Eleanor. Eleanor, Bailey,” siger Danielle med et stort smil på læberne, imens hun peger på den kønne brunette, som vist var Louis’ kæreste.

”Liams søster, ikke?” smiler hun og rækker mig hånden, som jeg trykker med det samme.

”Jo,” svarer jeg glad og smider mig på sengen sammen med hende, imens Danielle sætter sig på mit skrivebord.

”Louis har fortalt en masse omkring dig.” griner hun og sender mig et skummelt blik.

”Oh, god. Er det virkelig så slemt?” sukker jeg og dækker mine øjne. ”De fleste ting er faktisk positive,” griner hun og fjerner mine hænder.

”Seriøst?” spørger jeg forbløffet og kigger over på Danielle, som sidder og griner.

”Er det virkelig så overraskende?” driller hun og rejser sig fra mit bord.

”En smule,” mumler jeg og rødmer svagt, mens jeg skiftevis møder deres milde øjne. De var begge to virkelig fantastiske piger.

 


”Men skal vi få noget tøj på?” spørger Danielle og hiver mig op fra sengen.

”Det var ligesom det, vi kom for.” istemmer Eleanor og hiver elastikken ud af sit hår. Jeg sætter mig med et suk ned i kontorstolen og stirrer på mit spejlbillede i håb om, at jeg magiskvis bliver klar, uden at løfte en finger. Da ingenting sker, begynder jeg at køre børsten i gennem håret.

”Du er godt klar over, hvem der kommer i aften, ikke?” spørger Danielle, imens hun lægger et lag mascara.

”Nej, hvem?” svarer jeg uinteresseret og forsætter min børsten. Festen i aften interesserede mig ikke vitterlig. Det var kun for Liam og Zayns skyld, jeg tog med. Men der skulle vist nok komme en masse berømte mennesker, men personligt havde jeg aldrig været den store fangirl.

”Perrie Edwards,” siger Danielle og kigger afventende på mig. Jeg sender hende et forvirrende blik og vender tilbage til mit hår.

”Ved du godt, hvem det er?” spørger Eleanor, som står til min venstre side og roder mine kjoler igennem.

”Nej, burde jeg det?” sukker jeg og rejser mig op for at joine hende.

”Det burde du nok. Det er Zayns eks.” svarer Danielle neutralt og blinker med øjnene for at se, om mascaraen er fordelt ordentlig.

 


”Så Zayn datede en kendt før mig?” mumler jeg en smule langsomt og stopper midt i en bevægelse.

”Jep,” siger Eleanor og rækker mig en metallisk blå kjole med kun en skulder.

”Okay. Det burde jeg nok have vidst,” hvisker jeg for mig selv og trækker mit tøj af.

”Du er meget pænere,” forsikrer Danielle mig om og sender mig et smil.

”Det er jeg lidt ligeglad med.” sukker jeg og trækker kjolen over hovedet.

”Jeg er lidt mere bekymret om, at han ikke fortalte, at hun ville komme i aften,” Jeg lyner kjolen i siden og drejer et par gange rundt.

”Han havde sikkert bare glemt det.” smiler Eleanor og trækker den hvide skjorte over hovedet.

”Mmmmh, helt sikkert,” siger jeg sarkastisk og vender mig med ryggen til dem.


***


Et par timer senere ankommer vi alle seks til festen. Danielle og Eleanor havde brugt hele tiden på at forsikre mig om, at det ikke betød noget. Men noget sagde mig, at han ikke bare havde glemt det. Jeg skal lige til at spørge, hvor Zayn og Niall bliver af, da hænder lægger sig på mine hofter.

”Du ser fantastisk ud,” hvisker Zayn i min øre og sender kuldegysninger ned gennem min rygrad.

”Zayn,” hviner jeg lavt og vender mig i hans arme.

”Liam står lige der, plus alle de andre mennesker,” Jeg puffer blidt til ham og fjerner hans hænder.

”Liam har travlt med Danni. Og jeg har ikke set dig i lang tid,” mumler han mod min hals, som han overkysser.

”Har du drukket?” griner jeg og skubber ham blidt væk. Han trækker smilende på skuldre.

”En smule, måske. Niall ville tage shots.” forklarer han og peger over på den blonde fyr, som fik mit hjerte til at slå hurtigere.

”Du er da bare en svagdrikker,” driller jeg og trækker ham med op til baren.

 


Da klokken bliver et, har jeg drukket en smule for meget, hvilket Niall på et tidspunkt lægger mærke til og trækker mig med udenfor.

”Hey Bailey. Hvordan synes du selv, at det går?” griner han og skubber mig blidt op af væggen.

”Rimelig fint, tak. Hvorfor?” svarer jeg og finder en smøg frem for min taske.

”Du ser bare rimelig væk ud,” griner han og kigger med væmmelse på cigaretten mellem mine læber.

”Hvad ved du om hende Perrie?” spørger jeg og skifter emnet til noget helt andet end før.

”øh. Du taler om Zayns eks, ikke?” spørger han forsigtigt og kører en hånd i de fantastiske blonde lokker.

”Nej, Phineas’ Perrie,” svarer jeg sarkastisk og tager et dybt hvæs.

”Der er ikke så meget at sige. De datede i et stykke tid, men slog op, da hun var sammen med en af hans venner,” forklarer han i en ligeglad tone og trækker på skulderne for at fuldende looket.

”Kunne han finde på at gå tilbage til hende?” spørger jeg nysgerrigt og vender hele kroppen imod ham.

”Nej, selvfølgelig ikke. Især ikke når han har dig,” forsikrer han mig om og stryger min kind. Jeg lukker hurtigt øjnene og nyder hans berøring.

 


”Hvad hvis han ikke havde mig?” hvisker jeg blidt og møder hans lettere slørede øjne.

”Hvad mener du med det?” spørger han og lyder pludselig helt ædru, selvom det var, hvad han langt fra var.

”Hvis vi ikke længere var sammen, tror du så, at han ville gå tilbage til hende?” gentager jeg og ignorerer hans spørgsmål.

”Det ved jeg ikke! Måske! Hvorfor?” vrisser han frustreret, imens hans blik flakker omkring os.

”Ikke for noget,” mumler jeg og skal til at vende mig om, da hans hånd tager fat i min arm og hiver mig tilbage.

”Du kan ikke bare komme her tre uger siden, jeg sidst så dig og så sige, at du overvejer at slå op med min bedste ven. Det er ikke okay Bailey, forstår du det?” siger han hårdt og kigger ind i mine øjne. Jeg nikker kort uden at sige noget og venter på, at han slipper min arm.

”Jeg tror bare, at jeg tager hjem.” mumler han og forsvinder væk fra clubben.

 


Jeg sukker dybt og træder indenfor. Liam og Danielle var gået for lidt siden, så det ville ikke være noget problem at være sammen med Zayn. Nu skulle jeg bare finde ham. Hvor svært kunne det være? Jeg søger op mod baren og finder Harry siddende sammen med en køn rødhåret pige, som griner lidt for skingert.

”Har du set Zayn?” spørger jeg og lægger hånden på hans skulder.

”Ja, han står over i hjørnet og kysser med..” starter han og vender sig så imod mig.

”Bailey.” færdiggøre han og kigger mærkelig på mig.

”Jeg har ikke kysset med Zayn i dag?” svarer jeg forvirret og strammer grebet om hans skulder.

”Men hvem..” han stemme dør ud, da vi begge indser, hvem han kyssede med lidt før.

”Hvor stod de?” spørger jeg og prøver at holde min tone anstændig, men noget siger mig, at det ikke helt virker. ”

Ovre ved toiletterne,” mumler han og bider sig i læben.

”Men Bailey! Vær sød at blive her. Vi kan bare tage hjem til Liam.” råber han efter mig, men det er allerede forsent.

 


Jeg går med sikre skridt over til toiletterne og stopper først ved synet af Zayns bekendte krop presset op af en blondine. Det kunne faktisk godt ligne mig, hvis man ikke fokuserede på detaljerne. Så det var bestemt ikke Harrys skyld. Jeg kunne ikke rigtig blive enig med mig selv, om jeg skulle gå over og afbryde dem, eller om jeg bare skulle vende mig om og gå. Valget blev taget for mig, da Harry lægger sin hånd på min lænd.

”Vi er enige om, at det er Zayn og Perrie, som står og snaver ikke?” siger jeg i en monoton tone og sender ham et lille smil. Han kaster et kort blik på de to, før han nikker fast.

”Det var alt jeg behøvede at vide,” siger jeg, før jeg drejer om på hælene og forsvinder ud af clubben.

”Bailey!” råber Harrys stemme efter mig. Men jeg er ligeglad. Lige nu kan alle rende mig, bortset fra en. Jeg stiger ind i en taxa og oplyser hans adresse.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...