Did you forget me? - One direction

Bailey Payne er sytten år gammel og er søster til verdenssensationen One Directions Liam Payne. I modsætning til sin ansvarlige bror, er Bailey vild, ligeglad og lidt af en bitch. Men sådan har hun ikke altid været. Det var først da hendes bror cuttede kontakten, og hun blev nød til at finde nye venner, at hun ændrede sig.
Hvad sker der så en dag, når hendes forældre synes, at hun er blevet for meget, og vil sende hende til en slægtning? Som muligvis er hendes bror. Vil hun tilgive ham? Og vil den gamle Bailey bryde frem, eller har den nye Bailey groet sig så langt ind i hende, at det er umuligt?


Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

339Likes
455Kommentarer
69041Visninger
AA

17. Kapitel 15.

Jeg trækker benene op i sofaen og krøller mig sammen til en kugle. Hvorfor skulle han blande Andrea ind i det her? Hun havde jo ikke noget med det at gøre? Og hvordan skulle jeg skaffe 15.000? Det var jo absurd!? Liam kunne sikkert hjælpe mig, men det kunne jeg ikke spørge ham om, -ikke når jeg havde behandlet ham på den måde. Og de andre drengene var udelukket, det ville bare være for akavet og ydmygende at spørge om. Måske skulle jeg få et arbejde, hvis Liam turde lade mig være alene? Men det ville stadig ikke give mig 15.000 på en uge. Hvorfor havde jeg overhovedet sagt ja til at møde ham? Han kunne bare have sendt sit kontonummer, også kunne jeg have overført pengene. Men nej, selvfølgelig skulle vi mødes. Og derfor bliver jeg nødt til at bede Liam om endnu en ting.

 

Døren bliver åbnet og afbryder min tankestrøm.

”Hey Bailey, vil du ikke dæmpe dig en smule..?” Niall får endelig øje på mig og stopper op.

”Hey drenge, bare forsæt ikke?” siger han til de andre og lukker døren bag sig. Han krydser hurtigt gulvet og sætter sig i sofaen ved siden af mig.

”Hey Bailey, hvad er der galt?” spørger han og lægger armene omkring min talje for at trække mig tættere. Jeg vrider mig i hans arme og forbliver lydløs. Men desværre er han stærkere end mig, så efter en lille kamp, for han mig endelig op på sit skød.

”Bailey tal med mig.” Hvisker han bedende og prøver at fange mig blik.

”Niall, jeg gider ikke lige nu!” snerrer jeg og slår ham blidt i brystet. Han tager blidt, men bestemt fat i min hage og tvinger mig til at kigge ham i øjnene.

”Bailey. Du bliver nødt til at tale nogen, og det er enten mig eller Liam,” siger han bestemt og sender mig et strengt blik. Jeg sukker irriteret og river blikket væk fra hans.

 

”Chris ringede.” mumler jeg mod hans t-shirt, som jeg sidder og piller ved. Niall spænder i hele kroppen, og den beroligende bevægelse hans hånd, før lavede mod min ryg, stopper.

”Hvad sagde han?” spørger han med en lettere irriteret stemme.

”Han sagde bare, at enten skulle jeg komme tilbage til ham, ellers skulle jeg betale 15.000 til ham,” hvisker jeg flovt. Niall kigger beroligende på mig og gør ingen mine til at afbryde, så jeg forsætter.

”Så da jeg fortalte ham, at han var latterlig, begyndte han at true Andrea, min bedste veninde.” fortæller jeg og hulker lavt, da min stemme knækker over.

”Bailey..” sukker han og trækker mig tættere ind til et kram.

”Hvad sagde du så til ham?” mumler han mod mit hår. Hans varme ånde mod min hovedbund sender små skælv ned gennem min rygrad, hvilket gør, at jeg begynder at ryste svagt.

”Fryser du?” spørger han bekymret og begynder at gnide sine hænder op af mine arme. Jeg ryster hurtigt på hovedet og synker klumpen, som havde fundet vej til min hals.

”Jeg sagde, at han måtte få dem om en uge, fordi jeg ikke var hjemme lige nu,” hvisker jeg og gør alt for ikke at møde hans øjne.

”Du kan sgu da ikke møde ham?!” halvråber han og vender mit hoved mod hans.

”Det bliver jeg jo ligesom nødt til Niall!” svarer jeg hårdt igen og flytter mig fra sofaen.

 

”Bailey,” siger han blidt og rejste sig fra sofaen.

”Du kan bare overføre pengene til ham, jo.” Han lægger hænderne på mine skuldre og giver dem et blidt klem.

”Tror du ikke, at jeg har tænkt på det?” hvæser jeg og lægger armene over kors.

”Hvis jeg ikke dukker op, så går det ud over Andrea! Og du ved ikke, hvad han kan finde på,” jeg snøfter kort og fanger en tåre, der er på vej ned af min kind.

”Så lad mig tage med,” beder han og sender mig et opmuntrende smil. Jeg griner kort og bider mig i læben.

”Niall, Chris er jo næsten dobbelt så stor som dig,” driller jeg og prikker ham blidt i siden.

”Vi tager Louis og Harry med,” svarer han med et smil. Jeg griner igen og ryster på hovedet.

”Helt sikkert,” siger jeg opgivende og gaber kort. Niall kigger undrende på mig og smider sig på sofaen med åbne arme. Jeg går tøvende over til ham og løfter et øjenbryn.

”Skal du ikke tilbage til de andre?” spørger jeg og fanger hans ene hånd.

”De optager Harrys del,” svarer han og trækker mig ned til sig. Jeg nikker kort og hviler mit hoved på hans bryst. Hans arme lægger sig omkring mig og nusser mig blidt på ryggen, imens mine øjne langsomt glider i.

 

”Niall?” hvisker en blid stemme ude for mit øre.

”Vi er færdige nu, hvis I vil med tilbage til hotellet,” Jeg åbner stille øjnene og ser ind i Louis’ drillende øjne.

”Gå din vej, Louis.” mumler jeg og skubber hans ansigt væk.

”Jeg troede gerne, du ville tilbage til hotellet?” driller Liam, som læner sig op af dørkarmen. Jeg himler med øjnene og ruller væk fra Niall, som udstøder en utilfreds lyd. Jeg skubber blidt til ham, da han stadig sover. Jeg rejser mig op og trækker mine arme. Louis overtager min plads på Niall og begynder at køre hånden igennem hans hår. Liam ryster opgivende på hovedet og forsvinder fra døren, imens jeg begynder at pakke mine ting.

”Bailey?” mumler Niall og lægger en hånd på Louis’ ryg.

”Gæt igen,” hvisker Louis og bider ham i øreflippen, hvilket får han til at vågne.

”Louis?!” skriger han forvirret og sætter sig op, hvilket får Louis til at glide ned. Jeg griner højt og går af samme vej som Liam.

”Hvem troede du, det var?” driller Louis, da de kommer gående ud af døren. Niall sender ham et surt blik og skæver kort til mig.

 

”Skal vi købe noget mad med hjem?” spørger Liam fra forsædet og kigger tilbage på Harry og jeg. Liam havde endnu en gang insisteret på, at jeg ikke måtte sidde ved siden af Zayn, og nu måtte jeg heller ikke sidde ved siden af Niall. Jeg trækker mig på skulderne og læner hovedet op ad vinduet.

”Ring til Niall,” svarer Harry og sender mig et lille smil. Jeg mærker varmen stige op til mine kinder og vender hurtigt ansigtet væk igen, hvilket udløser et lille grin hos både Harry og Andy, som også havde set os sove.

”Hey Niall. Hvad skal i have at spise?” spørger Liam ind i mobilen. Jeg vender blikket mod vejen og blokerer deres samtale ude.

 

Jeg smækker døren til bilen og mærker Liams arm på min ryg. Jeg sender ham et spørgende blik og løfter et øjenbryn.

”Det er bare så du ikke stikker af,” forsikrer han mig og sender mig et strålende smil. Jeg ryster irriteret på hovedet og sukker, da jeg ser flokken ude foran hotellet.

”Seriøst?” hvæser jeg lavt til Liam. Han sender mig et undskyldende smil og trækker mig over til flokken af fans.

”Oh my god! Hvem er det Liam?! Er det din nye kæreste? Hvad med Danielle?” råber pigerne omkring og skriger i munden på hinanden. Liam griner kort og slipper mig.

”Nej bare rolig. Danielle og jeg er stadig sammen. Dette er min søster Bailey,” forklarer han og begynder sammen med de andre drenge at skrive autografer.

”Er du Bailey Payne?!” skriger to piger og står lige ved siden af mig. Jeg nikker uforstående og møder deres spørgende blik.

”Jeg subscriber totalt meget til dine dansevideoer på Youtube!” råber de og rækker ud efter mig. Jeg spærrer forskrækket øjnene op. Ligger der videoer af mig på nettet? Har de overhovedet lov til det?

”Jeg smutter,” hvisker jeg til Harry, som står tættest på mig. Han nikker kort og vender tilbage til pigerne.

 

Jeg placerer maden på stuebordet og smider mig på sofaen. Hotelværelset er stort, men hvis vi skal bo otte mennesker her, er der måske ikke så meget plads alligevel på de tre værelser. Døren går op, og de fem fyre braser ind.

”Hey Bailey, hvorfor skred du?” spørger Louis og smider sig i sofaen ved siden af mig.

”Jeg orker bare ikke rigtig jeres fans,” svarer jeg ærligt og sender ham et hårdt smil.

”Hvad mener du med det? Vores fans er sgu da fantastiske.” siger Harry en smule fornærmet og begynder at rode madposerne igennem.

”Det er de da! Men en smule nærgående og påtrængende kan vel også bruges til at beskrive dem.” svarer jeg flabet og tager imod maden, han rækker til mig.

”Man skal bare lige vende sig til dem,” forsikrer Liam mig om, imens han sætter sig i en lænestol.

”Helt sikkert.” mumler jeg og tager en bid af min burger.

 

Efter vi havde spist, satte Niall en film på, som hurtigt blev til en til, hvilket gjorde klokken til halv tre.

”Drenge, skal vi ikke snart i seng?” spørger Liam, som ligger og hænger ind over stuebordet.

”Fint nok, trætte.” svarer Niall tvært og slukker fjernsynet. Jeg rejser mig træt op af sofaen og gaber højt, hvilket tiltrækkes drengenes opmærksomhed.

”Hvad? Har I aldrig hørt en gabe før?” vrisser jeg surt og går mod værelserne, før jeg stopper.

”Hvor skal jeg sove?” spørger jeg Liam og læner mig op af væggen. Liam ser rundt på drengene og ligner en, der tænker meget.

”Harry?” spørger Liam bedende, hvilket får Harry til at sukke.

”Selvfølgelig,” svarer han med et smil og går over til mig.

”Kom, smukke.” siger han og lægger en arm over min skulder og trækker mig ind i et af værelserne.

Louis kommer løbende, mens han skriger: ”Vent på mig!”

”Vi kunne aldrig finde på at glemme dig, Lou,” smiler Harry og trækker t-shirten over hovedet.

”Tak Haz.” svarer han med smider sig i sengen, da han havde fået taget tøjet af.

”jeg henter lige min taske,” mumler jeg og smutter ud af døren.

 

”Vi lavede altså ikke noget!” siger Niall med en skinger stemme.

”I lå der inde i over tre timer?!” halvråber Liam.

”Skal jeg seriøst tro på, at I bare sov?” Niall fnyser fornærmet.

”Ja? Siden du har kendt mig i to år, burde du virkelig tro på, hvad jeg siger.” Jeg stiller mig op af væggen og lytter på deres skænderi.

”Come on Niall. Jeg kender jeres historie! Som om du lod hende være.”

”Vi lavede ingenting! Jeg har ikke rørt hende siden, jeg lovede dig at lade hende være!” Liam sukker irriteret, og lidt efter kan jeg høre skridt komme min vej. Jeg går hurtigt hen til de andre og sender dem et lille smil.

”Hey. Jeg ville bare sige godnat,” siger jeg og svinger min taske over skulderen. Zayn kigger skeptisk på mig, men lader være med at sige noget.

”Godnat Bailey,” siger Liam med et smil og rejser sig op. Niall kigger kort på mig, før han går ind på værelset og smækker døren.

”Hvad er hans problem?” mumler jeg og kigger forvirret på Liam og Zayn.

”Don’t know.” svarer Zayn med et lille smil, før han går ind på det sidste værelse.

 

”Vi lavede altså ikke noget.” mumler jeg og sætter mig på ryglænet af sofaen.

”Så du hørte os?” siger Liam og nikker kort.

”Jeg tror også, at Harry og Louis hørte jer.” griner jeg og klapper ham på skulderen.

”Men helt seriøst. Lad vær med at være så hård mod ham. Vi taler bare sammen. Han minder mig lidt om dig for to år siden.” siger jeg og sender ham et bedrøvet smil. Liam sukker kort og gransker mit ansigt.

”Lover du det?” spørger han alvorligt og lægger hænderne på mine skuldre. Jeg nikker og ser ham dybt i øjnene. Han trækker mig ind i et langt og ømt kram og nusser mig kort på ryggen.

”Sov godt, Bailey,” hvisker han og går over mod døren, hvor Zayn var gået ind af. Jeg trækker min trøje over hovedet og finder i stedet en af Liams gamle fodboldtrøjer frem, før jeg går tilbage til Harry og Lou.

”Hvad nu?” hvisker Harry sløret, han var sikkert faldet i søvn, da jeg gik.

”Liam var bare overbeskyttende,” svarer jeg og lægger mig i midten. Louis snorker sagte, og jeg vender mig mod Harrys grønne øjne, som nærmest lyser op i mørket.

”Er du træt?” driller jeg og prikker ham på hagen, da han gaber.

”En smule,” svarer han og trækker mig tættere.

”Stakkels lille Harold,” hvisker jeg med et smil. Et lille grin undslipper hans læber og langsomt glider hans øjne i. Jeg lægger en hånd på hans bryst og nyder følelsen af tryghed, imens jeg glider ind i søvnen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...