Truth or Dare: The List - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2012
  • Opdateret: 8 aug. 2012
  • Status: Færdig
En konsekvens førte til et helt eventyr af en sommerferie. Det kan den syttenårige Melody Parker fortælle alt om. I lykken over sommerferiens frihed, blev hun viklet ind i noget af et løfte, da hun valgte konsekvens i legen Truth or Dare. Hendes bedste venner, Louis Tomlinson, Eleanor Calder og især Harry Styles tvang hende til at udføre 100 ting på en liste. Alle punkterne skulle klares inden sommerferiens ende. Melody er ved at nå enden og mangler kun 13 ud af de 100 punkter, men alt ændrer sig, da hun kommer til punkt 96: Få det første kys. - Kan Melody klare alle punkterne på listen, eller klarer hun det ikke på sommerferiens tilbageværende to uger? Truth or Dare er ikke til at spøge med, selv ikke for den bedste.

645Likes
612Kommentarer
71251Visninger
AA

7. 90 - Sov under stjernerne

Jeg kiggede ud af vinduet og skar tænder. Den store viser rykkede sig og lyden fra det store ur, fyldte hele stuen. 18:00. Få timer endnu og jeg skulle sove ude i haven ved åben himmel, intet telt, intet overlag, kun dyne og pude. Men hvem kunne jeg bebrejde, jeg havde jo selv valgt punkterne i sidste ende. Også dette punkt jeg snart kunne krydse af. Med kun ti punkter tilbage, var det nu punkt 90: Sov under stjernerne.

Var det ikke fordi jeg allerede havde været igennem de mange punkter op til 90, havde jeg fundet det her punkt ekstremt skørt. Men nu var det stort set min hverdag: Klare alle mine punkter, hvor tåbelige de så end var. Alle skulle klares.

Det var også derfor, at Harry fra punkt 1, havde fortalt mig, at dette punkt ville han dele med mig. Nu havde han stort set også været med ved alle de andre, men denne her var helt speciel havde han fortalt mig. Hvorfor vidste jeg ikke. Men det at han nærmest var der hver dag, havde gjort mit humør en del bedre, da jeg stadig var nede over Jazz’ død.

Mit blik gled hen på billedet ved min natbord. Kun fire måneder, men med en halvridset ramme. Så meget jeg havde knuget det ind til mig. Så mange nætter.

Med en rystende hånd tog jeg rammen op og billedet, der fra Jazz side viste det største smil jeg nogen sinde havde set, fik minderne frem. Hans fødselsdag, hans atten års, en af de bedste dage i hans liv, havde han fortalt mig flere gange. Nu var det snart tre år siden, og om nogle få dage var det min tur til at få en fantastisk dag. En fantastisk atten års, spørgsmålet var bare, hvordan mit humør ville være uden ham.

Ville jeg være glad?

Spørgsmålet lod jeg ligge, da ringeklokken gav lyd nedenunder. Et smil bredte sig fra højre til venstre smilehul. Jeg smilede fornøjet og spurtede ned til trappen, da jeg blev overrasket over Harry allerede havde lukket sig indenfor. Han havde kun været her i nogle sekunder, og gangen var allerede proppet med udstyr til nattens overraskelser. ”Wow Harry, du er da i den grad klar hva’?” sagde jeg med et smil og hjalp ham med at bære nogle af tingene op på mit værelse.

Harry gengældte mit smil, ”altid, det bliver jo en fed oplevelse,” sagde han og tog et skridt foran mig, så han var den første på trappen. Da han gik forbi mig, lød det som om han sagde: ”Jeg har ventet på denne aften,” men da han nærmest hviskede det, kunne jeg ikke gøre mig sikker i det.

Han smed med det samme tingene på gulvet og løftede øjenbrynet, ”hvorfor ligger billedet af Jazz på sengen? Har du tænkt på ham igen?” spurgte Harry og ændrede humør til en bekymret mine.

Jeg efterlignede Harry og mistede vægten af tingede, ”ja,” startede jeg, men fik ikke mere ud. Harry gik hen til mig og trykkede mig blidt ind til sig. ”Efter han døde i krigen, har jeg været så bange når jeg har været alene.” Jeg kiggede på Harrys ansigt.

Med en blidt smil, kyssede han mig på panden, ”du ved godt du har mig, det vil du altid have,” sagde han og kiggede mig ind i øjnene.

”Altid,” hviskede jeg og smilede.

 

Stjernerne var over os og dannede smukke billeder på himlen. Især en klar stjerne fangede min opmærksomhed. ”Tror du Jazz kigger på os?” spurgte jeg og kiggede på Harry, der lagde sig ned ved siden af mig.

Han tog min hånd og flettede vores fingre, ”selvfølgelig gør han det, ingen tvivl,” sagde han med et smil. I smug kiggede jeg på ham, mens hans krøllede hår gjorde sig i et med græssets strå. Hans øjne blinkede i et langsomt fascinerende tempo. ”Fryser du?” spurgte Harry og drejede hovedet, så vi fik øjenkontakt. Jeg lod øjeblikket vare i nogle sekunder, inden jeg drejede mig væk fra ham.

Jeg svarede ham ikke. Var tavs.

Harry satte sig op. ”Er du okay?” spurgte han med en underen.

”Helt fint,” sagde jeg og satte mig også op og tog mine ben til mig.

Jeg frøs faktisk.

”Du fryser jo,” sagde Harry og kunne se det i mit blik. Jeg smilede skævt, men tog i mod hans jakke.

Jeg kiggede ham ind i øjnene igen, ”tak, Harry.” Han smilede tilbage og kyssede mig på kinden. En varm følelse spredte sig i min krop. Jeg kiggede på mit ur og lod klokken bestemme over min søvn.

Jeg var træt.

Jeg lagde mig ned, og tog min dyne over mig. Harry gentog mine bevægelser og vi lå nu ved siden af hinanden. Aldrig havde vi sovet sammen, men det her var vel at sove sammen på en måde.

Og jeg kunne lide det.

”Hvis du ikke har noget i mod det,” startede Harry men stoppede. Jeg løftede mit hoved lidt, mens han drejede sit og vi fik øjenkontakt. ”Du må gerne lægge dit hoved på mit bryst, hvis du ikke sover behageligt,” afsluttede han og smilede skævt, mens han bed sig i læben.

Uden at tænke det igennem, lagde jeg mit hoved på hans bryst.

Mit syn falmede, mens Jazz beskyttede os fra stjernerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...