Summer of 69 - One Direction

Kold og hård, følelsesløs og ligeglad. Sådan prøver Emma Roswood ihvertfald at være. Ingen skal lukkes ind, det svære farvel må ikke eksistere.
Når man lever på et hotel i Thailand er det nok rimeligt normalt at sige farvel. Men eftersom Emma hader farvel har hun igennem mange år bygget en mur mellem hende og gæsterne på Le Mao Hotel på den lille ø i Thailand. Men da bandet One Direction kommer vækkes ubehagelige minder til live som langsomt sænker Emmas parader sig. Men vil det gå hurtigt nok?

9Likes
7Kommentarer
1559Visninger
AA

1. Summerflirt

Jeg tog en dyb indånding og gik ud fra toilettet igen. Arbejdet kalder, uanset vejret. Jeg havde vagten i resturanten i dag. Det er der de sender os hen hvis de synes vi burde yde noget mere. De siger det måske ikke men sådan er det. Det er også sandt at jeg intet lavede igår. Så jeg må vel bare bide tænderne sammen og lave mit job. Egentlig er der intet problem med resturanten. Det er bare mig der har et problem. På resturanten - Le Grande Food - skal man være personlig. Spørge hvor turisterne er fra, smile og præsenterer sig. Alt hvad jeg hader.

De første gæster er en stod børnefamilie med tre børn. Faderen spørger ekstremt ind til mig mens jeg finder menukort. Jeg svare så kort som muligt og undgår øjenkontakt. De næste der er sultne er et ungt par der vist heller ikke gider personlig snak. Heldigt! Efter dem står der fem drenge på min alder. Da jeg kommer tættere på er de vist egentlig ihvertfald et år ældre end mig alle sammen.

Mit blik glider kort mellem dem; en lyshåret dreng med et klagende blik der stille, men konstant, sagde "Jeg er sulten, Liam, jeg er sulten, Liam, jeg er sulten, Liam, jeg er sulten". Drengen, Liam smilte irreteret. Han havde brunt hår og drengen ved hans side havde flotte mørke øjne og sort hår. To drenge stod og holdt i hånden, en havde pænt brunt hår og et sødt smil og en havde smukke brune krøller og fantastiske grønne øjne. Men hvad rager det mig hvordan det ser ud? spurgte jeg mig selv. Jeg skulle jo uanset hvordan de ser ud eller hvor mange af dem der er sultne eller er bøsse, så skulle jeg jo alligevel give dem noget at spise.

"1 bord, tak. Jeg tror der er reserveret et bord til One Direction?" spurgte drengen med grønne øjne med sød britisk accent. "One - hvad?" spurgte jeg betaget. Egentlig hørte jeg præcis hvad han sagde men hans stemme var bare så sød, jeg måtte høre den igen. "One Direction" sagde drengen flirtende. Summerflirt, går jeg ud fra. Jeg trak vejret. Sommerflirt, forbudt område sagde jeg til mig selv. "Okay, to sekunder" så neutralt som muligt. Jeg vendte mig om og kunne høre en anden dreng, med lysere stemme sige. "Harry, du har sgu da ikke tænkt dig at score hende, vel? Hun virker ikke som din type". Der var en lang pause hvorefter drengen, Harry, sagde med drillende stemme. "Jeg er bare lidt ude af træning, noget skal jeg vel øve mig på".

Jeg gik tilbage efter at have fundet deres bord. "1 bord til One Direction?" sagde jeg for at få deres opmærksomhed. "Åh, ja, hvorhenne?" spurgte ham drengen, Liam. "Hvad er One Direction egentligt?" spurgte jeg mens jeg fulgte dem til bordet. "Et boyband, som - øh- vi er?" grinte drengen Harry med et sødt smil. Drengen han holdt i hånden sendte ham et advarende blik og hvislede så lavt de sikkert troede jeg ikke hørte det. "Hun er ikke noget for dig. Drop det nu bare". Harry nikkede og spejdede efter menukortet. "Hvad kan man få?" spurgte han så. "Åh, her er kortet. Vi ses vel?" sagde jeg hastigt og gik før de nåede at svare.

Og jeg fik ret. Jeg fik dem at se allerede næste dag. Marcus, som chefen for hotellet hedder, gav mig poolen. Og lad os bare sige at "One Direction" opholdt sig i vandet. Jeg stod i døren til pige omklædningen og holdt øje med børnebassinet da drengen, Harry fra igår, gik hen til mig og rømmede sig. Jeg sendte ham et ligegyldigt blik og kiggede så over på det lille bassin igen. "Må jeg komme forbi?" spurgte Harry der tydeligvs havde opgivet at "score" men nu bare synes jeg var irreterende. Jeg hævede bare øjenbrynene af ham og nikkede sigende mod skiltet med teksten "Women". Harry grinte, på en underlig måde jeg ellers kun har hørt rigtig fulde mennesker grine på.

"Nå ja! Så må jeg jo bare klæde om et andet sted!" sagde han drillende. "Hvad med drengenes omklædnings rum?" spurgte jeg irreteret. "Næææ.." sagde Harry der måske ikke ville "score" mig længere, men han ville ihvertfald provokere mig. Og det virkede. "Hvor så? Her?" spurgte jeg spydigt. "Ja, hvorfor ikke?" sagde Harry opstemt. Og han gjorde det fandme! Lige foran mig mens alle kunne kigge hvis de ville. Og det ville de. Jeg lukkede øjnene, forhelvede hvor var han pevers! "Så!" sage han frisk og jeg kiggede irreteret på ham. "Tænk dig dog om? Vi er ikke i England? Der findes folk her der ikke bare synes det er klamt og dumt men også stødende?" Jeg var virkeligt sur på ham.

Jeg skubbede ham hårdt i vandet men inden han var i havde han taget min arm og fået mig med i. "Fuck!" sagde jeg irreteret. Nu er jeg gemmenblødt, sur og..." jeg kiggede rundt efter inspiration, men kiggede ned ad min hvide t-shirt. " Og gennemsigtig!" Han grinte dumt og  selvom jeg ikke havde lyst fik ham mig til at smile. Han løftede mig op på kanten af bassinet og jeg skulede olmt til ham.  Han sendte mig et undskyldende blik og det var svært ikke at tilgive ham. Jeg smilte til ham og begyndte så at grine. Han grinte også, en sød og sjov latter, men kort efter kunne jeg mærke det var forkert. Jeg stoppede med at grine og han kiggede undrende på mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. For første gang i flere år vidste jeg ikke hvad jeg skulle sige. Men det føltes rigtigt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...