Truth or Dare: The List - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2012
  • Opdateret: 8 aug. 2012
  • Status: Færdig
En konsekvens førte til et helt eventyr af en sommerferie. Det kan den syttenårige Melody Parker fortælle alt om. I lykken over sommerferiens frihed, blev hun viklet ind i noget af et løfte, da hun valgte konsekvens i legen Truth or Dare. Hendes bedste venner, Louis Tomlinson, Eleanor Calder og især Harry Styles tvang hende til at udføre 100 ting på en liste. Alle punkterne skulle klares inden sommerferiens ende. Melody er ved at nå enden og mangler kun 13 ud af de 100 punkter, men alt ændrer sig, da hun kommer til punkt 96: Få det første kys. - Kan Melody klare alle punkterne på listen, eller klarer hun det ikke på sommerferiens tilbageværende to uger? Truth or Dare er ikke til at spøge med, selv ikke for den bedste.

645Likes
612Kommentarer
70732Visninger
AA

13. 95 - Fortæl en alle dine hemmeligheder

Når man skal fortælle en alle sine hemmeligheder, så er spørgsmålet lige, hvem der fortjener at vide dem alle. Harry, der er min bedste ven? Eleanor der er min bedste veninde? Eller Cameron jeg nu var begyndt at skrive med over mobilen, efter han havde skrevet en lang undskyldning?

Endnu en sms tikkede ind, som jeg overvejede mulige reaktioner hos Harry. Hvad ville han sige, når jeg fortalte hvad jeg havde fortalt Cameron i går? Og den detalje at jeg overhovedet havde mødt Cameron, og han efter en undskyldning faktisk var ret så sød.

Over sms i hvert fald.

Jeg låste min mobil op og så Camerons sætning efterfulgt af en blinkende smiley: ’Er jeg glad for søde, bare du har det godt,” havde han svaret. Jeg rystede på hovedet af ham, og svarede kort tilbage: ’Det har jeg skam,’ skrev jeg og trykkede send.

Jeg havde det faktisk godt, indtil videre.

Med alle mine hemmeligheder der skulle ud, ville det være bedst at sige dem til Harry. Efter jeg havde sagt jeg var vild med en anden, så jeg ikke andet i det, end bare at få det sagt.

Numrene lyste op på telefonen og det eneste jeg skulle, var at trykke. Og det gjorde jeg: ”Harry, du ved … øhm … punkt 95-”

”- Fortæl en alle dine hemmeligheder, jeg er på vej,” afbrød han og lagde på. Jeg sukkede lettet, nu var der ingen vej tilbage.

 

Harry stod i døren med en hvid skjorte, sorte bukser, og hans krøllede hår der stod ud til alle sider på den sødeste måde. ”Hey,” sagde jeg og bed mig i læben, efterfulgt af Harry der trådte indenfor. ”Dejligt at du gad komme,” sagde jeg og smilede til ham.

Han gengældte smilet med hans flotte tænder, ”alt for dig, selv om jeg er lidt i tvivl om, hvilke hemmeligheder du mangler at fortælle mig,” grinede han.

Du skulle bare vide, Harry.

”Men så lad mig da høre dine hemmeligheder,” sagde han, da vi havde slået os ned i stuen. Han lagde sin mobil på glaspladens overflade og jeg gjorde det samme.

Harrys bløde øjne fik panikken til at stige indeni, og uden at tænke mig om rejste jeg mig, ”jeg skal lige hente noget på mit værelse,” sagde jeg og rystede på hovedet da jeg vendte ryggen til. Med hurtige skridt tog jeg to skridt af gangen op ad trappen og satte mig på sengen, da jeg nåede mit værelse. Lang tid kunne jeg ikke bruge herinde, men det jeg behøvede var også kun lige at tage nogle dybe vejrtrækninger. Det her ville ændre min hverdag på den ene eller anden måde. Det måtte jeg bare indse, og da jeg igen gik ned, var det ved at sive ind, at jeg faktisk gerne ville sige det her.

Fortælle Harry hvordan jeg følte.

Harry sad med store øjne, mens han med en let finger scrollede ned over mobilens skærm. Men da jeg kom nærmere opdagede jeg to ting. 1: Hans øjne var ikke bare store, de viste en stor had og forargelse. 2: Det var ikke hans mobil, men min.

”Hvad laver du med min mobil?” spurgte jeg overraskende da jeg kom hen til ham.

Harry rejste sig og kiggede på mig med en blanding mellem kommende tårer og had, der  udstrålede sig fra hans øjne. ”Jeg håber virkelig at en af de hemmeligheder du ville fortælle mig, er hvorfor fanden du flirter med Cameron?” nærmest råbte han og viste mig smssamtalen på mobilen.

”Harry, du må ikke tro –”

”Ved du hvad, Melody. Jeg troede at han var fortid. At du aldrig nogen sinde kunne finde på at få kontakt til ham igen. Efter det han gjorde mod dig. Jeg støttede dig igennem det hele, jeg var der for dig, når ingen andre var, og i stedet skriver han at han undskylder for hans kys i går?!” Han holdt en pause mens tårerne tog form i hans forbistrede øjne. ”Jeg troede at du ville vente med dit første kys til i morgen, at jeg måske kunne –”

”- Harry stop, det er slet ikke som du tror,” prøvede jeg at sige, men han så ikke ud til at tro på det overhovedet.

”Hvordan er det så hva’?” sagde han med en had i stemmen og stirrede på mig.

”Jeg kan ikke lide Cameron. Overhovedet ikke. Eleanor og jeg var ude og danse i går og så var Cameron der og han prøvede at kysse mig, men jeg undveg,” startede jeg. Harry troede ikke på det og kiggede stadig på mig, men med et blik der var lidt blidere. ”Jeg ville ikke have mit første kys med Cameron, Harry. Jeg ville have mit første kys med dig,” fik jeg sagt og kiggede på ham.

Ventede på en reaktion.

”Jeg er ked af det, Melody. Men at du overhovedet har taget kontakt til den fucking dreng der knuste dit hjerte, kan jeg ikke se et kys imellem os som noget fortryllende, som jeg havde set det være inden i dag. Du har skuffet mig, og det troede jeg aldrig du ville,” sagde han og jeg så en tårer glide ned af hans kind, præcis ligesom flere tårer allerede havde gjort på min.

”Harry, du må ikke sige det. Du må ikke tro det er sådan,” prøvede jeg at sige, men han smed min mobil i sofaen og gik forbi mig. ”Harry, stop nu, du må ikke gå!” nærmest skreg jeg.

Han stoppede op og kiggede på mig, ”jeg er ked af det, Melody, men jeg kan bare ikke lige nu,” sagde han og vendte om. Jeg hørte døren smække og så mit blik blive sløret af tårer, da jeg faldt sammen på gulvet.

Alt det jeg havde planlagt at fortælle ham, havde ændret sig til noget jeg slet ikke havde set komme. Ændret sig til noget jeg slet ikke kunne klare at tænke på.

At jeg havde været tæt på at miste Harry - hvis jeg ikke allerede havde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...