Truth or Dare: The List - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2012
  • Opdateret: 8 aug. 2012
  • Status: Færdig
En konsekvens førte til et helt eventyr af en sommerferie. Det kan den syttenårige Melody Parker fortælle alt om. I lykken over sommerferiens frihed, blev hun viklet ind i noget af et løfte, da hun valgte konsekvens i legen Truth or Dare. Hendes bedste venner, Louis Tomlinson, Eleanor Calder og især Harry Styles tvang hende til at udføre 100 ting på en liste. Alle punkterne skulle klares inden sommerferiens ende. Melody er ved at nå enden og mangler kun 13 ud af de 100 punkter, men alt ændrer sig, da hun kommer til punkt 96: Få det første kys. - Kan Melody klare alle punkterne på listen, eller klarer hun det ikke på sommerferiens tilbageværende to uger? Truth or Dare er ikke til at spøge med, selv ikke for den bedste.

645Likes
612Kommentarer
70745Visninger
AA

15. 96 - Få det første kys

Da jeg slog øjnene op blev gardinet blidt skubbet frem af vindens stød mod vinduet. Jeg sukkede lavt, da en sovende Eleanor ved siden af mig, nyder de sidste minutter af hendes søvn, inden jeg enten bliver nødt til at vække hende, eller hun at hun selv vågner. Mit blik faldt på uret ved min side der viste 11:48. Dagen i går havde været hård, og heldigvis havde Eleanor stået klar med pude og dyne uden foran min dør, så snart hun hørte om Harrys flip. Efter Eleanors idé til at få mig i bedre humør med en masse tøsefilm, havde vi nu også sovet længe.

Ringeklokken fyldte hele huset, selv øverste etage, og da der heftigt blev trykket dernede, gik det op for mig, at det var det der havde vækket mig. Med klokken der kun var lidt i tolv, så jeg ikke nogen anden mulighed end det var Harry. Ham jeg ikke rigtigt magtede at snakke med lige nu, selv om jeg ønskede det.

Med nogle blide ryk fik jeg vækket Eleanor der kiggede undrende på mig. ”Hvad er klokken?” spurgte hun med en søvnig stemme.

Hun gned sig i øjnene som jeg pegede mod døren, ”jeg tror Harry er her,” forklarede jeg og kiggede med et skævt smil på hende.

Ringeklokken lød igen og med et dovent smil, rejste Eleanor sig i hendes pyjamas og traskede ud af værelset. Kort efter rejste jeg mig selv, for at kunne høre, hvad Harry havde at sige.

Hvor jeg dog ønskede han var her for at undskylde.

Eleanor åbnede døren lidt og kiggede ud. ”Kan jeg komme ind?” spurgte Harrys stemme.

Eleanor trippede med hendes bare fødder, ”jeg tror ikke det er en særlig god idé, Harry. Du har såret hende ret meget,” forklarede Eleanor med en stille blid stemme, der fik Harry til at sætte en fod imellem døren, da hun ville lukke den. ”Harry, stop. Giv mig en god grund til jeg skal lukke dig ind,” foreslog hun, mens jeg så for mig situationen med Harry der fik et blidt blik i øjnene.

Jeg ville ikke høre hans sukkersøde svar, så med hurtige skridt gik jeg ind på værelset og kiggede rundt, indtil Eleanor kom ind uden Harry og kiggede på mig. Jeg så det straks i hendes øjne, ”du skjuler noget,” sagde jeg og kiggede på hende med et løftet øjenbryn.

Eleanor kiggede ned, ”Harry gik igen,” fortalte hun og kiggede op.

”Han var ikke stædig nok eller hvad?” spurgte jeg og sukkede indvendigt. Hvor ville jeg egentlig ønske han havde taget sig sammen, gået forbi Eleanor og sagt undskyld til mig heroppe.

Men det skete så ikke.

I stedet måtte jeg nøjes med en hemmelighedsfuld Eleanor. ”Nej,” sagde hun som det eneste og begyndte at finde hendes tøj frem. Jeg rystede på hovedet.

Hvad gik det her ud på?

”Kom, vi skal udenfor,” beordrede Eleanor, og tog min hånd få minutter efter.

”Hvorfor?”

”Kom nu bare,” sagde hun irriteret og hun endte med at få mig slæbt med udenfor i det varme sommervejr, der fik mig til at smide jakken i sidste øjeblik. ”Jeg skal lige hente noget på værelset,” indskød hun og lod mig stå alene tilbage og kigge rundt på en tom gade med kun vinden der gav lyd.

Indtil:

En hånd lod noget sort stof stramme om mine øjne og skubbede mig blidt fremad. ”Bare rolig, jeg gør dig ikke noget, bare gør som jeg siger,” hviskede Eleanor i mit ører, så mine hår rejste sig på armene. Min krop sitrede som jeg blev sat ind på sædet i bilen og fik bundet mine hænder. Noget så stramt så kun Louis kunne være trådt til.

”Hvad går det her ud på, helt seriøst?” spurgte jeg, men fik intet svar da bilen begyndte at trille ned ad vejen. Der sad jeg med bind for øjnene, rebet der strammede om mine håndled, og ventede bare på at få at vide, hvad de ville med mig.

Bilen drejede og om det var til højre eller venstre kunne min stedsfornemmelse ikke fortælle mig. Jeg følte mig svimmel og kunne slet ikke finde rundt i noget som helst. Dog havde jeg følelsen af vi var på vej væk fra Londons seværdigheder og kørte mod udkanten med færre indbyggere. Om det var en indre fornemmelse eller stilheden fra de biler der ikke kørte ved siden af, kunne jeg ikke sige. Det eneste jeg kunne sige var, at jeg mærkede en uro til at tage bindet af, men rebet om mine hænder var så stramt, at det ikke var et forsøg værd at prøve.

Bilen stoppede efter nogle minutters kørsel.

”Helt seriøst, Eleanor,” hvad går det her ud på?” spurgte jeg og talte seriøst og tydeligt.

”Vi har bare talt, at vi kan ikke klare at se Harry og dig sure på hinanden, det går simpelthen bare ikke. Ikke med jer to,” forklarede hun og jeg følte hun stirrede på mig.

Louis, som jeg havde gættet var der, talte: ”Harry var hos mig i går, han var fuldkommen knust. Han var sur over du havde skrevet til Cameron. Han synes det var dumt af dig,” fortale Louis.

”Jeg vælger da selv hvem jeg skriver med,” modargumenterede jeg og fnøs.

”Det var også det jeg fortalte Harry, og til sidst valgte han også at forstå det. Men du skal altså vide Melody, at han gjorde det inderst inde for at beskytte dig. Han ville ikke udsætte dig for endnu et knust hjerte, men som jeg sagde til ham, så endte han selv med at give dig et, hvilket han jo aldrig ville gøre med vilje.

”Det ved jeg,” mumlede jeg og bed mig i læben.

”Så der her er altså Harrys definition af at sige undskyld, så hvis du bare følger stien, skal du føres til skæbnen,” forklarede Louis og døren blev åbnet ved min side. Jeg steg ud og mærkede vinden blæse mit hår mod højre. Nogle hænder fjernede rebet fra mine hænder. ”Tæl til 30, og så må du tage bindet af,” forklarede Eleanor og klappede mig på skulderen. Min nysgerrighed toppede og jeg ønskede at tage bindet af med det samme, men begyndte i stedet at tælle.

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, bilen satte i gang og jeg hørte dem køre væk, 13, 14, 15, 16, 17, 18, endnu et vindstød angreb mig og jeg fik kuldegysninger som jeg stod helt stille, i det jeg kunne forestille mig var ude i ingen ting, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30. Jeg tog en dyb indånding og lod mine hænder binde knuden op og blev blændet af solens styrke fra himlen. Foran mig blev den smukkeste skov lyst op af små lys der brændte med ild i skovbunden. Den strakte sig i en lang lige sti, der til sidst drejede til højre. Jeg tog bindet om min hånd og tog små skridt igennem lysenes flammer.

Efter at have gået lidt lå den smukkeste buket af roser foran mig med et kort viklet omkring. Jeg bukkede mig ned og mærkede glæden boble inden i mig, da jeg læste Harrys besked. ’Hvis du er parat til at tilgive mig, så drej til højre om få meter. – Harry’ Jeg smilede af Harrys måde at formulere en undskyldning på og gik videre med buketten i hånden.

Jeg stoppede op lige før stien drejede og lysene med, og overvejede hvad der ventede mig. Som jeg valgte at træde de få skridt frem og kaste et hurtigt blik mod højre, så jeg ham stå der få meter fra mig og smile. Jeg drejede hele min krop så vi stod mod hinanden, dog med meter imellem. Som jeg gjorde det når de kom hjem fra en tour, løb jeg mod ham. Jeg kunne ikke holde mig tilbage. Som jeg nærmede mig ham, så jeg hans smil blive større, og som jeg nåede ham og han snurrede mig rundt i vinden, vidste jeg at det var det rigtige valg.

At tilgive ham.

”Du ved ikke hvor glad jeg er for at se dig lige nu, Melody,” smilede han.

”Det tror jeg nu jeg gør,” fnes jeg og kiggede rundt og smilede af forleden, jeg nærmest så for mig som jeg stod her med Harry.

”Du kan godt genkende det,” sagde han glad. ”Jeg var lidt bange for, om du ikke ville kunne genkende det,” forklarede han og tog begge mine hænder. Jeg huskede vores dans tydeligt og stedet virkede næsten mere trygt med bare ham og jeg sammen, selv om der ikke var de fortryllende lys som sidst.

”Det er ikke lige noget jeg glemmer,” sagde jeg helhjertet.

Han kiggede ned i jorden, ”Melody jeg er så ked af det jeg gjorde, jeg … jeg ville bare beskytte dig fra Cameron. Jeg vil ikke have dit hjerte knust igen, men det endte jeg så selv med at gøre,” undskyldte han og kiggede med hans blide øjne op på mig.

”Du knuste mit hjerte rigtig meget, Harry,” sagde jeg. ”Jeg var bange for at have mistet dig, på den måde du bare gik,” fortsatte jeg og mente det. Lige den følelse havde jeg følt i går. Følelsen af at miste min bedste ven. ”Men jeg kan ikke være sur på dig,” tilføjede jeg hviskende til sidst.

”Jeg er så ked af det, og hvis du ikke kan tilgive mig er det helt i orden, for jeg har været dum og det forstår jeg, jeg vil bare have du skal vide, at …” Han stoppede og løftede mit hoved.

Hans øjne fortryllede mig. ”Hvad skal jeg vide, Harry?” spurgte jeg og smilede blidt til ham.

”Først vil jeg høre dig sige, at du tilgiver mig,” udbrød han.

Jeg overvejede situationen, ”hvad hvis jeg ikke kan,” drillede jeg, og hans tag om min hage blev slappere, og hans hånd bevægede sig i stedet op til at hår og fik det til at se endnu mere uglet ud.

Han var nervøs. Præcis lige som mig.

”Kan du da ikke?” spurgte han stift. Efter jeg ikke svarede, rystede han på hovedet og gik forbi mig.

”Harry, vent,” beordrede jeg og fik ham til at vende sig om.

”Hvad?” spurgte han og kiggede bedrøvet på mig.

”Du gør det altså vildt svært at spille sur på dig,” sagde jeg og gav ham et skævt smil.

Hele hans ansigt lyste op, ”så du kan godt tilgive mig?” spurgte han og smilede.

”Jeg ville ikke kunne leve, hvis jeg ikke gjorde,” sagde jeg og gengældte hans ægte smil. ”Men fortæl mig så, hvad du ville sige før,” drillede jeg og udstedte et lille grin.

Harry tog om min hage og kiggede dybt ind i mine øjne, ”jeg troede aldrig jeg skulle sige det her, men jeg elsker dig, Melody,” sagde han og før jeg nåede at sige noget selv, plantede han sine læber på mine og jeg mærkede fyrværkeriet i min krop nå himlen og blive til de smukkeste lys, der spredte sig og gav det mest fortryllende syn. Mine hænder fandt hans hals, mens jeg kyssede med og følte det som det bedste øjeblik i hele mit liv.

Nr. 96: Få det første kys, kunne nu krydses af med et stort fortryllende kryds. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...