Truth or Dare: The List - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2012
  • Opdateret: 8 aug. 2012
  • Status: Færdig
En konsekvens førte til et helt eventyr af en sommerferie. Det kan den syttenårige Melody Parker fortælle alt om. I lykken over sommerferiens frihed, blev hun viklet ind i noget af et løfte, da hun valgte konsekvens i legen Truth or Dare. Hendes bedste venner, Louis Tomlinson, Eleanor Calder og især Harry Styles tvang hende til at udføre 100 ting på en liste. Alle punkterne skulle klares inden sommerferiens ende. Melody er ved at nå enden og mangler kun 13 ud af de 100 punkter, men alt ændrer sig, da hun kommer til punkt 96: Få det første kys. - Kan Melody klare alle punkterne på listen, eller klarer hun det ikke på sommerferiens tilbageværende to uger? Truth or Dare er ikke til at spøge med, selv ikke for den bedste.

645Likes
612Kommentarer
71223Visninger
AA

11. X - Overraskelse

’Tag noget behageligt tøj på, nogle gode sko at gå i og opsat hår. xx,’ stod der i den modtagende besked fra Harry. Opsat hår? Det var da en mærkelig ting at bede om, men jeg gjorde som han bad om og gik mod badeværelset. Jeg var allerede iført behageligt tøj, så det var bare løbesko og håret der skulle klares. Med en børste redte jeg den hurtigt igennem mit hår og kreerede en høj hestehale, så mit bølgede hår gik til omkring mine skuldre.

Som Harry ringede på, fik jeg snøret mine sko og åbnede døren i en hurtig bevægelse, spændt på dagens planlægning. En velklædt Harry med en hvid v-hals og nogle sorte bukser stod foran mig. ”Er du klar?” spurgte han og rakte blidt hans hånd frem mod mig. Jeg nikkede, tog hans hånd og følte mig fri med følelsen af endelig at kunne glemme alt om listen.

”Jeg har planlagt det helt store,” forklarede Harry, da han gled ind på det sorte lædersæde ved rattet. ”Men vi skal køre lidt først,” fortsatte han og drejede bilnøglen og fik venstrepilen til at lyse grønt.

Med et nik kiggede jeg på Harry der koncentreret kørte bilen ud af den lige landevej.

Et kønt syn.

Som et deja-vu fra dagen på stranden bedte Harry mig, som folkemængden voksede sig større, om at iføre mig et par solbriller. Folk i alle aldre gik forbi os i et mylder, som vi selv gik langs Themsen i Londons centrum. ”Jeg kan afsløre vi skal til Tower of London,” fortalte Harry mig pludselig mens vi gik.

”Tower of London? Hvad sjovt er der ved det?” spurgte jeg eftersom jeg havde tilbragt kedelige skoleudflugter der.

Harry grinede, ”bare vent.” Med en viden om lukketiden var klokken fem, kiggede jeg på uret med et løftet øjenbryn. Vi havde stadig kilometer derhen og klokken nærmede sig halv fem.

Det havde Harry da planlagt?

Og præcis som jeg stressede over tiden, dukkede to piger op og standsede vores gang. ”Harry?” spurgte de og trippede med fødderne. Harry fjernede sine solbriller og smilede til dem. ”Kan vi få din autograf?” spurgte den ene og fandt hendes mobil frem. Han nikkede, skrev på begge deres mobiler, hvorefter de stressede mig endnu mere, ved at spørge om billeder. Som altid blev jeg fotografen og tog tre billeder inden jeg afleverede kameraet til de grædende piger. Harry gav dem et pænt farvel kram og vi fortsatte mod Tower of London.

25 minutter til lukketid.

”Harry har du overvejet hvad klokken er?” spurgte jeg.

Harry kiggede på sit ur, ”femogtyve minutter i fem, hvorfor?” spurgte han med et løftet øjenbryn.

”Tower of London lukker altså kl. 5,” forklarede jeg og kiggede på ham.

”Det ved jeg godt, bare rolig, Melody.”

”Jamen, vi kan jo slet ikke nå det,” protesterede jeg og kiggede ned på min skallede neglelak.

Igen grinede Harry, ”når jeg siger bare vent, så skal du vente min søde,” sagde han og kyssede offentligt min kind.

Aldrig havde han ville det foran en stor flok mennesker. Men hvorfor så nu?

Han var fuldkommen ligeglad, for kort efter gjorde han det igen, da jeg fortabt kiggede ned i jorden. ”Slap af, Melody. Du skal bare stole på mig, okay?”

 

Tower of London kom til syne med klokken der viste 17:12. ”Jeg håber det var det rigtige at stole på dig, Harry,” sagde jeg med et grin. Eftersom der ikke var så mange mennesker, havde Harry taget min hånd og han klemte den nu blidt.

Der var sjovt nok ingen kø, da vi nåede frem og jeg kiggede på åbningstiderne. 10-17 alle dage. Min tid i folkeskolen havde ikke været helt forgæves. ”Kom, vi skal ikke ind her,” sagde Harry og trak i mig, så jeg nærmest faldt over stenene.

Mit blik bevægede sig til alle siger af underen, ”jamen det var jo indgangen?”

”Vi skal ikke ind af den indgang,” sagde han igen, da vi gik bag om og mødte en vagt stå oprejst. ”Hey John,” sagde Harry og de smilede halvt til hinanden. ”Det her er Melody,” forklarede Harry og slap min hånd så jeg kunne hilse.

John nikkede anderkendende og åbnede en dør bag sig. ”Du kender reglerne,” advarede han og Harry nikkede. Ned af en trappe gik vi sammen og mørket omklamrede sig om min krop. Med et klik tændte lyset og de smukkeste lysskær ramte mine øjne.

Kronjuvelerne.

John kom pludselig ned og gav os hans selskab, mens han tog nogle handsker på. ”Jeg har slukket alarmerne nu, så jeg tager dem lige ud. Og bare rolig det er helt i orden med hovedkontoret,” forklarede han, men det så kun ud til at Harry fattede det. Jeg var helt fascineret af de mange juveler der gjorde min plasticring på fingeren lige til at smile ud. ”I har ti minutter,” sagde John og forsvandt så. Døren lukkede og jeg var nu alene med Harry med de smukkeste juveler rundt om os.

Harry åbnede hånden og uden jeg havde lagt mærke til det, havde John placeret den smukkeste genstand i hans hænder.

Lady Dianas halskæde fra hendes bryllup.

”Wow,” udbrød jeg og kiggede på de smukke juveler i en smuk blålig farve. Hvor er den smuk,” sagde jeg og kiggede på Harry.

Han gik nu rundt om mig og stillede sig bag ved mig. Med en følsom bevægelse lagde han halskæden på min hals og lukkede den bag i. I et spejl ved siden af så jeg diamanterne skinne på min hals identisk med min blå top. Harry smilede og kyssede mig kærligt på kinden. En følelse jeg kunne lide.

”Den smukkeste halskæde til den smukkeste pige,” forsikrede han og kiggede dybt ind i mine øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...