Summer of 69 - One Direction

Kold og hård, følelsesløs og ligeglad. Sådan prøver Emma Roswood ihvertfald at være. Ingen skal lukkes ind, det svære farvel må ikke eksistere.
Når man lever på et hotel i Thailand er det nok rimeligt normalt at sige farvel. Men eftersom Emma hader farvel har hun igennem mange år bygget en mur mellem hende og gæsterne på Le Mao Hotel på den lille ø i Thailand. Men da bandet One Direction kommer vækkes ubehagelige minder til live som langsomt sænker Emmas parader sig. Men vil det gå hurtigt nok?

9Likes
7Kommentarer
1581Visninger
AA

2. Emma Rosswood

Harrys Synsvinkel:

Jeg sad på hotel værelset og tænkte. "Og gennemblødt!". Emmas stemme gav genlyd i mit hoved, men ikke som pige stemmer plejer at gøre. Hendes stemme var sur, irreteret og - glad? Der var et eller andet ved hende der skinnede igennem hendes vildt bitchede måde at være på. Hendes ligegyldige attitude var rimelig gennemtrængende men der var glimt at noget sødere og sjovere inde bag ved. Hun virkede hele tiden så påpasselig og nervøs. Jeg smider mig i sengen mens jeg tænkte. Mens jeg tænker kommer banker det på døren.

"Kan jeg komme ind?" råber Louis og banker hårdt på døren

"Ja" svarer jeg træt, men glad for at få besøg

Louis åbner døren og kigger på mig. "Er det hende den lyshårede...Mariette?"spørger Louis medfølende

"Nej, den mørkhårede med de store krøller det" svare jeg eftertænksomt

"Nå, hende den mørke? Hende der arbejder i resturanten?"siger Louis spørgende

"Ja... hun virker bare så... falsk" siger jeg tøvende. Louis er min bedsteven. Han bør vide hvad der foregår.

Louis kigger overrasket på mig. "Emma? Harry forhelvede". Så begynder han at grine.

"Hvad er der med hende?" siger jeg forsvarende

Louis hiver et blad frem. Det er krøllet men alligevel rimelig pænt. "Gæt hvem Emmas forældre er!" siger Louis med et grin.

Jeg kigger ned i bladet. Der er en stor artikel om skuespillerinden Hanna Rosswood og hendes mand, talkshows værten, Kim Rosswood.

"Emma Rosswood... Hendes forældres karriere var vigtigere end hende, så hun blev sendt væk. Til en pleje familie i Thailand. Jeg forstår sgu godt tøsen virker falsk" siger Louis halvt grinende.

Nej. Emmas far kan da ikke være Kim Roswood! Ham blev vi engang interwievet af. Har han virkelig altid haft en datter, som blev sendt væk før hun kunne tale?

Jeg har mere end noget andet lyst til at spørge Emma om hun kender sine forældre

"Ved Emma hvem hendes forældre er?" spørger jeg usikkert og kigger på Louis.

"Vi kan spørger hende" siger Louis usikkert

Jeg har mere end noget andet lyst til at fortælle Emma hvem hendes forældre er. Det virker bare så forkert... Hvad nu hvis hun er klar over det, men bare intet gider have at gøre med hendes rigtige familie. Hvis jeg nu gen opliver et gammelt minde som vil plage hende resten af sommeren?

"Skal vi prøve at vise hende artiklen?" spørger Louis.

"Ja. Jeg skal nok gøre det" siger jeg

 

Jeg gør ned til poolen og håber hun er der. Og ganske rigtigt hun står igen i dag i åbningen til damernes omklædning med solbriller i håret og korte blå shorts. Hendes hår hænger ned over hendes skuldre. "Emma!" råber jeg højt. Hun kigger i min retning, men ser væk med det samme hun ser mig. Jeg går hen til hende og kigger intenst på hende. "Hvad hedder din mor?" spørger jeg og prøver ikke at grine. Det her føles så plat!

Emma kigger på mig som om jeg havde ramt et blødt punkt. Hun lukker øjnene og siger langsomt. "Jeg har ingen mor"

 

 

//Jeg ved godt at kapitlerne er ret korte, håber det er ok. Skriv i kommentaren hvis i ønsker længere kapitler, eller har andre ting i gerne vil have med. Kapitlet er ikke rettet igennem//

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...