Did you forget me? - One direction

Bailey Payne er sytten år gammel og er søster til verdenssensationen One Directions Liam Payne. I modsætning til sin ansvarlige bror, er Bailey vild, ligeglad og lidt af en bitch. Men sådan har hun ikke altid været. Det var først da hendes bror cuttede kontakten, og hun blev nød til at finde nye venner, at hun ændrede sig.
Hvad sker der så en dag, når hendes forældre synes, at hun er blevet for meget, og vil sende hende til en slægtning? Som muligvis er hendes bror. Vil hun tilgive ham? Og vil den gamle Bailey bryde frem, eller har den nye Bailey groet sig så langt ind i hende, at det er umuligt?


Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

339Likes
454Kommentarer
69915Visninger
AA

16. Kapitel 14.

Jeg træder ud af værelset og går ind til de andre med Zayn i hælene.

”Skal vi komme af sted?” spørger jeg en smule irriteret og sætter min taske ved mine fødder. Zayn læner sig op af dørkarmen, hvilket vil sige lige bag mig, så jeg kan mærke hans varme åndedrag mod min hals. Jeg bider mig i læben og ser afventende på Liam.

”Hvis du er klar, er vi klar,” driller han og rejser sig fra sofaen, hvor to fremmede mænd sad sammen med ham og de andre. Jeg kigger forvirret på de to mænd, som går ud af døren sammen med drengene.

”Hvem var det, som sad i sofaen?” spørger jeg Zayn om på vej ned af trappen.

”Åh, det var bare Andy og Paul,” svarer han med et smil og lægger hånden på min lænd, for at få mig hurtigere ned af trappen. Jeg finder hurtigt en smøg frem, da vi når udgangen og rækker enten Paul eller Andy min taske med et lille smil, som ikke helt bliver gengældt. Jeg sukker irriteret og tager et dybt hvæs.

 

 Liam læner sig op af væggen ved siden af mig og kigger misbilligende på smøgen mellem mine læber.

”Hvad nu?” snerrer jeg og kigger irriteret på ham, mens jeg puster røgen ud.

”Var det ikke en idé at stoppe?” spørger han blidt og sender mig et smil. Jeg griner hånligt.

”Du kunne bare have sagt noget for to år siden. – Når nej, der havde du jo travlt med de fire Wonderboys,” hvæser jeg og skodder cigaretten, før jeg går over mod bilen, Zayn var kravlet ind i. En tør latter lyder bag mig, før en hård hånd trækker mig væk fra bilen, og over til den anden.

”Vi kan sagtens være to om denne leg,” siger Liam hårdt med et anstrengt smil på læberne. Jeg fnyser irriteret, da han smider mig ind på bagsædet sammen med Harry.

 

”Bailey?” mumler en hæs stemme lige ud for mit øre, mens han blidt klemmer mit lår.

”mmmh?” mumler jeg og prøver at glide tilbage til min fantastiske drøm.

”Vi skal ud af bilen nu,” forsætter den dejlige, hæse stemme, mens min sele bliver klikket åben. Jeg åbner stille øjnene og finder ud af, at jeg ligger med hovedet på Harrys skulder. Jeg flytter hurtigt hovedet og møder hans blide øjne. Jeg sender ham et prøvende smil, før jeg kravler ud af bilen.

”Jamen godmorgen, Smukke.” griner Louis og lægger en arm omkring mine skulder og trækker mig med sig. Jeg fnyser irriteret, for jeg ved udmærket godt, hvordan jeg ser ud, -uglet hår og mascara under øjnene, lækkert.

”Hvor langt tid kørte vi?” spørger jeg med en lav stemme, imens jeg tager imod min taske.

”Små tre timer,” griner Louis og begynder at. Jeg kunne slå ham! Ingen kunne være så frisk efter en køretur på tre timer.

 

 Jeg gaber kort og flytter blikket mod bygningen, vi er på vej ind i.

”Er det her vores hotel?” spørger jeg og sætter tempoet op for at indhente de andre.

”Nej, vi skal lige indspille noget.” siger Zayn og sender mig et strålende smil, imens han holder døren åben for mig og drengene. Jeg sukker træt og smider min taske, da vi når lokalet, vi skal være i.

”Kunne jeg så ikke få lov til at tage hjem til hotellet?” spørger jeg irriteret og sætter mig i en af stolene.

”I princippet jo.” svarer Liam med et smil.

”Men siden du nyder mit selvskab så meget, tænkte jeg, at du bare blev her og ventede på os andre,” han sender mig et overlegent smil og placerer sig i stolen overfor mig. Drengenes sagte grin irriterer mig gevaldigt, imens de sætter sig omkring os.

 

En mand sætter sig for enden og begraver hovedet i sit clipboard.

”Når drenge, godt I kunne komme,” siger han og sender dem et strålende smil.

”I lige måde, James,” svarer Louis.

”Dig kender jeg ikke.” siger han og peger på mig, imens han gransker mit ansigt.

”Havde vi ikke en aftale om, at kærester ikke kom med i studiet?” spørger han bebrejdende og kigger indtrængende på Harry, som sidder vi siden af mig. Jeg griner kort og sender ham et lille smil.

”Jeg er sgu ikke kærester med Harry,” Harry lægger en arm omkring min skulder.

”Det er rigtigt, vi er faktisk lige blevet forlovet,” forsikrer han James om, imens han planter et kys på min kind.

”Brylluppet er til marts,” siger jeg og sender James et forelsket smil.

”M-men.. Hvad med touren?” spørger han forvirret og kigger skiftevis på mig og Harry.

”Jeg havde alligevel tænkt mig at droppe ud og blive hjemmegående,” siger Harry og trækker på skuldrene.

”Men.. Vi har jo en kontrakt?” forsætter James, stadig helt uvidende. Et lille grin undslipper Louis’ læber, og lidt efter bryder alle fem drenge samt Paul og Andy ud i grin. James ånder lettet ud og tørrer ikke eksisterende sved væk fra panden.

”Men, hvem er du så?”

”Det er Liams søster, Bailey,” forklarer Louis og klapper ham på skulderen.

”Nåårh.. Hun ligner dig også,” svarer han og sender Liam et smil. Jeg griner hånligt og sender Liam et strålende smil.

”Kun med udseendet,” mumler Liam og gengælder mit smil.

 

”Når vi starter vel bare, hvor vi slap,” siger James i en alvorlig tone og møder drengenes blikke. De nikker forstående og kigger afventede på ham.

”Det betyder, at alle skal ind, for vi er nået til omkvædet.” Han rejser sig op og går ind gennem en dør. Alle andre end mig følger efter, da jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre af mig selv.

”Kommer du Bailey?” spørger Liam og læner sig op ad dørkarmen. Jeg rejser mig med et suk og går efter ham.

”Hvad har du tænkt dig, at jeg skal lave her?” spørger jeg og løfter et øjenbryn. Han sukker kort og kigger indtrængende på mig.

”Jeg havde tænkt, at du kunne lytte til din brors band indspille deres nye album.” svarer han og studerer mit ansigt.

”Men det vil du sikkert ikke.” sukker han opgivende.

”Der er en sofa derinde.” han peger på en dør, mens han går ind til de andre drenge, som allerede står klar ved noget, der ligner mikrofoner.

 

Jeg smider mig på sofaen, som står i den lille hyggestue, som værelset var indrettet til. Jeg overvejer kort at lægge mig til at sove. Men klokken er kun seks, så ville jeg ikke kunne sove i nat. I stedet tager jeg min mobil frem og begynder at læse ubesvarede sms’er. Mange af mine venner og veninder skriver og spørger, om jeg ikke kommer i byen eller om, vi snart skal ses. De ved sikkert ikke, at Chris og jeg har slået op, eller at jeg er flyttet. Jeg skal lige til at lægge mobilen væk, da Andrea ringer. Jeg sukker og overvejer kort at lade den lægge. Men jeg bliver endelig enig med mig selv, at jeg ikke kan være sur på hende for evigt.

”Hey A.” siger jeg og lægger mig på ryggen, så jeg stirrer op i loftet.

”Hey Bee! Jeg har savnet dig så meget!” skriger hun ind i mobilen.

 

”Slap af A. Jeg har også savnet dig. Men det var et virkelig unfair move, du lavede sidste gang,” påpeger jeg.

”I know. Men I var bare så søde sammen, at jeg håbede, I kunne finde sammen igen,” forklarer hun med en svag stemme. Jeg fnyser højt.

”Er du klar over, hvad han gjorde mod mig?! Alle de gange, hvor jeg var kommet en smule for sent hjem til ham, eller havde talt for længe med en af mine drenge venner?” nærmet råber jeg ind i mobilen.

”Han har været skyld i, at jeg ikke har, kunne vise mig i undertøj eller bikini til andre mennesker end ham, fordi min krop har været vansiret i så lang tid!” Et lille hvin undslipper hendes læber, og hun minder mig slet ikke om den selvsikre Andrea, jeg kender.

”Men i princippet; har du vel ikke haft behov for at vise dig sådan, så længe du var sammen med ham, vel?” prøver hun med rystende stemme. Min vejrtrækning bliver tung, - og ikke på den gode måde, som Zayn altid frembringer. Men pludselig indser jeg noget.

 

”Han sidder ved siden af dig ikke?” spørger jeg hårdt, i virkeligheden er det ikke et spørgsmål, fordi jeg ved, jeg har ret. Andrea kunne aldrig finde på at tage parti i denne sag. Det kunne godt være, at Chris var som en bror for hende, men jeg var mindst lige så tæt med hende. En skratten lyder i baggrunden og lidt efter lyder hans hårde stemme.

”Hey Babe,” Brækfornemmelse vælder frem i mig, og jeg bliver nødt til at sætte mig op, for ikke at kaste op.

”Hej Christopher.” mumler jeg surt.

”Christopher? Hvad blev der af Chris, skat eller noget af det søde du plejer at kalde mig?” driller han med en hånlig tone.

”Det røg ud sammen med vores forhold,” svarer jeg hårdt.

”Søde skat, vores forhold er langt fra ovre,” griner han hånligt.

”Kan du ikke bare indse, at jeg er ovre dig?” Han fnyser kort.

”Så nu er du sammen med ham den sorthårede eller det ham den blonde eller måske ham den mørkhårede?” snerrer han.

”Måske er jeg sammen med dem alle på en gang,” driller jeg i en hård tone.

”Jaaah.. Du har altid været en smule billig,” griner han.

”Fuck dig.”

”Hvad sagde du? Jeg taler ikke luder.”

”Så lægger jeg da bare på,” siger jeg og fjerner mobilen fra øret.

 

”Bailey vent!” råber han panisk.

”Hvad er der?!” snerrer jeg og strammer grebet om mobilen.

”Kan vi mødes? Du skylder mig trods alt nogle penge fra alle de gange, hvor jeg har betalt for dig,” Jeg griner kort.

”Glemt det.” Han griner en tør latter, som giver mig gåsehud, - den dårlige slags.

”undskyld, vil du gerne have, at der sker noget med Andrea eller hvad?” spørger han hårdt, og et højt gisp kan høres i baggrunden.

”Du rør hende ikke!” råber jeg, hvor styrken kommer fra, ved jeg ikke.

”Jamen, så kommer jeg da lige forbi og henter mine penge,” siger han med stemmen fuld af selvtillid.

”Jeg er ikke hjemme.” mumler jeg og dumper ned på sofaen.

”Jeg ved sgu da godt, at du er hos din bror. Det var ham jeg ville tage hjem til.” snerrer han irriteret.

”Liam er heller ikke hjemme.” forklarer jeg med en svag stemme.

”Så fortæl mig, hvor du er. Så kommer jeg og henter dig.” Jeg ryster på hovedet, men indser hurtigt, at han ikke kan se mig.

”Vi kommer først hjem om et par dage. Kan vi ikke mødes om en uge? Så får du dine penge,” Han sukker irriteret.

”Fint! Men så skal du også have 15.000 klar til mig. Ellers kan jeg ikke love, at lille Andrea har det så godt længere,” griner han, mens Andrea bryder ud i gråd i baggrunden.

”Bare lad vær’ med at rør hende okay?” hulker jeg stille.

”Fint!” hvæser han og lægger på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...