The truth, the lies and the love - One Direction

Nu når jeg ligger i Niall's arme begynder det at gå op for mig hvor dum jeg har været.. Hvorfor kunne jeg ikke bare ha' elsket ham med det samme? Alt det han har gjort for mig, bestyder ubeskreveligt meget. Men der vel ingen der er perfekte, isært ikke når man flytter fra London til L.A. Men der her er hvertfald en sommer jeg aldrig glemmer.

18Likes
12Kommentarer
1915Visninger
AA

4. Studiet

 

Jeg vågnede næste morgen ved at morgen solen blændede mig. Jeg var vist bare faldet i søvn efter at have fået Niall’s sms. Derfor havde jeg også alt mit tøj på stadig. Jeg rejste mig søvndrukkent for at tag noget andet tøj på. Jeg gned min trætte øjne og kiggedde mig omkring i det store skab. ”mmh, hvad skal man dog ha’ på i dag?” spurgt jeg mig selv. Jeg puffede let til skabslågen så jeg fik udsyn til vinduet. Det var en fin dag, solen stod allerede højt og der var kun en lille smule skyer. Og i Californien kan man godt regne med meget høje grader om sommeren. Jeg gik hen til den nærmeste skuffe for at se hvad der gemte sig der. Det var en skuffe med kjoler. Jeg gik normalt ikke med kjoler, da jeg ikke er den mest pigede pige. Jeg besluttede mig for at tag noget helt neutralt tøj på, et par demin short og en hvid lidt løs t-shirt på med lidt print på. Jeg valgte også at smutte i et par sorte ballerinaer, fordi at jeg ikke havde lyst til at have højhalede på.

Jeg fandt min mobil for at se hvad klokken var. Klokken var 11:32, og så kom jeg i tanke om noget. Jeg fandt hurtigt Niall’s sms frem. Jeg trykkede på ’besvar’, og tastede så hurtigt jeg kunne. ”Hej Niall, jeg syntes også det var vildt hyggeligt igårs aftes Jmå jeg smutte forbi jeres studie i dag?” jeg valgte ikke at skrive ’xx alice’ eller ’venlig hilsen’ fordi han nok havde mig som kontakt. Jeg gik i gang med at rede mig hår. Lige da jeg var blevet færdig, tiggede en sms ind. Jeg åbnede den hurtigt. ”Jo, det må du meget gerne J kan du godt selv finder her hen” skrev han. ”Okay tak J jeg kan godt selv finde der hen ellers ringer jeg bare” skrev jeg.

Da jeg havde fået morgen mad, redt hår og børstede tænder skyndte jeg mig ud af døren. Jeg kunne mærke jeg var ret spændt, og glædede mig til at se dem igen. Alle de dumme fordomme jeg havde om dem før jeg måtte dem, var hvisket helt bort nu. Jeg tog lige mine Ray ban sol briller før jeg smuttede ud af døren. Det første jeg gjorder, var at smutte forbi Starbucks for at få et eller andet. Jeg havde nemlig ikke været på Starbucks før, og jeg kunne jo ligeså godt få det prøvet med det samme.

Jeg fandt den nærmeste Starbucks lidt væk fra huset, på en lidt større gade. Der var allerede proppet med mennesker der inde. Jeg gik ind og stod i kø. Der stod fire piger foran mig. ”Ved i godt hvor det ligger? Altså deres studie?” hørte jeg en af dem sige. ”Jaja, jeg har været der for” svarede en anden af pigerne. ”Men tror i de kommer ud og siger hej? Fordi jeg gider virkelig ikke stå uden foran studiet en helt dag vis jeg ikke kommer til at se dem!” sagde en tredje. ”Det går de sikkert, jeg mener de er One Direction” sagde en fjedre og smilede. Hvad? Hvorfor skulle de over til drengenes studie? Jeg tog mod til mig og spurgte ”Hvad skal i ved One Direction’s studie?”. ”vi skal være der  for dem, vi er jeg ægte Directioners!” sagde de ivrigt. ”Okay..” sagde jeg. ”Skal du der hen?” spurgte en af dem. ”Ja, jeg skal besøge dem? Jeg er vel deres ven.” sagde jeg. ”Nøj, hvor er du heldig!” sagde en af dem. ”Og hvorfor skulle vi tro på det?” sagde hende der spurgte om de ville komme ud og sige hej. ”Jeg måtte dem i går på stranden, og så fik Niall mit nummer. I dag sms’ede vi så, og aftalte at jeg skulle komme over og besøge dem i deres studie” sagde jeg forklarende. Hun fnysede af mig og vendte sig surt om.

Da jeg havde fået min karamel latte, gik jeg videre. Pigerne fra Starbucks gik lidt foran mig, og jeg fulgte lidt efter dem, fordi jeg ikke helt kunne finde rundt. De snakkede og noget, der gik ud på at de fik en hver af dem som kærester. Men de var jo kun fire? Og drengene var fem? ”Men vi gider ikke have Neil” sagde en af dem lidt for højt. De andre grinede højt og nikkede. Neil, hvad mente de? ”Nej vi vil ikke ha’ nogen blonde fyre!” sagde en anden af dem. Mente de Niall? Ja, det gjorder de vist. Sådan nogen små gimper! Niall var sgu da skøn, Det var de alle sammen! Jeg kunne lige pludselig ikke lide dem mere, men heldig vis var vi der vis også nu, ved studiet.

 Der var mange mennesker, eller skrigende teen age piger var det mere en noget andet. Jeg vil skyde på der var omkring 200 piger. Hvordan skulle jeg dog komme igennem dem og hen til studiet? Jeg prøvede at mase mig igennem mængden. ”Hey! Du kan ikke bare skubbe dig foran andre.” sagde en vrissen pige med muse farvet hår. ”Undskyld.” sagde jeg og trådte lidt tilbage. Jeg ringede til Niall. ”Hallo.” svarede Niall. ”Hej Niall, der er Alice. Jeg står neden foran studiet nu, og det er lidt umuligt at komme hen til selve studiet.” sagde jeg. ”Når ja, det havde jeg ikke lige tænkt over. Jeg skal nok komme og hjælpe dig.” sagde han og grinede lidt. ”Okay, tak.” sagde jeg. ”Så ses vi om lidt.” sagde han og lagde på. Lidt efter kom han ud på en brand trappe, der gik langs bygningen. Alle de andre begyndte at skrige. Jeg holdt mig for ørene, fordi det var så højt. Niall smilede og vinkede. Han tog en megafon der stod på brandtrappen. ”Godmorgen alle sammen.” sagde han glad. ”Godmorgen!” skreg alle undtaget mig tilbage. Jeg var stadig lidt overvældet af hvor højt de havde skreget. ”Alice?” sagde han spørgende og så ud over menneske mængden. Jeg rakte hånden op og vinkede. Der var flere der gjorder det, fordi de vel også hed Alice. Jeg strakte mig. ”Her!” sagde jeg. ”mmh, alle blonde Alice’er rakker hånden op.” sagde han for at gøre udvalget mindre. Der faldt nogen hænder ned. ”Her, for helved.” råbte jeg lidt højere. Niall vinkede til mig. ”Der var du jo!” sagde han og stillede megafonen fra sig. Han skyndte sig ned af trappen, og på en eller andet måde gik alle til side for ham. Det var næsten som at se moses sprede vandene. ”Hej Alice.” sagde han og smilede da han kom frem til mig. ”Hej.” sagde jeg igen og smilede. Han rakte sin hånd ud. Han ville vist have at jeg skulle tag den. Jeg tog den forsigtigt, for du føltes mærkeligt allerede at skulle holde ham i hånden. De nærmeste fans begyndte at hviske. ”Er det ikke hans søster?” hørte jeg en spørge en anden. Mens vi gik – hurtigt- begyndte alle at snakke. ”Er i kærester?” var der en der spurgte. ”Nej…” sagde jeg stille. Nogen kiggede surt på mig, mens andre bare smilede og vinkede. Lige pludselig da vi var næsten henne ved trappe, var der en der blændede mig med en blitz. ”Hvorfor tager de billeder af os?” spurgte jeg Niall. ”De synes vel det er sjovt at sprede rygter..” sagde han i en lidt opgivende tone. Da vi kom højere op på trappen så alle kunne se os, blev der taget flere billeder. Der var en da et gruppe piger der begyndte at buhe ad os, eller retter af mig.

Da vi var kommet op af trappen og ind i selv bygningen, gik vi ned af en lang gang. ”Når men, hej da.” sagde jeg og smilede. Han grinede let. ”Ja, hej. Undskyld det der, det havde jeg ikke lige tænkt over. Der er faktisk en bag indgang.” sagde han. ”Var der? Ej, det er okay. Men hvorfor var der nogen der troede jeg var din søster?!” sagde jeg i lidt fjoget toneflad. ”Det ved jeg ikke, sidst jeg kiggede efter havde jeg ikke en søster.” sagde han. Jeg grinede lidt. Vi havde begge to hørt at nogen troede vi var kærester det var bare for akavet at spøge med, fordi at jeg vel var lidt interesseret i Niall. Vi kom til en dør, og Han bankede på. Den blev åbnet lidt efter af Liam.

 ”Hej Alice.” sagde han glad og smilede. ”Drenge vi har besøg!” sagde han til de andre over skulderen. Vi gik ind i selve studiet. Da vi kom ind, i det meget mørke lokale, stod Louis ind i ’Boksen’, Harry sad i en sofa, og Zayn sad i en stol bag mixe-pulten, sammen med to andre mænd, jeg gik ud fra var deres producere. Harry kiggede op da jeg kom ind. ”Hej Alice.” sagde han glad, rejst sig op og gav mig et kram. Det var lidt meget da det kun var anden gang vi sås. De andre grinede. ”Du skulle ha’ set dit ansigt.” sagde Liam. Jeg grinede lidt og satte mig ved siden af Harry. ”Hvad laver i?” sagde jeg. ”pandekager.” sagde Harry drillende. Jeg tjattede til hans skulder med hånden. ”Au!” sagde han og tog sig til skulderen. ”Undskyld! Det var ikke meningen det skulle gøre ondt.” sagde jeg. De grinede alle sammen igen. ”Det var da for sjov.” sagde han grinende. Når han grint fik han smilehuller, Sådan nogen havde jeg altid ønsket mig. ”når okay, men hvad laver i så?” spurgte jeg. ”Vi er ved at indspille en sang der hedder ‘your love’ efter min meningen.” sagde Louis inde fra boksen. ”Jeg synes den skal hedde ’as long as you love me’.” sagde Zayn. ”Men det er jo en Justin Bieber sang der hedder.” sagde Niall, som havde sat sig på en stol ved siden af Zayn. ”Men betyder ikke at en af vores sange ikke kan hedde det.” sagde Zayn. ”Jo, fordi Justin er en af verdens største artister, og alle – hvert fald hans fans – vil med det samme tro at vi har ’abet efter’ ham.” sagde Liam. ”Men på den anden side er der også en Nicki Minaj sang der hedder ’your love’.” sagde Harry og kiggede op fra sin iPhone. Jeg sad lidt forvirret midt i deres diskussion. ”Hvad synes du Alice?” spurgte Niall. ”Øh, jeg ikke sangen, så det ved jeg ikke rigtig…” sagde jeg. ”Når men så lad hende høre demoen!” sagde Louis.

Det var en rigtig god sang, bare demoen lød rigtig godt. Jeg kunne sagtens se hvorfor de ville have at den skulle hedder, det som de var især syntes, omkvædet gik nemlig i retning af: As long as you love me i’ll be your love, i be there for you… mere kunne jeg ikke huske. ”Hvad med ’i be there for you’?” sagde jeg. ”Mmmh..” lød det enstemmigt fra alle drengene. ”Ja!” sagde Niall lidt efter ”det er en god titel.” Han smilede til mig. ”Tja.. Det er vel okay..” sagde Harry og tastede videre på sin mobil. ”Jeg synes det er en fin titel.” sagde Zayn og smilede skævt. ”Øh, jeg kunne bedre lide en af de andre.” sagde Liam. ”Altså vis der ikke komme noget bedre forslag..” sagde Louis og trak på skuldrene. Der var pludselig blevet så stille. Det var lidt akavet, for jeg viste ikke rigtig om jeg bare skulle flade ud på sofaen som Harry eller side helt fint med ret ryg. ”Skal du gå på high school her over?” spurgte Liam. ”Nej jeg lige blevet færdig, over i London.” sagde jeg og smilede. ”Tillykke! Jeg blev aldrig færdig med high school, hæ.” sagde Harry. ”Hvorfor?” spurgte jeg undrene. ”Vi blev jo One Direction da jeg var 16, så der var ikke rigtig tid til skolen.” sagde han. ”Luksus!” sagde jeg. ”Men hvad skal du så nu?” spurgte Liam. ”Øhm, jeg blev optaget på musik konservatoriet i London før jeg vidste vi skulle flytte, så nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre.” sagde jeg. ”Musik konservatoriet, ved spiller du?” spurgte Zayn. ”Guitar, klaver, lidt sang men det er jeg ikke god til, og lidt trommer.” sagde jeg genert og kiggede ned i gulvet. ”Multitalent, fedt.” sagde Louis der nu var gået ud ad boksen og sat sig i en stol. ”Må vi høre?” spurgte Niall. ”Hvad vil i høre?” spurgt jeg ham. ”Guitar, så kan vi høre hvem der er bedst, dig eller Nialler.” sagde Louis med et lille smil på læberne. ”Okay… hvad skal jeg spille?” sagde jeg. ”Hvad du nu har lyst til.” sagde Zayn og rakte mig en guitar. Jeg sad lidt og tænkte for jeg gik i gang med at spille. Jeg besluttede mig for at spille ’payphone’ for den var jeg lige blevet færdig med at lære. Der gik lidt tid før de genkendte melodien. Liam begyndte at synge med på omkvædet, og begyndte Harry at synge overstemmen. Tænk at de bare kunne lave harmonier ud af den blå luft. Jeg var virkelig imponeret.

Da jeg var færdig lagde jeg guitaren fra mig. ”wow, hvor er i gode!” sagde jeg imponeret. Det endte med at de alle sammen havde været med til at synge, Zayn havde en da rappet Wiz Khalifas stykke. ”Du er også vildt god! Jeg kan hvert fald ikke spille bedre ind dig.” sagde Niall. Jeg kunne mærke jeg rødmede lidt. ”Tak.” sagde jeg og smilede. ”Vi har faktisk brug for en guitarist til at indspille noget tracks, kunne du være interesseret i det?” sagde en af producerne. Jeg havde helt glemt at de også vær der. ”Jo, det kunne da være sjovt.” sagde jeg. ”Du bliver sikkert godt betalt.” hviskede Harry til mig. Jeg fnisede lidt. ”okay, så ring lige til det her nummer.” sagde han og gav mig et lille kort med et firma mærke og telefon nummer på. ”Tak.” sagde jeg og smilede. ”Skal vi gå ud og sige hej?” spurgte Louis. ”Ja, lad os det.” sagde Liam

”Da vi var kommet ud på brandtrappen, begyndte alle fansene at skrig igen. Harry tog megafonen. ”Hej alle sammen, hvordan går der?” sagde han og vinkede til dem. Jeg stod stadig i dør åbningen, fordi jeg helst ikke ville buhes af. ”Hvorfor står du der inde? Skal du ikke ud og hilse på?” sagde Zayn og vinkede mig hen til ham og de andre drenge. ”Jo, det er bare, jeg er lidt bange for at de buher af mig eller sådan noget.” sagde jeg. ”Nårh, sådan.” sagde han. Han bad Harry om megafonen. Harry rakte den til Zayn. ”Hej alle sammen, vil i ikke være søde at hilse pænt på vores ven Alice?” sagde han til fansene. Niall kom over til mig og tog min hånd. ”Kom.” sagde han smilende. Vi gik ud på brandtrappen. Jeg stod mellem Niall og Harry. ”Hej Alice.” hørte jeg en gruppe fans sige. ”Hej.” sagde jeg og vinkede. Jeg holdt stadig Niall i hånden. Harry kiggede lumsk på vores hænder. Han lænede sig hen til mig at og hviskede ”Niall er altså helt skudt i dig.”

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...