Did you forget me? - One direction

Bailey Payne er sytten år gammel og er søster til verdenssensationen One Directions Liam Payne. I modsætning til sin ansvarlige bror, er Bailey vild, ligeglad og lidt af en bitch. Men sådan har hun ikke altid været. Det var først da hendes bror cuttede kontakten, og hun blev nød til at finde nye venner, at hun ændrede sig.
Hvad sker der så en dag, når hendes forældre synes, at hun er blevet for meget, og vil sende hende til en slægtning? Som muligvis er hendes bror. Vil hun tilgive ham? Og vil den gamle Bailey bryde frem, eller har den nye Bailey groet sig så langt ind i hende, at det er umuligt?


Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

339Likes
454Kommentarer
69903Visninger
AA

12. Kapitel 10.

Jeg vågner stille, da døren smækker lavt. Jeg kommer langsomt til bevidsthed, men åbner ikke mine øjne. Jeg mærker den beskyttende arm, som ligger rundt om min talje. Jeg lader en skødeløs finger glide langs en af fingrene på hånden, men forbliver stille.

”Haz?” hvisker en stemme, og lidt efter giver sengen under.

”Er hun vågen endnu?” spørger stemmen, som lyder en smule som Louis.

”Jeg tror det ikke. Men jeg vil gerne snart op. Hvor lang tid har jeg ligget her?” vrisser han lavt og strammer grebet om mig.

”Du har kun ligget der i en halv time,” griner Louis, og jeg mærker pludselig et par øjne på mig.

”Det føles som meget mere,” Mine øjenlåg begynder at sitre, og jeg kæmper hårdt for ikke at slå dem op. En sagte latter lyder, og en blid finger lægger sig på mit ene øjenlåg.

”Har du sovet godt? Babe.” griner Louis, og lidt efter slår jeg øjnene op.

”Jeg har sovet fint, Louis.” siger jeg en smule strengt og vrider mig ud af Harrys favn.

”Det var godt solstråle,” siger Harry bag mig. Jeg griner falsk sammen med dem og sætter mig op.

”Hvor fanden er mit tøj henne?” spørger jeg en smule forvirret og kigger ned på min lyseblå blonde bh.

”På dit værelse gætter jeg. Du så sådan ud, da jeg hentede dig i går,” smiler Louis smørret, mens Harry kigger anderkende på mig. Jeg sukker irriteret og kravler ud af sengen.

”Go’ røv!” råber Harry efter mig, da jeg smækker døren bag mig.

 

”Bailey?” spørger Liams stemme bag døren.

”Kommer du ikke ind til os andre? Vi sidder og ser film.” Jeg fnyser irriteret og vender mig om på den anden side. Lige nu orkede jeg ingen af dem. Den eneste jeg kunne holde ud, var Zayn. Men han er stadig en af dem, som havde taget Liam fra mig, så selvom han havde reddet mig, ændrede det ikke noget på hadet, der blussede op inde i mig. Hvorfor har de over hoved sendt Liam? Det er ham jeg var næst mest sur på. Lige efter Niall. Jeg gider ikke engang tænke på ham. Ham og hans falske ærlighed. Liam der imod har jeg givet en masse tanker. Hvordan fanden kunne han behandle mig på den måde?! Hvis det var det, han tænkte, kunne han bare sige til. Så vil jeg med det samme finde et nyt sted at sove. Intet problem. Jeg har aldrig løjet for ham. Alle andre? Ja, selv mine forældre og Andrea, men aldrig Liam. Han havde været min bedste ven, jeg har aldrig haft hemmeligheder for ham. Og nu påstår han, at jeg lyver? Jeg troede, at han kendte mig bedre.

”Bare skrid Liam!” hvæser jeg over mod døren. Min mobil brummer, og jeg rækker lyn hurtigt ud efter den. Et højlydt suk lyder bag døren, og lidt efter lyder sagte skridt.

#Hi Bitch! Skal vi i byen i aften? Eller holder han dig fange? XX A.#

Et stort smil glider over mine læber. ”Jeg er virkelig fristet til at sige ja, men jeg vil jo aldrig kunne få Liam overtalt. En idé glider ind i mit sind. Liam har fortalt, at drengene skal til et interview i morgen, hvor jeg selvfølgelig skulle med. Men jeg kan vel ikke tage med, hvis jeg lægger og knækker mig ude på toilettet vel? Tænker jeg.

#Ikke i aften, men i morgen er jeg game! <3#

Jeg trykker send og glæder mig allerede til i morgen.

 

”Bailey?” mumler en stemme tæt på mit øre. Jeg åbner øjnene. Jeg må være faldet i søvn. Jeg stirrer ind i Zayns flotte, mørke øjne og sender ham et flabet smil.

”Hvad?” snerrer jeg.

”Jeg kører ud for at købe ind og ville bare høre, om du skulle have noget med?” spørger han ømt og lader en blid finger følge mit kindben. Jeg trækker mig væk fra hans brændende berøring og kigger på ham, som om han var sindssyg.

”Nej.” siger jeg kort og vender mig om.

”Fint,” sukker han og rejser sig op.

”Du kommer bare ind, hvis du bliver sulten.” Jeg ignorerer det irriterede tonefald, det bliver sagt i. ”

Kan jeg komme med?” spørger jeg og sætter mig halvt op. Zayn løfter et øjenbryn, men rækker mig bare en hånd for at trække mig op. Jeg tager den og snupper hættetrøje på kommoden. Jeg skynder mig igennem stuen for ikke at skulle tale med nogen.

”Vi tager lige ud og køber ind,” siger Zayn inden han lukker døren bag os.

 

”Hvorfor ville du med?” spørger han, imens han holder døren til bygningen for mig. Jeg trækker på skulderne og finder en pakke smøger frem.

”Jeg havde bare brug for noget luft,” mumler jeg og tænder cigaretten, før jeg tager et dybt hvæs. Jeg puster langsomt ud og den dejlige, velkendte følelse løber gennem min krop. Zayn kigger en smule desperat på smøgen i min hånd, men vælger ikke at sige noget.

”Vil du have et sug?” spørger jeg med et smil, da det minder mig om, hvordan vi mødtes.

”Perverst.” griner han, men tager alligevel imod den. Jeg slår ham blidt på armen og himler med øjnene.

”Det var jo nok ikke det, jeg mente,” smiler jeg og tager imod cigaretten, mens jeg læner mig op ad væggen. Zayn stiller sig få centimeter fra mig og sender mig et charmerende smil.

”Helt sikkert,” Jeg lader tungen fugte mine læber, mens han skodder smøgen. Han lægger en hånd ved siden af mit hoved og læner sig helt tæt på mig.

”Lad vær med det der.” hvisker han strengt. Jeg lægger hovedet på skrå og sender ham et uskyldigt smil. Jeg læner mig helt ind til ham, så hans varme åndedrag kan mærkes mod mine læber.

”Hvad mener du?” Hans blik flakker mellem mine læber og mine øjne, og et overlegent smil glider over mine læber.

”Vi må hellere komme af sted,” hvisker jeg, mens min næse strejfer hans. Jeg sender ham et sidste smil, før jeg går over mod bilen.

 

Hurtigt får han indhentet mig og låser bilen op. Jeg stirrer forfærdet på den blonde dreng på forsædet.

”Niall?” mumler jeg indædt.

”Er det et problem?” spørger Zayn og går over mod førersædet.

”Nej da.” siger jeg kort og glider ind på bagsædet bag Niall, så han ikke kan vende sig om for at tale med mig.

”Hey Bailey,” smiler han og prøver at møde mit blik i bakspejlet. Jeg fnyser kort og læner hovedet op ad vinduet. Zayn starter bilen, og lidt efter kører han ud på vejen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...