Did you forget me? - One direction

Bailey Payne er sytten år gammel og er søster til verdenssensationen One Directions Liam Payne. I modsætning til sin ansvarlige bror, er Bailey vild, ligeglad og lidt af en bitch. Men sådan har hun ikke altid været. Det var først da hendes bror cuttede kontakten, og hun blev nød til at finde nye venner, at hun ændrede sig.
Hvad sker der så en dag, når hendes forældre synes, at hun er blevet for meget, og vil sende hende til en slægtning? Som muligvis er hendes bror. Vil hun tilgive ham? Og vil den gamle Bailey bryde frem, eller har den nye Bailey groet sig så langt ind i hende, at det er umuligt?


Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

339Likes
454Kommentarer
69919Visninger
AA

14. Kapitel 12.

Liam træder ind på værelset og kigger skiftevis på mig og Zayn. Jeg har sat mig på sengen med armene foldet over kors, imens jeg kigger surt på Zayn.

”Hvad sker det?” spørger Liam og læner sig op af dørkarmen. Jeg sukker irriteret og smider mig tilbage i sengen.

”Bailey besluttede sig for at mødes op med hendes eks ned i byen.” forklarer Zayn hårdt.

”Hvad?! Ham Chris, som ..” starter Liam.

”Jaer ham! Men det var jo ikke ham, jeg skulle møde. Det var Andrea!” snerrer jeg irriteret og sætter mig op.

”Ved du hvad Bailey? Jeg gider slet ikke råbe af dig. I stedet for bliver du i nærheden af mig, indtil jeg siger stop.” siger han hårdt og vender om på hælene og går ud af døren. Jeg sukker højt og skal til at sige noget til Zayn, da min mobil begynder at vibrere.

”Jeg kommer lige om lidt,” siger jeg og gør tegn til, at han skal gå, så jeg kan tale i fred. Zayn nikker kort og sender mig et lille smil, før han går.

 

”Hvad så?” siger jeg og tager mobilen uden at kigge på displayet.

”Bailey? Hvor er I henne?” spørger Andrea i den anden ende.

”Andrea! Hvorfor fanden ringer du til mig?! Du tog fucking Chris med til vores hyggeaften!” skriger jeg ind i mobilen.

”Jamen jeg troede, i ville blive gode venner igen! Han sagde, at i havde talt sammen.” pep hun.

”Fortalte han dig så også, hvordan han havde pusset Simon på mig?!”

”Simon? Nej! Det kunne han da ikke finde på!” siger hun panisk. Jeg fnyser højt.

”Der må jeg skuffe dig.”

”Ej, det må du virkelig undskylde skat! Men hvorfor inviterede du ham så med hjem?” spørger hun nysgerrigt.

”Med hjem, hvad mener du?” spørger jeg og sætter mig ned på sengen.

”Da jeg kom ud fra toilettet, sagde han, at du havde inviteret ham med hjem, så ham og hans venner gik.” forklarer hun.

”Vent! Ved han, hvor Liam bor nu?” spørger jeg skræmt.

”Det tror jeg da..” starter hun, men jeg når ikke at høre, hvad hun har at sige, da jeg afbryder forbindelsen og løber ud til drengene.

 

”Hey Liam. Hvis nogen ringer på så..” starter jeg, men fryser til is, da jeg ser de fire drenge i døråbningen.

”Hey Bailey, jeg skulle lige til at kalde på dig,” smiler Liam og fjerner sig fra døren. Jeg bakker langsomt bagud og kigger rundt. Hvor fanden var Zayn henne?

”Hey Bailey.” siger Chris med et smil. Min vejrtrækning bliver hurtigere, og til sidst står jeg igen klinet op af væggen.

”Hey. Farvel igen.” siger jeg og prøver at signalere til Liam, at han skal lukke døren.

”Vil du ikke introducere os?” spørger Liam og kigger nysgerrigt på de fire fyre, som ser en anelse hårde ud.

”Hvad fanden laver han her?!” siger Zayn hårdt, da han kommer gående ind i stuen. ”

Hvordan kender i to hinanden?” spørger Liam og lukker døren bag Chris og hans venner, hvoriblandt Simon stod.

”Jamen jeg hedder da Chris. Det her er Simon, Matt og Eric.” smiler han og peger skiftevis på de tre drenge.

”Så du er Chris..” siger Liam neutralt og indser endelig, hvad han har gjort.

 

Matt og Eric sætter sig grinende i sofaen sammen med Harry og Louis, der kigger en smule skræmt på dem. Simon bliver stående lænet op af døren og holder sig tæt på Chris.

”Vil I være søde at gå igen?” spørger jeg lavt og går en smule tættere på Zayn, som lægger en beskyttende arm omkring mig. Chris slår en hånligt latter op og krydser rummet, til han står foran mig og Zayn.

”Jeg går ikke uden dig, min skat.” hvæser Chris, hvilket får Simon til at gå en smule tættere på os.

”Jeg er ikke din fucking genstand!” skriger jeg.

”Bailey Please! Lad de voksne snakker,” siger han blidt og himler med øjnene. Vreden bobler inde i mig, og hvis ikke Zayn havde holdt fast i mig, var jeg sprunget på ham.

”Bailey tager ikke med dig, hun bliver her.” siger Liam hårdt, men stadig roligt.

”Simon.” mumler Chris og gør et kast med hovedet over mod Liam. Simon flytter sig over ved siden af Liam, imens han knækker sine fingre.

”Er du nu sikker på det?” griner Chris hånligt. Matt og Eric rykker sig en smule tættere på Harry og Louis, imens Niall flytter sig hen på min anden side.

”Ja. Jeg er sikker.” siger Liam, dog ikke lige så roligt som før.

 

”Smut nu bare hjem til Simone. Jeg gider dig ikke.” snerrer jeg og vifter ham væk.

”Din lille…” råber Chris og skal til at springe på mig, da han går i gulvet. Alle måber, og langsomt drejer jeg mit hoved til min venstre side.

”Niall?” hvisker jeg skræmt og ser forbløffet på hans løftede hånd.

”I må hellere gå nu,” mumler han bestemt og kigger end på den besvimede Chris. Matt og Eric løber hurtigt over til Chris og hjælper ham op på benene og går ud af døren.

”Det her er ikke det sidste,” hvæser Simon, før han smækker døren bag sig. Alle kigger stadig chokeret på den smækkede dør.

”Jeg sage jo, at du ikke skulle åbne døren,” siger jeg stille, hvilket udløser en latter blandt drengene. Lige nu var latter, den eneste måde vi kunne bearbejde det på. Jeg vrider mig ud af Zayns greb og vender mig mod Niall.

”Gør den ondt?” spørger jeg blidt og løfter hans højre hånd. Han ryster anstrengt på hovedet, men skælver alligevel, da jeg rører hans knoer.

”Kom,” siger jeg og trækker ham over i sofaen.

”Hent lige noget is,” mumler han og studerer han lettere røde hånd.

”Tak,” siger jeg med et smil, imens jeg stryger en finger ned af hans håndryg. Niall sender mig et lille smil, og jeg tager imod isposen, der er viklet ind i et viskestykke.

 

”Bailey.” mumler en stemme tæt ved mit øre. Jeg vifter bare hånden afværgende og prøver at falde i søvn igen.

”Bailey! Der er morgenmad,” siger den samme stemme. Noget under mig rykker på sig, så jeg åbner langsomt øjnene. Jeg gnider øjnene og gaber kort, før jeg møder Harrys blik.

”Vi andre spiser nu, hvis I vil joine os.” siger han med et smil, før han forsvinder fra mit syn. Vi? Tænker jeg og vender blikket mod sofaen, eller det jeg troede var sofaen.

”Niall?” hvisker jeg træt og møder hans lyseblå øjne. Han sender mig et kort smil og fjerner armen, der lå omkring mig. Jeg sætter mig op og kører en hånd i gennem mit hår.

”Hvad er klokken?” spørger jeg og rækker Niall en hånd.

”Den er… halv tolv,” svarer han og trækker mig med ud i køkkenet.

”Godmorgen,” mumler jeg og sætter mig på en stol.

”Jamen godmorgen, har I sovet godt?” smiler Louis og løfter et øjenbryn

. ”Hvorfor vækkede I os ikke?” spørger Niall og begynder at spise maden på sin tallerken.

”I faldt begge to i søvn, så vi gad ikke. I sov vel også meget godt?” svarer Harry med et smil. Jeg skæver kort til Liam, der sender mig et anstrengt smil. Okay han havde det bestemt ikke godt med, at jeg havde sovet sammen med Niall. Jeg flyttede blikket over til Zayn, som surt sidder og stirrer ned i sin mad. Great! Flere problemer.  

 

***

Bare for at være nysgerrigt; er i så mest til Bailey og Niall, eller Bailey og Zayn? (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...