Did you forget me? - One direction

Bailey Payne er sytten år gammel og er søster til verdenssensationen One Directions Liam Payne. I modsætning til sin ansvarlige bror, er Bailey vild, ligeglad og lidt af en bitch. Men sådan har hun ikke altid været. Det var først da hendes bror cuttede kontakten, og hun blev nød til at finde nye venner, at hun ændrede sig.
Hvad sker der så en dag, når hendes forældre synes, at hun er blevet for meget, og vil sende hende til en slægtning? Som muligvis er hendes bror. Vil hun tilgive ham? Og vil den gamle Bailey bryde frem, eller har den nye Bailey groet sig så langt ind i hende, at det er umuligt?


Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

339Likes
454Kommentarer
69952Visninger
AA

18. Kapitel 16.

Weekenden gik langsomt. Liam og Niall var åbenbart blevet uvenner, så ingen af dem talte sammen. Niall og Zayn snakkede heller ikke til mig, som om de havde indgået en hemmelig aftale, om ikke at tale med mig. Hvilket tvang mig til at snakke med Louis, Harry eller Liam. Det var også fint nok, bortset fra at min samvittighed gnavede løs på mig, da jeg endnu ikke havde fortalt Liam, at jeg blev nød til at låne penge af ham. Harry og jeg var på den anden side, blevet meget gode venner. Men det er måske heller ikke helt unormalt, når man er fanget på et hotelværelse samt et lille studie med fem drenge. Louis snakkede i alle pauserne med en pige, som hed Eleanor. Han savnede hende åbenbart rimelig meget, hvilket tydeligt kunne ses på ham, og om natten når han mumlede hendes navn. Liam havde opfanget at der var noget galt, så nærmest en gang i time spurgte han, om der var noget, jeg ville snakke om. I starten havde jeg set det som en positiv ting, at han bekymrede sig for mig, men hen ad vejen begyndte jeg at hvæse af ham, hvilket jeg selvfølgelig vidste, var forkert. Men jeg orkede bare ikke den bekymrede storebror lige nu.

 

Vi træder alle seks ind af døren og trasker ind i stuen. Harry, Louis, Niall og Zayn smider sig i sofaerne, imens Liam og jeg går længere ned ad gangen, for at lægge vores ting. Jeg smider mig på sengen og lukker udmattet øjnene. Det havde været en hård weekend. Min dør bliver stille lukket og lidt efter giver min seng under for en person. Jeg løfter hovedet og håber inderligt, at det enten er Niall eller Zayn, som har besluttet sig for at tale med mig. Men så heldig er jeg ikke. I stedet kigger Liam ømt på mig og sender mig et lille smil.

”Er du sikker på, at der ikke er noget galt?” spørger han blidt og lægger sin hånd på mit ben.

 

Det er dråben. Hvorfor kunne han ikke forstå, at jeg ikke orkede ham lige nu? Når jeg var klar, ville jeg komme til ham, men ikke før. Og bestemt ikke når han pressede så meget på, som han gjorde.

”Liam, hvad er det du ikke fatter?! Der er fucking ikke noget galt!” hvæser jeg og sætter mig op.

”Men..” starter han, men jeg skærer ham af.

”Nej ikke noget men. Du har været sådan her hele weekenden, og ærligt så pisser det mig af! Jeg er ikke en lille pige mere! Hvis jeg har problemer, skal jeg nok komme til dig eller en af de andre! Men stol nu på mig, når jeg fortæller dig, at der ikke er noget galt!” råber jeg og sender ham det ondeste blik, før jeg skrider ud af døren og ind til drengene, som kigger forskrækket på mig.

 

Vi sidder i tavshed i et stykke tid, før Liam kommer gående ud fra mit værelse. Han holder blikket mod gulvet, og hans kæbe ser anspændt ud, som om han er ved at græde.

”Jeg går lige en tur drenge. Bare sig til Danielle, at jeg kommer lige om lidt,” mumler han og går lydløst ud af døren. Jeg kigger efter ham, og da døren smækker efter ham, laver jeg et lille pop med min mund, hvilket tiltrækker alles opmærksomhed. Harry, Zayn og Niall kigger uforstående på mig, mens Louis stirrer vredt på mig.

”Hvad?” vrisser jeg af ham og lægger armene over kors.

”Hvorfor råbte du af ham?!” spørger han i samme tone som mig og rejser sig op.

”Fordi han var pisseirriterende!” svarer jeg flabet og løfter et øjenbryn. Louis fnyser og ryster på hovedet.

”Han bekymrer sig jo bare om dig!”

 

”Jeg har ikke behov for at have ham hængende over skulderen,” snerrer jeg og kigger alle andre steder hen end på Louis.

”Det har du jo så åbenbart!” svarer Louis og slår ud med armene.

”Louis,” mumler Niall, som åbenbart mente, at han var gået over strengen.

”Hvad mener du med det?” spørger jeg og prøver at rejse mig op, men bliver holdt tilbage af Harry.

”Du kan jo åbenlyst ikke klare dig selv! Begge gange han har ladet dig være ude af syne, har Zayn måtte komme og redde dig fra din fortid!”

”Jeg har aldrig bedt om det!” hvæser jeg og vrider mig ud af Harrys greb.

”Han gør det jo kun, fordi han elsker dig så meget! Han er ikke engang så overbeskyttende overfor Danielle. Du er hans fucking søster! Tag dig sammen og opfør dig som det.” hvæser han og går ud af stuen, og sikkert ind på gæsteværelset, Harry og ham altid lånte.

 

”To af de roligste fyre jeg kender, og du har fået dem begge til at flippe ud på kun fem minutter, tillykke Bailey.” siger Harry tørt og slipper mig, så jeg falder en smule væk fra ham. Harry rejser sig og går efter Louis. Jeg sukker højt og vender blikket mod den anden sofa, hvor Niall og Zayn sidder. De skal begge til at gå, men jeg sender dem et strengt blik.

”Hvorfor gider ingen af jer tale med mig?” spørger jeg med en lille stemme og kigger forvirret på dem. De veksler kort blikke og ender begge med at nikke.

”Du bliver nødt til at vælge en af os,” forklarer Zayn stille og sender mig et lille smil. Min kæbe falder ned mod gulvet, og jeg stirrer overrasket på dem.

”Og I mente, nu var det bedste tidspunkt?” spørger jeg anstrengt, mens min hjerne arbejder på højtryk.

”Du spurgte, vi svarede,” siger Niall og trækker på skulderne, som om han i princippet var ligeglad.

”Fuck jer,” hvisker jeg stille og kaster hovedet tilbage, mens tårerne finer vej til mine øjne.

 

Hvordan kan jeg vælge mellem to så perfekte fyre? De er begge vidt forskellige, men stadig så ens. Zayn er lækker, simpel, forførende og mystik, mens Niall er dejlig, dyb, forstående og kærlig. Og det var alle de kvaliteter, som var vigtige. Deres situationsfornemmelse var måske ikke den bedste, men det kunne man vel tilgive. Jeg lod blikket glide i mellem dem begge og kunne mærke mine hænder ryste. Jeg lod blikket dvæle en smule ved en af dem, og vidste i princippet godt, hvem af dem jeg inderste inde ville vælge. Hvem der ville være den rette for mig. Men var det dét rette tidspunkt? Var jeg klar til et så seriøst forhold, som mit valg ville indebære? Kunne mit hjerte klare, hvis han droppede mig, og var jeg overhovedet klar til at date en verdenskendt? Hvordan ville Liam have det med det? Og hvis jeg valgte ham, ville den anden så stadig tale med mig? Ville de overhovedet tale med hinanden? Eller ville jeg ødelægge bandet? Jeg tager en dyb indånding og lægger hænderne på min mave.

”Hvis jeg træffer et valg, vil i så love, at lige meget hvem jeg vælger, i stadig vil tale sammen? Jeg gider ikke være skyld i at jeres venskab bliver ødelagt? Så heller miste jer begge to,” siger jeg og møder deres blikke. De veksler igen blikke og nikker så.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...